Spørgsmål 9

”Vil udenrigsministeren forsøge at sikre, at der i EU's mandat til forhandlinger med dels Kina, dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig rolle?”

 

Svar:

 

Indledningsvist bemærkes det, at der er tale om to forskellige forhandlingssituationer og aftaletyper vedrørende henholdsvis Kina og Indien. Det afspejles i indholdet af de respektive forhandlingsmandater.

 

I Kinas tilfælde har Fællesskabet en eksisterende handels- og økonomisk samarbejdsaftale fra 1985. Kommissionen præsenterede den 6. juli 2005 et udkast til forhandlingsmandat for en ny og bredt dækkende partnerskabs- og samarbejdsaftale, der reflekterer EU-Kina samarbejdets voksende omfang. Rådet godkendte på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. december 2005 Kommissionens forhandlingsmandat hertil. Mandatet lægger således op til en rammeaftale, der er bredere og mere generel end en frihandelsaftale, og selvom der i forhandlingsmandatet er handels- og investeringsmæssige elementer, lægges der ikke op til egentlige markedsadgangsforhandlinger. Mandatet og dansk holdning hertil blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 9. december 2005. Forhandlingerne med Kina om rammeaftalen er dog stadigvæk i deres opstart.

 

Vedrørende Indien har Fællesskabet en samarbejdsaftale fra 1995, som er bredt dækkende. Derudover har Kommissionen ultimo 2006 fremlagt udkast til forhandlingsmandat til en frihandelsaftale med Indien, som vil udbygge samarbejdet på handelsområdet med Indien. Lignende udkast til forhandlingsmandater for frihandelsaftaler er fremlagt for Sydkorea og ASEAN-landenes vedkommende. Forhandlingsmandaterne vil blive forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

For så vidt angår inddragelsen af miljøproblemer og klimaproblemer i henholdsvis Kina-mandatet og Kommissionens mandatudkast vedrørende Indien kan følgende oplyses:

 

I forbindelse med forhandlingsmandatet med Kina lagde man fra dansk side vægt på, at miljø- og klimaspørgsmål blev behørigt reflekteret. Dette afspejles i forhandlingsmandatet, der bl.a. nævner gensidig fremme af bæredygtig udvikling, miljøbeskyttelse og modvirkning af klimaforandring. Desuden lægges der vægt på praktisk og resultatorienteret samarbejde vedrørende udvikling og brug af ren energi og dertilhørende teknologier.

 

Miljøsamarbejde indgår i samarbejdsaftalen med Indien fra 1995, og der er et klimasamarbejde. I Kommissionens mandatudkast til en frihandelsaftale med Indien har hensynet til bæredygtig udvikling og miljøbeskyttelse ligeledes en fremtrædende rolle. Eksempelvis fremgår det, at hensynet til bæredygtig udvikling - herunder respekten for internationale miljøstandarder – skal være et af hovedprincipperne i en kommende frihandelsaftale og derfor vil være et gennemgående aspekt i flere af aftalens bestemmelser. Der lægges endvidere op til, at der sideløbende med forhandlingerne skal ske en vurdering af aftalens miljømæssige konsekvenser.

 

Danmark støtter tilgangen til forhandlingerne med både Kina og Indien.

 

Spørgsmål 10

”Vil udenrigsministeren forsøge at sikre, at der i EU's mandat til forhandlinger med dels Kina, dels Indien laves en formulering, der sikrer at forhandlingerne om intellektuelle ejendomsrettigheder finder den rette balance mellem på den ene side at kompensere virksomheder der udvikler ny teknologi, og på den anden side ikke komme til at virke som en barriere for spredning af blandt andet miljøvenlig teknologi og livsvigtig medicin?”

 

Svar:

 

For så vidt angår baggrunden for forskellene mellem henholdsvis mandatet i relation til Kina og Kommissionens mandatudkast vedrørende Indien henvises til indledende afsnit i besvarelsen af spørgsmål 9.

 

Vedrørende forhandlingsmandatet til indgåelse af aftale med Kina var det dansk holdning, som forelagt for Folketingets Europaudvalg den 9. december 2005, at sikre transparens vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder. I forhandlingsmandatet lægges op til styrket samarbejde på dette punkt, herunder også i forhold til håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Endvidere lægges op til styrket videnskabeligt og teknologisk samarbejde. Endelig er der, jf. svaret på spørgsmål 9, et gennemgående hensyn til bæredygtig udvikling i mandatet.

