PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Energipolitiske Udvalg 2005-06
KOM (2006) 0105 Bilag 3
Offentligt

N O T AT

22. juni 2006

J.nr.

Ref. LGJ/NZ/SVF

Side 1/11

GRUNDNOTAT

Grønbog om en Europæisk Energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsy-

ningssikkerhed. (KOM (22006) 105 endelig)

Nyt notat

1. Resumé

EU Kommissionen vedtog d. 8. marts en Grønbog om en Europæisk Energistrategi og Ener-

gikommissær Andris Piebalgs præsenterede samme dag Grønbogen for Europa-parlamentet.

Den 14. marts blev Grønbogen forelagt EU’s energiministre, og Grønbogen udgjorde desu-

den en del af det materiale, der lå til grund for EU’s stats- og regeringschefers drøftelse af

energi på Det Europæiske Råd d. 23.-24. marts 2006.

Det Europæiske Råd opfordrede på basis af bl.a. Grønbogen til, at der arbejdes på en Ener-

gipolitik for Europa og en Energistrategi til vedtagelse på forårstopmødet 2007.

Grønbogen skitserer via seks prioriterede områder, hvordan en europæisk energipolitik kan

opfylde de tre kernemålsætninger i energipolitikken, nemlig bæredygtig udvikling, konkurren-

ceevne og forsyningssikkerhed. Grønbog og topmødekonklusioner er således begyndelsen til

en proces, der over det kommende år som minimum vil forsøge at sikre en bedre integreret og

sammenhængende energipolitik i EU.

Grønbogen lancerer en række nye forslag og virkemidler, først og fremmest en regelmæssig

Strategisk Energiredegørelse, som Kommissionen ventes at forelægge første fang inden ud-

gangen af 2006, og som vil danne grundlaget for en Prioriteret Handlingsplan, som skal ved-

tages på Det Europæiske Råd på forårstopmødet i marts 2007.

2. Baggrund og indhold

Spørgsmålet om en bedre koordineret og integreret europæisk energipolitik har taget fart efter

Det Europæiske Råds møde på Hampton Court i foråret 2005, og har sin baggrund i den øge-

de opmærksomhed omkring geopolitiske forhold på energiområdet, herunder den russisk-

ukrainske gasstrid ved nytårstid 2005-2006, de vedvarende høje internationale oliepriser, samt

energiområdets centrale rolle i forhold til løsninger på klimaproblemet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønbogen blev vedtaget i Kommissionen den 8. marts 2006 og præsenteret for Europapar-

lamentet samme dag, samt Rådet (energi) den 14. marts 2006. Grønbogen var ligeledes et

væsentligt input til Det Europæiske Råds drøftelse af energi på forårstopmødet d. 23.-24.

marts 2006, hvorfra der er relativt omfattende formandskabskonklusioner.

Grønbogen forelå i dansk version d. 13. marts 2006.

Grønbogen og behandlingen i Rådet (energi) og Det Europæiske Råd indleder en proces, som

frem mod forårstopmødet i marts 2007 skal lede til en ny og bedre integreret og sammenhæn-

gende energipolitik for Europa. Grønbogen skitserer, hvordan en europæisk energipolitik kan

opfylde de tre kernemålsætninger i energipolitikken, nemlig bæredygtig udvikling, konkur-

renceevne og forsyningssikkerhed.

Kommissionen angiver, at det vil være en langsigtet udfordring at udvikle en mere integreret

og bedre koordineret europæisk energipolitik. Som et grundlag for denne proces foreslår

Kommissionen, at der regelmæssigt forelægges Rådet og Parlamentet en

Strategisk Energi-

redegørelse,

der omfatter alle aspekter af energipolitikken. En sådan redegørelse vil udgøre

en regelmæssig statusopgørelse og handlingsplan for Det Europæiske Råd og Parlamentet,

idet den vil give mulighed for at overvåge fremskridt og pege på nye udfordringer og reaktio-

ner i forbindelse med alle aspekter af energipolitikken.

