PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2006-07
KOM (2006) 0232 Bilag 2
Offentligt

MILJØstyrelsen

Jord & Affald

Departementet EUK

19. december 2006

GRUNDNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens Temastrategi for jordbundsbeskyttelse samt Forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets rammedirektiv om beskyttelse af jordbunden og ændring af di-

rektiv 2004/35 (direktiv om miljøansvar)

KOM(2006)232

Resumé

Kommissionen har den 25. september sendt en temastrategi om beskyttelse af jord til rådet.

Kerneelementet i strategien er et forslag til jordrammedirektiv. Direktivforslaget fokuserer på

miljøproblemer, som følge af bl.a. jorderosion, tab af organisk materiale, forhøjelse af jor-

dens indhold af salte samt jordskred og egentlig jordforurening. Forslaget indeholder ram-

mebestemmelser for at beskytte jordbunden og forebygge forringelse af jorden som ressource

for naturværdier, biodiversitet og jord- og skovbrug.

Direktivet foreslår et fælles metodisk grundlag for, at der i medlemslandene opstilles nationa-

le strategier til at imødegå en sådan forringelse af jordressourcen. Dvs. kortlægning af risi-

koområder for de pågældende forringelsesfaktorer efter ensartede kriterier og udarbejdelse af

indsatsprogrammer med risikoreduktionsmål samt tids- og finansieringsplan for indsatsen.

De enkelte medlemsstater fastsætter selv ”passende” niveau for målsætning og rækkevidde af

indsatsprogrammerne.

Direktivets forslag om jordforurening dækkes i stor udstrækning af den nuværende jordforu-

reningslov. Der er dog forslag om en statusrapport ved salg af ejendomme, hvor der har væ-

ret en potentielt forurenende aktivitet. Direktivets forslag om kortlægning vil desuden betyde

et øget krav om forureningsundersøgelser, som dog i stor udstrækning vil kunne dækkes af

undersøgelser i forbindelse med statusrapporten.

Direktivets forslag om jorderosion, tab af organisk materiale m.v. vedrører problemområder,

som ikke har noget dramatisk omfang i Danmark, og vurderes ikke at give grundlag for æn-

dring af dansk lovgivning. Afdækning af om det vil være nødvendigt at udpege risikoområder i

Danmark beror på en faglig analyse.

1. Status

Kommissionen sendte den 25. september 2006 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har

hjemmel i TEF artikel 175 og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter pro-

ceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251. Forslaget forelå i dansk oversættelse

den 23. oktober 2006.

Et notat om forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Europa Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

Forslaget forventes behandlet i Rådet (miljø) under tysk formandskab i 1. halvår 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Formål og indhold

Temastrategien

Med temastrategien udmønter Kommissionen forpligtelsen i EU´s 6. miljøhandlingsprogram

til at opstille en temastrategi om jordbundsbeskyttelse.

Kommissionen anfører, at formålet med strategien er at beskytte jord og bevare jordens kapa-

citet til at udføre sine miljømæssige, økonomiske, sociale og kulturelle funktioner.

Strategien begrundes med, at nedbrydning af jord er et alvorligt problem i Europa, som forår-

sages eller forstærkes af menneskelig aktivitet så som uhensigtsmæssig land- og skovbrugs-

mæssig praksis, industrielle aktiviteter, turisme, bymæssig og industriel udbredelse og kon-

struktionsarbejder. Disse aktiviteter har en negativ effekt, der bl.a. resulterer i tab af frugtbar-

hed, kulstof og biodiversitet, hvilket forhindrer jorden i at udføre en række funktioner. Ned-

brydning af jorden har en direkte indflydelse på vand- og luftkvalitet, biodiversitet og klima-

forandringer og kan bidrage til at svække sundheden hos indbyggerne i Europa og true fødeva-

re- og fodersikkerheden.

Strategiens kerneelement er et forslag til ”jordrammedirektiv”. Udover direktivforslaget inde-

holder strategien supplerende initiativer, som vedrører:



Integration af jordbeskyttelse i udvikling og implementering af fællesskabspolitiker.



Behov for øget viden inden for visse områder af jordbeskyttelse gennem forskning

støttet af Fællesskabet og nationale forskningsprogrammer.

