Europaudvalget 2006-07
EUU Alm.del EU-note E 51
Offentligt
358915_0001.png
Folketinget — Europaudvalget
Christiansborg, den 22. marts 2007
EU-Konsulenten
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Grønbog om forbrugerpolitik i EU
Resumé
Kommissionens nye grønbog om forbrugerbeskyttelse lægger op til en revision
af de eksisterende EU-regler om forbrugerbeskyttelse.
Grønbogen rejser særligt spørgsmålet om hvilken grad af harmonisering, som
medlemsstaternes finder ønskelig inden for forbrugerpolitikken.
Kommissionen fremhæver, at de eksisterende minimumsregler skaber en uens-
artet beskyttelse af forbrugerne alt efter, hvor i Europa de bor. Det skyldes pri-
mært, at mange medlemsstater har udnyttet muligheden for at indføre stærkere
forbrugerbeskyttelse. På den baggrund rejser Kommissionen bl.a. spørgsmålet
om det ville være mere hensigtsmæssigt at regulere forbrugerpolitikken med
fuld harmonisering frem for minimumsregler.
Danmark er at af de lande, som i vid udstrækning har benyttet sig af mulighe-
derne i den eksisterende minimumsregulering på forbrugerområdet til at indfø-
re skrappere krav om forbrugerbeskyttelse.
Den 8. februar 2007 fremlagde Kommissionen en ny grønbog om fremtiden for
EU’s forbrugerlovgivning.
Formålet med grønbogen er dels at forenkle den eksisterende regulering, dels at
skabe en mere ensartet forbrugerbeskyttelse i Europa, så borgerne sikres den
samme beskyttelse ”uanset, hvad de køber, og i hvilket medlemsland de køber
det”.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
358915_0002.png
Især udviklingen af online-handel og handel med digitale tjenesteydelser (f.eks.
download af musik) har ifølge Kommissionen skabt behov for en tilpasning af
forbrugerbeskyttelsen.
Kommissionen foreslår på den baggrund en
revision af otte direktiver om for-
brugerbeskyttelse
1
. Kommissionen mener imidlertid ikke, at en enkeltvis revi-
sion af direktiverne ikke vil skabe den fornødne forenkling og klarhed for for-
brugerne.
Derfor foreslår Kommissionen, at revisionen omfatter:
1. Dels en opdatering af de eksisterende direktiver, så de matcher markedets
udvikling og den teknologiske udvikling og
2. dels gennemførelsen af
et nyt tværgående direktiv,
som skal fastlægge alle
de grundlæggende definitioner og standarder i forbrugerpolitikken (som
f.eks. forbruger, forretningsdrivende, salgskontrakt etc.).
I forlængelse heraf stiller grønbogen en række spørgsmål til hvordan et sådant
tværgående direktiv eventuelt skulle udformes, herunder spørgsmålet om ræk-
kevidde og anvendelsesområde samt graden af harmonisering.
Anvendelsesområde
Kommissionen ønsker en diskussion af, hvorvidt fælles regler om forbrugerbe-
skyttelse skal gælde:
1. Alle grænseoverskridende transaktioner,
2. alle grænseoverskridende og nationale transaktioner eller
3. kun transaktioner vedrørende fjernsalg – både nationale og grænseover-
skridende.
Graden af harmonisering
Grønbogen lægger særligt vægt på at igangsætte en diskussion om, hvorvidt
der fortsat skal satses på minimumsregulering på området, dvs. om medlems-
1
De otte direktiver er listet i bilag 1 sidst i denne note.
-2-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
staternes fortsat skal have mulighed for at vedtage eller opretholde strengere
regler end EU-reglerne.
Kommissionen fremhæver, at langt de fleste problemer og klager i forbrugersa-
ger skyldes, at medlemsstaterne ikke har ens regler for forbrugerbeskyttelse, og
at mange borgere derfor ikke kan forvente at have de samme rettigheder ved
handel på tværs af medlemsstaternes grænser, som de har i deres hjemland.
Dette kan betragtes som problematisk, både fordi forbrugerne har svært ved at
finde ud af, hvilke rettigheder de har, og fordi indførelsen af strengere forbru-
gerbeskyttelse kan udgøre en forhindring for markedsføring og salg af varer og
tjenesteydelser på det indre marked.
På den baggrund rejser Kommissionen spørgsmålet om, hvorvidt
fuld harmo-
nisering
ville være en ønskelig løsning på problemet?
Kommissionen peger også på en
kombination af minimumsregulering og hhv.
princippet om gensidig anerkendelse og oprindelseslandsprincippet,
som
mulige løsninger. I begge tilfælde vil det betyde, at medlemsstaterne fortsat kan
indføre stærkere forbrugerbeskyttelse nationalt, men de vil ikke kunne pålægge
forretningsdrivende etableret i andre medlemsstater at følge disse krav og der-
ved skabe hindringer for den frie bevægelighed for varer og tjenesteydelser.
Betydning for Danmark
Kommissionen har fået foretaget en komparativ analyse af medlemsstaternes
implementering af de otte omhandlede direktiver. Ifølge denne analyse har
Danmark i høj grad udnyttet de muligheder for at indføre udvidet forbrugerbe-
skyttelse, som findes i direktiverne.
Det kan med andre ord få konsekvenser for det danske beskyttelsesniveau, hvis
EU-reglerne ændres fra minimumsregulering til total harmonisering.
Høringsfrist
Der er høringsfrist på grønbogen den 15. maj 2007.
Med venlig hilsen
Signe Riis Andersen
(36 96)
-3-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag 1: Direktiver til revision
Rådets direktiv 85/577/EØF af 20. december 1985 om forbrugerbeskyttelse i for-
bindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted.
Rådets direktiv 90/314/EØF af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkefe-
rier og pakketure.
Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbru-
geraftaler.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/47/EF af 26. oktober 1994 om be-
skyttelse af køber i forbindelse med visse aspekter ved kontrakter om brugsret
til fast ejendom på timeshare-basis.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbruger-
beskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg.
Europa-parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF af 16. februar 1998 om forbru-
gerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål
med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser.
Europa-parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF af 25. maj 1999 om visse
aspekter af forbrugerkøb og garantier i forbindelse hermed.
-4-