Folketingets Retsudvalg Â
Dato: 11. januar 2007 |
                                |
Folketinget har i skrivelse af  6. december 2006 (ad B11 – bilag 2) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:
Spørgsmål 6:
â€Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5/12-06 fra Helle Stage, jf. B11 – bilag 2.â€
Svar:
I henvendelsen anfører Helle Stage, at et harmonisk forældreskab har stor betydning for et barn, og at alle forældre – uanset køn – skal stilles ens som forældre. Helle Stage anfører, at det er problematisk, hvis den biologiske mor dør på et tidspunkt, hvor hendes partner – medmoderen – endnu ikke har stedbarnsadopteret barnet. Barnet vil i disse situationer være uden forældre, og den biologiske mors partner har ikke mulighed for at sidde i uskiftet bo. Ligeledes anfører Helle Stage, at barnet ikke er tvangsarving efter den biologiske mors partner, hvis denne dør inden, stedbarnsadoption er gennemført.
Helle Stage finder det desuden vigtigt, at orlovsreglerne ændres, således at medmoderen får mulighed for at holde 2 ugers orlov i forbindelse med barnets fødsel, og således at et homoseksuelt forældrepar får mulighed for samlet at holde 52 ugers barselsorlov. Helle Stage nævner videre, at en far, der modtager SU, kan få 6 måneders ekstra SU-klip, hvilket ikke er tilfældet for en medmoder. Afslutningsvist nævner Helle Stage, at det ikke er muligt for en medmoder at få del i omsorgsdage i det år, barnet er født, hvis barnet er født sidst på året, og stedbarnsadoption først gennemføres i det følgende år.
Et barn, der fødes af en mor i et registreret partnerskab, og som ønskes stedbarnsadopteret, må betragtes som ethvert andet barn, der ønskes adopteret. Derfor gælder 3-måneders-reglen i adoptionslovens § 8 alle adoptioner, da hensynet bag reglen er, at den biologiske mor kan træffe en velovervejet beslutning.
Jeg synes ikke, at de registrerede partneres økonomiske interesse i straks efter barnets fødsel at kunne gennemføre en stedbarnsadoption er så væsentlig, at den kan begrunde tilsidesættelse af hensynet til at tilvejebringe samtykket til adoption på et forsvarligt grundlag.
Derimod er regeringen positivt indstillet over for at udvide personkredsen, der har ret til det, der i dag kaldes for fædreorlov. Jeg kan i den forbindelse henvise til min besvarelse af REU ad B 11, spørgsmål 3.
I forbindelse med min besvarelse af REU ad B 11, spørgsmål 4 bad jeg Familiestyrelsen om at foretage en høring af Justitsministeriet og Undervisningsministeriet med henblik på en afklaring af, om ministerierne ved fremtidige ændringer af lovgivningen vil ligestille
forældrepar af samme køn med andre forældrepar f.eks. vedr. SU eller dødsboskifte. Familiestyrelsen har oplyst, at der endnu ikke foreligger et svar fra de hørte ministerier.
Når der foreligger svar, vil jeg besvare spørgsmålet under REU ad B 11, spørgsmål 4.
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at det fremgår af oplysninger fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøttes hjemmeside, at hvis man lever i et registreret partnerskab, har man mulighed for at få op til 6 måneders SU, hvis man adopterer sin partners barn.
Carina Christensen
                                                                                                       /Charlotte Meibom