Jordrammedirektivet

Direktivforslaget fokuserer på områderne:



Jordforurening



Erosion (forårsaget af vand eller vind)



Tab af organisk materiale



Jordpakning (jorden er presset sammen, f.eks. på grund af tunge maskiner)



Tilsaltning (forhøjet niveau af diverse salte i jorden)



Jordskred



Arealbefæstning (når der placeres huse, veje, etc. på jord)

Reguleringsmæssigt falder forslaget i to hovedbestanddele: Én vedrørende indsatsen over for

jordforurening og én vedrørende indsatsen over for erosion, tab af organisk materiale, jord-

pakning, tilsaltning og jordskred. Direktivforslagets tilgang er for alle elementer, bortset fra

arealbefæstning, at der ud fra fælles parametre skal ske en kortlægning af områder, hvor et af

disse elementer udgør en risiko, samt at der på dette grundlag skal opstilles nationale indsats-

programmer/strategier, som redegør for, hvilke mål der søges opnået med hvilke foranstalt-

ninger, og hvordan indsatsen påregnes finansieret.

Jordforurening

For så vidt angår jordforurening, skal medlemsstaterne i forebyggelsesøjemed gennemføre ri-

melige, men i øvrigt ikke nærmere specificerede foranstaltninger for at begrænse tilførsel af

farlige stoffer til jorden, dog ikke forurening der skyldes luftbåren forurening eller exceptio-

nelle naturfænomener.

Med hensyn til allerede forurenede arealer skal medlemslandene udarbejde en liste over foru-

renede grunde og en national oprydningsstrategi. Forslaget stiller endvidere krav om udarbej-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

delse af statusrapport i forbindelse med salg af potentielt forurenede grunde.

Liste over forurenede grunde

Direktivforslaget definerer forurenede grunde som grunde, hvor der er forurening på et sådant

niveau, at det efter medlemsstaternes vurdering udgør ”en betydelig risiko for menneskers

sundhed eller miljøet”, idet der tages højde for nuværende og godkendt fremtidig brug.

Direktivforslagets definition af jord undtager grundvand. Kommissionen har oplyst, at dette

betyder, at forurening i jorden, som udgør en betydelig risiko for at forurene grundvand

og/eller overfladevand, er omfattet af direktivet. Hvis forureningen derimod er udvasket fra

jorden og nu primært forefindes i grundvandet/overfladevandet, er forureningen ikke omfattet

af direktivforslagslaget, men vil skulle håndteres efter vandrammedirektivet.

Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne, at:



Udpege en kompetent myndighed, der er ansvarlig for identifikation af forurenede

grunde.



Identificere de grunde, hvor der er eller har været aktiviteter, der potentielt kan forure-

ne jord. Direktivforslaget har som bilag II en fælles minimumsliste over, hvilke aktivi-

teter der kan anses for at være potentielt forurenende, og som skal udgøre grundlaget

for den nationale kortlægning. Identifikationen skal ske inden for 5 år fra implemente-

ringsdatoen og derefter revideres jævnligt. Der er ikke krav om, at oversigten over po-

tentielt forurenede grunde (liste 1) er offentlig.



Undersøge koncentrationsniveauer på de grunde, der indgår i oversigten over potentielt

forurenede grunde.



På de grunde, hvor koncentrationen er således, at medlemsstaterne vurderer, at forure-

ningen kan udgøre en ”betydelig risiko for menneskers sundhed og miljøet”, skal der

foretages risikovurdering for at vurdere, om grunden bør kategoriseres som forurenet

og optages på en liste over forurenede grunde (liste 2). Direktivforslaget fastsætter ik-

ke nærmere kriterier for, hvad der forstås ved en jordforurening. Risikovurderingsde-

len er således overladt til medlemsstaterne. Forslaget åbner dog mulighed for, at

Kommissionen ved komitéprocedure kan vedtage fælles kriterier for risikovurde-

ringsmetoder af jordforurening, hvis det efter informationsudveksling om medlems-

landenes risikovurderingsmetoder vurderes at være behov for at harmonisere disse.



Fra implementeringsdatoen er fristen for undersøgelse og risikovurdering af de poten-

tielt forurenede grunde:

5 år for mindst 10 % af grundene,

15 år for mindst 60 % af grundene og

25 år for de resterende grunde.



Listen over forurenede grunde (liste 2) skal være offentlig tilgængelig og skal revide-

res mindst hvert 5. år.

En National Oprydningsstrategi og mekanismer til finansiering af oprydning

Forslaget om at udarbejde en national oprydningsstrategi indebærer, at medlemsstaterne skal:



Sikre, at grunde på listen over forurenede grunde (liste 2) ryddes op, enten i form af

fjernelse, kontrol, indeslutning eller reduktion af forureningen, idet der tages hensyn til

nuværende og godkendt fremtidig brug, så grunden ikke længere udgør en betydelig ri-

siko for menneskers sundhed eller miljøet.