Grønbogen fastlægger seks prioriterede områder:

1. En

fuld og effektiv gennemførelse af det indre energimarked.

Konkrete forslag vil

blive fremlagt sidst på året.

Forsyningssikkerhed,

som bl.a. skal baseres på

solidaritet mellem medlemsstater-

ne.

Det skal sikres, at olie- og gaslagre er tilstrækkelige til at klare situationer med po-

tentielle forsyningsafbrydelser.

3. Et mere

bæredygtigt, effektivt og diversificeret energimix.

En medlemsstats valg af

energimix er og vil fortsat være et spørgsmål om subsidiaritet. Dog vil de valg, en

medlemsstat træffer, uundgåeligt få betydning for energisikkerheden i dens nabolande

og i EU generelt. EU vil forsøge at opnå en bedre koordinering af politikken på basis

af den

Strategiske EU-energiredegørelse

fra Kommissionen, der skal omfatte alle

aspekter af energipolitikken og analysere alle fordele og ulemper ved forskellige ener-

gikilder, lige fra vedvarende energi til kul og atomenergi.

4. Med hensyn til

bæredygtig energi

foreslår Kommissionen bl.a. en

handlingsplan for

energieffektivitet.

Denne handlingsplan vil pege på de foranstaltninger, som er nød-

vendige, for at Den Europæiske Union kan spare 20 % af den energi, som den ellers

ville forbruge senest i 2020. Herudover foreslår Kommissionen, at EU forbereder en

ny køreplan for vedvarende energikilder

i EU med mulige mål i 2020. Det skal i

den forbindelse bemærkes, at Det Europæiske Råd i sin vedtagelse fra d. 24. marts bad

Kommissionen at analysere hvordan de nuværende målsætninger for andelen af ved-

varende energi i 2010 kan opnås, samt hvordan indsatsen kan fastholdes på længere

sigt, herunder overveje et mål på 15% VE-andel i 2015.

Side 2/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. En

strategisk energiteknologiplan,

som skal sikre at europæisk industri er førende i

verden inden for en ny generation af energieffektive teknologier og processer, som

udgør et voksende internationalt marked, der vil blive milliarder af Euro værd i de

kommende år.

6. Endelig understreger grønbogen behovet for en

fælles ekstern energipolitik.

For at

svare på udfordringerne i form af den stigende efterspørgsel, høje og flygtige energi-

priser, den stigende importafhængighed og klimaforandringerne, må Europa tale med

en fælles røst på den internationale scene. Kommissionen fremlagde forud for Det Eu-

ropæiske Råd d. 15.-16. juni 2006 et notat om den eksterne politik til fremme af Euro-

pa’s energiinteresser.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for Kommissionens præsentation af

Grønbogen på mødet i Rådet (energi) d. 14. marts 2006.

3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor.

Er ikke relevant på nuværende tidspunkt, da der ikke er tale om et konkret lovgivningsforslag.

4. Høring

Grønbogen blev sendt i høring i en bred kreds bestående af i alt 80 høringsparter i Danmark d.

7. april 2006 med frist for høringssvar til d. 1. maj 2006. Enkelte høringsparter blev bevilget

udsættelse, således at den reelle deadline for høringssvarene blev rykket til d. 8. maj 2006.

Der er i alt modtaget svar fra 19 høringsparter, hvoraf 6 meddeler, at de ingen bemærkninger

har.

Høringssvarene kan resumeres som følger:

Institut for Miljøvurdering

bakker op om behovet for at udvikle en fælles europæisk energi-

politik, men mener at spørgsmålet om hvordan hensynet til klimaforandringer skal håndteres,

bør anskues i et bredere globalt perspektiv. IMV henviser til en af instituttet udarbejdet rap-

port, hvori der argumenteres for, at alle globale aktører skal inddrages snarere end at EU stræ-

ber efter at overholde klimamål, der efter IMV’s opfattelse er for ”stringente.”

