Fra: Lars Vestergaard [[email protected]]

Sendt: 23. august 2007 11:44

Til: Aicha Esdam

Emne: Vedr. Forslag til folketingsbeslutning B7

 

 

 

 

 

 

 

Til folketingets trafikudvalg

 

 

 

Vedr. Forslag til folketingsbeslutning B7

 

Forslag til folketingsbeslutning om respekt for retten til at frabede sig ikke adresseret post m.v.

 

 

 

 

 

Kære venner

 

 

 

Det er simpelt hen for galt, at I ikke vil få Post Danmark samt reklame- & avisuddelerne til at respektere de 2 mærker: Reklamer nej tak og Gratis aviser nej tak.

 

 

 

Det er en smal sag for folketinget at ændre lovgivningen så disse mærkater skal respekteres.

 

 

 

Det er et ubegribeligt knæfald for avis og reklameindustrien og deres distributionsfirmaer, at der ikke for lang tid siden er sat en stopper for det enorme svineri med ressourcer til gene for mange mennesker.  

 

 

 

Jeg har i lighed med mange fritidshusejere og folk med skiftede bopæl og folk under flytning, rådighed over flere brevsprækker.

 

 

 

Post Danmark har usædvanlig meget svært ved at administrere et klart udtrykt krav om stop for reklamer i alle mine brevsprækker. P.t. håber jeg at det fungerer, men det er vist kun fordi en medarbejder har ”dispenseret” fra gældende regler.

 

 

 

Har trafikudvalgets medlemmer og vores ellers udmærkede Trafikminister prøvet at være bortrejst i nogle måneder og komme hjem til en hoveddør, der er blokeret indefra med aviser og reklamer inde i entreen?

 

 

 

Ingen af de husbrevkasseanlæg, der gennemtvinges i alle ejendomme over hele landet senest 31.12 2009 vil kunne rumme de mængder af uønskede reklamer og gratis aviser, som vi p.t. belemres med.

 

Efter 1-2 ugers fravær er der ikke plads til den post, som brevindkastenes ejere har behov for at modtage.

 

 

 

Der kunne spares mange ressourcer hvis logikken blev vendt om, således at man kun modtog de reklamer og aviser man udtrykkeligt havde bedt om, men det er nok for meget forlangt.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

Lars Vestergaard, Mimersgade, 2200 Nørrebro

 

 

 

 

 

Â