 

For så vidt angår Indien lægges der i Kommissionens mandatudkast op til, at aftalen skal indeholde bestemmelser om en hensigtsmæssig beskyttelse og håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Aftalen skal respektere WTO’s regler, hvorved Indien får mulighed for fuldt ud at udnytte den indbyggede fleksibilitet i TRIPS-aftalen om adgang til livsvigtig medicin samt aftalens grundlæggende balance mellem producent- og forbrugerhensyn. Vedrørende spørgsmålet om spredning af miljøvenlig teknologi lægges i mandatudkastet op til at fremme handel med miljøvenlige varer, tjenesteydelser og teknologi.

 

Danmark støtter tilgangen til forhandlingerne med både Kina og Indien og arbejder generelt for størst mulig liberalisering af handel med miljøvenlige varer, tjenesteydelser og teknologi.

 

Spørgsmål 11

”Vil udenrigsministeren forsøge at sikre, at der i EU's mandat til forhandlinger med dels Kina, dels Indien laves en formulering, der sikrer, at forhandlingerne om investeringer ikke kun skal handle om investorers rettigheder, men også deres forpligtelser i forhold til den lokale økonomi og overholdelse af regler i forhold til miljø og arbejdstagerrettigheder?”

 

Svar:

 

For så vidt angår baggrunden for forskellene mellem henholdsvis mandatet i relation til Kina og Kommissionens mandatudkast vedrørende Indien henvises til indledende afsnit i besvarelsen af spørgsmål 9.

 

I forhandlingsmandatet vedrørende Kina-aftalen lægges der op til fremme af bæredygtig handel, herunder igennem internationalt accepterede niveauer for sociale standarder og miljømæssig beskyttelse.

 

For så vidt angår Indien fremgår det af Kommissionens udkast til forhandlingsmandat, at hensynet til bæredygtig udvikling – herunder miljø, sociale standarder og arbejdstagerrettigheder – skal være et gennemgående aspekt i aftalen. Heri ligger bl.a., at investeringsincitamenter ikke må ske på bekostning af ovennævnte hensyn. Der lægges endvidere op til, at der sideløbende med forhandlingerne skal ske en vurdering af aftalens konsekvenser inden for ovennævnte områder.

 

Danmark støtter tilgangen til forhandlingerne med både Kina og Indien.

 

Spørgsmål 12

”Hvilken rolle mener udenrigsministeren, at krav til overholdelse af menneskerettigheder, herunder grundlæggende faglige rettigheder, bør spille i EU’s mandat til forhandlinger med dels Kina, dels Indien om bilaterale økonomiske aftaler, og har udenrigsministeren ideer til, hvordan dette aspekt kan styrkes?”

 

Svar:

 

For så vidt angår baggrunden for forskellene mellem henholdsvis mandatet i relation til Kina og Kommissionens mandatudkast vedrørende Indien henvises til indledende afsnit i besvarelsen af spørgsmål 9.

 

Menneskerettigheder er en dansk mærkesag for EU-Kina samarbejdet, der også varetages igennem en løbende menneskerettighedsdialog, der bl.a. giver mulighed for at drøfte en række emner som dødsstraf og administrative tilbageholdelser. Forhandlingsmandatet til Kina-aftalen lægger op til en forankring af dette i aftalen i form af en specifik henvisning til menneskerettigheder som et grundlæggende element og samarbejdsgrundlag samt en klausul, der muliggør suspension af aftalen ved grove brud herpå.

 

I Indiens tilfælde er der en menneskerettighedsdialog. Kommissionens mandatudkast lægger derudover op til, at en kommende frihandelsaftale juridisk og institutionelt skal bindes sammen med EU’s eksisterende samarbejdsaftale med Indien for på den måde at sikre kohærens i EU’s politik vis-a-vis Indien, herunder på menneskerettighedsområdet og dertil hørende suspensionsmuligheder. Regeringen støtter denne tilgang.

 

For så vidt angår faglige rettigheder henvises endvidere til besvarelsen af spørgsmål 11.

