Justitsministeriet
Civil- og Politiafdelingen
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
Det Internationale Kontor
2006-305-0433
ELW40456
GRUNDNOTAT
vedrørende Kommissionens grønbog om detektionsteknologier i de retshåndhævende
myndigheders, toldmyndighedernes og andre sikkerhedsmyndigheders arbejde
(KOM(2006)474)
Resumé
Kommissionen har fremlagt en grønbog om detektionsteknologier i de retshåndhævende myn-
digheders, toldmyndighedernes og andre sikkerhedsmyndigheders arbejde. Formålet med grøn-
bogen er at finde ud af, hvilken rolle EU kan spille med henblik på at fremme detektionsteknolo-
gier for at øge borgernes sikkerhed. Kommissionen ønsker samtidig at foretage en grundig ana-
lyse af en række grundlæggende spørgsmål om, hvilke grænser der bør være for detektionstekno-
logiers indgriben i privatlivets fred. Med henblik herpå stilles der i grønbogen en række spørgs-
mål rettet til både offentlige myndigheder og aktører og til private aktører. Grønbogen rejser
ikke i sig selv spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, og den vil i sig selv ikke have lovgiv-
ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Hvis der efterfølgende som led i opfølgningen
på grønbogen måtte blive fremsat forslag til nye EU-retsakter, vil disse retsakter kunne medføre
statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser, som det på nuværende tidspunkt er vanske-
ligt at angive nærmere. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlems-
staters holdninger til grønbogen. Justitsministeriet har på nuværende tidspunkt ikke afsluttet sine
overvejelser vedrørende de spørgsmål, som grønbogen giver anledning til. Umiddelbart er man
dog positivt indstillet over for, at der ses nærmere på de forskellige spørgsmål, som anvendelse
af detektionsteknologier giver anledning til.
Slotsholmsgade 10
DK 1216 København K
Telefon: + 45 33 92 33 40
Telefax: + 45 33 93 35 10
Internet: http://www.jm.dk