Etablere mekanismer til at finansiere oprydning af forurenede grunde på listen (liste 2),

hvor der ikke er en person, der kan gøres ansvarlig for oprydning af forureningen eller

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



ikke kan ”formås at bære omkostningerne i overensstemmelse med forureneren betaler

princippet”.

Udarbejde en ”National Oprydningsstrategi”, der minimum indeholder oprydnings-

målsætninger, en prioritering, startende med de grunde, der udgør den største risiko for

menneskers sundhed, en tidsplan for implementering af strategien samt en angivelse af

de budgetmidler, der er afsat til formålet. Når indeslutning eller naturlig nedbrydning

anvendes, skal der foretages monitering af risikoen for menneskers sundhed og miljø-

et. Den ”Nationale Oprydningsstrategi” skal sættes i anvendelse og være offentliggjort

senest 8 år efter implementeringsdatoen og revurderes mindst hvert 5. år.

Ændring af miljøansvarsdirektivet

Kommissionen forslår en justering af miljøansvarsdirektivet, som for så vidt angår miljøska-

der, hvor forureneren ikke kan identificeres eller gøres ansvarlig, henviser til medlemsstater-

nes forpligtelse til at sikre finansiering af sådanne oprydninger i henhold til nærværende direk-

tiv. Det vil sige, at sådanne oprydninger skal finansieres under Den ”Nationale Oprydnings-

strategi”.

Statusrapport ved salg af ejendomme, hvor der har været potentielt forurenende aktiviteter

Direktivudkastet indeholder forslag om, at der ved salg af grunde, hvor der har været en po-

tentielt forurenende aktivitet, skal stilles krav om, at ejeren af grunden eller den kommende

køber skal udarbejde en statusrapport til den kompetente myndighed, der er ansvarlig for iden-

tifikation af forurenede grunde.

Statusrapporten skal udstedes af en autoriseret person/institution, som er udnævnt af med-

lemsstaten, og rapporten skal som minimum indeholde historiske oplysninger om anvendel-

sen, en forureningsundersøgelse inkl. kemiske analyser, svarende til de potentielt forurenende

aktiviteter, og koncentrationsniveauer, hvor der er grund til at tro, at de farlige stoffer udgør

en betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet. Medlemsstaterne skal fastsætte me-

toder, der gør det muligt at fastsætte disse koncentrationsniveauer.

Erosion, tab af organisk materiale, tilsaltning, jordpakning, jordskred

For så vidt angår de 5 områder (erosion, tab af organisk materiale, tilsaltning, jordpakning,

jordskred), skal medlemsstaterne for hver trussel identificere risikoarealer og udarbejde pro-

grammer med passende foranstaltninger.

Udpegning af risikoarealer

Risikoarealerne skal udpeges med udgangspunkt i eksisterende data eller modeller til at identi-

ficere risikoarealer (kun hvis der er nogle i medlemsstaten). Områderne skal identificeres med

udgangspunkt i bilag I, sektion 1-5, senest 5 år efter implementeringsdatoen. Bilag I angiver

ikke specifikke kriterier for identifikation af risikoarealerne. Dette er alene op til medlemssta-

terne.

Programmer med foranstaltninger i risikoarealerne

Programmerne skal indeholde:



Mål og passende foranstaltninger til at reducere risikoen i disse arealer,



Tidsplan for gennemførelsen af foranstaltningerne,



Estimat af allokeringsbehov af private og offentlige midler til at finansiere foranstalt-

ningerne, og



Beskrivelse af, hvorledes foranstaltningerne vil blive gennemført, og hvorledes de vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bidrage til at nå de miljømæssige målsætninger.

Medlemsstaterne skal ved fastsættelsen af foranstaltningerne tage passende hensyn til de soci-

ale og økonomiske konsekvenser af foranstaltningerne. Medlemsstaterne skal sikre, at foran-

staltningerne er cost-effektive og teknisk gennemførlige. Desuden skal medlemsstaterne gen-

nemføre konsekvensvurderinger, herunder cost-benefit analyser forud for at programmet in-

troduceres.

Programmerne skal være udarbejdet senest 7 år efter implementeringsdatoen og være i anven-

delse senest 8 år efter denne dag. Programmerne skal offentliggøres og revideres mindst hvert

5. år.

Arealbefæstning

Arealbefæstning skaber en barriere mellem jord, luft og vand og har derfor flere alvorlige

konsekvenser, f.eks. forøget risiko for oversvømmelse, reduceret grundvandsdannelse m.m.

Direktivudkastet pålægger medlemsstaterne at træffe passende foranstaltninger for at reducere

befæstelse så meget som muligt og, hvor befæstelse er sket, forsøge at mildne effekterne, så

jordfunktioner så vidt muligt bevares.

