Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 14 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod seksuelle overgreb (B 111), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. april 2007.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 14 af 30. april 2007 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod seksuelle overgreb (B 111):

 

 

”Er der forældelsesfrister for sexmisbrug af børn i henholdsvis England, Sverige og Norge svarende til forældelsesfristen i Danmark?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet Justitiedepartementet i Sverige, Justitsdepartementet i Norge samt Home Office i Storbritannien om en udtalelse.

 

1. Justitiedepartementet i Sverige har oplyst, at forældelsesfristen som hovedregel regnes fra den dag, hvor forbrydelsen blev begået. Forældelsesfristerne indebærer, at straf mv. ikke må idømmes, medmindre den mistænkte er varetægtsfængslet eller er gjort bekendt med tiltalen (åtal) inden 2 år, når forbrydelsen ikke kan føre til en hårdere straf end fængsel i 1 år; inden 5 år, når forbrydelsen ikke kan føre til en hårdere straf end fængsel i 2 år; inden 10 år, når forbrydelsen ikke kan føre til hårdere straf end fængsel i 8 år; inden 15 år, når forbrydelsen kan føre til fængsel på bestemt tid i mere end 8 år, og inden 25 år, hvis forbrydelsen kan føre til fængsel på livstid.

 

For en række seksualforbrydelser mod børn regnes forældelsesfristen først fra den dag, hvor barnet fylder eller skulle have fyldt 18 år.

 

Derudover gælder der en absolut forældelsesfrist, der indebærer, at der uanset varetægtsfængsling eller tiltalerejsning ikke må idømmes straf, når der efter det tidspunkt, hvor fristen begynder at løbe, jf. ovenfor, er forløbet 5 år, når forbrydelsen ikke kan føre til en hårdere straf end fængsel i 1 år; 15 år, når forbrydelsen ikke kan føre til en hårdere straf end fængsel i 2 år, og 30 år for så vidt angår andre forbrydelser.

 

2. Justitsdepartementet i Norge har oplyst, at forældelsesfristen regnes fra den dag, hvor det strafbare forhold er ophørt. For så vidt angår overtrædelse af de to bestemmelser i den norske straffelov, der angår seksuel omgang med børn under henholdsvis 14 og 16 år, skal fristen dog regnes fra den dag, hvor barnet fylder 18 år.

 

Forældelsesfristen er også i Norge knyttet til strafferammen, således at den er 2 år, når den højeste lovbestemte straf er bøde eller fængsel indtil 1 år; 5 år, når den højeste lovbestemte straf er fængsel indtil 4 år; 10 år, når den højeste lovbestemte straf er fængsel indtil 10 år; 15 år når tidsbestemt straf indtil 15 år kan idømmes, og 25 år, når fængsel indtil 21 år kan idømmes.

 

Fristen for forældelse afbrydes ved rettergangsskridt, som medfører, at den mistænkte anses som sigtet. Sker sigtelsen ved udenretlig erklæring eller ved udfærdigelse af bødeforelæg, afbrydes forældelsesfristen ved meddelelse til den mistænkte om, at vedkommende er sigtet.

 

3. Det britiske Home Office har oplyst, at der i Storbritannien som udgangspunkt ikke gælder frister for, hvor lang tid efter en forbrydelse der kan indledes retsforfølgning. Det gælder, uanset om anklagemyndigheden er i besiddelse af meget belastende beviser for en persons skyld i en længere periode, inden den beslutter at indlede retsforfølgning. Under visse omstændigheder vil en langvarig forsinkelse dog blive anset som misbrug af retssystemet.

 

4. Efter den danske straffelovs § 94, stk. 1, regnes forældelsesfristen fra den dag, hvor den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt. Efter § 94, stk. 4, regnes forældelsesfristen for blandt andet en række seksualforbrydelser dog tidligst fra den dag, hvor den forurettede fylder 18 år.

 

Som det er tilfældet i Sverige og Norge, er forældelsesfristen i Danmark som udgangspunkt knyttet til strafferammen for den enkelte forbrydelse, jf. straffelovens 93.

 

5. Det fremgår af det anførte, at de svenske og norske principper for forældelse af strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn grundlæggende er på linje med de danske regler. Det er blandt andet et fællestræk for retssystemerne i Sverige, Norge og Danmark, at forældelsesfristen i visse sager om seksuelt misbrug af børn, tidligst regnes fra den dag, hvor det forurettede barn fylder 18 år.