Den næste sag på dagsordenen var:
3) Første behandling af beslutningsforslag nr. B 74:
Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem enlige adoptanter og eneforsørgere med hensyn til ret til det særlige børnetilskud. Af Anne Baastrup (SF) m.fl. (Fremsat 11/1 2007).

Forslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Det beslutningsforslag, som vi behandler nu, er et forslag om at ligestille enlige adoptanter og eneforsørgere med hensyn til det særlige børnetilskud.
     Jeg vil godt starte med at understrege, at der ikke er en bestemmelse i børnetilskudsloven, der specifikt udelukker, at der kan gives særligt børnetilskud, når et barn er adopteret. Hvis et forældrepar har adopteret et barn og den ene forælder dør, så vil den tilbageblevne forælder have ret til det særlige børnetilskud til det adopterede barn præcis som i de andre tilfælde, hvor en forælder dør.
     Det afgørende er ikke, om barnet er adopteret eller ej. Det afgørende er, om barnet falder ind under en af de kategorier, der efter børnetilskudslovens § 4 giver ret til det særlige børnetilskud. Bestemmelsen i børnetilskudsloven tager sigte på, at der skal udbetales et særligt børnetilskud som erstatning for et forsørgelsesbidrag fra en anden forælder, når der som følge af en udefrakommende begivenhed kun er én forælder, der har forsørgelsespligt for et barn. Der skal altså være tale om en social begivenhed.
     Når man som enlig træffer en beslutning om, at man vil adoptere et barn, indgår der forud for godkendelse af ansøgningen en række godkendelseskrav, herunder krav om en forsvarlig økonomi. Der kigges med andre ord helt specifikt på, om ansøgeren har en økonomi, som kan bære forsørgelsen af barnet. Man må således forvente, at når en enlig, kommende adoptant har truffet en bevidst beslutning om at ville adoptere et barn og er blevet godkendt til dette af myndighederne, har både myndighederne og ansøgeren selv vurderet, at den pågældende også har tilstrækkelige økonomiske forudsætninger for at forsørge barnet.
     Jeg mener derfor ikke, at der i tilfælde, hvor en enlig adopterer et barn, er tale om en social begivenhed, som skal udløse offentlige ydelser. Beslutningen om at adoptere alene er tværtimod udtryk for et bevidst valg, som den enkelte må tage konsekvenserne af.
     Regeringen kan derfor ikke støtte et beslutningsforslag, der skal give eneadoptanter ret til det særlige børnetilskud.

Tak til ministeren. Og der er et par korte bemærkninger, først hr. Simon Ammitzbøll.

Vi har i Folketingets Retsudvalg og i Folketingets Socialudvalg fået en henvendelse fra foreningen Adoption & Samfund, som jeg godt kunne tænke mig ministerens kommentar til, fordi ministeren argumenterer med, at det kun er, når der sker en social begivenhed, at man skal give det her særlige børnetilskud. I den henvendelse er der bl.a. et eksempel om en fiktiv kvinde kaldet Anne, som ikke lever i parforhold, og som gerne vil være mor og bliver gravid med anonym sæddonation. Barnet modtager særligt børnetilskud.
     Kan ministeren bekræfte, at det er et realistisk eksempel? Og vil ministeren, hvis det er et realistisk eksempel, forklare mig, hvorfor det dog er en social begivenhed?

Jeg kan bekræfte, at hvis man får foretaget kunstig befrugtning også som enlig, jamen så udløser det retten til det særlige børnetilskud, og det gør det ene og alene, fordi et af kriterierne for at modtage det særlige børnetilskud er, at faderskabet er ukendt, og det er det i de situationer.

Ja, faderskabet er ved anonym sæddonation ukendt, ligesom det er det ved enliges adoption. Jeg har svært ved at se forskellen.
     Der er også et andet eksempel, der handler om en fiktiv kvinde, som ikke lever i parforhold, og som gerne vil være mor og har - på forhånd vil jeg sige undskyld for udtrykket - et one night stand med en mand på en international konference. Hun bliver gravid og beslutter at blive mor, men vil ikke involvere faderen. Moderen modtager herefter særligt børnetilskud.
     Kan ministeren også bekræfte dette eksempel? Og vil ministeren prøve at redegøre for, hvorfor der er tale om en social begivenhed? Især det sidste er vigtigt, for ministeren glemte at argumentere for, hvorfor anonym sæddonation var en social begivenhed. Så det kunne jeg godt tænke mig at få et svar på.

Jamen altså, jeg er sådan set enig i, at vi kan gennemgå en masse eksempler og de kan være mere eller mindre hensigtsmæssige. Det, jeg henholder mig til, er, hvordan børnetilskudslovens § 4 ser ud, og der er en af mulighederne altså, at hvis faderskabet er ukendt, så udløser det et særligt børnetilskud.
     Når enlige adopterer, det vil sige foretager et bevidst valg om at adoptere et barn, er der ikke noget i loven i dag, der berettiger til, at man skal have den her særlige offentlige ydelse, og jeg har ingen planer om at gå ind og revidere loven.
     Men jeg kan da godt være enig i, at det ikke kan vurderes som særlig hensigtsmæssigt, når nogle efter de nye regler bl.a. nu kan få foretaget kunstig befrugtning. Et par kan få foretaget kunstig befrugtning; det kan være to meget velhavende kvinder, der vælger at få foretaget kunstig befrugtning, men de vil altså kunne udløse det særlige børnetilskud efter den nugældende regel.

Ministeren startede sin tale med at sige, at det ikke var afgørende, om barnet var adopteret eller ej. Og så er mit spørgsmål: Hvis børn af eneforsørgere skal være ligestillede og det ikke skal være afgørende, om barnet er adopteret eller ej, hvordan kan det så være, at ministeren ikke ønsker at være med til at ændre en lov, som i den grad diskriminerer de her børn i forhold til andre børn af eneforsørgere?

Jamen det, der er afgørende for, om man får det særlige børnetilskud i dag, er, at der opstår en social begivenhed, der gør, at man lige pludselig står i en økonomisk situation, som man ikke kunne have forudset. Og når man som enlig vælger at adoptere et barn, så gennemgår man altså en lang ansøgningsproces, hvor man bl.a. selv skal fremlægge sin økonomiske formåen, og myndighederne skal også tage stilling til den. Og hvis man så bliver godkendt som enlig adoptant, må jeg gå ud fra, at det ikke er en social begivenhed, når man får barnet til landet og også skal stå for forsørgelsen af det.

Hvis det er så vigtigt, at det er en social begivenhed, der skal være indtruffet, for at man kan få det her særlige børnetilskud, skal jeg så forstå det sådan, at ministeren ønsker at lave om på loven, sådan at kvinder, der bliver insemineret med en ukendt donor, heller ikke længere kan få det her særlige børnetilskud?

Jeg har ingen aktuelle planer om at gå ind og ændre på den nuværende lovgivning.