Andre elementer i direktivforslaget

Kommissionen foreslår en platform for informationsudveksling, integration af jordbeskyttelse

i sektorpolitikker, forpligtelse til brugere af jord til ikke at skade jordens funktioner og at

medlemsstaterne skal etablere opmærksomhedsskabende foranstaltninger.

Platform for informationsudveksling

Kommissionen skal senest 1 år fra ikrafttrædelsesdatoen etablere en platform for informati-

onsudveksling mellem medlemsstater og interessenter, dels om identifikation af arealer, hvor

der er risiko for enten erosion, tab af organisk materiale, tilsaltning, jordpakning eller jord-

skred, dels om risikovurderingsmetoder for forurenede grunde.

Opmærksomhedsskabende foranstaltninger

Direktivforslaget indeholder en bestemmelse om, at medlemsstaterne skal tage passende for-

anstaltninger for at øge opmærksomheden om jords betydning for menneskers og økosyste-

mers overlevelse og fremme viden og erfaring om bæredygtig anvendelse af jord.

Rapporteringsforpligtelser

Resultatet af identifikation, undersøgelse og risikovurdering af de potentielt forurenede grun-

de, listen over forurenede grunde samt den ”Nationale Oprydningsstrategi” skal rapporteres til

Kommissionen, men ikke godkendes, inden for 5 år fra implementeringsdatoen og hvert 5. år

herefter. De udpegede risikoarealer vedr. erosion m.v., de metoder, der er anvendt til at identi-

ficere risikoen, samt programmerne skal ligeledes rapporteres til Kommissionen senest 8 år

fra implementeringen og derefter hvert 5. år.

Medlemsstaterne skal endvidere rapportere en sammenfatning af initiativerne, der er taget om

henholdsvis reduktion af befæstelse og opmærksomhedsskabende foranstaltninger til Kom-

missionen.

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen finder, at en fælles EU-indsats med henblik på beskyttelse af jord er påkrævet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som supplement til nationale og regionale initiativer, bl.a. fordi manglende jordbeskyttelse har

effekter for andre områder af EU´s fælles miljøpolitik, f.eks. indsatsen på vand- og klimaom-

rådet. Visse typer jordforårsagede miljøproblemer har endvidere grænseoverskridende effek-

ter, såsom jorderosion og sediment-aflejringer via grænseoverskridende floder og forurening

af grænseoverskridende grundvandsbassiner. Hertil kommer, at fødevaresikkerheden i forbin-

delse med produkter, som handles henover grænserne i det indre marked, påvirkes forskelligt

afhængigt af nationale niveauer for beskyttelse af jorden, ligesom sådanne forskelle i den na-

tionale regulering indebærer uensartede produktionsvilkår for virksomhederne i det indre

marked. Sammenholdt med de meget vide beføjelser, forslaget lægger hos medlemsstaterne,

finder Kommissionen, at forslaget til rammedirektiv er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.

4. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser af forslagets bestemmelser om jordforurening

Forurenet jord reguleres i Danmark af lov om forurenet jord

, jordforureningsloven.

I henhold til loven skal forurenede grunde kortlægges af amterne, som ligeledes har ansvaret

for en miljø- og sundhedsmæssigt prioriteret oprydningsindsats i forhold til forurenet jord. Pr.

1. januar 2007 overgår disse opgaver til regionerne.

Kortlægningen i Danmark har flere formål. Kortlægningen skal være grundlaget for den mil-

jøprioriterede oprydningsindsats, men har også til formål at sikre, at der i salgssituationer er

viden om forureningsforholdene, ligesom der skal tages passende foranstaltninger i forbindel-

se med bygge- og anlægsarbejder, ikke mindst jordflytninger.

Den danske kortlægning af potentielt forurenede grunde er mere omfattende end det kortlæg-

ningskrav, der gøres gældende i direktivforslaget på grundlag af den opstillede minimumsliste

over potentielt forurenende aktiviteter. Forslaget indebærer imidlertid, at der skal gennemføres

forureningsundersøgelser inkl. kemiske analyser på et større antal grunde, end der kræves i

den danske jordforureningslov.

