EUU, Alm.del - 2006-07 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 9/2-07, til udenrigsministeren, kopi til integrationsministeren

[Indledning]Jeg vil gerne starte med at takke for muligheden for heri udvalget at fortælle om de mange tiltag, der er i gang iEU inden for mit område.Som bekendt var justitsministeren i samråd her i udval-get i maj måned sidste år, hvor hun havde lejlighed til atredegøre for de dele af de retlige og indre anliggender,som hun er ansvarlig for, og jeg er derfor glad for i dagat kunne redegøre for udviklingen inden for de områder,som jeg som integrationsminister er ansvarlig for – dvs.asylpolitikken, indvandringspolitikken og grænsepolitik-ken.Jeg vil først kort give en status over, hvor langt EU ernået på de forskellige områder.

Herefter vil jeg redegøre for, hvilke fremtidige tiltag derkan forventes inden for EU's migrations- og indvan-dringspolitik.Vi har jo allerede været lidt inde på dette spørgsmål iforbindelse med evalueringen af Haag-programmet i lø-bet af efteråret.Og endelig vil jeg komme ind på Danmarks særlige stil-ling på dette område som følge af vores forbehold.

[Status]Siden 1999, hvor Amsterdam-traktaten trådte i kraft, erdet for alvor gået stærkt på asyl- og indvandringsområ-det i EU. Før 1999 var der alene tale om et mere løstsamarbejde på mellemstatsligt grundlag, men med Am-sterdam-traktaten overgik samarbejdet som bekendt tilat blive overstatsligt, og man begyndte at vedtageegentlige bindende EU-retsakter på området.Det overordnede mål med EU's asyl- og indvandrings-politik har fra begyndelsen været at harmonisere regler-ne for indrejse og ophold i EU, da det er set som en for-udsætning for og fordel i forbindelse med EU’s fællesområde uden indre grænser.Desuden løses grænseoverskridende spørgsmål, sompå asyl- og indvandringsområdet, bedst mellem landeneog ikke hver for sig.Side 2

Målene fra Amsterdam-traktaten er nået, og der er nugennemført en vis harmonisering på langt de fleste deleaf udlændingeområdet.Som I ved, var der nok lagt op til en højere grad af har-monisering, end det egentligt er lykkedes at gennemfø-re. Men man er nødt til at være opmærksom på, at net-op dette område – særligt vedrørende asyl og indvan-dring – er et vanskeligt indenrigspolitisk emne for de fle-ste lande, og der har derfor været brug for lidt manøvre-rum for landene.På asylområdet har EU vedtaget regler for,- hvilket land der skal behandle en asylansøgning gen-nem Dublin-forordningen og Eurodac-fingeraftryks-systemet,- fælles standarder for, hvordan asylansøgere skal mod-tages og indkvarteres, mens deres sag behandles, i di-rektivet om modtagelsesforhold,- hvilke rettigheder ansøgeren har under sagen, for ek-sempel med hensyn til adgang til tolk og til klagead-gang, i asylproceduredirektivet, og- hvem der skal have asyl, og hvilke rettigheder det gi-ver i flygtningedefinitionsdirektivet.På indvandringsområdet er der vedtaget minimumsreg-ler om familiesammenføring, og der er vedtaget fællesSide 3

regler for udlændinge, der har boet i EU i mindst 5 år,hvorefter man opnår visse grundlæggende rettighederog bl.a. på visse betingelser kan bosætte sig i et af deandre EU-lande i direktivet om status som fastboendeudlænding.På uddannelsesområdet er der vedtaget fælles mini-mumsregler for indrejse og ophold for studerende ogforskere, som landene er enige om, under visse betin-gelser skal have en lettet adgang til EU.På grænseområdet er der fælles regler om visum ogfælles regler om ydre grænsekontrol.I EU foregår der også et samarbejde om at udsendepersoner, der opholder sig ulovligt i EU. Der er f.eks.vedtaget regler om anvendelse af fly til fælles hjemsen-delser, og der indgås tilbagetagelsesaftaler med landeuden for EU.

