UDENRIGSMINISTERIETÂ Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â
Europaudvalgets spørgsmål 23 ad EUU alm. del af den 7. marts 2007
»Hvornår forventer udenrigsministeren, at Rådet er færdig med at vurdere sagsøgers sagsomkostninger i sagen T-228/02 og således kan efterleve dommens krav om at dække sagsøgers udgifter?«
Retten bestemte i sin afgørelse i den såkaldte OMPI-sag (T-228/02), at Rådet skulle betale fire-femtedele (4/5) af OMPI/MKO’s sagsomkostninger. Som oplyst på samrådet i Folketingets Europaudvalg den 2. marts 2007 modtog Rådet regningen fra MKO’s advokater den 16. februar 2007, og Rådets Juridiske Tjeneste skal herefter i overensstemmelse med normal praksis fastlægge det faktisk beløb, som Rådet skal refundere.
Hvis Rådet og MKO’s advokater ikke kan blive enige om, hvilke udgifter der skal refunderes, følger det af Retten i 1. Instans’ procesreglement artikel 92, at Retten efter begæring fra en part og efter at have hørt den anden part træffer endelig afgørelse herom.