Kortlægningen efter jordforureningsloven gennemføres i to tempi. I første fase kortlægges

grunde, hvor der har været aktiviteter, der er potentielt forurenende, dvs. kortlægning på vi-

densniveau 1. I 2. fase kortlægges de grunde, hvor der kan konstateres forurening, dvs. kort-

lægning på vidensniveau 2. Grunde kortlægges som udgangspunkt kun på vidensniveau 2,

hvis de ligger inden for jordforureningslovens indsatsområder, dvs. grunde med boliger, bør-

neinstitutioner, offentlige legepladser, og grunde, hvor forureningen truer grundvandet i om-

råder med særlige drikkevandsinteresser eller inden for indvindingsoplande til almene vand-

forsyningsanlæg. Danmark er ca. halvvejs i denne kortlægningsproces, som med den i 2006

vedtagne ændring af jordforureningslovens kortlægningsregler forventes afsluttet omkring

2016.

Da direktivforslaget foreskriver, at der skal gennemføres forureningsundersøgelser inkl. ke-

Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord, senest ændret ved lov nr. 571 af 9. juni 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

misk analyse på alle grunde, hvor der har været en af de potentielt forurenende aktiviteter,

som er med på direktivforslagets bilag II, er direktivforslaget på dette punkt mere vidtgående

end jordforureningslovens system. Vedtages denne bestemmelse, vil det således betyde, at

jordforureningsloven skal ændres således, at det bliver obligatorisk at udføre forureningsun-

dersøgelser på alle de omhandlede potentielt forurenede ejendomme.

Direktivforslaget fastlægger endvidere tidsgrænser for, hvornår de kortlagte grunde skal være

undersøgt. Sådanne tidsgrænser er ikke fastlagt i jordforureningsloven, hvorfor en vedtagelse

af forslaget indebærer, at lovgivningen også vil skulle ændres på dette punkt.

Kravene om offentliggørelse og 5 årlig revision af listen over forurenede grunde forventes ik-

ke at have betydning for Danmark, idet der allerede i dag er en offentlig liste, som ajourføres

løbende.

Det bemærkes i øvrigt, at den viden om jordforureningers risiko i forhold til overfladevands-

recipienter, der samles op som konsekvens af vandrammedirektivet, kan inkluderes i den kort-

lægning af forurenede grunde, der følger af direktivforslaget.

Det vurderes, at direktivforslagets krav om en national oprydningsstrategi og om at sikre op-

rydning af grundene på listen over forurenede grunde, herunder mekanismer til at finansiere

oprydningen, allerede er sikret med den nuværende danske lovgivning.

Det vurderes endvidere, at direktivforslagets krav om, at den ”Nationale Oprydningsstrategi”

skal prioritere de grunde højest, der udgør den største risiko for menneskers sundhed, er i

overensstemmelse med den nuværende danske prioritering, hvor den offentlige indsats sker

både på grunde med boliger, børneinstitutioner og offentlige legepladser og på grunde i områ-

der med særlige drikkevandsinteresser eller inden for indvindingsoplande for almene vandfor-

syningsanlæg, hvor forureningen kan skade grundvandet og dermed indirekte gennem drikke-

vandet kan true menneskers sundhed.

I direktivudkastet foreslås det, at der ved vurderingen af, om grunde skal inkluderes i listen

over forurenede grunde og dermed også vil skulle ryddes op, skal tages højde for både nuvæ-

rende brug (som i Danmark) og

godkendt fremtidigt brug.

Den danske jordforureningslov har

imidlertid en bestemmelse om, at amterne og efter kommunalreformen kommunerne i samar-

bejde med regionerne skal give tilladelse, før en kortlagt ejendom kan ændre arealanvendelse

til en anvendelse, der ligger inden for lovens indsatsområder. I forbindelse med sådanne tilla-

delser vil der typisk blive stillet vilkår, der tager højde for den ændrede arealanvendelse. Det

vurderes derfor, at direktivets forslag om også at omfatte

godkendt fremtidig brug

ikke vil ha-

ve lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

Det eneste element i direktivforslaget vedrørende jordforurening, som vil være en egentlig ny-

skabelse i den danske lovgivning, er forslaget om, at køber eller sælger i forbindelse med salg

af grunde, hvor der har været en potentielt forurenende aktivitet, skal sørge for, at der udar-

bejdes en statusrapport til den anden part i handlen og til den kompetente myndighed, der er

ansvarlig for identifikation af forurenede grunde. Gennemføres forslaget, vil det betyde, at

jordforureningsloven skal ændres, således at der etableres en autorisationsordning for udste-

delse af statusrapporter vedrørende grunde, hvor der har været en potentielt forurenende akti-

vitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge forslaget skal der foreligge en statusrapport, hver gang en ejendom, hvor der har været

en potentielt forurenende aktivitet, handles. Alle, der sælger eller køber en ejendom vil såle-

des skulle afklare, om der har været en forurenende aktivitet på ejendommen, for at kunne vi-

de, om der er pligt til at lave en statusrapport som omhandlet i direktivforslaget.