Nu har ministeren sådan ganske fint redegjort for, hvordan den nuværende lov ser ud, og det tror jeg ikke der sådan set er nogen her der er i tvivl om.
     Det, der jo er sagen, og det, som vi behandler det her beslutningsforslag på baggrund af, er jo, at loven netop ikke er rimelig, sådan som den ser ud i dag. Og ministeren bliver ved med at sige: Jamen ifølge loven er det sådan.
     Det er vi sådan set godt klar over. Det, der er spørgsmålet her, det er, om ministeren er villig til at rette op på en fuldstændig klar urimelighed, der ligger i den nuværende lovgivning, som forskelsbehandler den enlige mor eller far, der har fået barn, på baggrund af hvordan vedkommende har fået det barn. Er det ikke fuldstændig urimeligt?

Jamen det, jeg skal tage stilling til her i dag, er, om jeg ønsker at udvide gruppen af dem, der kan modtage det særlige børnetilskud, som i dag gives, hvis der opstår en social begivenhed. Og nej, jeg mener ikke, at vi skal udvide den gruppe med enlige adoptanter.

Jeg går ud fra, at regeringen sådan set er indstillet på, at vi skal have en lovgivning i Danmark, som er rimelig, og som er retfærdig, og som går på nogle objektive principper, sådan at folk kan se, at der er rimelighed i tingene. Det går jeg sådan set ud fra at regeringen er indstillet på.
     Her har vi altså på baggrund af en retssag fået slået fast, at man ikke kan få det her tilskud, hvis man har valgt som forælder at få sit barn ved at adoptere det i stedet for
f.eks. at blive insemineret. Er det så ikke sådan, at regeringen også, når man opdager åbenlyse urimeligheder i lovgivningen, er villig til at gå ind og se på, om man kan få lavet om på en sådan forskelsbehandling? Ellers er konsekvensen jo, at regeringen opretholder en lovgivning, som giver åbenlys forskelsbehandling.

Jeg synes, at det er vigtigt at slå fast, at det, vi skal tage stilling til i dag, ikke drejer sig om spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt, at de kunstigt befrugtede får det særlige børnetilskud eller ikke får det. Det er simpelt hen ikke det, beslutningsforslaget handler om. Det handler om, om man mener, at enlige, der adopterer, skal have ret til det særlige børnetilskud. Og nej, det mener vi ikke at de skal.
     Må jeg ikke have lov til minde Socialdemokraternes ordfører om, at det mente Socialdemokraterne og De Radikale sådan set heller ikke selv, da de sad i regering. Da blev forslaget også fremsat af SF, og da var der også en argumentation, der er meget lig med den, jeg giver her i dag, om, at man ikke mener, at der er tale om en social begivenhed.
     Jeg kan så forstå, at der er noget, der tyder på, at Socialdemokraterne har ændret holdning, men jeg kan ikke se, at begivenheden er anderledes i dag, end da de sad i regering.

Tak til ministeren. Og så går vi i gang med ordførerrækken, og den første er fru Inger Beinov Støjberg.

Jeg vil allerede fra begyndelsen sige, at Venstre ikke kan støtte det her beslutningsforslag om at give eneadoptanter mulighed for at modtage det særlige børnetilskud. Jeg vil selvfølgelig gerne begrunde hvorfor.
     Det særlige børnetilskud var tiltænkt i de tilfælde, hvor der på grund af en udefrakommende begivenhed kun var én forælder til at varetage forsørgelsen af et barn. Der skulle med andre ord være tale om en social begivenhed, og det er selvfølgelig i langt de fleste tilfælde dødsfald. Når man som eneadoptant vælger at ansøge om adoption og derefter også opnår at få et barn, er man selvfølgelig godt klar over, at man vil være alene om at forsørge barnet.

     Det er også sådan, at netop økonomien og dermed sikkerheden for, at man er i stand til at forsørge barnet alene, er en af de ting, der indgår med ret stor vægt i godkendelsen, når man adopterer, ligesom der f.eks. også bliver kigget på, om man har en bolig, som er stor og god nok til at lade et barn opfostres i.
     Det er derfor meget svært at begrunde, at vi i fremtiden skal give et særligt børnetilskud til eneadoptanter. Men det er også sådan, som tidligere spørgere især har været inde på, at f.eks. enlige inseminerede kvinder godt kan modtage det særlige børnetilskud, og det kan selvfølgelig godt undre, og det er faktisk noget af det, som jeg synes at vi kunne overveje at gå lidt dybere ind i på et senere tidspunkt.
     Men jeg kan lige så godt sige det ligeud: Vi er i Venstre ikke indstillet på at udvide kredsen af dem, der kan modtage det særlige børnetilskud, så Venstre stemmer imod beslutningsforslaget.

Jeg skal lige forstå den sidste bemærkning, der kom fra fru Inger Støjberg, om enlige inseminerede kvinder. Vil det sige, at fru Inger Støjberg ønsker at lave om på loven, sådan at enlige inseminerede kvinder heller ikke kan få det her børnebidrag?

Jeg synes, vi bør overveje, om rettigheder og pligter hænger sammen hele vejen rundt. Der er ingen tvivl om, at der er kommet knopskydninger på lovgivningen, f.eks. sidste sommer, da lesbiske også fik adgang til gratis kunstig befrugtning. Sådan er der kommet knopskydninger på hen ad vejen på mange felter, og det er, som om ret og pligt ikke helt hænger sammen længere. Der er det, jeg siger, at jeg synes, man kunne overveje at få kigget på, om ikke vi netop skulle få det til at hænge sammen.
     Og ja, så var det helt korrekt forstået, at vi ikke overvejer at udvide kredsen af dem, der kan modtage et særligt børnetilskud.

Nu blev der talt meget om folk, der modtager kunstig befrugtning, og hvad ved jeg, men jeg synes faktisk, at det er mere interessant også at se på, at hvis en kvinde beslutter sig for at være enlig mor og så går ud i byen og bliver gravid uden at fortælle det til den mand, hun tilfældigt - mere eller mindre - har mødt, så vil hun også kunne modtage det her tilskud.
     Altså, det er jo ikke noget, der er sket sidste sommer, så det er vel, kan man sige, en eller anden form for præcedens i hvert fald, der har været der i længere tid. Og det er vel derfor, det kan forekomme lidt underligt, at det netop ikke gælder den her gruppe af enlige adoptanter.
     Kan ordføreren ikke se, at netop fordi der i så lang tid har været den her tilgang til det, kan det virke meget underligt?