IMV er enige i, at innovation og teknologi er centralt, men advarer imod teknologi-specifikke

politikker, ”idet der er større sandsynlighed for at man kommer til at vælge tabere end vinde-

re”. I stedet anbefaler IMV ”innovationsorienterede politikker, der skaber hensigtsmæssige

markedsvilkår for udvikling og spredning af ny energiteknologi”, samt at man ”fokuserer på

problemer snarere end særlige løsninger”. IMV støtter Grønbogens idé om europæiske tekno-

logiplatforme.

Endelig bakker IMV op om den Strategiske Energiredegørelse, som instituttet finder skal ”an-

lægge et bredt velfærdsøkonomisk perspektiv”, herunder et ”cost-benefit-perspektiv”.

Konkurrencestyrelsen

anfører, at konkurrence på energiområdet er vigtigt for husholdninger

såvel som erhvervsliv. Konkurrencestyrelsen gør gældende, at kabelforbindelser bør admini-

streres på en sådan måde, at der er størst mulig konkurrence på markedet. I den forbindelse

gør styrelsen opmærksom på, at det er vigtigt at skabe konkurrence både imellem landenes

markeder såvel som indenfor landenes grænser.

Side 3/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

CO-Industri

hilser initiativet om en fælles europæisk energistrategi velkommen. Organisatio-

nen opfordrer til, at strategien bliver langsigtet, og at der er den fornødne politiske vilje til at

føre den igennem. Organisationen tilslutter sig de tre hovedmål om bæredygtighed, konkur-

renceevne og forsyningssikkerhed, og opfordrer til at der sikres en balance mellem marked,

national og EU-regulering. CO-industri opfordrer til, at strategien tager hensyn til miljømæs-

sig og social bæredygtighed, at strategien skal give Europa både konkurrencedygtige energi-

priser og danne baggrund for, at Europa er en førende leverandør af rene og effektive energi-

teknologier til resten af verden, samt sikre Europas borgere og virksomheder stabil energifor-

syning frem til 2050.

CO- Industri peger på, at energi er grænseoverskridende og ikke kan reguleres gennem natio-

nal lovgivning. Organisationen opfordrer på den baggrund til, at der indgås forpligtende afta-

ler mellem landene. Ifølge CO-Industri er der i Grønbogen ikke taget tilstrækkeligt hensyn til

den største energipolitiske udfordring, nemlig at man både af hensyn til klima og forsynings-

sikkerhed må indstille sig på, at olie og gas skal udfases over de næste 35-50 år. Organisatio-

nen gør opmærksom på, at denne tidshorisont ligger inden for den forventede levetid af den

infrastruktur, der etableres over de kommende 10 år.

CO-industri lægger særligt vægt på, at en bæredygtig energipolitik også omfatter den sociale

bæredygtighed, herunder de arbejdsmæssige forhold for de mennesker, der arbejder i energi-

sektoren.

Af de konkrete initiativer peger CO-Industri især på behovet for energieffektivisering, samt

investeringer i innovation og indførelse af nye energiteknologier, mere effektive apparater,

transportmidler, m.v.

Energitilsynet

hilser Grønbogen velkommen som et bidrag til det helhedsorienterede syn på

energimarkedet, som er nødvendigt for at tackle de betydelige udfordringer, som EU-landene

står overfor på energiområdet. Ifølge Energitilsynet er den eksisterende lovgivning vedrøren-

de el- og gasmarkedet krumtappen i realiseringen af ét fælles EU energimarked baseret på

konkurrence i produktion og handel. Energitilsynet opfatter det i den forbindelse som et stort

problem, at adskillige lande endnu ikke lever til lovgivningen, og at lovgivningen på flere

områder er så generel, at den muliggør forskellige implementeringer fra land til land, hvilket

er en barriere for energihandlen på tværs af grænserne.

Energitilsynet ser på nuværende tidspunkt ikke noget behov for at etablere en ”europæisk

energimyndighed” som foreslået i Grønbogen. I stedet foreslår Energitilsynet at der etableres

en lovgivningsmæssig ramme på EU-niveau for samarbejdet mellem de regulerende myndig-

heder, på samme måde som det er sket vedrørende generel forbrugerbeskyttelse.