Der skal tillige fastsættes regler i jordforureningsloven, der sikrer, at rapporten som minimum

indeholder historiske oplysninger om anvendelsen, en forureningsundersøgelse inkl. kemiske

analyser, svarende til de potentielt forurenende aktiviteter, og koncentrationsniveauer, hvor

der er grund til at tro, at de farlige stoffer udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed

eller miljøet.

Direktivforslaget nødvendiggør ikke en ændring af lov om omsætning af fast ejendom, men

reglerne i den tilhørende bekendtgørelse vil skulle suppleres med regler om statusrapporten.

Lovgivningsmæssige konsekvenser af forslagets øvrige elementer

Direktivforslagets bestemmelser om foranstaltninger over for erosion, tab af organisk materia-

le, tilsaltning, jordpakning og jordskred samt forslagets øvrige bestemmelser vurderes ikke at

medføre behov for ændring af dansk lovgivning.

Forslagets økonomiske konsekvenser

Kommissionens konsekvensvurdering

Kommissionen har udarbejdet en omfattende konsekvensvurdering af temastrategien og for-

slaget til rammedirektiv om jord. Kommissionen har valgt, som et skøn med store usikkerhe-

der, at opgøre de samfundsmæssige omkostninger ved jordødelæggelse og jordforurening til i

alt 38 mia. euro årligt for EU 25. Omkostningerne vedrører bl.a. infrastrukturskader, sund-

hedsomkostninger, omkostninger til behandling af vand, der forurenes via jorden, og værditab

på forurenede arealer og deres omgivelser. Kommissionen anfører, at det ikke har været mu-

ligt at skønne over omkostninger, der knytter sig til forringelser af biodiversiteten samt til be-

fæstelse og jordpakning.

Kommissionen vurderer omkostningerne til at identificere, potentielt forurenede grunde til at

udgøre ca. 50 mio. euro årligt i fem år for EU 25. Udgiften til forureningsanalyser af disse

grunde vurderes til at udgøre i alt op til ca. 240 mio. euro om året i 25 år for EU 25. Kortlæg-

ning af risikoarealer for erosion, jordpakning m.v. vurderes at koste mindre end 2 mio. euro

om året for EU 25. Kommissionen har ikke vurderet omkostningerne ved at finansiere en na-

tional oprydningsstrategi for forurenede grunde, idet niveauet for de nationale foranstaltninger

med direktivforslaget besluttes af medlemsstaterne. Med baggrund i to rent illustrative scena-

rier for oprydningsindsatsen vurderer Kommissionen imidlertid, at direktivforslaget vil kunne

levere fordele, ”som langt overgår omkostningerne”.

Økonomiske konsekvenser af forslagets bestemmelser om jordforurening

Ifølge direktivforslaget skal der gennemføres forureningsundersøgelser inkl. kemisk analyse af

alle grunde, hvor der har været potentielt forurenende aktiviteter.

Da jordforureningsloven forudsætter, at der kun skal gennemføres forureningsundersøgelser,

inkl. kemiske analyser på de ejendomme, som ligger inden for lovens indsatsområde, vil di-

rektivforslaget betyde, at der som udgangspunkt skal gennemføres ekstra forureningsundersø-

gelser inkl. kemiske analyser på ca. 15.000 ejendomme i perioden fra 2016 og frem til ca.

2035 (25 år fra direktivets implementeringsdato – her skønsmæssigt ansat til 2010). Sådanne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

undersøgelser vurderes på baggrund af analyser foretaget i forbindelse med Miljøministerens

redegørelse til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om jordforureningsloven i decem-

ber 2003 at koste ca. 39.000 kr. stykket. Samlet set ville dette isoleret set medføre en statsfi-

nansiel meromkostning på ca. 600 mio. kr., som vil skulle afholdes i perioden fra 2016-2035,

svarende til 30 mio. kr. årligt. Imidlertid vurderes en væsentlig del af disse udgifter at kunne

dækkes af private interessenter i kraft af direktivforslagets krav om udarbejdelse af en status-

rapport ved køb og salg (se nedenfor), således at den årlige statsfinansielle merudgift vil kun-

ne reduceres til i størrelsesordenen 10-20 mio. kr. årligt.

Der er allerede i dag i jordforureningsloven og tilhørende vejledninger m.v. fastsat retningsli-

nier for oprydning af forurenede grunde i Danmark. Der er endvidere mellem Finansministeri-

et og de kommunale parter indgået aftaler om den offentlige finansiering af opgaverne inden

for jordforureningsområdet. Direktivforslagets bestemmelser om etablering af en national op-

rydningsstrategi og mekanismer til finansiering vurderes således ikke at føre til yderligere

omkostninger for Danmark.