For mig at se, er det sådan set ikke noget nyt, at det kan virke lidt underligt. Og jeg er helt enig med hr. Simon Emil Ammitzbøll i, at det er, som om ret og pligt ikke hænger sammen hele vejen rundt. Det er også derfor, jeg mener, at vi skal sætte os lidt dybere ind i det og simpelt hen få kigget på området.
     Men jeg kan jo så forstå, at det først er nu, at det virker som noget nyt for Det Radikale Venstre, at tingene ikke hænger sammen. For førhen, så sent som i folketingssamlingen 2000-01, fremsatte SF præcis det samme beslutningsforslag, men dengang var Det Radikale Venstre imod. Så det er sådan set os, der hele tiden har haft den samme holdning, hvorimod Det Radikale Venstre og især Socialdemokraterne fuldstændig har skiftet hest. Men det kunne måske have noget at gøre med, at man er kommet i opposition og derfor ikke har et ansvar længere.
     Så det synes jeg egentlig at hr. Simon Emil Ammitzbøll må komme herop og redegøre for lidt senere. Hvad er det, der gør, at Det Radikale Venstre - jeg glæder mig også meget til at høre Socialdemokraternes melding herom - har skiftet holdning?
     Jeg kan godt forstå SF og Enhedslisten, for de har hele tiden haft den samme holdning. Jeg synes sådan set, det er helt fair at fremsætte det her beslutningsforslag. Det undrer mig bare, at Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne pludselig, fordi man er kommet i opposition, fuldstændig har skiftet holdning.

Jeg vil sige, at jeg nu ikke skammer mig over, at Det Radikale Venstre er et parti, der er i stand til at ændre synspunkt, fordi man hører gode argumenter. Det synes jeg egentlig er en meget god egenskab både for en politiker og for et politisk parti.

     Så forstår jeg ikke helt den her diskussion om økonomisk ansvarlighed, vi nu skal ud i. Til spørgsmål 45 alm. del, stillet af Folketingets Socialudvalg, svarer ministeren, at det her vil betyde en årlig merudgift på 0,9 mio. kr. Det er ikke et økonomisk spørgsmål her, så der er ikke nogen ny oppositionel uansvarlighed i det her. Det synes jeg godt nok er at køre argumentationen langt ud.
      Det, det handler om, er, at kvinder, der går i byen og finder en mand og får et barn uden at ville have noget med manden at gøre, kan få tilskuddet; kvinder, som får kunstig befrugtning, kan få tilskuddet; men kvinder, der adopterer, kan ikke få tilskuddet. Det er da en uoverensstemmelse, lige meget hvordan man vender og drejer det - også selv om hverken fru Inger Støjbergs eller mine forgængere var opmærksomme på problematikken i 1990'erne.

Nu var det jo ikke mig, der brugte et økonomisk argument for ikke at give det særlige børnetilskud, det var hr. Simon Emil Ammitzbøll. I øvrigt er det ikke en ekstraudgift på 0,9 mio. kr., det er en ekstraudgift på 5 mio. kr. godt og vel. Men det er fuldstændig lige meget, for det er nemlig ikke pengene, det her drejer sig om, det her drejer sig om principperne.
     Jeg vil bare lige oplyse hr. Simon Emil Ammitzbøll om, at det jo ikke kun var i 2000, at man sagde nej til det her fra radikal side. Det har man såmænd også gjort andre gange før. Så det har jo været en sådan meget fastgroet indstilling hos Det Radikale Venstre, lige indtil man kom i opposition - så skiftede man hest i vadestedet, og det undrer mig bare. Så jeg vil sætte mig ned på min plads og høre en forrygende tale fra Det Radikale Venstre og et forrygende forsvar for, hvorfor man lige pludselig har skiftet holdning. Jeg synes, det er meget, meget interessant. For mig tæller principper faktisk ofte mere end økonomi, så derfor er det her en principiel betragtning fra min og fra Venstres side og ikke en økonomisk betragtning.

Så siger vi tak til ordføreren. Og den næste ordfører er fru Kirsten Brosbøl, værsgo.

Først og fremmest skal jeg starte med at sige, at Socialdemokraterne kan støtte det af SF fremsatte forslag. Vi mener, at det er et forslag, der retter op på en helt tydelig urimelighed i den måde, man tildeler det særlige børnetilskud på i dag. Det er sådan, at i forbindelse med at forældreansvarsloven skulle drøftes, har et et meget bredt flertal i Folketinget jo for ganske nylig besluttet, at vi skal have en kulegravning af alle de forskellige former for tilskud, der er til familier. Det er jo meget på baggrund af, at vi i en årrække har oplevet en udvikling i familiemønstrene i Danmark; folk lever i dag anderledes sammen, end man tidligere har gjort, og vi ser altså en udvikling, som betyder, at vi også er nødt til at gå ind og se på, hvordan vi tildeler forskellige tilskud til forskellige familieformer.
     Socialdemokraterne er i forhold til den konkrete problemstilling her overbevist om, at vi er nødt til også at gå ind og se på det her område i forhold til eneadoptanter. Vi er i lighed med SF nået til den konklusion, at vi synes, at det her er en urimelig forskelsbehandling, som sådan set straffer barnet for, hvordan dets forældre nu engang har valgt at få det. Det synes vi er fuldstændig uhensigtsmæssigt, og derfor er vi også indstillet på at gå ind og ændre på den fuldstændig urimelige forskelsbehandling, der finder sted.
     I et af spørgsmålene tidligere blev det jo sagt, at vi har fået et brev fra Adoption & Samfund, som kommer med nogle klare eksempler på den forskelsbehandling, der finder sted. Jeg vil gerne lige kort læse nogle af eksemplerne op - jeg synes, de meget godt illustrerer, hvad det er for et problem, vi står over for: Anna, som lever i et parforhold, vil gerne være mor og bliver gravid ved anonym sæddonation. Barnet modtager særligt børnetilskud. Bente, som ikke lever i et parforhold, vil gerne være mor og har et one night stand med en mand på en international konference. Hun bliver gravid og beslutter sig til at blive mor, men vil ikke involvere faderen. Barnet modtager særligt børnetilskud. Cecilie, som ikke lever i parforhold, vil gerne være mor og adopterer et barn fra udlandet. Barnet modtager ikke særligt børnetilskud. I alle tre eksempler har kvinden aktivt og bevidst valgt at blive mor og eneforsørger, men alligevel bliver børnene ikke behandlet ens, hvad angår særligt børnetilskud. Som sagt mener Socialdemokraterne, at det her er et af de områder, som vi er indstillet på at gå ind og ændre på, og som sagt er det jo sket i forbindelse med, at vi med et bredt flertal i Folketinget har besluttet, at vi vil ind og se på alle de her former for tilskud. Det er familie- og forbrugerministeren, der selv har været inde over det i forhold til forældreansvarsloven, og som også
i den sammenhæng har givet til kende, at man er indstillet på at gå ind og se på alle de her forskellige former for tilskud, som vi giver i dag. Og vi synes, det er oplagt, at vi også tager den her del med ind i den diskussion. Så der er opbakning fra Socialdemokraterne til beslutningsforslaget.

Jeg synes, det er ganske interessant at gå tilbage og se på Socialdemokraternes stillingtagen til det her spørgsmål. Jeg vil gerne citere:
     Man vælger jo selv, om man vil adoptere et barn, og jeg mener, at en person, der ønsker at adoptere et barn alt andet lige bør kunne overskue de økonomiske konsekvenser af forsørgelsen. Derfor vil jeg sige, at forslaget er relevant, men Socialdemokratiet kan ikke stemme for det af den nævnte grund. Citat slut.
     Er den grund ikke gyldig mere for Socialdemokratiet, siden man har lavet en total kovending i den her sag?

