Den næste sag på dagsordenen var:
37) Anden (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 61:
Forslag til folketingsbeslutning om tilbagetrækning af danske militære styrker fra Afghanistan og mere bistand til genopbygning i Afghanistan. Af Rune Lund (EL) m.fl. (Fremsat 13/12 2006. Første behandling 22/3 2007. Betænkning 10/5 2007).

Der var ikke stillet ændringsforslag.

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Enhedslisten har fremsat det her beslutningsforslag om at trække de danske tropper hjem fra Afghanistan og i stedet for bruge pengene på civil genopbygning, fordi udviklingen i Afghanistan går i den helt forkerte retning.
     Den strategi, der er blevet lagt for krigen i Afghanistan, er den helt forkerte strategi. Det er en strategi, som USA har lagt, som alle andre lande er tvunget til at følge, og som handler om, at man går efter en militær sejr i Afghanistan. Alle andre initiativer, alle andre indsatser bliver nødt til at ligge under for den præmis, og det betyder, som vi har set også i løbet af det seneste år, at Taleban bliver stærkere, at utilfredsheden med den internationale indsats og de internationale styrker er stigende.
     Det kan vi bl.a. se i forhold til de spørgsmål, der er blevet stillet i forbindelse med udvalgsbehandlingen af det her beslutningsforslag. Det er helt klart, når man ser de forskellige meningsmålinger, der bliver lavet i Afghanistan, at der så er to meget klare konklusioner. Den ene er, at Taleban ikke er særlig populær - det kan ikke undre nogen. Taleban har omkring 10 pct. opbakning i befolkningen. Den anden er, at utilfredsheden med de udenlandske styrker og regeringen i Afghanistan er stigende.
     Der er også andre meningsmålinger, man kan tage fat i. Ifølge World Public Opinion fra december 2006 mente 83 pct. af befolkningen i december 2005, at udviklingen gik i den rigtige retning, mens den andel i november 2006 var faldet til 62 pct. I 2005 - ifølge samme undersøgelse - betragtede
46 pct. ISAF-styrken som meget effektiv, i 2006 er det tal faldet til 32 pct. I 2005 betragtede 7 pct. ISAF-styrken som ineffektiv, det var steget til hele 22 pct. året efter. Det er en fejlslagen strategi. Den internationale optræden i Afghanistan er et klassisk eksempel på en fejlslagen strategi, hvor man vælter ind med stødtænderne forrest, vælter ind og tror, at man kan lave en såkaldt militær løsning, men ingen plan har for, hvad der bagefter skal ske med den civile genopbygning. Genopbygningsindsatsen i Afghanistan er på et niveau, hvor det er sådan, at hver eneste gang der bliver brugt 9 kr. på militær, så bliver der brugt 1 kr. på civil genopbygning. Det bliver ikke bedre af, at man, når man ser den militære indsats udformet på den måde, den er, går efter en såkaldt militær løsning, en militær sejr, hvilket ikke er muligt. Danmarks indsats og forholdstallene i den sammenhæng er ikke helt lige så slemme som det samlede billede, men ifølge rapporten fra Udenrigsministeriet, »Styrkelse af engagementet
i Afghanistan - fokus på Helmand«, fra april i år, så vil Danmark fremover bruge ca. 200 mio. kr. om året på civil genopbygning eller det, der svarer til ca. 8 kr. pr. indbygger i Afghanistan. Ministeren har ikke der skrevet, hvor meget det danske militære bidrag vil koste i 2008, altså for et helt år, men kun skrevet, at merudgiften for at sende yderligere styrker til Afghanistan fra fjerde kvartal 2007 vil beløbe sig til
120 mio. kr. Og da Danmark i forvejen bruger 180 mio. kr. på den danske militære tilstedeværelse i Afghanistan, så er det samlede beløb altså 300 mio. kr. eller ca. en halv gang større end det samlede civile budget. Det er også et problem i forhold til den danske indsats, at man ikke satser mere på den civile genopbygning end på en fejlslagen militær strategi, hvor danske soldaters liv ofres
i en håbløs sag med en militær strategi, som ikke fører nogen steder hen. Hvis man overhovedet skulle snakke om en militær strategi, f.eks. i form af fredsbevarende tropper fra FN, så ville det som minimum forudsætte, at den civile indsats var ni gange så stor som den militære og ikke omvendt, og det ville forudsætte, at man ikke gik efter en militær løsning på den måde, som USA fører krigen. Det handler simpelt hen om, at den grundlæggende tilgang skal være en politisk løsning, en dialog, og ikke en såkaldt løsning, hvor man vælter ind med stødtænderne forrest og tror, at man kan ordne det her militært. Så den grundlæggende tilgang i hele Afghanistankrigen er forkert. Danske soldater ofrer dermed deres liv i en håbløs sag, i en krig, som ikke er til at vinde. En ting er sikkert:
Hvis man bare fortsætter sådan her, vil vi se en styrkelse af Taleban og de fundamentalistiske kræfter. Det er i hvert fald den klare tendens i øjeblikket, når vi ser på de kolde facts.