I forhold til Grønbogens forslag om etablering af en europæisk forsyningskodeks (European

Grid Code) mener Energitilsynet at tiden ikke er moden hertil, men at forslaget er fornuftigt

på lidt længere sigt.

Energitilsynet peget på behovet for at udvikle harmoniserede løsninger på elområdet over de

kommende år. Det gælder ikke mindst etablering af rammer for en væsentligt bedre udnyttelse

Side 4/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af transmissionsforbindelserne mellem landene. Gennemsigtighed for alle markedsaktører i

engrosmarkedet bør ifølge Energitilsynet være et andet prioriteret område.

Energitilsynet støtter Grønbogens fokus på en mere effektiv koordination af planlægningen af

nye transmissionsforbindelser, og peger også på behovet for samordning af finansieringsme-

kanismerne. Tilsynet peger også på, at Norden betragtet som enhed er ret svagt knyttet til

Kontinentet.

Indpasningen af store mængder vindkraft i elsystemerne betragter Energitilsynet som en stor

udfordring, hvor et grænseoverskridende samarbejde må forventes at kunne give betydelige

gevinster.

Endelig peger Energitilsynet på behovet for ”unbundling”, samt de ”interne overvågningspro-

grammer” som et middel til at etablere en egentlig ”undbundlingskultur”, som selskabsmæs-

sig adskillelse ikke i sig selv sikrer.

affald danmark

finder, Grønbogen overordnet god, men gør opmærksom på, at affaldsfor-

brænding slet ikke er nævnt i strategien, selv om det f.eks i Danmark står for ca. 5% af el-

produktionen og 25% af fjernvarmen. Affald danmark gør gældende, at hensynet til erstatning

af fossilt brændstof på tværs af EU og hensynet til at udnytte alle ressourcer bedst muligt taler

for at medtage affaldsforbrænding som en energiform, der fortjener fremme på europæisk

plan.

I tilknytning hertil gør affald danmark gældende, at et Indre Marked for affald til energiudnyt-

telse er en forudsætning for, at affaldet kan udnyttes optimalt.

Organisationen for Vedvarende Energi

finder det afgørende, at Danmark arbejder for, at

processen om en Europæisk Energistrategi bruges til fordel for vedvarende energi og energi-

besparelser. OVE foreslår konkret, at EU's forskningsmidler til vedvarende energi og energi-

besparelser øges, herunder at der er et separat budget herfor i EU’s 7. rammeprogram for

forskning og udvikling. OVE mener ligeledes, at der hurtigt bør vedtages en plan for energief-

fektivitet – en plan der ikke bør være begrænset til 20 % effektivititetsforbedring i 2020, idet

de økonomiske potentialer med de nuværende energipriser er langt højere. Ydermere foreslår

OVE, at den europæiske energistrategi bør fremme kraftvarme baseret på vedvarende energi

og gas.

OVE foreslår ligeledes, at der vedtages en plan for bæredygtig transport, incl. en bred vifte af

tiltag såsom effektivitetsstandarder, road-pricing, m.v. OVE foreslår ligeledes, at der vedtages

et mål på 25 % dækning af vedvarende energi for de 25 EU-lande, herunder 25 % vedvarende

energi i opvarmning og afkøling i 2020. I forbindelse med sidstnævnte foreslås et nyt direktiv

om vedvarende energi for opvarmning og køling.

Ydermere gør OVE gældende, at subsidier til el og gasinfrastruktur bør ophøre, idet der er tale

om kommercielle teknologier. Det samme bør gælde for atomkraft, mener OVE. På det inter-

nationale område foreslår OVE en Pan-Europæisk energitraktat til supplement til det eksiste-

rende energicharter, samt at Danmark bør støtte udviklingen af en international organisation

for bæredygtig energi.

Side 5/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forskningscenter Risø

er enig i, at der er behov for et mere bæredygtigt, effektivt og diversi-

ficeret energimix. Forskningscentret gør gældende, at der er behov for at trække på alle muli-

ge bæredygtige energiteknologier i fremtiden.