Som sagt har vi jo med et bredt flertal her i Folketinget været igennem en forhandling omkring forældreansvarsloven, og
i den sammenhæng har vi jo også diskuteret, om ikke det er på tide, at vi tager et grundigt tjek af alle de forskellige former for tilskud, der bliver givet til familier i Danmark. Og der mener vi altså, at det her spørgsmål er et af dem, som vi er parate til at se på. Jeg mener sådan set, at man jo kan sige, at det samme gør sig gældende, hvis man f.eks. vælger at blive insemineret; der er det også et bevidst valg, at man får et barn som eneforsørger. Og der kan man altså, som det er i dag, godt få det her særlige børnetilskud. Som sagt er det et af de områder, som vi er villige til at gå ind og rette op på. Vi mener, det er noget, som vi må tage højde for, når familierne udvikler sig på så forskellige måder, som de gør i dag.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre Socialdemokratiets ordfører, om Socialdemokratiet så er indstillet på, at man fratager kvinder, der får foretaget kunstig befrugtning, den mulighed, at de kan få det her tilskud. Det synes jeg egentlig kunne være ganske interessant at høre.
     Der er vel også en forskel på, om man er igennem et forløb, en godkendelsesprocedure, hvor det selvfølgelig er helt relevant, om man er i stand til økonomisk at forsørge det barn, som er adopteret, eller om man får foretaget kunstig befrugtning, hvor der jo ikke er, kan man sige, den samme grundige gennemgang af ens økonomiske forhold.

Til det første spørgsmål kan jeg sige klart nej. Jeg har tilkendegivet her i dag, at vi sådan set støtter SF's beslutningsforslag, som jo går ud på at gøre op med den her urimelighed ved at sige, at også enlige adoptanter skal have mulighed for det særlige børnetilskud. Så det er vores holdning til det spørgsmål.
     I forhold til det sidste må jeg sige, at jeg er uenig med hr. Per Ørum Jørgensen i den vurdering. Jeg synes sådan set ikke, man skal straffe et barn for, hvordan forældrene har valgt at få det barn. Jeg synes, der bør være en ligestilling mellem de forskellige typer af enlige forsørgere, som på den ene eller den anden måde bevidst har valgt at få et barn og på forhånd ved, at de skal varetage forsørgerrollen alene.

Først og fremmest vil jeg egentlig bare citere lidt fra en tidligere socialministers tale, sidst den her sag var oppe. Det var hr. Henrik Dam Kristensen, som jeg mener stadig væk har en meget central placering i Socialdemokratiet. På det tidspunkt mente Socialdemokraterne - og det var så den daværende socialminister, Henrik Dam Kristensen, der sagde det - at der altså ville være tale om et brud med princippet om en social begivenhed, hvis nu man gav de her enlige forsørgere ret til at få et særligt børnetilskud. Det var egentlig bare for lige at sætte det på plads - altså, at man helt har skiftet holdning.
     Mit spørgsmål går egentlig ud på, hvordan det kan være, at fru Kirsten Brosbøl er så forhippet på at få en undersøgelse af hele det økonomiske aspekt generelt, men så lige præcis vil gøre sig til dommer i den her sag; der behøver vi så ikke lige at afvente et udvalgsarbejde og en politisk diskussion. Lige når det gælder det her, vil fru Kirsten Brosbøl meget gerne give et særligt børnetilskud, men alt andet skal undersøges og i udvalg og sådan nogle ting. Det er da lidt mystisk.
     Jeg vil også gerne have sådan nogle ting her undersøgt, men jeg vil da give mig god tid. Så jeg vil ikke gøre mig til dommer i dag, det er da helt useriøst.

Jeg ved ikke, om jeg hørte forkert, da Venstres ordfører var på talerstolen, men jeg hørte, at Venstre afviste det her beslutningsforslag og sagde, at man ikke var indstillet på at give det her ekstra børnetilskud til enlige adoptanter. Det var sådan, jeg opfattede Venstre. Så sådan set har fru Inger Støjberg jo også tilkendegivet her fra talerstolen i dag, hvad Venstres holdning er til lige præcis det her spørgsmål. Så det synes jeg sådan set ikke der er den store forskel på.

     Venstre afviser det. Vi siger, vi gerne vil støtte det, fordi vi sådan set kan se i det her konkrete tilfælde, at der er en urimelig forskelsbehandling. Så, ja, vi tilkendegiver i dag, at det forslag vil vi gerne støtte, men det udelukker jo ikke, at man ser på området generelt. Det har vi sådan set arbejdet aktivt for i den proces, vi har været igennem med forældreansvarsloven.
     Lad mig så bare sige, at det her også kommer op, fordi der var en dom i efteråret, som klart sagde, at sådan her skal reglerne fortolkes, og det er også noget af det, der ligger til grund for, at vi har valgt nu at sige: Det her mener vi sådan set at vi gerne vil være med til at rette op på.

Jeg tror nu nok, at mine betragtninger var sådan af lidt mere principiel karakter og knap så specifikke, som fru Kirsten Brosbøls var her.
     Men det interessante er jo, hvorfor man sådan bare lige har skiftet hest i vadestedet. Hvorfor er de ord, som den tidligere socialminister kom med, som nu er højt besunget i Socialdemokratiet, Henrik Dam Kristensen, pludselig ikke gode nok, nu hvor man er kommet i opposition? Kunne det være, fordi man er kommet i opposition?

Nej. Vi har en løbende diskussion i Socialdemokratiet, og det håber jeg så sandelig også at man har i andre partier, og når vores samfund udvikler sig, når nye familieformer opstår, og når vi på mange områder i vores samfund hele tiden går ind og justerer vores lovgivning i forhold til samfundsudviklingen, så synes vi sådan set også, at man skal være åben over for at se på, om der er nogle åbenlyse urimeligheder i den måde, man gør det på i forhold til den måde, vores samfund udvikler sig på. Og her og nu er det altså vores afgørelse, at vi synes, at det her er noget af det, vi gerne vil være med til at se på. Vi synes, der er en urimelig forskelsbehandling, som vi mener der skal rettes op på.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Kim Christiansen.