Nu er der jo ikke noget overraskende i, at Enhedslisten har en forventning om, at et forslag som det her vil kunne betyde en omfattende og positiv ændring i Afghanistan. Men jeg synes, det er vigtigt at pointere, at netop hvis det her forslag blev vedtaget, ville det faktisk betyde, at sikkerheden ville blive dårligere i Afghanistan, og at det ville være endnu sværere at få folk til at deltage i de genopbygningsprojekter, som der trods alt er gang i rundtomkring i Afghanistan, netop fordi der bliver færre folk til at håndtere sikkerheden omkring de personer, som er i Afghanistan for at varetage forskellige udviklingsprojekter.
     Jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvorfor hr. Rune Lund ser det her som et positivt forslag. Det er faktisk et forslag, som i sin yderste konsekvens og i sin logiske konsekvens vil betyde, at man vil se en forværring med hensyn til at gennemføre gode projekter i Afghanistan.

Det eneste, som skaber en usikker situation i Afghanistan, er, at man satser på en militær strategi og en helt overordnet strategi for Afghanistan, som grundlæggende er forkert.
     Jeg synes, at hr. Hans Kristian Skibby skal forholde sig til de meningsmålinger, der bliver lavet i forhold til Afghanistan, og som viser, at selv om Taleban ikke er populær med omkring 10 pct. opbakning i befolkningen, så vokser utilfredsheden med den internationale indsats, og Taleban styrkes militært.
     Hvordan kan hr. Hans Kristian Skibby stå og sige, at man fører den rigtige strategi, når det går i den forkerte retning?

Det, der er tilfældet i Afghanistan, er jo netop, at hvis ikke man har en vis form for sikkerhed, så har man heller ikke nogen sikkerhed for, at der bliver en fornuftig udvikling. Og det er så ligesådan den anden vej: Hvis ikke man har en udvikling, så er der heller ikke nogen sikkerhed for de folk, som skal derned. Derfor kan den ene ting ikke undværes set i forhold til den anden, og det synes jeg Enhedslisten bør forstå.
     Det er sikkert, at hvis det her beslutningsforslag bliver vedtaget, så vil det betyde, at de sikre områder vil blive langt færre rundtomkring i Afghanistan. Det vil også betyde, at den afghanske præsident kraftigt vil få undermineret sin egen autoritet over for landet og styret i Afghanistan. Og det vil simpelt hen også betyde en indre splid og uro rundtomkring i Afghanistan, som vil blive endnu værre, end den er i dag.
     Jeg kan simpelt hen ikke forstå, hvordan Enhedslisten kan fremsætte et beslutningsforslag, som har den konsekvens. Det er faktisk noget, der vil betyde utrolig mange dårlige tiltag over for den afghanske befolkning.

Jeg tror, vi nærmer os en afstemning.