Der er aktuelt afsat en samlet ramme på ca. 320 mio. kr. årligt til finansiering af den offentlige

undersøgelses- og oprensningsindsats på jordforureningsområdet.

Forslaget om, at der ved salg af ejendomme, hvor der har været potentielt forurenende aktivi-

teter, skal udarbejdes en statusrapport af enten køber eller sælger indebærer, at udgiften til

gennemførelse af forureningsundersøgelser på disse grunde vil skulle bæres af køber/sælger

som en del af ejendomshandelen frem for at skulle finansieres af den kompetente myndighed.

I Danmark finansierer private i dag i en række tilfælde også undersøgelser i forbindelse med

køb-/salgssituationer. Det gælder mest køb/salg af erhvervsarealer eller i forbindelse med by-

udviklingsprojekter. I en række tilfælde kommer disse oplysninger ikke til myndighedernes

kendskab. Krav om statusrapport ville betyde, at disse oplysninger vil tilgå kortlægningsmyn-

digheden, som derfor undgår at skulle foretage forureningsundersøgelser på de pågældende

grunde. Det betyder, at de udgifter, der skal afholdes af det offentlige til forureningsundersø-

gelser, kan reduceres betydeligt. Udgifterne til undersøgelse af de ekstra grunde, som følger af

direktivforslaget vil således i stor udstrækning skulle finansieres af private i forbindelse med

salg af potentielt forurenede ejendomme. Det vurderes, jf. ovenstående, at private i forbindelse

med ejendomshandler vil skulle finansiere forureningsundersøgelser i størrelsesordenen 10-20

mio. kr. årligt frem til 2035. De privat finansierede undersøgelser vil også omfatte en del af de

potentielt forurenede grunde, som vil skulle undersøges under den nuværende lovgivning, og

dermed nedbringe de offentlige udgifter forbundet med den gældende jordforureningslov.

Forslagets bestemmelser om jordforurening kan medføre en mindre stigning i administrative

udgifter, primært som konsekvens af administrationen af statusrapporten.

Økonomiske konsekvenser af forslagets bestemmelser om erosion, tab af organisk materiale,

tilsaltning, jordpakning, jordskred

Jordskred og tilsaltning er ikke problemer, der forekommer i Danmark, og erosion, tab af or-

ganisk stof og jordpakning har ikke noget dramatisk omfang. Fødevareministeriet vurderer, at

det på forhånd er vanskeligt at afgøre, om der overhovedet er områder i Danmark, der skal ka-

tegoriseres som risikoområde, og at dette fordrer en nærmere analyse.

Danmarks JordbrugsForskning har oplyst, at eksisterende datamateriale i betydeligt omfang

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vil kunne anvendes i en analyse til at danne sig et indtryk af jordlagets status i forhold til de

pågældende risikofaktorer og dermed et grundlag for en vurdering af behov og niveau for

kortlægning m.v. i Danmark.

Økonomiske konsekvenser af forslagets øvrige bestemmelser

På det foreliggende grundlag vurderes de øvrige elementer i direktivforslaget ikke at have væ-

sentlige økonomiske konsekvenser, ligesom det vurderes, at der kun vil være begrænsede ad-

ministrative udgifter i tilknytning til forslagets rapporteringsforpligtelser.

Erhvervsadministrative konsekvenser

Forslaget vurderes samlet set ikke at have væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser.

Beskyttelsesniveau

I forhold til den eksisterende danske regulering af jordforureningsområdet indebærer forslaget

en videregående forpligtelse til at foretage forureningsundersøgelser inkl. kemiske analyser af

alle grunde, hvor der har været potentielt forurenende aktiviteter, jf. forslagets bilag II. Forsla-

get fastlægger endvidere tidsgrænser, som ikke indgår i den danske lovgivning, for hvornår

disse undersøgelser skal være gennemført. Endelig opstiller forslaget krav om, at der ved salg

af potentielt forurenede grunde skal udfærdiges en statusrapport med en forureningsundersø-

gelse til de kompetente myndigheder. En vedtagelse af forslaget indebærer i disse henseender

en skærpelse af det danske beskyttelsesniveau.

5. Høring

Forslaget er udsendt i almindelig høring den 29. september 2006 til knap 60 interessenter med

frist til den 25. oktober 2006. Dansk Landbrug/Landbrugsrådet, Dansk Industri, Freja Ejen-

domme A/S og Oliebranchens Fællesrepræsentation har fremsendt egentlige bemærkninger til

strategien, som refereres nedenfor.