Som udgangspunkt må vi sige, at det jo umiddelbart virker som ganske sympatisk, at SF er interesseret i at få fjernet en ulighed. For en ulighed er der, det er jo helt klart dokumenteret, og det synes Dansk Folkeparti også der er.
     Jeg vil som udgangspunkt sige, at det er Dansk Folkepartis holdning, at når man påtænker enten at adoptere et barn eller at sætte et barn i verden, må udgangspunktet altid være, at et barn har en far og en mor. Sådan er det i hvert fald i Dansk Folkepartis optik. Og derfor har vi heller aldrig støttet tanken om, at enlige skulle have ret til at adoptere. Vi har heller aldrig støttet tanken om, at enlige kvinder kunne insemineres på det offentliges regning. Derfor kan vi af gode grunde heller ikke støtte, at de skal have et særligt børnetilskud.
     Vi ser det ikke som en social begivenhed, at man som kvinde vælger enten ikke at oplyse, hvem faren er, eller som enlig kvinde vælger at adoptere. Det anser vi ikke som en social begivenhed, som så glimrende er beskrevet af ministeren i § 4 i børnetilskudsloven.
     En anden ting, jeg vil sige om forslaget, er, at det - som så meget andet, der kommer fra SF - jo er ufinansieret. Vi har så fået fastslået, at det koster 5,3 mio. kr. De penge kunne vi såmænd nok finde, men vi kunne jo også gå den anden vej og sige: Jamen er det egentlig rimeligt at give tilskud til inseminerede kvinder, som bare ikke gider oplyse, hvem faren er? Det er ifølge Dansk Folkeparti heller ikke til gavn for barnet eller i barnets tarv, at det ikke ved, hvem dets far er. Og så kunne vi jo fjerne den ulighed ved så at spare de 60 mio. kr., der bliver udbetalt til enlige kvinder, der ikke ønsker at give oplysninger om faderskabet. Det er jo en anden vej at gå og måske en mere rimelig vej, og det giver jo så også en ligestilling på området.
     Så vil jeg lige afslutningsvis sige, at i det forslag, som SF kommer med, er der jo tale om en følgelovgivning til en lovgivning, som Dansk Folkeparti ikke har været med til at vedtage. Derfor må vi så håbe, at de partier, der har vedtaget loven om, at enlige skal kunne adoptere, og at enlige kvinder skal kunne insemineres, så får en mulighed for at rette op på den her ulighed.
     Så med disse ord kan jeg sige, at Dansk Folkeparti ikke støtter forslaget.

Tak til ordføreren.
     Der er tre, der har bedt om en kort bemærkning, fru Kirsten Brosbøl, hr. Simon Emil Ammitzbøll og fru Sanne Schroll. Værsgo, fru Kirsten Brosbøl.

Det er jo lidt sjovt at høre Dansk Folkepartis ordfører, hr. Kim Christiansen, her i dag så klart afvise det her forslag. For det er jo sådan, at Dansk Folkepartis familieordfører tidligere i Politiken har tilkendegivet, at Dansk Folkeparti sådan set støtter det her forslag. Hvordan hænger det sammen? Altså, er det hr. Kim Christiansen, der repræsenterer Dansk Folkeparti, og er hr. Kim Christiansen så uenig med Dansk Folkepartis familieordfører i det her spørgsmål?

Kim Christiansen (DF):
Jeg er absolut ikke uenig med vores ordfører på området. Jeg har også set den pågældende udtalelse. Det, som fru Mia Falkenberg påpeger i artiklen i Politiken, er jo netop, at der er en ulighed, og det har jeg også tilkendegivet at der er. Spørgsmålet er så bare, hvordan man ønsker at rette op på den ulighed, og der har jeg tilkendegivet - og det er også vores forbrugerordførers holdning - at som udgangspunkt skal et barn have en far og en mor.
     Vi har ikke været med til at vedtage den lovgivning, der giver enlige ret til at adoptere, og som udgangspunkt mener vi heller ikke, at der er tale om en social begivenhed.

Så er jeg nødt til at citere fra artiklen, for så er der i hvert fald sket en stor misforståelse, for der står her, at
»... Dansk Folkeparti er klar til at udnytte et flertal uden om regeringen, så enlige forældre, som adopterer, fremover får ret til det særlige børnetilskud.« Er det ikke meget klar tale fra Dansk Folkepartis familieordfører, som siger, at Dansk Folkeparti endda vil »stille et forslag i Folketinget om at ligestille eneadoptanter med andre enlige forældre.« Hvad er der sket i Dansk Folkeparti, siden den her artikel blev trykt og frem til i dag, som gør, at man fuldstændig er vendt rundt på en tallerken og nu altså ikke vil støtte et sådant forslag?

Jamen der er såmænd ikke sket andet end det, jeg har redegjort for. Jeg har ikke den pågældende artikel, jeg har en anden artikel fra Politiken - de har åbenbart skrevet flere om samme emne - og der står ikke den ordlyd, som fru Kirsten Brosbøl lige har redegjort for.
     Der står ganske rigtigt, at vi påpeger, at der er en ulighed og en urimelighed i det, men det er ikke ensbetydende med, at vi mener, at enlige adoptanter skal have ret til det særlige børnetilskud. Det ligger jo i ordlyden, at det er særligt, og det er, fordi det skal gives, når der er særlige omstændigheder, der taler for det. Det er, som der også er redegjort for, en social begivenhed, og det er der altså ikke tale om i det her tilfælde, hvor man vælger som enlig at bære det ansvar, det er at adoptere et barn.

Det virker, som om Dansk Folkeparti ikke helt ved, hvilket ben partiet skal stå på i denne sag. Jeg er nødt til at citere fra en citathistorie fra Politiken, og jeg ved, at hr. Kim Christiansen har den samme, da jeg selv har printet den ud til ham. Der står:
     »Man skal ikke straffes for ikke at kunne få børn. Det er i forvejen ekstremt svært at adoptere. Og vi har ikke brug for, at bureaukratisk diskrimination kan afholde flere fra at adoptere.«
     Det er et citat af Dansk Folkepartis familieordfører, fru Mia Falkenberg. Det er klar og utvetydig tale.
     Nu er der jo nogle, der er gået meget op i, hvorfor andre partier har brugt 6 år på at skifte holdning, 7 år måske ligefrem. Her er der tale om en artikel fra den 9. januar. Så jeg vil bare spørge: Hvad er der sket siden den
9. januar?

Tak til hr. Simon Emil Ammitzbøll, og tak for kopi af artiklen; det er jo altid rart, for så diskuterer vi ud fra de samme papirer.
     Det, der står i artiklen, er jo, som det ganske rigtigt blev citeret, at det er svært at adoptere, og at vi ikke har brug for, at bureaukratisk diskrimination kan afholde flere fra at adoptere.
     Omvendt har vi heller ikke brug for at motivere dem ved at give dem et uberettiget tilskud, som de i bund og grund ikke er berettiget til, for som tidligere omtalt er der ikke nogen social begivenhed, der taler for, at en enlig adoptant skulle have krav på et særligt børnetilskud.
     Det ændrer jo ikke på, at vi meget gerne vil give vide muligheder i adoptionsøjemed, men vores holdning har også altid været - og derfor sagde vi nej til, at enlige skulle have lov til at adoptere - at der som udgangspunkt altid skal være en far og en mor, der kan varetage den opgave, det er at være forældre, uanset om barnet er adopteret eller det foregår ad naturens vej.

Der står to steder i den pågældende artikel, at Dansk Folkeparti nu vil lave om på den her lovgivning, sådan at enlige adoptanter kan få det særlige børnetilskud, og at Dansk Folkeparti er parat til at bruge et flertal uden om regeringen.
     Alle, der kender Dansk Folkeparti, ved, hvor effektivt partiet er med hensyn til at kræve dementier, så det havde man vel gjort, hvis der skulle være tale om en så eklatant fejlhistorie. Den har både været bragt af Politiken og af Ritzau. Det er en meget tydelig historie, der handler om, at det her vil Dansk Folkeparti foreslå. Så jeg forstår simpelt hen ikke særlig meget af det, hr. Kim Christiansen roder sig ud i nu.
     Jeg har en helt anden fornemmelse, nemlig at SF gjorde os andre en bjørnetjeneste ved at fremsætte forslaget. Hvis nu bare fru Mia Falkenberg selv havde fået lov til at fremsætte forslaget, havde vi så ikke i dag stået og vedtaget det med bred tilslutning uden om regeringen, fordi vi egentlig er enige?