Jeg kan forstå, at hr. Hans Kristian Skibby synes, at den måde, man fører krig på i Afghanistan, er enormt god, og at det er den rigtige måde at gøre det på. Hvad så med alle de civile, der bliver dræbt? Hvad så med alle de bomber, der bliver kastet højt oppe fra luften fra fly og slår massevis af civile ihjel? Er det den rigtige militære strategi? Er det den rigtige militære strategi at rende rundt og jage Taleban på en måde, så der bliver slået en masse civile ihjel?
     Jeg synes ikke, det er en særlig smart strategi, og det er jo også derfor, vi ser, at utilfredsheden med de internationale styrker vokser.
     Det helt store problem i Afghanistan er, at der ikke er nok fokus på civil genopbygning, og den civile genopbygning, som der så trods alt er penge til, bliver oven i købet også placeret de forkerte steder. En artikel i The Sunday Times fra den 13. maj beskriver meget godt, hvordan en uforholdsmæssig stor del af den civile genopbygningsindsats, der er, ikke bliver brugt i de områder, hvor der er forholdsvis fredeligt. Nej, den bliver brugt som en del af krigsindsatsen i de mere urolige områder, f.eks. i Helmandprovinsen, hvor de danske soldater er.
     Dermed bliver meget af den civile genopbygningsindsats, der er, også lavet som en del af en militær krigsførelse og ikke som en del af en civil genopbygningsindsats, der kunne batte mest, hvis man lavede den der, hvor der er mest fredeligt.

Tak til ordføreren. Jeg har så forstået, at hr. Hans Kristian Skibby ønsker ordet som ordfører. Det er naturligvis tilladt.

Jeg vil da gerne endnu en gang redegøre for Dansk Folkepartis beslutning om at støtte, at det her forslag ikke bliver vedtaget, og det synes jeg sådan set er sund fornuft.
     Jeg har tidligere prøvet at forklare hr. Rune Lund, at hvis det her forslag blev vedtaget i den udformning, som det har her, så vil det faktisk betyde det diametralt modsatte af, hvad Enhedslisten selv har som formål, netop at gavne civilbefolkningen; det håber jeg naturligvis er Enhedslistens politik på området.

     Det er altså sådan, at hvis man undergraver den kompetence, der ligger i at have sikkerhedsstyrker i Afghanistan, så undergraver man også mulighederne for at tilbyde folk, som drager derned for at hjælpe lokalbefolkningen med forskellige genopbygningsprojekter; så gavner man ikke deres muligheder, lyst og motivation til at være i landet og føle sig sikre nok til, at de kan være der og påtage sig de arbejdsopgaver, som de bliver pålagt. Det synes jeg simpelt hen er det helt diametralt modsatte af, hvad der burde være logisk tænkning her i Folketinget.
     Så vil jeg gerne minde om, at der selvfølgelig også er en anden grund til, at vi er i Afghanistan. Vi er jo i Afghanistan efter ønske fra den afghanske regering, og vi er også i Afghanistan med et FN-mandat i bagagen. Så jeg har meget, meget svært ved at se, hvorfor man nu skal fremsætte det her forslag, og hvorfor det skal behandles med den begrundelse, at man vil kunne gavne civilbefolkningen i Afghanistan. Det er faktisk nøjagtig det modsatte, som Enhedslisten ville få som konsekvens, hvis det her forslag blev besluttet og vedtaget.

Så ønsker hr. Rune Lund et spørgsmål.

Eller en kort bemærkning, kan man kalde det.
     Jeg kan egentlig godt forstå, at Dansk Folkeparti er så begejstret for indsatsen i Afghanistan, for hvis der er et parti her i det danske Folketing, som virkelig bakker den strategi op, som er i Afghanistan, og som er dikteret af amerikanerne, så er det jo Dansk Folkeparti. Det blev meget godt formuleret af Dansk Folkepartis hr. Søren Espersen i Berlingske Tidende den 14. maj 2007:
     Vi har en primær opgave, og den er at nedkæmpe Talebanmilitsen og Al-Qaeda. Vi skal ikke sætte livet på spil for at yde ulandsbistand. Det vigtigste er at sørge for, at sikkerheden bliver i orden, og det gør den altså ved at iværksætte en militær offensiv og se at få det der skidt nedkæmpet. Det er det, vi skal.
     Det er lige præcis det, der er kernen i den amerikanske strategi, og det er lige præcis derfor, den ikke virker.