EU’s nuværende politik på området fremgår af det så-kaldte Haag-program, der blev vedtaget af Det Europæ-iske Råd i november 2004.Haag-programmet er, som det er udvalget bekendt, etfemårigt arbejdsprogram, der løber indtil 2009, og for-målet er at bygge videre på de opnåede resultater indenfor området for retlige og indre anliggender.Jeg vil i det følgende kun komme ind på de dele afHaag-programmet, der hører under mit område som in-tegrationsminister.På asylområdet arbejdes der videre med at få indført enfælles asylprocedure i EU og en ensartet status for depersoner, der får asyl. Dette vil først ske efter en evalu-ering af de allerede vedtagne regler.Der arbejdes desuden på at fremme det praktiske sam-arbejde mellem medlemslandene, og der er planer omat oprette en fælles database med baggrundsoplysnin-ger om oprindelseslande.Regeringen støtter generelt EU’s arbejde med fællesregler på asylområdet. Vi er således enige i, at reglernefor, hvornår der gives asyl, skal være ens i EU, og at deskal bygge på de internationale konventioner, som alleEU-lande har tiltrådt. De danske regler er i det store he-le på linje med EU’s asylregler.

Regeringen støtter også et øget praktisk samarbejde påasylområdet. Det er vigtigt, at ikke kun reglerne er ens,men at vi også f.eks. har adgang til de samme bag-grundsoplysninger om oprindelseslande, så afgørelser-ne kan blive truffet på et så fuldstændigt grundlag sommuligt.På indvandringsområdet lægger Haag-programmet optil, at EU skal spille en større rolle i forbindelse med ar-bejdskraftindvandring.Det, som EU-samarbejdet vil dreje sig om, vil f.eks. væ-re tiltag, der kan gøre det mere attraktivt for højtkvalifi-cerede at søge arbejde i EU, ligesom der planlæggesregler for hvilke rettigheder, tredjelandsstatsborgereskal have, hvis de har fået opholds- og arbejdstilladelsei et EU-land.Kommissionen vil i de kommende år fremlægge forslagtil fire direktiver, der skal regulere betingelserne og pro-cedurerne for adgangen til arbejdsmarkedet for særligegrupper.Det drejer sig om højt kvalificerede personer, om sæ-sonarbejdere, om udstationerede personer og om løn-nede praktikanter.Regeringen støtter sådanne tiltag, men det er afgøren-de, at landene selv kan fastlægge antallet af indvandre-re, der gives opholds- og arbejdstilladelse. Der er storforskel på arbejdsløsheden i de forskellige EU-lande, ogSide 6

det er vigtigt, at det er beskæftigelsesmæssige hensyn,der skal begrunde arbejdskraftindvandring.I sammenhæng med lovlig arbejdskraftindvandring læg-ger Haag-programmet op til, at den ulovlige beskæfti-gelse af udlændinge skal nedbringes i EU.Regeringen er helt enig i dette, da muligheden for at ar-bejde ulovligt i EU er en væsentlig pull-faktor for perso-ner, der har planer om at indrejse ulovligt i EU.På grænseområdet vil jeg nævne Det EuropæiskeGrænseagentur (Frontex), der begyndte sin virksomhedi maj 2005, og som vi forventer os meget af. Grænse-agenturet skal blandt andet koordinere det operativesamarbejde mellem medlemslandene, hvad angår for-valtning af de ydre grænser.I øjeblikket er Frontex som bekendt i fokus i forbindelsemed indsatsen i Middelhavet på grund af den særlige si-tuation med mange ulovlige indvandrere fra Afrika.Det er netop sådanne tiltag, vi kan bruge Frontex til.Jeg vil også nævne Kommissionens forslag om etable-ring af såkaldte hurtige indsatshold under Frontex, derskal kunne udsendes med kort varsel, når et medlems-land anmoder om assistance. Jeg har netop tidligere idag orienteret udvalget om dette forslag.På visumområdet lægger Haag-programmet op til en vi-dereudbygning af den fælles visumpolitik blandt andetSide 7

med henblik på at gøre det hurtigere at få visum, for depersoner, der ofte indrejser i EU helt lovligt, mens detsamtidig skal gøres lettere at afsløre dem, der forsøgerat misbruge visumsystemet.En vigtig brik i EU's visumpolitik bliver indførelsen af Vi-suminformationssystemet (VIS), hvor en database skalindeholde fingeraftryk på alle visumansøgere til EU.Dette vil gøre det meget nemmere at afsløre misbrug.Jeg forventer, at forordningen om VIS bliver vedtagetinden sommer, og at systemet herefter vil kunne anven-des fra juni 2008. Regeringen støtter fuldt ud indførel-sen af VIS.I forbindelse med tilbagesendelse af personer med ulov-ligt ophold, lægger Haag-programmet op til, at der skalindføres fælles standarder med henblik på at fremmeden fælles udsendelsespolitik som et led i EU's indsatsmod ulovlig indvandring.Kommissionen har herefter i september 2005 fremlagtet forslag til et direktiv om tilbagesendelse af tredje-landsstatsborgere med ulovligt ophold.Forslaget er omfattet af det danske forbehold, men ud-gør delvist en videreudvikling af Schengen-reglerne.Direktivforslaget er fortsat under forhandling, og om denærmere detaljer vil jeg gerne henvise til grundnotatetherom.Side 8