Nej, jeg kan berolige hr. Simon Emil Ammitzbøll med, at det ikke er sådan, det forholder sig, for hvis vi havde følt, at der havde været et reelt behov for det her efter at have diskuteret det i Dansk Folkeparti, havde vi nok fremsat forslaget. Man er kommet med nogle udtalelser og nogle betragtninger om emnet og har bl.a påpeget, at der er en ulighed, og det står vi ved - altså, at der er en ulighed - for det er jo klart dokumenteret, så det er der ikke nogen der kan rende fra.
     Men jeg har også givet nogle bud på, hvordan man så kunne fjerne den ulighed, samtidig med at man kunne spare staten for 60 mio. kr., og det kunne da være interessant at høre, om hr. Simon Emil Ammitzbøll så vil være med til den løsning, for så løser vi jo to problemer på en gang.

Det undrer mig meget - men sådan kan jeg forstå på hr. Kim Christiansen at det er - at Dansk Folkeparti ønsker at afskrække enlige forsørgere fra at adoptere. Fru Mia Falkenberg siger ellers til Politiken i den omtalte artikel den 10. januar:
     »... vi har ikke brug for, at bureaukratisk diskrimination kan afholde flere fra at adoptere.« Det undrer mig lidt, at fru Mia Falkenberg og hr. Kim Christiansen har så differentierede holdninger. Skal vi forstå det på den måde, at Dansk Folkepartis folketingsgruppe har sat fru Mia Falkenberg på plads i den her sag? Eller hvad er det, der er foregået?

Jeg føler mig under ingen omstændigheder forpligtet til - nu kan jeg se, at den øvrige opposition er rykket lidt tættere sammen dernede - at redegøre for over for fru Sanne Schroll, hvad vi diskuterer internt i Dansk Folkeparti.
     I den pågældende artikel står der ganske rigtigt, at man gerne vil gøre bureaukratiet omkring adoption mindre. Der står intet som helst om enlige adoptioner; det vil jeg da godt lige påpege, og det går jeg ud fra at fru Sanne Schroll er enig med mig i. Dansk Folkeparti har altid syntes, at når vi taler om par, der adopterer, kan vi da godt en gang imellem synes, at man besværliggør deres vej en lille smule, og det er jo egentlig det, der står her.

Det er ikke på nogen måde den måde, jeg læser den her artikel på. Som det også er blevet sagt flere gange, fremfører fru Mia Falkenberg, at hun gerne selv vil fremsætte et forslag i Folketinget om at ligestille eneadoptanter.
     Til sidst vil jeg gerne spørge hr. Kim Christiansen, om vi skal forstå det på den måde, at Dansk Folkeparti så vil fremsætte forslag om, at enlige kvinder ikke længere kan modtage det særlige børnetilskud, hvis de er blevet insemineret her i Danmark.

Det mener jeg umiddelbart ikke vi vil fremsætte forslag om. Jeg kom bare med et pragmatisk løsningsforslag til, hvordan man kunne sidestille, og det er jo det, man gerne vil med SF's forslag. Jeg nævnte bare en anden måde at gøre tingene på.
     Som jeg har udtalt tidligere, er der jo her i høj grad tale om følgelovgivning af en lovgivning, som Dansk Folkeparti har været imod, og derfor mener vi måske, at de ansvarlige partier, der har vedtaget lovgivningen, så også må sørge for at rette op på det lovsjusk, der er foretaget.

Tak til ordføreren. Så går vi over til næste ordfører, og det er hr. Per Ørum Jørgensen.

Det er vigtigt at understrege, at det særlige børnetilskud gives til forældre, der uforskyldt har mistet et forsørgerbidrag, altså hvor der er opstået en ny situation, som ændrer barnets opvækstmuligheder. Det kan være, at faderen til barnet er omkommet, og det stiller så den tilbageværende forsørger i en dårlig situation. Folketinget har med det særlige børnetilskud valgt at gøre denne svære situation nemmere for de efterladte.
     Jeg mener, der er forskel på den situation og så den, adoptivforældre står i. Især adoptioner af udenlandske børn er en langvarig proces, hvor det også vurderes, om ansøgeren er i stand til at forsørge et barn. Man vælger jo selv, om man vil adoptere et barn, og jeg mener, at en person, der ønsker at adoptere et barn, alt andet lige bør kunne overskue de økonomiske konsekvenser af adoptionen.
     »Derfor vil jeg sige, at forslaget er relevant, men Socialdemokratiet kan ikke stemme for det af den nævnte grund«.
     Således sagde Socialdemokratiet i forbindelse med et helt identisk forslag, der er behandlet tidligere.
     Jeg vil egentlig også godt tilføje:
     »Forslaget er imidlertid et brud med princippet om, at særligt børnetilskud til enlige forsørgere kun udbetales, når den enlige forsørger har været udsat for en social begivenhed, som vedkommende ikke har kontrol over.
     At vælge at adoptere et udenlandsk barn som enlig er ikke en social begivenhed, som den enkelte ikke har kontrol over. Det er et bevidst valg.«

     Disse udtalelser stammer fra Socialdemokratiet og fra De Radikale, dengang de to partier havde regeringsmagten i Danmark. Jeg kunne måske egentlig godt selv have udarbejdet ordførertalen og formuleret det med mine egne ord, men det er så utrolig dækkende for, hvad Det Konservative Folkeparti mener i den her sag, at det kunne jeg faktisk ikke have gjort bedre selv.
     Det er måske så lidt underligt, at man har foretaget den her kovending fra de to tidligere regeringspartiers side, men grundlæggende må jeg sige, at vi er helt på linje med den holdning, som Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet tidligere har indtaget i den her sag, og de ord, som de daværende ordførere udtrykte her i Folketinget, er fuldt ud dækkende for, hvor vi fra konservativ side står i denne sag.

I dag har vi nogle regler, hvor man, hvis man møder en tilfældig mand på et værtshus midt om natten og gør ting og sager, der ender med et barn, og man ikke oplyser det til denne mand, så får man dette tilskud. Sådan har reglerne været længe. Er det ikke urimeligt, at det skulle være en større social begivenhed at gå på værtshus og møde en tilfældig end at adoptere et barn? Det, jeg fisker lidt efter, er: Ordførerens partifælle ministeren blev ved med at sige, at der skulle være en social begivenhed. Jeg spurgte ind til det og fik ikke noget svar, så det kunne være ordføreren kunne sige, hvad der er den sociale begivenhed ved sådan et værtshusbesøg?