Det er i grunden ganske morsomt, at hver gang jeg skal på talerstolen her i Folketinget, så skal jeg altid konfronteres med hr. Søren Espersens udtalelser. Det har jeg såmænd ikke noget imod, men jeg synes bare, det virker underligt, at Enhedslisten ikke i stedet for begynder at bruge deres krudt på de folk, der kommer med udtalelserne, frem for at gå til tredjemand med deres informationer.
     Jeg vil gerne endnu en gang henlede opmærksomheden på, at hvis man har interesse for, at der skal ske en positiv udvikling i Afghanistan, så fordrer det, at der er nogle folk, som har lyst til at tage derned og gøre en indsats for at lave eksempelvis nye folkeskoler eller at gøre en humanitær indsats omkring folkesundhed og alt muligt andet. Men det er meget svært, hvis de folk ikke oplever, at der er en form for sikkerhed til garanti for deres sikkerhed. Det betyder altså, at man må stille soldater til rådighed og folk der også har det, der hedder et robust mandat, hvis det bliver nødvendigt.
     Derfor synes jeg naturligvis, at det er ganske på sin plads, at de danske soldater er udstyret med det, der hedder et robust mandat, således at de er i stand til at forsvare både sig selv og andre, hvis de kommer i en situation, som gør det påkrævet. Det kan jeg simpelt hen ikke forstå at Enhedslisten ikke kan forstå.

Problemet i forhold til Afghanistan er det samme, som er problemet i forhold til Irak. Det virker, som om det faktisk er ved at gå op for Dansk Folkeparti, på et eller andet plan
i hvert fald, at indsatsen i Irak har været en total katastrofe; at den startede på et forkert grundlag, på løgn om masseødelæggelsesvåben og forbindelser til Al-Qaeda. Man kan se, at det går i den helt forkerte retning, hvor Irak i dag er i total opløsning og et land i borgerkrig. Det har Dansk Folkeparti været med til at skabe. Nu er Dansk Folkeparti med til at skabe et nyt Irak i Afghanistan, hvor man endnu en gang tror, at man kan rykke ind og gå efter en militær sejr, og imens så smadrer man Afghanistan, slår en masse civile ihjel og fører en militær strategi, som ikke fører andre vegne end til at styrke Taleban. Taleban er blevet styrket, og Taleban vil blive ved med at blive styrket, hvis Danmark bare sjosker lige i hælene på USA og den krigsstrategi, som USA har lagt i Afghanistan.

Nu er argumenterne fra Enhedslistens ordfører blevet så dårlige, at man er nødt til at tage Iraksituationen ind i en debat om Afghanistan. Det synes jeg med al tydelighed taler for, at man i det her beslutningsforslag har en utrolig dårlig sag fra Enhedslistens side.
     Jeg synes, det må være klart for enhver, at man med det her beslutningsforslag faktisk har stillet sig som fortaler for en proces, som ville betyde, at det ville være endnu dårligere at gennemføre projekter i Afghanistan af civil karakter til gavn for folkene og befolkningen i Afghanistan.
     Det forstår jeg simpelt ikke at hr. Rune Lund vil tillade at bruge sin egen tid her i Folketinget på.

Tak til ordføreren. Der er allerede stillet to spørgsmål til ordføreren, så der er efter reglerne ikke flere muligheder for at stille spørgsmål.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Forslaget til folketingsbeslutning forkastedes, idet 11 (SF og EL) stemte for, 97 (V, S, DF, KF, RV og Leif Mikkelsen (UFG)) imod.