På integrationsområdet foregår der et ikke-bindendesamarbejde i EU. Haag-programmet lægger op til, atder skal ske en mere omfattende koordinering af de na-tionale initiativer og EU-initiativer. Med henblik herpå erder vedtaget 11 grundlæggende principper for god inte-gration, der skal vejlede og inspirere medlemslandene.Navnlig fremhæves betydninger af tilstrækkelig uddan-nelse og beskæftigelse for indvandrere som et vigtigtled i integrationsprocessen.Regeringen støtter samarbejdet i EU om integration ogarbejder aktivt for at fastholde emnet på EU’s dagsor-denSom det er udvalget bekendt, afholdt jeg sammen medmin hollandske kollega, Rita Verdonk, i september i Kø-benhavn en europæisk konference om unge etniske mi-noriteters aktive deltagelse i samfundet. En rapport omkonferencens udfald er netop blevet offentliggjort og kanfindes på Integrationsministeriets hjemmeside.Det tyske formandskab vil i øvrigt afholde en EU-ministerkonference om integration i maj i Potsdam.

På baggrund af dette kom Kommissionen i april 2005med en meddelelse om solidaritet og forvaltning af mi-grationsstrømme for perioden 2007 til 2013, der blandtandet indeholder forslag til etablering af fire fonde:Flygtningefonden, Grænsefonden, Integrationsfondenog Tilbagesendelsesfonden.Jeg har flere gange redegjort for forslaget om disse fon-de her i udvalget, som altså har til formål at støtte delande, der har de største udfordringer inden for de en-kelte kategorier.Som det er udvalget bekendt, kan Danmark deltage iGrænsefonden på mellemstatsligt grundlag, da den an-ses som en udbygning af de såkaldte Schengen-regler.De øvrige fonde kan vi ikke deltage i, da deres anven-delsesområde falder ind under vores forbehold.Jeg forventer, at forslaget om fondene bliver vedtagetinden sommer.Regeringen støtter generelt solidaritetstanken i forbin-delse med blandt andet bekæmpelse af ulovlig indvan-dring og grænsekontrol.Vi støtter derfor også vedtagelsen af fondene.

[Migration og udvikling]Haag-programmet lægger vægt på, at der skal ske ensammentænkning af politikkerne inden for migration ogudvikling.Regeringen støtter en sådan sammentænkning af mi-grations- og udviklingspolitikken og et øget internationaltsamarbejde mellem oprindelseslande, transitlande ogdestinationslande om migrationshåndtering. Dette falderhelt i tråd med vores egne tanker om beskyttelse afflygtninge i nærområderne og sammentænkning af poli-tikker om migration, flygtninge og udvikling.Tiltag i tredjelande medvirker således til, at flygtninge påsigt kan opnå beskyttelse i nærområderne.I december 2005 godkendte Det Europæiske Råd ensamlet migrationsstrategi med særlig fokus på tiltagover for Afrika og middelhavsområdet. Strategien ud-springer blandt andet af de tragiske episoder, der i sti-gende grad opleves i Middelhavet med ulovlige indvan-drere ombord i synkefærdige både.Strategien lægger både op til forbedret grænsekontrol,støtte til nærområderne, dialog med landene i Afrika ogen øget indsats med at bekæmpe årsagerne til migrati-on, herunder gennem udviklingsbistand.

Den aktuelle situation i Middelhavet viser netop nød-vendigheden i at sammentænke politikkerne og i bådeat fokusere på kortsigtede løsninger som øget grænse-kontrol og patruljering, men samtidig have fokus på delangsigtede løsninger, der handler om at bekæmpe år-sagerne til, at folk ønsker at udrejse fra deres hjemlan-de.Jeg har ved flere lejligheder orienteret udvalget om EU’sdrøftelser og tiltag i forbindelse med situationen i Mid-delhavet.Senest i december var emnet også på Det EuropæiskeRåds møde, og jeg har netop orienteret om en del afopfølgningen i forhold til migration.