Forskningscenter Risø anser problemet med øget andel vedvarende energi i transportsektoren

for et centralt emne, idet biobrændsof og brint som energibærer for andre VE-energiformer er

de eneste direkte erstatninger for olie. Risø finder derfor, at der er behov for en styrket forsk-

ningsindsats på disse områder, herunder en indsats for at bringe disse teknologier tættere på

markedsvilkår.

I forhold til Grønbogens forslag om en strategisk energiteknologiplan vurdere Risø, at der er

særdeles gode muligheder for dansk industri, baseret på danske styrkepositioner som vind,

biobrændstof og brændselsceller, samt avancerede energisystemer bestående af en kombinati-

on af distribuerede og centrale enheder.

Endelig bakker Risø op om behovet for en fælles ekstern energipolitik for at imødegå stigende

og fluktuerende energipriser, afhængigheden af olie og gas fra ustabile regioner i verden, samt

klimaproblemet.

Dansk Fjernvarme

gør opmærksom på, at der på europæisk plan spildes enorme mængder

varme i såvel energiproduktion som i forbrugsleddet. Ifølge organisationens beregninger ud-

gør dette tab mere end den energi, der i dag bruges til opvarmning af boliger i hele Europa.

Dansk Fjernvarme gør på den baggrund gældende, at fjernvarme og –køling bør spille en

langt større rolle i europæisk energipolitik. Organisationen peger på, at udnyttelse af spild-

varme er en ressource, som er tilgængelig tæt på, og som kan være med til at imødegå de sti-

gende behov for primærenergi i stedet for at søge nye energiressourcer stadigt længere væk.

Dansk Fjernvarme gør opmærksom på, at erstatning af fossile brændsler til opvarmning og

afkøling med udnyttelse af spildvarme og vedvarende energi også kan mindske sårbarheden

overfor svage internationale energiforbindelser, og dermed reducere behovet for investeringer

i sådanne forbindelser.

Dansk Fjernvarme gør gældende, at fjernvarme og –køling er i stand til at anvende energi fra

praktisk talt alle kilder. Organisationen gør opmærksom på den høje andel af alle europæere,

der bor i bymæssig bebyggelse, og det indlysende potentiale der derfor er for centrale løsnin-

ger for fjernvarme og –køling.

I forhold til Grønbogens forslag om en Strategisk Energiredegørelse gør Dansk Fjernvarme

opmærksom på, at denne bør fokusere på de energikilder og teknologier, der allerede er til-

gængelige, herunder fjernvarme og –køling. En europæisk energipolitik bør ifølge Dansk

Fjernvarme være sammenhængende og integreret. At fokusere på eksotiske nye brændsler

eller teknologier og samtidig ignorere den enorme mængde spildvarme, der i dag er i vores

energisystemer, er ifølge organisationen hverken sammenhængende eller integreret.

Fagligt Fællesforbund 3F

hilser Grønbogen velkommen, og finder det særdeles vigtigt, at

arbejdet med en europæisk energistrategi fokuserer både på vedvarende energiformer, men

også gerne mere markant på beskæftigelsesmulighederne i tilknytning hertil. I den sammen-

Side 6/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hæng gør 3F opmærksom på den udvikling der har været i Danmark omkring vindmølleindu-

strien og solenergisektoren som eksempler på hvordan man kan udvikle vedvarende energi-

former og samtidig skabe beskæftigelse.

Fagligt Fællesforbund 3F bemærker, at de i Grønbogen bebudede analyser af forskellige ener-

giformer, også bør omfatte fordele og ulemper for de ansatte samt befolkningens sundhed og

sikkerhed.

Organisationen finder det vigtigt at fastholde EU’s fokusering på afkobling af den økonomi-

ske vækst fra stigningen i energiforbruget, og bakker i den forbindelse op om de forslag til

energieffektivitetstiltag, Grønbogen nævner.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

hilser den nye Grønbog velkommen, og finder at

den rummer mange gode hensigter for udviklingen af en europæisk energistrategi. Foreningen

savner dog en mere klar udmelding om de fiskale forhold for en strategi, der kan blive så om-

fattende og skelsættende for den europæiske velfærdsstat.

