N O T AT
22. juni 2006
J.nr.
Ref. LGJ/NZ/SVF
Side 1/11
GRUNDNOTAT
Grønbog om en Europæisk Energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsy-
ningssikkerhed. (KOM (22006) 105 endelig)
Nyt notat
1. Resumé
EU Kommissionen vedtog d. 8. marts en Grønbog om en Europæisk Energistrategi og Ener-
gikommissær Andris Piebalgs præsenterede samme dag Grønbogen for Europa-parlamentet.
Den 14. marts blev Grønbogen forelagt EU’s energiministre, og Grønbogen udgjorde desu-
den en del af det materiale, der lå til grund for EU’s stats- og regeringschefers drøftelse af
energi på Det Europæiske Råd d. 23.-24. marts 2006.
Det Europæiske Råd opfordrede på basis af bl.a. Grønbogen til, at der arbejdes på en Ener-
gipolitik for Europa og en Energistrategi til vedtagelse på forårstopmødet 2007.
Grønbogen skitserer via seks prioriterede områder, hvordan en europæisk energipolitik kan
opfylde de tre kernemålsætninger i energipolitikken, nemlig bæredygtig udvikling, konkurren-
ceevne og forsyningssikkerhed. Grønbog og topmødekonklusioner er således begyndelsen til
en proces, der over det kommende år som minimum vil forsøge at sikre en bedre integreret og
sammenhængende energipolitik i EU.
Grønbogen lancerer en række nye forslag og virkemidler, først og fremmest en regelmæssig
Strategisk Energiredegørelse, som Kommissionen ventes at forelægge første fang inden ud-
gangen af 2006, og som vil danne grundlaget for en Prioriteret Handlingsplan, som skal ved-
tages på Det Europæiske Råd på forårstopmødet i marts 2007.
2. Baggrund og indhold
Spørgsmålet om en bedre koordineret og integreret europæisk energipolitik har taget fart efter
Det Europæiske Råds møde på Hampton Court i foråret 2005, og har sin baggrund i den øge-
de opmærksomhed omkring geopolitiske forhold på energiområdet, herunder den russisk-
ukrainske gasstrid ved nytårstid 2005-2006, de vedvarende høje internationale oliepriser, samt
energiområdets centrale rolle i forhold til løsninger på klimaproblemet.