[Danmarks stilling, herunder forbeholdet]-Efter denne gennemgang af de aktuelle og fremtidigetiltag vil jeg nu komme ind på Danmarks stilling og vo-res forbehold for retlige og indre anliggender.Som det naturligvis er udvalget bekendt, er de flesteEU-retsakter på mit område omfattet af det danske for-behold.For de såkaldte Schengen-retsakter gælder som be-kendt, at Danmark har mulighed for at tilslutte sig disseretsakter på mellemstatsligt grundlag inden 6 måneder

fra vedtagelsen. Det har vi indtil videre valgt at gøremed alle de Schengen-retsakter, der er vedtaget.-I den forbindelse vil jeg gerne minde om, at det fremgåraf Protokollen om Danmarks Stilling, at Schengen-landene vil overveje, hvilke passende foranstaltningerder skal træffes, hvis Danmark ikke gennemfører ved-tagne Schengen-retsakter.Konsekvensen af forbeholdet er i øvrigt klar: Vi deltagerikke i vedtagelsen af retsakter, der er omfattet af forbe-holdet, og vi er ikke bundet af disse.Groft sagt kan man dele EU-retsakterne på integrati-onsministeriets område op i asylretsakter og indvan-dringsretsakter.Påasylområdeter de danske regler overordnet set pålinje med EU's regler.Påindvandringsområdetadskiller de danske regler sig ihøjere grad fra EU's regler. Det gælder f.eks. EU's fa-miliesammenføringsdirektiv, hvor blot en af forskelleneer, at der efter direktivet kan stilles et alderskrav på 21år, mens vi i Danmark som bekendt har en 24-årsregel.Jeg kan også nævne direktivet om tredjelandsstatsbor-geres status som fastboende udlænding, der giver ud-lændingen krav på status som fastboende efter 5 års

lovligt ophold, mens den danske udlændingelov givermulighed for permanent opholdstilladelse efter normalt7 års ophold.[Parallelaftaler]- I forbindelse med forbeholdet vil jeg slutte af med etforhold, som jeg ved, at i hvert fald nogle medlemmeraf udvalget har udtrykt særlig interesse for.-Det drejer sig om de såkaldte parallelaftaler, altså hvorDanmark på områder, der er omfattet af forbeholdet,indgår en særlig aftale med EU, så vi alligevel kan væ-re med på mellemstatsligt grundlag.Jeg vil gerne understrege, at der ikke foreligger en retfor Danmark til at få parallelaftaler, når vi måtte ønskedet. Med andre ord – så står Danmark med hatten ihånden i disse sager.Kommissionen har klart givet udtryk for, at parallelafta-ler er af ekstraordinær karakter, og at det skal være iEU’s interesse, hvis der skal indgås parallelaftaler medDanmark. Kommissionen ser naturligvis helst, at Dan-mark helt opgiver forbeholdet og dermed deltager på li-ge fod med de andre medlemslande.Regeringen har hidtil og vil fortsat respektere de kriteri-er, som Kommissionen tidligere har opstillet for, at EUkan indgå en parallelaftale med Danmark.

Det var også det, justitsministeren gav udtryk for underhendes samråd her i udvalget i maj.Kommissionens kriterier betyder blandt andet, at derskal være særlige gode argumenter, før vi anmoder omen parallelaftale. Der skal både være væsentlige dan-ske interesser på spil, og det skal være i EU’s interes-se.Det har været regeringens opfattelse, at vi ikke ville ta-ge stilling til spørgsmålet om nye parallelaftaler, før vihar de parallelaftaler, der var under forhandling påplads. Det vil sige aftalerne om Dublin-forordningen ogEurodac-fingeraftrykssystemet samt forkyndelsesfor-ordningen og Bruxelles I-forordningen på justitsministe-rens område.På mit område er der som bekendt indgået en parallel-aftale om Dublin- og Eurodacforordningerne.Parallelaftalen betyder, at Danmark deltager i Dublin-forordningen, der regulerer hvilket land, der er ansvarligfor behandlingen af en asylansøgning og Eurodac-fingeraftrykssystemet, der er en database over fingeraf-tryk for personer, der har søgt asyl i et EU-land.Parallelaftalen er et godt eksempel på en situation,hvor både Danmark og EU begge har væsentlig inte-

resse i ordningen. På dette område deltog vi i øvrigt al-lerede i en mellemstatslig konvention – Dublin-konventionen – og det har utvivlsomt spillet ind i Kom-missionens beslutning om, at det var hensigtsmæssigtmed en parallelaftale.-På justitsministerens område er de to parallelaftaler påcivilrettens område netop indgået.Set i dette lys er tiden altså kommet til at genovervejespørgsmålet om parallelaftaler, og det har regeringengjort.Det er fortsat regeringens holdning, at eventuelle nyedanske anmodninger om parallelaftaler bør reserverestil retsakter, hvor der er væsentlige danske interesserpå spil, og hvor det samtidig er vurderingen, at ogsåFællesskabet har interesse i at indgå en parallelaftalemed Danmark. Parallelaftalen skal således reserverestil de helt særlige tilfælde og dermed være undtagelsenog ikke hovedreglen.Regeringen agter således fortsat at respektere de afKommissionen opstillede kriterier.Det er ligeledes regeringens opfattelse, at der ikke børanmodes om parallelaftaler for så vidt angår EU-retsakter, der alene er regelharmoniserende og dermeder uden væsentlige gensidige forpligtelser. For så vidt