FSR gør gældende, at som landbrugssektoren har været et europæisk anliggende med særlige

fordelings- og byrderammer i de senere årtier, er det en naturlig udvikling at energisektoren

bliver den sektor, der er de næste årtiers fællesopgave i EU. Foreningen finder at en europæ-

isk energistrategi næppe kan implementeres uden en robust fiskal aftale om økonomiske pa-

rametre, investeringer og deltagelse, hvor nationale hensyn sættes til side for helheden.

Foreningen anser det bl.a. for afgørende, at forsyningssikkerhed og bæredygtighed skal sikres

på et fællesøkonomisk europæisk plan, hvor åbning af energimarkederne bliver et fællesmar-

kedsområde til sikring af fælles konkurrenceevne i Europa mere end i de enkelte nationalsta-

ter.

Dansk Industri

mener, at er der brug for et fælles grundlag for udformningen af energipoli-

tikken i EU. DI mener at det fælles europæiske energimarked ikke har vist de forventede re-

sultater, og at EU bør udvikle en energipolitik som sikrer et effektivt samspil mellem liberali-

sering og klimaudfordringerne.

Dans Industri mener det er vigtig at udviklingen går i retning af mere marked, og at de klima-

og miljøpolitiske målsætninger indfries gennem fælleseuropæiske initiativer, der er i harmoni

med en markedstankegang.

Dansk Industri har en række kommentarer til de seks prioriterede områder i Grønbogen. DI er

bl.a. meget positiv overfor den indsats, der gøres fra Kommissionens side for at sikre en større

grad af konkurrence på el- og gasmarkedet. DI finder det centralt, at der fokuseres på en ef-

fektiv implementering i medlemslandene af reglerne vedr. adskillelse af konkurrenceudsatte

aktiviteter og monopolaktiviteter. DI mener, at der er behov for at lette adgangen for nye aktø-

rer på de nationale markeder.

Dansk Industri ønsker klare og gerne harmoniserede spilleregler på eksempelvis investeringer

i ny el-produktionskapacitet. Med liberaliseringen er det ifølge DI blevet centralt at erkende,

at medlemslandenes energipolitiske valg har betydning og indvirkning på andre lande, herun-

der vilkårene for erhvervslivet.

Side 7/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Industri ønsker ikke regler for andelen af bestemte teknologier i energiforsyningen,

men mener at dette må overlades til markedets aktører på baggrund af harmoniserede regler.

I forhold til energieffektivitet mener DI, at der på nuværende tidspunkt ikke er brug for yder-

ligere regulering i forhold til erhvervslivet. Energipriserne, CO2-kvotemarkedet og energiaf-

gifter udgør ifølge DI tilstrækkeligt økonomisk incitament for virksomhederne til at realisere

energibesparelser.

Dansk Industri mener at vedvarende energi vil komme til at spille en vigtig rolle i det fremti-

dige energimix i EU. Men organisationen ser ikke behov for opsætning af nye mål, og især er

DI bekymret for detaljeret målstyring. DI mener grundlæggende, at der bør være metodefri-

hed til efterlevelse af overordnede målsætninger.

Dansk Industri er positiv overfor den energiteknologiske satsning, som Kommissionen lægger

op til. DI er ligeledes enig i, at EU bør indtage en mere central rolle i det internationale sam-

arbejde omkring forsyningssikkerhed. Endelig tilkendegiver DI sin støtte til, at der på EU-

plan udvikles fælles regler, der sikrer mulighed for en fleksibel og dynamisk handel med

energi over grænserne.

Dansk Energi

mener at det er en god idé med højere grad af harmonisering og fælles beslut-

ninger i europæisk energipolitik, men peger også på, at nye EU-regler kun bør indføres på

områder, hvor opgaven løftes bedst på EU-niveau.

Dansk Energi finder, at den globale vinkel i endnu højere grad bør analyseres i EU-politikken.

