UDENRIGSMINISTERIET                                                              EUK, j.nr. 400.L.2-6-0.

Nordgruppen                                                                                      Den 23. juli 2007

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål 47 (alm. del) stillet af Europaudvalget den 30. maj 2007

 

 

Spørgsmål:

”Ministeren bedes oplyse, om der findes et rådgivende udvalg i EU, der behandler tobakkens sundhedsmæssige konsekvenser – og i givet fald oplyse det sammensætning?”

 

Svar:

I forlængelse af min foreløbige besvarelse af 27. juni 2007 af ovennævnte spørgsmål har jeg indhentet en udtalelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeret, der oplyser følgende:

 

”Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bedt Kommissionen om en udtalelse. Kommissionen har oplyst følgende:

 

”Formelt set er der tre "grupper" i SANCO, der tager sig af tobaksspørgsmål:

 

1. Ekspertgruppen for tobakskontrol    

    http://ec.europa.eu/transparency/regexpert/detail.cfm?ref=1712&l=all

 

2. Ekspertgruppen for høring af interessenter vedrørende tobakskontrol

    http://ec.europa.eu/transparency/regexpert/detail.cfm?ref=1713&l=all

 

3. Forskriftsudvalg for tobaksprodukter: (artikel 10-udvalg i henhold til 2001/37/EF) http://ec.europa.eu/transparency/regcomitology/include/comitology_committees_EN.pdf

 

Dertil skal dog knyttes nogle kommentarer:

Derudover kan andre grupper, der arbejder mere overordnet med sundheds- eller miljøspørgsmål, fra tid til anden have tobaksspørgsmål på dagsordenen. For eksempel arbejder Produktsikkerhedsudvalget i øjeblikket med RIP-cigaretter, da dette emne har et tydeligere forbrugerbeskyttelsesaspekt.

 

Folketinget er naturligvis også inviteret til at deltage i vores offentlige høringer, f.eks. den nyligt afholdte høring om røgfri initiativer. ”

 

./.


Der vedlægges en dansk oversættelse af grupperne nævnt under 1 og 2.

 

Med hensyn til gruppen nævnt under 3 er dette forskriftsudvalg for tobaksprodukter nedsat i henhold til artikel 10 i Europaparlamentets og Rådets direktiv 2001/37/EF af 5. juni 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer. Direktivet er implementeret her i landet som lov nr. 375 af 6. juni 2002 om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer og bekendtgørelse nr. 817 af 2. oktober 2003 om grænseværdier, målemetoder, mærkning, varebetegnelser m.v. for tobaksvarer. Direktivet er optrykt som bilag til lovforslag L 187 - Folketinget 2001-02 (2. samling).

 

Forskriftsudvalget skal bistå Kommissionen med de tilpasningsforanstaltninger, der er nævnt i direktivets artikel 9. Ifølge artikel 9 skal Kommissionen ajourføre a) de i artikel 4 anførte målemetoder og definitioner i tilknytning hertil, b) de advarsler om sundhedsrisici på tobaksvarepakker, der er anført i bilag I, og hvor ofte de skal alternere, c) mærkning af tobaksvarer med henblik på identificering og sporing.

 

Alle medlemsstaterne inviteres til at deltage i forskriftsudvalgets møder med en repræsentant.””