Folketingets Retsudvalg               Dato: 11. januar 2007

                               Â

Folketinget har i skrivelse af  6. december 2006 (ad B11  – bilag 3) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 7:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5/12-06 fra Jette Møller, Randers, jf. B11 – bilag 3.”

 

Svar:

I henvendelsen oplyser Jette Møller, at hun er mormor til en dreng på 4 år. Barnebarnet er kommet til verden ved hjælp af kunstig befrugtning og har to mødre. Inden svigerdatteren fik bevilling til adoption af barnebarnet, skulle de gennem 8 måneders sagsbehandling, hvor datteren bl.a. skulle aflægge vidnesbyrd i retten om, at hun ikke havde været sammen med en mand i udfangelsesperioden på trods af, at hun havde indsendt inseminationskvittering.

 

Det er korrekt, at faderskabssager, hvor det er oplyst, at barnet er blevet til ved kunstig befrugtning, og hvor moderen enten er enlig eller har indgået registreret partnerskab eller lever i et fast samlivs forhold med en anden kvinde, tidligere blev sendt til retten.

 

Retterne lagde i alle sagerne til grund, at moderen ikke havde haft seksuelt forhold til en mand i den periode, hvor hun blev gravid, og at barnet var blevet undfanget ved hjælp af kunstig befrugtning med donorsæd, som var købt hos en læge. Sagerne blev herefter af retterne afsluttet som uoplyste eller hævet.

 

Civilretsdirektoratet (nu Familiestyrelsen) udsendte på denne baggrund den 11. juni 2003 en cirkulæreskrivelse til samtlige statsamter, herunder Københavns Overpræsidium (nu statsforvaltningerne), hvoraf det fremgår, at

 

”sager om faderskabet til et barn, som er blevet til ved kunstig befrugtning foretaget hos eksempelvis en jordemoder, efter direktoratets opfattelse kan henlægges, hvis det findes godtgjort, at befrugtningen er foretaget med sæd, der er doneret eller anvendt som beskrevet i børnelovens § 28, stk. 1, at sæden er købt gennem en læge eller stammer fra samme sædbank, som hospitaler og fertilitetsklinikker benytter sig af, og at donorsæden alene er identificeret med et donornummer, ejakulatnummer eller lignende. Det er herudover en betingelse, at moderen overfor statsamtet oplyser, at hun ikke har haft seksuelt forhold til en mand i den periode, hvor hun blev gravid, og at der i øvrigt ikke er oplyst om forhold, som gør det betænkeligt at henlægge sagen.”

 

Det er min opfattelse, at sager om faderskabet til et barn, der er blevet til ved kunstig befrugtning, og hvor moderen enten er enlig eller har indgået registreret partnerskab eller lever i et fast samlivsforhold med en anden kvinde, efter udsendelse af ovennævnte cirkulæreskrivelse, sædvanligvis løses hurtigt og enkelt i statsforvaltningerne. Moderen henvender sig som oftest umiddelbart efter fødslen til statsforvaltningen med en kvittering eller faktura fra den klink, hvor inseminationen er foretaget. Hun udfylder herefter skema med oplysninger til faderskabssagen og skriver i den forbindelse under på, at hun ikke har haft seksuelt forhold til en mand i den periode, hvor hun blev gravid. Såfremt der i øvrigt ikke er oplyst om forhold, som gør det betænkeligt for statsforvaltningen at henlægge sagen, sker dette straks.

 

 

 

Carina Christensen

                                                                                                        /Charlotte Meibom