DE slår ligeledes fast, at miljøhensyn og hensynet til forsyningssikkerhed bør indgå som sta-

bile rammebetingelser for markedsaktørernes ageren. Tilliden til systemet og dets mekanismer

er helt afgørende i så kompliceret et marked, mener Dansk Energi.

En fuld og effektiv gennemførelse af det indre energimarked bør ifølge Dansk Energi være et

hovedpunkt i en europæisk energistrategi og et fortsat omdrejningspunkt fremover. Dansk

Energi gør i den forbindelse opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er nye regler der er

brug for, men politisk vilje til at efterleve allerede vedtagne regler. Stabile og forudsigelige

rammevilkår er ifølge Dansk Energi en væsentlig forudsætning for, at det indre energimarked

bliver velfungerende og at investeringer tilvejebringes.

Dansk Energi ønsker markedsbaserede løsninger og fjernelse af hindringer og uhensigtsmæs-

sig national regulering, der forhindrer konkurrence. Dansk Energi støtter en ejerskabsmæssig

unbundling af transmissionsoperatørerne på EU-plan.

I forhold til forsyningssikkerhed ser Dansk Energi positivt på Grønbogens overvejelser om

tættere samarbejde mellem TSO’erne og fælles retningslinjer for deres ageren. Udbygning af

transnationale transmissionsforbindelser skal foretages, når samfundsøkonomi og hensyn til

effektiv konkurrence taler for det, mener Dansk Energi.

Dansk Energi ønsker en kraftig revision af Grønbogens afsnit om et bæredygtigt, diversifice-

ret energimix. Dansk Energi ønsker ikke, at energimix’et skal fastsættes fra politisk hold, men

af markedsaktørerne ud fra hensyn til robusthed og forsyningssikkerhed.

Side 8/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Energi ønsker også en større fokus på energibærere, herunder nye muligheder som

district cooling, varmepumper og ethanol i transportsektoren. På energieffektivitetsområdet

lægger Dansk Energi vægt på omkostningseffektive løsninger, og peger på normer og stan-

darder for energieffektive produkter, samt energisparekvotesystemer som væsentlige instru-

menter. I den forbindelse henviser Dansk Energi til positive erfaringer fra Storbritannien, som

nu forsøges overført til Italien og Danmark, og peger på et behov for en harmonisering af dis-

se systemer på EU-niveau.

I forhold til biobrændstoffer advarer Dansk Energi mod at tage snævre hensyn til andre er-

hvervssektorer i forbindelse med den kommende gennemførelse af handlingsplanen for bio-

masse. Energipolitikken bør f.eks. ikke, mener Dansk Energi, bruges til at gennemføre land-

brugsstøtte eller lægge et unødigt pres på fødevarepriserne.

Dansk Energi ønsker en højere grad af harmonisering af klimapolitikken indadtil i EU, herun-

der at EU bør sætte ind over for den skævvridning af konkurrencen, som de meget forskellige

nationale CO2-kvotetildelinger giver.

Dansk Energi støtter op om Grønbogens forslag om en strategisk energiteknologiplan, og pe-

ger på fordelen ved at løfte så store teknologiske og investeringsmæssige udfordringer på EU-

plan.

Endelig finder Dansk Energi det positivt, hvis EU-landene i udenrigspolitisk sammenhæng på

energiområdet kan optræde mere samlet og offensivt.

Erhvervsorganisationen HTSI

støtter Grønbogens hovedmål, men finder at prioriteringen bør

ændres og fokus lægges på udviklingen af alternative, bæredygtige energiformer, der ikke blot

vil kunne fungere som et supplement til den kendte teknologi til udnyttelse af fossile brænd-

stoffer, men som på længere sigt vil kunne erstatte disse.

På kort sigt finder HTSI, at man med fordel kan supplere strategien ved at fokusere på effek-

tivisering af de europæiske energimarkeder, herunder udvikle et sammenhængende Indre

Marked for energi. HTSI mener dog, at disse positive tiltag ikke på lang sigt vil møde udfor-

dringerne, og at man i stedet skal satse markant på udvikling af fremtidens energiformer.

