Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 1 vedrørende forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod seksuelle overgreb (B 111), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. april 2007.

 

 

 

Lene Espersen

/

 Lars Hjortnæs

 

Spørgsmål nr. 1 af 30. april 2007 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod seksuelle overgreb (B 111):

 

”Ministeren bedes vurdere de resultater, som Anstalten ved Herstedvester har opnået ved at benytte medicinsk kastration i behandlingen af sædelighedsforbrydere samt oplyse, om ministeren er enig i: ”at den kønsdriftsdæmpende medicinske behandling må vurderes at være en uhyre effektiv recidivforebyggende behandlingsform i forhold til farlige, recidivtruede sædelighedskriminelle” (”Behandling af sædelighedskriminelle i Anstalten ved Herstedvester, februar 2006, side 42).”

 

Svar:

 

Som det blev oplyst i forbindelse med besvarelsen af spørgsmål nr. 222 af 3. februar 2006 fra Folketingets Retsudvalg, og som det fremgik af min redegørelse under samrådet den 28. februar 2006 om tvangsmæssig medicinsk kastration af seksualforbrydere, dokumenterer rapporten ”Behandling af sædelighedskriminelle i Anstalten ved Herstedvester”, at ingen af de 36 personer, der indgår i undersøgelsen, har begået ny sædelighedskriminalitet, mens de har været under kønsdriftsdæmpende behandling, som består af både hormonel medicinsk behandling og et psykoterapeutisk forløb.

 

Rapporten har desuden dokumenteret, at behandlingen har en længerevarende effekt på nogle personer, hvilket betyder, at de enten ikke begår ny sædelighedskriminalitet efter behandlingens ophør, eller at tidspunktet for ny sædelighedskriminalitet udsættes væsentligt.

 

Rapporten har således dokumenteret, at den kønsdriftsdæmpende behandling er yderst effektiv for den gruppe af sædelighedskriminelle, der får tilbudt denne behandlingsform.

 

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 4.