Europaudvalget 2006-07
EUU Alm.del EU-note E 65
Offentligt
384156_0001.png
Folketinget — Europaudvalget
Christiansborg, den 21. juni 2007
EU-Konsulenten
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Øget brug af miljøafgifter i EU
Resumé
Kommissionen har udsendt en grønbog, som lægger op til øget brug af mar-
kedsbaserede instrumenter til at fremme EU's miljøpolitiske målsætninger.
Blandt andet foreslås det at igangsætte en åben koordinationsproces med hen-
blik på at reformere medlemsstaternes skattesystemer i retning af flere grønne
afgifter og mindre skat på arbejde.
Kommissionen lægger desuden op til en revision af energibeskatningsdirekti-
vet, som skal opdele energibeskatning i en energiafgift og en miljøafgift. Desu-
den foreslås det, at emission, som allerede er omfattet af EU’s kvotehandelssy-
stem, for fremtiden fritages for miljøafgift-delen af beskatningen i energibe-
skatningsdirektivet.
Med grønbogen rejser Kommissionen også en række spørgsmål om, hvordan
markedsbaserede instrumenter kan bruges til at integrere miljøhensyn i af-
faldshåndtering og transportsektoren mm.
Der er høringsfrist på grønbogens høringsspørgsmål den 31. juni 2007.
Kommissionen har den 28. marts 2007 indledt en høring om sin ”Grønbog om
markedsbaserede instrumenter til miljøpolitiske og andre beslægtede politiske
formål”. I grønbogen fremsættes forskellige forslag til anvendelse markedsba-
serede instrumenter og medlemsstaterne opfordres til at svare på en række
spørgsmål herom.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
384156_0002.png
Yderligere brug af markedsbaserede instrumenter
EU anvender allerede i dag en række markedsbaserede instrumenter. Det drejer
sig bl.a. om EU's kvotehandelssystem og eurovignetdirektivet
1
samt energibe-
skatningsdirektivet
2
, der retter sig mod hhv. emission i forbindelse med forbrug
af energi og indkøb af energi.
I grønbogen rejser Kommissionen en række spørgsmål om, hvorvidt medlems-
staterne ønsker, at markedsbaserede instrumenter anvendes yderligere, og her-
under hvordan dette i så fald bør gøres, og om beskatning/afgifter er den rette
løsning?
Omlægning af medlemsstaternes skattesystemer
Kommissionen finder, at EU bør støtte medlemsstaterne i at gennemføre ’grøn-
ne’ reformer af deres skattesystemer og fremhæver fordelene ved at omlægge
beskatning af kapital og indkomst til beskatning i forbindelse med forbrug og
herunder særligt miljøbelastende forbrug.
I forlængelse heraf foreslås det, at medlemsstaterne bruger den åbne koordina-
tionsmetode til at udveksle erfaringer om reform af skattesystemet hen mod fle-
re grønne afgifter. Ligeledes rejser Kommissionen spørgsmålet om, hvorvidt EU
skal være mere aktiv for at fremme miljøafgiftsreformer i medlemslandene? Og
i så fald hvordan?
Revision af energibeskatningsdirektivet
Kommissionen lægger i grønbogen også op til en revision af energibeskat-
ningsdirektivet. Her foreslår Kommissionen, at beskatningen af energi skal
sammensættes af to forskellige afgifter; dels en afgift baseret på energitypens
energiindhold (energiafgift), dels en afgift baseret på den miljømæssige belast-
ning, som energitypen forsager ved forbrænding (miljøafgift). Kommissionen
finder, at en sådan model vil ligestille forskellige energiformer, men skabe en
1
2
Eurovignet-direktivet (1999/62/EF) indfører fælles regler for opkrævning af brugerbetaling på
medlemsstaternes infrastruktur, hvor bl.a. miljøbelastningen kan spille ind på størrelsen af
denne brugerbetaling.
Direktivet fastsætter minimumssatser for beskatning af brændstof til motorer (benzin og die-
sel), fyringsolie og elektricitet. Der skelnes mellem brændstof til motorer til privat og kom-
mercielt/industrielt brug, hvor minimumssatserne for sidstnævnte er lavere.