Jeg kan sige, at for det første er der jo, som jeg ser det, en grundlæggende forskel ved, at hvis man ønsker at adoptere, går man igennem en længere godkendelsesprocedure, og det står helt klart og præcist, at godkendelse som adoptant i dag er betinget af, at man råder over en bolig, som er egnet til at danne rammerne om opfostring af barnet, og at man har forsvarlige økonomiske forhold. Det er en procedure, man går igennem, når man vælger at adoptere et barn.
     Om det er en social begivenhed med det scenarie, som hr. Simon Emil Ammitzbøll nævner, kan man måske godt sætte spørgsmålstegn ved, og det kan også godt være, at vi skal se på, om den gruppe, som hr. Simon Emil Ammitzbøll nævner, skal være berettiget til det her fremadrettet. Hvis Det Radikale Venstre ønsker at fratage den gruppe det særlige børnetilskud, så lad os da åbent kigge på det.

Bare for at der ikke er nogen, der bliver forvirret, vil jeg sige, at Det Radikale Venstre ikke har foreslået at tage det særlige børnetilskud fra nogle af de grupper, der får det i dag. Men jeg har dog mere respekt for det synspunkt, at der skal være logik i sagerne, end at der bare er en gruppe, der falder ud.
     Derfor er jeg lidt interesseret i at høre, om hr. Per Ørum Jørgensens sidste svar skal forstås på den måde, at De Konservative gerne vil være med til at se på de her ting i en større helhed. Så kan det jo godt være, det ender med, at det er De Konservative, der sammen med den øvrige højrefløj vil tage penge fra folk - det skal jeg ikke gøre mig til dommer over - men at man i det mindste havde en principiel holdning til, at der var en sammenhæng.
     Jeg synes, det var nemmere, at man brugte de her 6,2 mio. kr. - som jeg i øvrigt tror vi efterhånden har fundet ud af at der er tale om - om året og fik ændret reglerne. Det er ingenting i forhold til statsbudgettet. Det er en lille gruppe, der ikke har de samme muligheder som andre, der er i parallelle situationer. Lad os dog lave en parallelitet i reglerne her.

Jeg skal beklage over for hr. Simon Emil Ammitzbøll, at jeg var blandt de forvirrede med hensyn til, hvad De Radikale reelt mente om den her sag, med henvisning til, at man jo lidt skifter standpunkt, alt efter om man sidder i regering eller man ikke sidder i regering, lige præcis på det her spørgsmål. Men så fik vi da i hvert fald præciseret, at Det Radikale Venstre ikke fandt, at der var en urimelighed i relation til det scenarie, som hr. Simon Emil Ammitzbøll remsede op.
     Fra konservativ side er vi da altid åbne over for at se på, om der er nogle utilsigtede virkninger i relation til den lovgivning, vi gennemfører her i Folketinget - selvsagt.

     Men jeg synes da trods alt, at der er en relevant pointe
i det her. Hvis man ønsker at adoptere, gennemgår man et meget, meget grundigt godkendelsesforløb, hvor bl.a. boligforhold og de økonomiske forhold er noget helt centralt; det skal vurderes, om man er i stand til at give barnet forsvarlige økonomiske forhold, for at man kan få adoption. Det synes jeg da absolut er en relevant vinkel i den her debat. Og det er jo også det synspunkt, som Det Radikale Venstre tidligere har fremmet her i Folketingssalen.

Tak til til ordføreren. Så er det fru Kirsten Brosbøl for en kort bemærkning. Ordføreren må lige blive heroppe.

Hvis ordføreren har tid, vil jeg enormt gerne have lov til også at stille et spørgsmål. Jeg skal bare være helt klar over, hvad det er, Det Konservative Folkeparti forestiller sig der så skal ske for at rette op på den her urimelighed, som jeg kan høre på ordføreren at han sådan set er enig i er en urimelighed.
     Nu kan jeg høre, at den konservative ordfører er meget optaget af, at man jo går ind og vurderer den økonomiske situation for folk, der adopterer. Er det så det, vi også skal til på de andre områder?
     Altså, hvis man skal insemineres, skal man så også have en vurdering af sin økonomiske formåen, før man kan få lov til det? Er det det, den konservative ordfører hentyder til? Skal man så også ind og indkomstgraduere børnetilskuddet for forskellige indkomstgrupper? Eller hvad er det for en model, Det Konservative Folkeparti forestiller sig vi skal ud i for at rette op på den her urimelige forskelsbehandling?

Nu var det ikke, fordi jeg ikke ønskede at svare på den socialdemokratiske ordførers spørgsmål.
     Nej, jeg er sådan set helt enig i den betragtning, som Socialdemokratiet jo har fremmet i det her spørgsmål igennem mange, mange år, og er selvfølgelig også lidt overrasket over, at man pludselig har skiftet holdning til spørgsmålet.
     Jeg har ikke givet udtryk for, at der er en urimelighed. Det var en generel betragtning, da jeg svarede hr. Simon Emil Ammitzbøll på hans spørgsmål om, at hvis der er nogle ting, som følger af den lovgivning, vi gennemfører i Folketinget, der virker urimeligt, er vi selvfølgelig altid klar til at kigge på det.
     Det, jeg har sagt meget klart her, er, at vi føler, at i de her tilfælde er der altså ikke tale om en social begivenhed. Og det er altså ikke det samme som at påpege, at det her skulle være en urimelighed. Det må fru Kirsten Brosbøl endelig ikke lægge mig i munden og anfægte det synspunkt.
     Men det kan da godt være, at vi skulle tage en diskussion af, om folk, der får foretaget kunstig befrugtning, skal være berettiget til at få det her tilskud. Den diskussion vil jeg da meget gerne have. Jeg vil ikke tage stilling her i dag, men jeg vil meget gerne tage den diskussion, om de skal være berettiget til det.

Jeg synes, det er lidt bekymrende at kunne konstatere her i dag, at der tilsyneladende er et flertal bestående af regeringspartierne og Dansk Folkeparti, som er optaget af at komme ind og røre ved det børnetilskud, som en række enlige forældre i Danmark i dag har gavn af. Det synes jeg er dybt bekymrende.
     Det, jeg sådan set har taget med herfra i dag, er, at i stedet for at gå positivt ind for det her forslag fra SF, som med en ganske lille økonomisk omkostning kunne rette op på det urimelige forhold, at enlige adoptanter ikke kan få det særlige børnetilskud, vil regeringspartierne og Dansk Folkeparti faktisk hellere - det er sådan, jeg klart har opfattet det her i dag - gå ind og fjerne børnetilskuddet for en lang række enlige forældre, som i dag nyder godt af det her børnetilskud. Det vil jo selvfølgelig i sidste ende gå ud over de børn, som er uden nogen mulighed for at påvirke, hvad det er for nogle forældre, de får, og det er altså dem, man i stedet for vil gå ind at straffe.

Det er åbenbart misforståelse på misforståelse fra Socialdemokratiets side i den her sag. Det, jeg siger, er jo, at det vil jeg da gerne have en drøftelse af, fordi man bl.a. fra oppositionens side påpeger alle de her urimeligheder og henviser til, at kvinder, der får foretaget kunstig befrugtning, har den her rettighed. Derfor opfattede jeg det bare, som om man måske fra de to partiers side fandt det urimeligt, at de havde den her rettighed. Det kan jeg så forstå måske ikke er tilfældet.
     Der er en masse uklarheder omkring Socialdemokraternes holdning til det her spørgsmål generelt, og det synes jeg faktisk er meget interessant. Det kan være, at al forvirringen egentlig opstår ved, at Det Radikale Venstre og Socialdemokratiet nu, hvor de er i opposition, fuldstændig har skiftet holdning. Det kan egentlig være, det er det, der gør, at der er så stor forvirring omkring de her ting.

Så siger vi tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Det Radikale Venstre kan tilslutte sig beslutningsforslaget fra SF. Det er måske ikke så overraskende for dem, der har fulgt første halvdel af debatten.

     Det er sådan i dag, at der er et særligt børnetilskud, som gives til enlige forsørgere. Det gives til enlige forsørgere, f.eks. hvis den anden forælder er gået bort på grund af en ulykke eller andet, det gives til enlige forsørgere, der har modtaget kunstig befrugtning, og det gives til enlige forsørgere, som har fået deres barn efter en glad aften i byen, eller hvordan vi nu skal karakterisere det. Men det gives ikke til enlige adoptanter.
     I Det Radikale Venstre har vi meget svært ved at se den store forskel i hvert fald på de tre sidste typer af enlige forsørgere, nemlig dem, der er enlige forsørgere via adoption, via kunstig befrugtning og via det, man populært kalder one night stands. Derfor synes vi, det er et rimeligt forslag, SF er kommet med. Det er jo også et forslag, der økonomisk set er ret overskueligt. Efter lidt forvirring i begyndelsen af debatten tror jeg, vi er blevet enige om, at det her vil koste 6,2 mio. kr. om året, og det er vel inden for, hvad vi kan leve med. Så kan jeg ikke lade være med at knytte en bemærkning i forhold til Dansk Folkeparti, som jo så sent som den 10. januar i Politiken foreslog, at man skulle gøre netop dette. Men i dag kan jeg forstå, at partiet har skiftet mening, er vendt på en tallerken og ikke længere vil stå ved de synspunkter, som partiets familieordfører, fru Mia Falkenberg, har fremført. Jeg ved ikke, hvad det er, der har gjort dette skifte, det kom vi heller ikke nærmere ind på, da vi hørte hr. Kim Christiansens ordførertale. Min fornemmelse er, at det var, fordi SF gjorde Folketinget en bjørnetjeneste og kom først med forslaget. Hvis man dog bare havde ladet Dansk Folkeparti selv fremsætte forslaget, tror jeg sådan set, vi havde vedtaget det her forslag, for som partiets familieordfører, fru Mia Falkenberg, så korrekt har formuleret det, skal man »ikke straffes for ikke at kunne få børn. ... vi har ikke brug for, at bureaukratisk diskrimination kan afholde flere fra at adoptere.« Sagt af Dansk Folkepartis familieordfører, fru Mia Falkenberg, og det er jo meget korrekt. Derfor skal jeg sige, at Det Radikale Venstre selvfølgelig kan støtte forslaget, som det også er fremgået af debatten hidtil, og jeg synes egentlig, at det handler om at lave en parallelitet i den måde, man giver de her tilskud på, og det må være det væsentlige. Jeg skal sluttelig også huske at meddele, at Enhedslistens ordfører, fru Line Barfod, desværre ikke kunne være her i dag, og på Enhedslistens vegne skal jeg sige, at de også tilslutter sig SF's beslutningsforslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Per Ørum Jørgensen.

Nu fik den radikale ordfører sagt, at Det Radikale Venstre selvfølgelig støtter dette forslag. Det synes jeg egentlig, når man sådan ser det historiske forløb omkring De Radikales holdning til det her spørgsmål, måske ikke umiddelbart kunne være en selvfølgelighed, men sådan kan man jo skifte standpunkt fra tid til anden. Man har tidligere givet udtryk for fra radikal side, at det at vælge at adoptere et udenlandsk barn som enlig ikke er en social begivenhed, som den enkelte ikke har kontrol over, det er et bevidst valg. Mener den radikale ordfører stadig væk, at det er et bevidst valg, og at det ikke er en social begivenhed, hvis en enlig vælger at adoptere et barn?

På lige linje med at få et barn gennem kunstig befrugtning eller et one night stand mener jeg selvfølgelig, at det også er et bevidst valg at adoptere.
     Jeg synes bare, at hr. Per Ørum Jørgensen skylder Folketinget og tilhørerne også at citere videre fra den tale, der blev holdt dengang. Fru Inger Marie Bruun-Vierø sagde dengang som ordfører sluttelig, at Det Radikale Venstre »mener i øvrigt, at der bør ske en samlet revurdering af lovgrundlaget om børnetilskud«, men man ville afvente regeringens Børnelovsudvalgs senere rapport. Så der var faktisk en åbning på det tidspunkt, og efter åbningen har vi nu haft 7 år til at tænke yderligere over sagen, og vi er nu kommet til en anden konklusion på baggrund af de overvejelser, vi har haft de seneste 7 år. Og jeg skammer mig ikke over, at Det Radikale Venstre er blevet klogere.

Så siger vi tak til ordføreren. Og så skal vi have ordføreren for forslagsstillerne, fru Sanne Schroll, på talerstolen.

Lad mig starte med at sige tak for en god og livlig debat. SF har fremsat det her forslag, fordi vi mener, at det er urimeligt, at man diskriminerer enkelte børn i Danmark, blot fordi deres enlige forælder har valgt at få dem via adoption. Som flere af talerne har været inde på, er det en meget lille økonomisk udgift for staten, hvis vi skal rette op på den urimelighed. Derfor mener vi i SF, at det er på tide, at vi får rettet op på den her helt klare urimelighed over for en meget lille gruppe børn.
     Jeg vil gerne starte med at sige tak til fru Kirsten Brosbøl fra Socialdemokraterne og hr. Simon Emil Ammitzbøll fra Det Radikale Venstre for deres tilslutning til forslaget og selvfølgelig også til Enhedslisten, som tilsluttede sig forslaget via hr. Simon Emil Ammitzbøll.
     Til ministeren og ordførerne fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti kan jeg blot beklage, at man ikke ønsker at være med til at rette op på denne åbenlyse diskrimination af nogle meget få børn her i Danmark. Jeg håber dog, at det videre udvalgsarbejde kan gøre, at vi alligevel finder en enighed, så alle børn af eneforældre kan ligestilles.

Vi siger tak til ordføreren.

Hermed sluttede forhandlingen, og forslaget overgik derefter til anden (sidste) behandling.

Afstemning

Den fg. formand (Birthe Skaarup):
Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.

Samtykke til behandling

Den fg. formand (Birthe Skaarup):
Den sidste sag på dagsordenen kan kun med Tingets samtykke behandles i dette møde, men hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg samtykket som givet. (Ophold). Det er givet.