Folketingets Socialudvalg Â
Dato: 10. april 2007 |
                                |
Folketingets Socialudvalg har i skrivelse af 7. marts 2007 (ad  B 74 – spørgsmål 1) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål :
Spørgsmål 1:
â€Ministeren bedes kommentere henvendelse af 26. februar 2007 fra Adoption og Samfund, jf. B 74 – bilag 2.â€
Svar:
I henvendelsen nævnes nogle eksempler, hvor foreningen Adoption & Samfund finder, at der er tale om en forskelsbehandling af sammenlignelige familietyper. I henvendelsen kommenterer Adoption & Samfund endvidere de argumenter, som foreningen har set fremført for, at eneadoptanter ikke har ret til det særlige børnetilskud.
Jeg har følgende kommentarer til Adoption & Samfunds henvendelse:
Ad eksempel A
I dette eksempel sammenlignes to drenge, der mister deres far ved en trafikulykke. Den ene dreng lever herefter alene med sin mor og modtager særligt børnetilskud, som følge af, at faderen er død. Den anden dreng bortadopteres, og modtager ikke det særlige børnetilskud.
Jeg skal til dette eksempel bemærke, at â€forskelsbehandlingen†her er en naturlig konsekvens af adoptionslovens § 16, hvorefter retsforholdet mellem adoptant og adoptivbarn indtræder ved adoptionen. Samtidig bortfalder retsforholdet mellem adoptivbarnet og dets oprindelige slægt. Det er i overensstemmelse hermed, at børnetilskud til børn, der forsørges af deres biologiske forældre, gives efter de biologiske forældres forhold, mens børnetilskud til børn, der er bortadopteret, gives pÃ¥ grundlag af adoptivforældrenes forhold.
Ad eksempel B
Her nævnes eksempler pÃ¥ 3 enlige kvinder, der ønsker at fÃ¥ et barn. Den ene vælger at blive gravid ved anonym sæddonation. Den anden har et â€one night stand†og vælger ikke at involvere faren. Den tredje adopterer et barn fra udlandet. I de to første tilfælde opnÃ¥r barnet ret til det særlige børnetilskud. I det tredje tilfælde opnÃ¥r barnet ikke ret til det særlige børnetilskud.
Jeg skal til dette eksempel bemærke, at statsforvaltningen efter børnelovens § 7 skal rejse en faderskabssag, hvis faderskabet ikke er registreret og andre ikke har rejst en faderskabssag. Moderen skal under sagens behandling oplyse statsforvaltningen om, hvem der er eller kan være barnets far. Statsforvaltningen kan indbringe sagen for retten. Moderen har i så fald pligt til at møde i retten og afgive forklaring om, hvem der er eller kan være barnets far.
Efter den lov om kunstig befrugtning m.v., der var gældende indtil 1. januar 2007, måtte kunstig befrugtning under en læges ansvar kun tilbydes kvinder, der levede i ægteskab eller i et ægteskabslignende forhold med en mand.
Med virkning fra 1. januar 2007 er der sket en liberalisering af adgangen til at blive kunstigt befrugtet under en læges ansvar.
Jeg har i forbindelse med det stillede beslutningsforslag ingen yderligere kommentarer hertil, idet det stillede beslutningsforslag vedrører retten til særligt børnetilskud til eneadoptanter og ikke retten til særligt børnetilskud til kvinder, der er blevet kunstigt befrugtet.
Ad henvendelsen i øvrigt
Adoption og Samfund fremhæver, at det er børnene, der er rettighedssubjekter, og at børnene ikke har valgt deres familie.
Jeg skal hertil bemærke, at det gælder for alle tilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, at de tilkommer barnet, men at det er forældrenes forhold, der er afgørende for, om der er ret til børnetilskud eller ej.
Adoption & Samfund kommer også ind på den særlige bestemmelse i børnetilskudsloven, hvorefter en enlig person, der efter forældremyndighedsindehaverens død adopterer et barn, har ret til det særlige børnetilskud. Hertil skal jeg bemærke, at denne bestemmelse er indsat i loven med henblik på, at en enlig, der efter forældremyndighedsindehaverens død er den nærmest pårørende til et barn, ikke afskæres fra at adoptere barnet af økonomiske grunde.
Carina Christensen
                                                                                                      Â
            /Malene Linderoth