PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Energipolitiske Udvalg 2005-06
KOM (2006) 0105 Bilag 4
Offentligt

Folketingets Energipolitiske Udvalg

Christiansborg, den 21. september 2006

Til

Europaudvalget

Udtalelse over Kommissionens grønbog om en europæisk energistrategi

Europaudvalget opfordrede i brev af 11. maj 2006, jf. EPU alm. del – bilag 213, Det

Energipolitiske Udvalg til at behandle Kommissionens grønbog om en europæisk ener-

gistrategi, KOM (2006) 0105, og til på baggrund heraf at komme med en indstilling til

Europaudvalget indeholdende udvalgets vurdering af Kommissionens initiativ med

henblik på, at der kan afgives et høringssvar til Kommissionen.

Energiudvalget har behandlet sagen på 2 møder.

Udvalget

udtaler herefter:

Indledningsvis vil vi gerne takke Kommissionen for grønbogen om en europæisk ener-

gistrategi. Det er efter vores mening særdeles vigtigt, at der arbejdes med udformnin-

gen af en helhedsorienteret, ambitiøs og velfunderet fælles energipolitik baseret på en

grundig analyse og en åben diskussion af, hvordan vi både på fællesskabsniveau og på

nationalt plan håndterer de store udfordringer, vi står overfor i de kommende årtier:

Større uafhængighed af importerede brændsler, nedbringelse af udledningen af driv-

husgasser og understøttelse af innovation, jobskabelse og økonomisk vækst. Disse tre

nøglebegreber har Danmark adskillige års erfaring med som styrende for den nationale

energipolitik, og vores kommentarer skal således ses i lyset af disse erfaringer.

Folketingets Energipolitiske Udvalg har i 1�½ år arbejdet med det danske Teknologiråd

om opstilling af en række scenarier for 2025 for at belyse mulighederne for at reducere

-udledningen med 50 pct. og olieforbruget ligeledes med 50 pct. inden 2025. Ar-

bejdet har været drøftet indgående i en arbejdsgruppe med repræsentanter for et bredt

udsnit af den danske energisektor og drøftet i fire åbne 1-dags arrangementer i Folke-

tinget. Mest interessant er et kombinationsscenarium, der viser, at vi ved at satse kraf-

tigt på især energibesparelser, vindkraft og biomasse kan nå målet om 50 pct. redukti-

on, uden at det koster mere end ”business as usual”. I beregningerne er gevinsterne i

form af nye job og øget eksport af energiteknologier ikke medregnet.

Vi er klar over, at Kommissionen har haft meget kort tid til at udforme grønbogen, og

det er derfor forståeligt, at den hverken er baseret på en mere tilbundsgående analyse

eller på de nyeste oplysninger om f. eks. den globale opvarmning. Vi går imidlertid ud

fra – og ser frem til – at der vil blive udarbejdet end grundig analyse som grundlag for

det videre arbejde med at diskutere og beslutte, hvilke mål, virkemidler og politikker

der bedst tjener en energistrategi baseret på de tre forbundne hensyn om forsyningssik-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kerhed, nedbringelse af udledningen af drivhusgasser og sikring af innovation, jobska-

belse og økonomisk vækst.

Vi har koncentreret vores høringssvar om følgende emner, som vi finder særligt vigtige

– vel vidende at vi dermed ikke dækker alt det, vi kunne kommentere i grønbogen:

Energieffektivitet.

Den billigste energi er den, vi slet ikke bruger i vores byg-

ninger og boliger, samt den vi ikke taber i energiproduktion og transmission.

Bedømt ud fra de danske erfaringer er målet om en 20 pct. reduktion inden

2020 beskedent i forhold til potentialerne. Trods en kraftig indsats i Danmark,

der har ført til væsentlige besparelser og til, at vi i dag har en af Europas højeste

energieffektiviteter, vurderer vi (regeringens tal), at der er et besparelsespoten-

tiale på 42 pct. i boliger og bygninger over de kommende 10 år. Der er i 2005

vedtaget en dansk målsætning om at spare 1,70 pct. af energiforbruget (slutfor-

bruget ekskl. transport) hvert år frem til 2013 og en række konkrete virkemidler

til realisering af dette mål. Det er aftalt, at virkemidlerne kan ændres undervejs,

hvis målene ikke nås fuldt ud. Vi ser frem til, at Kommissionen kommer med et

forslag til en handlingsplan med konkrete tidsfrister og handlinger. De skærpe-

de krav til nybyggeri vil få en vis effekt, og vi ser frem til, at der holdes fast

