Folketingets Trafikudvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato 19. januar 2007

J nr.  004-U18-67  

 

 

Trafikudvalget har i brev af 28. november 2006 stillet mig følgende spørgsmål 2 – 8 ad B7, som jeg hermed skal besvare.

 

Spørgsmål 3:

 

”Hvilke kriterier har ministeren for, at en frivillig ordning betragtes som at fungere tilfredsstillende, hvilken type dokumentation vil ministeren forlange for at få det godtgjort, at en frivillig ordning virker og hvem skal levere denne dokumentation til ministeren?”

 

Svar:

 

Kriteriet for at en frivillig ordning må anses for at fungere tilfredsstillende vil som nævnt i svaret på spørgsmål 2 i sagens natur være, at omdelingen fungerer, herunder særligt at borgernes frameldinger virker. Antallet af klager fra borgerne over, at deres framelding af en gratisavis ikke virker, skal således nedbringes væsentligt.

 

Jeg har derfor bedt Færdselsstyrelsen om at følge udviklingen i antallet af klager fra borgerne.

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen