Ministeren bedes i forlængelse af sine svar på bl.a. spm. 1, 10, 11, 12, 13 og 14 komme med eksempler på konkrete situationer, hvor en kunde hos en prostitueret, der er offer for menneskehandel, vil kunne straffes for voldtægt efter § 216 eller § 217, herunder om der vil kunne straffes i følgende situationer:
a) Hvis en prostitueret oplyser kunden om, at hun jævnligt bliver slået, hvis hun ikke vil være sammen med så mange mænd, som bordellet kræver af hende.
b) Hvis en prostitueret oplyser kunden om, at hun er spærret inde på bordellet og ikke må gå sin vej, men skal have sex med kunderne.
c) Hvis en prostitueret oplyser kunden, at hun bliver truet med, at det vil gå ud over hendes familie i hjemlandet, hvis ikke hun har sex med kunderne.
d) Hvis en kunde kan, se at den prostituerede har mærker efter slag, og hun fortæller, at det er ejeren af bordellet, der har slået hende, fordi hun ikke havde været sammen med mange nok kunder.
e) Hvis kunden kan se, at den prostituerede er låst inde, og at det er en anden, der låser op og i, når kunden skal ind og ud til den prostituerede.
f) Hvis den prostituerede græder og er tydelig angst.
Dato: 07-02-2007
Status: Endeligt besvaret