ved, at kravene til nybyggeri skærpes igen i 2010 og 2015. Vi vil dog samtidig

gøre opmærksom på, at den helt store potentielle gevinst ligger i den eksiste-

rende boligmasse, som direktivet kun gør meget lidt ud af. Der mangler en langt

kraftigere indsats på dette område, og vi vil opfordre Kommissionen til at

komme med forslag hertil. Vi finder det endvidere vigtigt, at der udarbejdes en

forpligtende plan med klare tidsfrister for udmøntningen af ECO-design-

direktivet, hvor kravene om maksimalt energiforbrug til at opfylde specificere-

de energitjenester og maksimalt tilladeligt stand-by-forbrug fastlægges for

f.eks. 5 år ad gangen, hvorefter kravene øges. Der bør desuden foretages en klar

og gennemskuelig mærkning og et forbud mod markedsføring af den ringeste

fjerdedel af standarderne ved hver revision.

Vedvarende energi.

Vi støtter forslaget om en køreplan for vedvarende energi

(VE) med konkrete, ambitiøse mål for VE generelt og politikker, der kan sikre,

at tempoet i udbygningen øges markant. Sammen med energibesparelser er ud-

bygning med VE de sikreste metoder til at nedbringe såvel udledningen af driv-

husgasser som den stigende importafhængighed. De danske erfaringer viser, at

ambitiøse politikker, der bliver fulgt løbende op, er en nødvendig forudsætning

for at drive teknologiudviklingen frem og høste gevinsten i form af faldende

priser på den enkelte VE-teknologi. Det er desuden vigtigt med langsigtede mål

og politikker for at mindske usikkerheden – og risikopræmien – blandt investo-

rerne, så de tør og vil satse kraftigere på VE. For Nordeuropa – men også for

andre dele af Europa – er der meget store perspektiver i en kraftig udbygning

med havvindmøller i Nordsøen og Østersøen. Vi opfordrer Kommissionen til at

få udarbejdet en egentlig handlingsplan for udbygning med store havvindmøl-

leparker.

Transport.

Der er et stort behov for at mindske energiforbruget i transportsekto-

ren, der er næsten 100 pct. afhængig af olie og står for en stærkt stigende ud-

ledning af drivhusgasser. Vi er enige i, at der skal satses på udvikling og an-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vendelse af især 2. generations biobrændstoffer – og introduktion af andre

drivmidler. Dette var noget mere ambitiøst beskrevet i Grønbogen fra 2000. Al-

ternative drivmidler kan dog på ingen måde stå alene. Det er helt afgørende, at

der samtidig fastlægges forpligtende standarder for nye bilers energieffektivitet

(hvor langt på literen) baseret på bedste tilgængelige teknologi med hensyn til

energieffektivitet og immission af andre stoffer, og at der fremlægges forslag

til, hvordan skatte- og afgiftsinstrumentet kan anvendes til at nedbringe trans-

portsektorens stigende udledning af drivhusgasser. Der har fra bilindustrien væ-

ret enkelte tiltag til at udnytte eksisterende teknologier til at producere biler, der

kører langt længere på literen end dagens standard, f.eks. VW’s Lupo (3L). Det

er efter vores mening vigtigt, at Kommissionen fremlægger forslag, der betyder

en kraftig motivation til, at bilindustrien udnytter de bedste tilgængelige tekno-

logier og satser på at videreudvikle disse. Den nuværende frivillige aftale med

bilindustrien har vist sig ikke at være et tilstrækkeligt virkemiddel. Der bør des-

uden fastsættes minimumskrav til køretøjers dæk af hensyn til at mindske køre-

tøjernes energiforbrug og til, at dækkende ikke må indeholde andre skadelige

stoffer.

Olie.

Det er bekymrende, at grønbogen ikke konkret nok forholder sig til EU’s

stigende afhængighed af importeret olie, men stort set kun fokuserer på gas, til

trods for at olie og gas kun i beskedent omfang substituerer hinanden som

brændsler. I realiteten er der tale om to energimarkeder og ikke kun et: Et for el,

varme og afkøling, hvor der er mulighed for at substituere med VE, energibe-

sparelser og skift mellem forskellige former for brændsler – og et andet for

transportsektoren, der er stort set 100 pct. afhængig af olie. Udledningen af

drivhusgasser fra olieprodukter vokser kraftigt og eliminerer i dag de reduktio-

ner, der gennemføres på andre områder. Olie er den ressource, vi efter alt at

dømme løber tør for først, og det brændsel, der har den mest direkte – negative

– effekt på økonomierne i EU. Det er derfor vigtigt, at der foretages en grundig

analyse af EU’s stigende afhængighed af olie, samt at der udarbejdes en ambiti-

øs strategi for, hvordan vi bevæger os ud af olieafhængigheden. Vi vil desuden

pege på behovet for en afkobling af gaspriserne fra oliepriserne. Den nuværen-

de tætte kobling har ført til kraftigt stigende gaspriser og en dermed forbundet

tendens til at fremme kul på bekostning af VE og gas, der er mindre belastende

– men også er en ressource med begrænset levetid.