-2-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
384156_0003.png
skattedifferentiering til fordel for mere miljøvenlige energikilder, idet miljøaf-
giften vil afhænge af energiformes emission.
Det gældende direktiv giver mulighed for at differentiere minimumsafgiften på
energi, alt efter hvor energien anvendes
3
. I relation til revisionen vil Kommissi-
onen også undersøge om minimumsafgiften kan differentieres yderligere.
Kommissionen efterspørger i den forbindelse medlemsstaternes holdning til, at
energibeskatningen sammensættes af såvel en energiafgift som en miljøafgift?
Desuden rejser Kommissionen her spørgsmålet om, hvordan de miljøskadelige
effekter af el-produktion skal tackles inden for disse rammer? Og herunder om
der skal differentieres mellem el-produktion på basis af traditionelle brændstof-
fer, vedvarende energi og atomkraft?
Samspil mellem energibeskatning og kvotehandelssystemet
I grønbogen diskuteres det også, hvordan man sikrer et hensigtsmæssigt sam-
spil mellem forskellige markedsbaserede instrumenter til fremme af miljøet.
Som nævnt ovenfor foreslår Kommissionen, at afgiften i energibeskatningsdi-
rektivet sammensættes af både energiafgift og en miljøafgift. I forlængelse heraf
forslår Kommissionen, at CO2 emissioner, som er reguleret af EU-
kvotesystemet, skal undtages fra den del af beskatningen, som relaterer sig til
miljøafgiften. Det vil betyde, at virksomheder, som er omfattet af kvotehandels-
systemet, skal ’betale’ for deres belastning af miljøet ved køb af kvoter i stedet
for via miljøafgiften på indkøb af energi. Virksomhederne skal dog fortsat beta-
le energiafgift-delen af beskatningen under energibeskatningsdirektivet.
Nye typer af miljøafgifter for transportsektoren
I grønbogen minder Kommissionen om de forslag, som den har fremsat om
hhv. indførelse af et CO2-afhængigt element i beskatningen af personbiler og
inddragelse af luftfarten i kvotehandelssystemet.
Herudover lægger grønbogen op til, at flere dele af transportsektoren skal om-
fattes af markedsbaserede instrumenter til fremme af miljøet. Kommissionen
3
Der differentieres i dag mellem privat og kommercielt forbrug. Se foregående note.
-3-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
384156_0004.png
ønsker derfor afklaret hvilke markedsbaserede instrumenter, der kan anvendes
til at bekæmpe emissioner fra skibsfarten?
Ligeledes ønsker Kommissionen input fra medlemsstaterne til, hvordan infra-
strukturafgifter kan bruges til at kompensere for miljøbelastningen fra trans-
portsektoren, og herunder hvordan der tages hensyn til særlige forhold for for-
skellige transportformer?
Affaldshåndtering
Kommissionen rejser i grønbogen spørgsmålet om, hvorvidt EU bør indføre en
harmoniseret minimumssats for afgifter på affaldshåndtering? Grønbogen be-
skriver hvordan forskellige niveauer for afgifter på affaldshåndtering i med-
lemsstaterne kan medføre ulige konkurrence mellem affaldshåndteringsopera-
tører og overførsel af affald mellem medlemsstaterne.
Bekæmpelse af luftforurening
I forbindelse med revision af direktivet om nationale emissionslofter og IPPC-
direktivet
4
vil Kommissionen undersøge, om det er hensigtsmæssigt at indføre
kvotehandelsordninger for NOx og SO2
5
blandt grupper af medlemslande.
Kommissionen ønsker derfor at høre medlemsstaternes holdning til indførelse
af et sådant system, og herunder hvordan systemet eventuelt bør udformes?
Der er
høringsfrist
på grønbogen den 31. juli 2007.
Med venlig hilsen
Signe Riis Andersen
(Tlf. 36 96)
4
5
Direktiv 2001/81/EF om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer og Direktiv
96/61/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening.
Svovldioxid (SO2) og Kvælstofoxider (NOx). Der er tale om to af de fire stoffer, som er omfat-
tet af direktiv 2001/81/EF om nationale emissionslofter (de øvrige to er: Flygtige organiske
forbindelser (VOC’er) og ammoniak (NH3)).
-4-