 

Spørgsmål 13

”Er udenrigsministeren enig i, at forhandlingerne om offentligt indkøb skal indeholde en dimension om hvordan offentligt indkøb, især af fattigere lande, kan anvendes strategisk f.eks. som et redskab til at stimulere udvikling og udbredelse af miljøvenlig teknologi?”

 

Svar:

 

For så vidt angår baggrunden for forskellene mellem henholdsvis mandatet i relation til Kina og Kommissionens mandatudkast vedrørende Indien henvises til indledende afsnit i besvarelsen af spørgsmål 9.

 

I forhandlingsmandatet vedrørende Kina-aftalen lægges der op til øget markedsadgang og klare regler i relation til offentlige indkøb. Mandatet indeholder ikke eksplicitte bestemmelser om, hvordan offentlige indkøb kan anvendes til at stimulere udvikling og udbrede miljøteknologi. Det må bero på de egentlige forhandlinger, hvordan og hvorvidt offentlige indkøb måtte indgå i aftalen.

 

For så vidt angår Indien lægges der i Kommissionens mandatudkast op til, at aftalen skal indeholde regler om offentlige indkøb. Liberaliseringen inden for offentlige indkøb kan dog ske gradvis for på den måde at muliggøre nødvendige tilpasninger og dermed afbøde økonomiske og sociale virkninger. Endelig lægger mandatudkastet op til, at en endelig aftale skal indeholde en generel bestemmelse, hvorefter aftaleparterne kan opretholde et højt beskyttelsesniveau inden for de enkelte sektorer – herunder inden for offentlige indkøb – såfremt vægtige offentlige hensyn taler herfor. Også her må det bero på de egentlige forhandlinger, hvordan og hvorvidt offentlige indkøb måtte indgå i aftalen.

 

Regeringen mener, at det f.s.v.a. offentlige indkøb både i forhold til Kina og Indien er muligt at fremme både udviklingsmæssige hensyn og udbredelse af miljøvenlig teknologi, hvilket regeringen vil arbejde for.

 

Spørgsmål 14

”Er ministeren enig i, at Kina i forbindelse med sin optagelse i WTO blev pålagt vidtgående krav om liberaliseringer - som landet ikke fuldt ud lever op til - og er det i den sammenhæng rimeligt, at Kina skal pålægges yderligere krav allerede nu?”

 

Svar:

 

Kina blev i forbindelse med sin optagelse i WTO underlagt samme økonomiske spilleregler som WTO’s øvrige medlemmer. Man vedtog i forbindelse med optagelsen, at der for Kina skulle gælde en særlig 5-årig implementeringsfase, hvor der kunne holdes skærpet opsyn med, om Kina implementerede sine WTO-forpligtelser korrekt. Kina tilbød under forhandlingerne som modydelse for medlemskabet, der gav Kina øget markedsadgang til bl.a. EU, at foretage liberaliseringer og at tilpasse landets økonomiske spilleregler til WTO regelsættet. Det har øget markedsadgangen til Kina som følge af reduktioner i Kinas importtoldsatser og importkvoter, og ved at hidtil afskærmede sektorer nu er åbnet for udenlandske investorer. På en række områder går det godt med implementeringen, men der er også områder, hvor der fortsat er store problemer, eksempelvis håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder.

 

Det bemærkes, at EU’s mandat ikke udelukker, at eventuelle liberaliseringsforpligtelser kan ledsages af overgangsordninger. Forhandlingsmandatet indeholder dog ikke egentlige markedsadgangsforhandlinger; jf. spørgsmål. 9.

 

Spørgsmål 15

”Er udenrigsministeren enig i, at Kina og Indien næppe vil indgå nye økonomiske aftaler med EU, medmindre EU tilbyder at fjerne en række af sine handelsbarrierer vis-a-vis Kina og Indien og samtidig tilbyder forbedrede muligheder for overførsel af teknologi?”

 

Svar:

 

Det er et naturligt led i en forhandlingsproces, der vedrører frihandel, som det er tilfældet med Indien, at der stilles gensidige krav om fjernelse af handelsbarrierer.

 

Derudover har jeg på nuværende tidspunkt - hvor forhandlingerne med Kina kun lige er gået i gang, mens der i relation til Indien endnu ikke foreligger et godkendt mandat – ikke noget grundlag for at kommentere på hverken kinesiske eller indiske særinteresser i forhold til de forestående forhandlingsprocesser.