Transmissionssystemer.

Grønbogen har et klart fokus på gastransmission og

kun en ret kort vurdering af eltransmission. Udbygningen af transmissionssy-

stemerne bør ikke kun vurderes i forhold til naturgas, og udbygningen bør base-

res på en analyse af, hvor store mængder VE, der stiles efter i de kommende år.

Det vil f.eks. være afgørende for udbygningen med havvindmøller, at der findes

en sådan plan som grundlag for en stillingtagen til, hvor der især bør satses på

udbygning af eltransmissionssystemerne. Det samme gælder mulighederne i

energibesparelser og i intelligent energistyring, som vil kunne aflaste EU’s net.

En sådan analyse vil desuden kunne forbedre mulighederne for et velfungeren-

de fælles systemansvar i EU og for at indpasse stigende mængder af vedvaren-

de energi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Liberaliseringen.

I Norden er man nået langt med el- og gasliberaliseringen.

Danmark har gennemført el- og gasdirektiverne fuldt ud og er sammen med

Sverige (og Norge) gået videre med ejermæssig adskillelse af net og produkti-

on. Samtidig med gennemførelsen af direktiverne er elpriserne imidlertid steget

på det nordeuropæiske marked. Vi kan med den viden, vi har pt., ikke vide, om

priserne kunne være steget yderligere i en situation uden liberalisering. Vi fin-

der imidlertid, at man bør være forsigtig med at antage, at den fulde gennemfø-

relse af liberaliseringen vil føre til faldende priser. De hidtidige erfaringer tyder

på, at markedet indretter sig efter marginalprisen på den dyreste elproduktion.

Vi mener derfor, at der er et stort behov for en grundig og ”non-biased” analyse

af elmarkedets særtræk samt en grundig diskussion af, hvordan elmarkedet fun-

gerer, så vi ikke kommer til at tilrettelægge en langsigtet EU-strategi på basis

formodninger, men tværtimod på grundige analyser af elmarkedernes (produk-

tion og transmission) reaktionsmønstre.

Kvotedirektivet og kvotemarkedet.

EU’s CO

-kvotehandelssystem og de natio-

nale allokeringsplaner (NAP) er tænkt som et af de centrale, markedsbaserede

instrumenter til opnåelse af omkostningseffektive reduktioner af drivhusgasser i

EU. Allokeringsplanerne har i prøveperioden 2005-07 været præget af, at der

blev udstedt for rigelige kvoter, og vi er bekymrede over, at dette også kan bli-

ve tilfældet i allokeringsplanerne for 2008-12. Trods de for rigelige kvoter har

kvotepriserne været relativt høje. Det har imidlertid ikke ført til nogen betydelig

investering i VE eller energibesparelser, og der er, så vidt vi kan se, slet ikke

sket en omlægning fra kul til naturgas, men nærmere den modsatte bevægelse,

ligesom der har været tale om betydelige windfall profitter hos produktionssel-

skaberne. Der er behov for væsentligt længere sigtelinjer end de nuværende

korte aftaleperioder, der ikke harmonerer med energisektorens langsigtede in-

vesteringer og behovet for kraftigere reduktioner i udledningen af drivhusgas-

ser, jf. EU’s tilslutning til målsætningen om at undgå en temperaturstigning på

mere end 2

C i dette århundrede. Vi vil anbefale, at NAP (2008-12) strammes

kraftigt op, at den målrettes mod, at der bliver tale om yderligere stramninger

efter 2012, samt at kvotedirektivet justeres med henblik på at give en større mil-

jøeffekt. Der bør desuden foretages en vurdering af de eventuelle gevinster, der

er ved at gennemføre en obligatorisk auktion af en større del af kvoterne fra

2012 og frem. Vi mener desuden, at EU-reglerne for nyinvesteringer bør for-

hindre, at der ydes tilskud i form af gratiskvoter til fossile kraftværker.

Med venlig hilsen

Eyvind Vesselbo,

udvalgsformand.