HTSI støtter derfor tiltag fra EU og national side, der styrker den erhvervsmæssige forskning

og samarbejde med den offentlige forskning.

HTSI lægger vægt på, at bæredygtighed skal være en integreret del af energipolitikken, og at

danske virksomheder under de rette rammebetingelser kan få en central rolle i udviklingen.

HTSI gør samtidig opmærksom på, at det er vigtigt at konkurrenceevnen for de energifor-

brugende sektorer skal fastholdes.

HTSI ser frem til ambitiøse og konkrete forslag på området.

5. Forslagets konsekvenser

En Grønbog om en Europæisk Energistrategi forventes ikke i sig selv at have konsekvenser

for Danmark. Sammen med Grønbogen vil der bliver lanceret en proces, som i løbet af det

Side 9/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

næste år vil kaste konkrete forslag til nye fælles virkemidler af sig. I forbindelse med behand-

lingen af disse i den hjemlige proces vil konsekvenserne for statsfinanserne, samfundsøkono-

mien, miljøet eller beskyttelsesniveauet blive belyst.

6. Nærhedsprincipperne

Kommissionen omtaler ikke eksplicit om Grønbogen er i overensstemmelse med nærheds-

princippet, men det anføres, at udviklingen af en fælles europæisk energipolitik vil skulle ske

under hensyntagen til national selvbestemmelse, ikke mindst i forhold til hvert enkelt lands

valg af sammensætning af energikilder, det såkaldte energi-mix.

Regeringen deler det synspunkt, at der er brug for en mere integreret og sammenhængende

europæisk energipolitik, og at den nationale selvbestemmelse over primære energiressourcer

og valg af energisammensætning samtidig må fastholdes. Regeringen finder i det lys, at

Grønbogen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

7. Regeringens generelle foreløbige holdning.

Regeringen hilser Grønbogen velkommen som et godt udgangspunkt for den udvikling af en

mere integreret og sammenhængende europæisk energipolitik, som vil finde sted i den kom-

mende tid med en første større milepæl ved forårstopmødet i 2007.

Regeringens prioriteringer for udviklingen af energipolitikken er:



Fuld implementering af et effektivt indre EU marked for elektricitet og

gas. Regeringen støtter nye ambitiøse tiltag i EU til forbedring af markedernes funkti-

on.

Energieffektivitet bør løftes op til at være et område der gives topprioritet i EU’s ener-

gipolitik. Regeringen ser gerne flere fælles regler, normer og standarder, hvor disse er

mere omkostningseffektive end individuelle nationale ordninger.

Udbredelsen og udviklingen af vedvarende energi er afgørende for EU’s fremtidige

forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og miljø.

Regeringen mener at forskning, udvikling og demonstration, især i energieffektivitet

og vedvarende energi, er afgørende, hvis EU’s målsætninger på energiområdet skal

opfyldes.

Regeringen lægger vægt på at styrke dialogerne med de eksterne partnere på forbrugs-

såvel som producentsiden med henblik på at fremme stabilitet og forebygge at der op-

står konflikter.

Regeringen lægger vægt på at der bør findes en passende balance mellem hvad der er

relevant at regulere på europæisk niveau, og hvad der fortsat bør overlades til med-

lemsstaterne. Især skal kompetencen med hensyn til valget af energiforsyningskilde

efter regeringens opfattelse fortsat være overladt til medlemslandene.



8. Generelle forventninger til andre landes holdninger.

Side 10/11

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grønbogen er blevet godt modtaget i samtlige medlemslande. På forårstopmødet i Det Euro-

pæiske Råd i marts 2006 indgik Grønbogen sammen med bidrag fra Rådet (energi) i grundla-

get for diskussionen om en Energipolitik for Europa og de følgende formandskabskonklusio-

ner..

9. Tidligere forelæggelser for Europa-udvalget.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for Rådets (energi) møde i marts

2006. På daværende tidspunkt var Grønbogen kun kendt i udkast.

Side 11/11