angår disse retsakter kan Danmark egenhændigt indfø-re tilsvarende nationale regler, og det er ikke nødven-digt med en parallelaftale.-Som et eksempel kan jeg nævne familiesammenfø-ringsdirektivet. Som bekendt adskiller dette direktiv sigfra de danske regler, blandt andet i forhold til 24-årsreglen.Men Danmark ville jo rent nationalt kunne ændre ud-lændingeloven, så den var i overensstemmelse medEU's familiesammenføringsdirektiv – hvis vi – det vil si-ge et flertal i Folketinget – altså måtte ønske det.Der er således ikke behov for en parallelaftale for atopnå de samme regler som i EU.Dette var netop ikke tilfældet med parallelaftalen omDublin- og Euorodacforordningen. Her ville vi i Dan-mark ikke nationalt kunne bestemme, at andre landeskulle acceptere at tage asylansøgere tilbage fra Dan-mark, fordi de først havde søgt asyl i det pågældendeland.Det krævede en parallelaftale.I forbindelse med forberedelsen af dette møde har vi iIntegrationsministeriet set nærmere på, om der ud fra

de nævnte kriterier kunne være grundlag for at overve-je en parallelaftale inden for andre områder.-Det, vi fandt frem til, var, at der for tiden ikke ses at væ-re sager, hvor der ud fra de ovennævnte kriterier synesat være grundlag for at søge nye parallelaftaler.Dog kan det være interessant at se nærmere på detsåkaldte forskerdirektiv. Efter dette direktiv skal forske-ren have mulighed for at tage ophold i et andet EU-land, end der, hvor han eller hun har fået opholdstilla-delse, med henblik på dér at udføre en del af forsk-ningsprojektet.Danmark kan ikke selv gennemføre sådanne regler, davi jo ikke kan bestemme, at andre lande skal tage imodforskere, der har fået opholdstilladelse i Danmark.Om det er realistisk at anmode om en parallelaftale, ogom kriterierne for så vidt angår væsentlige interesse forbåde Danmark og Fællesskabet er opfyldt, vil dog skul-le undersøges nærmere.Jeg vil gerne forsikre udvalget om, at eventuelle be-slutninger om nye parallelaftaler om forskerdirektivet el-ler andre fremtidige retsakter vil blive taget efter tæt di-alog med Folketingets Europaudvalg.

[Parallelaftaler om fondene]- Udvalget har tidligere spurgt til muligheden for parallel-aftaler om de tre fonde, som Danmark ikke kan deltagei. Det vil sige flygtningefonden, integrationsfonden ogtilbagesendelsesfonden.-Vi vil jo være med i grænsefonden, idet der er tale omen Schengen-retsakt, og vi er i øvrigt med i alle gæl-dende Schengen-regler.På dette punkt vil jeg gerne fremhæve, at alle fondenenødvendigvis skal ses i sammenhæng med den har-monisering af reglerne på området, der er gennemført.Fondene er først og fremmest et udtryk for solidaritetog skal blandt andet understøtte landenes implemente-ring af de grundlæggende retsakter på asyl- og indvan-dringsområdet.Danmark er som bekendt ikke med i de underliggenderetsakter, og allerede derfor er der ikke grundlag for atanmode om en parallelaftale om fondene.Det er min klare vurdering, at Kommissionen i øvrigt ik-ke vil finde de grundlæggende kriterier for parallelafta-ler opfyld – nemlig at der også foreligger en interessefor Fællesskabet.

Jeg kan i øvrigt nærmest høre Kommissionen anføre,at Danmark åbenbart gerne vil have del i EU’s midler,men ikke vil være forpligtet af EU’s regler.Helt umiddelbart kunne det være meget fristende atbede om at være med i fondene, men jeg vurderer detikke som en farbar vej.

Talepunkt til brug for samråd i Folketingets Europaudvalg den 9. februar

2007 om samrådsspørgsmål A – anmodning om redegørelse for EU's mi-

grations- og indvandringspolitik, herunder Danmarks stilling på området

set i lyset af det retlige forbehold