Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 16 af 21. februar 2007 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om kriminalisering af køb af sex hos prostituerede, der er ofre for trafficking (B 35).

 

Spørgsmål:

 

          ”Ministeren oplyste bl.a. under 1. behandling, at ”Jeg vil i øvrigt tilføje, at jeg har forstået, at politiet fra tid til anden modtager henvendelser fra kunder i forbindelse med efterforskning af sager om menneskehandel. Hvis vi kriminaliserer kunderne, kan det dermed muligvis få den utilsigtede effekt, at det i visse tilfælde vil blive endnu vanskeligere at finde bagmændene i disse sager.”

          a) Ministeren bedes uddybe denne udtalelse.
b) Ministeren bedes oplyse, hvor mange bagmænd i menneskehandelssager politiet har fundet og fået dømt de seneste år.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

 

”Under 1. behandlingen af beslutningsforslaget anførte justitsministeren, at politiet fra tid til anden modtager henvendelser fra kunder i forbindelse med efterforskningen af sager om menneskehandel, og at en kriminalisering af kunderne muligvis vil kunne få den utilsigtede effekt, at det i visse tilfælde vil blive endnu vanskeligere at finde bagmændene i disse sager.

 

Rigspolitiet deler denne opfattelse.

 

Det bemærkes i den forbindelse, at efterforskningen af menneskehandel erfaringsmæssigt ofte kan være ganske vanskelig, og at en effektiv politiindsats forudsætter, at politiet modtager oplysninger fra en lang række kilder, herunder kunder i prostitutionsmiljøet, med henblik på at kunne iværksætte en proaktiv, efterretningsbaseret og målrettet efterforskning mod bagmændene. Politiets systematiske indsamling, behandling og analyse af alle relevante oplysninger på prostitutionsområdet indgår derfor også som et vigtigt element i den strategi for en styrket indsats mod prostitutionens bagmænd, som Rigspolitiet udsendte til politikredsene den 4. oktober 2006.

 

En kriminalisering af kunderne vil efter Rigspolitiets opfattelse kunne føre til, at disse - af frygt for et eventuelt strafansvar - i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag, vil undlade at henvende sig til politiet med oplysninger om mulige strafbare forhold i forbindelse med prostitution.

 

Det kan i øvrigt oplyses, at der i perioden 2003 – 2006 er rejst 176 sigtelser for overtrædelse af straffelovens §§ 228, 229 og 262a, og at antallet af fældende afgørelser i samme periode for overtrædelse af de nævnte bestemmelser udgør 105.”