<DOCUMENT_START>

Besvarelse af spørgsmål nr. 48 af 13. juni 2007 fra Folketingets Europaudvalg (EUU alm. del)

 

Spørgsmål nr. 48:

 

”Ministeren bedes sende udvalget en redegørelse for konsekvenserne på det strafferetlige område såfremt forfatningstraktaten var blevet vedtaget, herunder hvilken indflydelse Danmark ville have haft.”

 

Svar:

 

Forfatningstraktaten indebar, at EU-samarbejdet ikke længere kunne beskrives som inddelt i forskellige søjler. Bestemmelserne om samarbejdet om grænsekontrol, visum, asyl og indvandring samt om civilretligt samarbejde, retligt samarbejde i straffesager samt politisamarbejde blev samlet i forfatningstraktatens del III, afsnit III, kapitel IV, således at det retlige samarbejde i straffesager samt politisamarbejdet – i modsætning til i dag – ville blive et overstatsligt samarbejde.

 

Bestemmelserne i protokol nr. 20 om Danmarks stilling vedrørte den danske stilling i forhold til foranstaltninger, der skulle vedtages i medfør af forfatningstraktatens del III, afsnit III, kapitel IV. Det fremgik af protokollens artikel 1, at Danmark ikke deltog i vedtagelsen af retsakter med hjemmel i forfatningstraktatens del III, afsnit III, kapitel IV, og at sÃ¥danne retsakter hverken var bindende for eller fandt anvendelse i Danmark. PÃ¥ grund af Danmarks retlige forbehold ville Danmark sÃ¥ledes stÃ¥ helt uden for EU’s samarbejde om retlige og indre anliggender efter en ikrafttræden af forfatningstraktaten. Det var dog bestemt i protokollens artikel 8, at Danmark til enhver tid i overensstemmelse med sine forfatningsmæssige bestemmelser kunne meddele de øvrige medlemsstater, at Danmark ikke længere ønskede at anvende protokollen eller dele heraf. Protokollen til forfatningstraktaten indeholdt endvidere i art. 9 en ret for Danmark til at træffe beslutning om at omdanne forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender til en sÃ¥kaldt tilvalgsordning (”opt-in”) svarende til den ordning, Storbritannien og Irland har i dag. En sÃ¥dan omdannelse af forbeholdet, der kun kan ske efter en folkeafstemning herom, ville indebære, at det blev muligt for Danmark fra sag til sag at beslutte, hvorvidt man mÃ¥tte ønske at deltage i samarbejdet pÃ¥ lige fod med de øvrige medlemsstater.