Generelt

Dansk Landbrug/Landbrugsrådet (DL) mener ikke, der ikke er brug for et jorddirektiv, idet

problemerne løses bedst lokalt (subsidiaritet m.v.), mens Dansk Industri (DI) og Oliebran-

chens Fællesrepræsentation støtter, at der udarbejdes en fælles strategi med tilhørende jord-

rammedirektiv for beskyttelse af jord i EU.

DI finder, at strategien udgør et godt udgangspunkt for beskyttelse af jord som ressource og at

strategien anlægger et passende niveau for håndtering af jordforurening. DI finder således, at

de danske jordforureningsregler ikke bør gå videre end jordrammedirektivet, selv om der er

tale om et minimumsdirektiv.

DL finder at jordbundsforholdene er meget forskellige i Europa, hvilket bl.a. har resulteret i en

løs og upræcis definition af jord, og i manglende fastsættelse af fælles målsætninger, hvilket

igen kan danne grundlag for vidt forskellig fortolkning og implementering af direktivets reg-

ler, som kan være i strid med reglerne om ens behandling i hele EU. Dette kan ifølge DL føre

til, at staten kan blive stillet til ansvar for manglende opfyldelse af direktivet. DL mener end-

videre, at der på nuværende tidspunkt mangler viden om, hvad der er god og dårlig tilstand/-

udvikling, og finder, at dette sammen med behovet for mere fuldstændige konsekvensanalyser

betyder, at et evt. forslag tidligst burde stilles om 10-15 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DL efterlyser desuden undtagelsesbestemmelser, f.eks. om lavere målsætninger, længere tids-

frister, uddybning af hvorledes indsatsen skal finansieres og klare retningslinier for anvendel-

sen af cost-benefit analyser i forbindelse med den indsatsplanlægning, som direktivforslaget

foreskriver.

Jordforurening

Særligt for forslagene, som vedrører jordforurening, ser DI et væsentligt potentiale i en har-

monisering på europæisk plan af risikovurderinger af jordforureninger, og OFR kan specielt

støtte, at der udarbejdes en fælles ramme for risikovurdering af forurenede lokaliteter, og at

denne kan danne baggrund for oprensningsniveauet i såvel offentligt som privat finansierede

oprensninger.

DI finder forslaget om statusrapport i forbindelse med ejendomshandler, hvor der har været en

potentielt forurenende aktivitet, i strid med nærhedsprincippet, og Freja Ejendomme finder, at

der kan være store forskelle mellem ejendomme, som gør det uhensigtsmæssigt at standardise-

re oplysningerne om forureningsforholdene. DI skriver, at der ofte foretages jordforurenings-

undersøgelser i forbindelse med ejendomshandler, men at valget af om en sådan undersøgelse

skal foretages, hviler på mange andre kriterier, end om der aktuelt foregår en potentielt foru-

renende aktivitet, f.eks. om arealet ligger i bykernen, om der er tilkørt fyldjord og meget an-

det, og at beslutningen af om der skal foretages jordforureningsundersøgelser bør overlades til

grundejer og køber i fællesskab.

DL tager endvidere forbehold for forslaget om at ændre miljøansvarsdirektivet, så der henvi-

ses til ”jorddirektivet”, idet miljøansvarsdirektivet endnu ikke er implementeret i dansk ret og

heller ikke er det i de fleste andre lande, idet fristen herfor først er 1. maj 2007.

Sagen har endnu ikke været forelagt for miljøspecialudvalget.

6. Forhandlingssituationen

Der er endnu ikke indledt forhandlinger om forslaget i rådsregi.

7. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen er enig i, at såvel konkur-

rencemæssige hensyn som hensynet til sundhed og miljøbeskyttelse taler for en EU-regulering

af beskyttelsen af jord ved at opstille fælles rammer for identifikation og forebyggelse af trus-

lerne mod jordlaget og dets betydning for dyrkning og bevarelse af naturværdier.

For så vidt angår jordforurening, er arbejdet med at identificere de forurenede grunde og etab-

lere oprydningsprogrammer etableret i flere EU-lande. Det vil være hensigtsmæssigt både af

miljømæssige og konkurrencemæssige årsager, at der etableres lignende systemer i alle med-

lemslande. Dette vil direktivforslaget kunne skabe grundlag for.

En substantiel vurdering af forslagets enkelte elementer – især på jordforureningsområdet - vil

blive forelagt, når Regeringen har gennemført en mere præcis analyse af forslaget.