Retsudvalget 2006-07
KOM (2006) 0474 Bilag 4
Offentligt
Europaudvalgets formand
Formanden for Retsudvalget
Peter Skaarup
8. december 2006
Ref. 06-001463-4
Grønbog om sporing af terrorvåben (detektionsteknologier) - KOM (2006)
0474
Kære Peter Skaarup
Kommissionen fremsætter i løbet af året en række dokumenter, hvortil der er knyttet en
høringsfrist – primært hvidbøger, grønbøger og meddelelser - og hvor Folketinget således
har mulighed for at komme med en udtalelse til Kommissionen. Dokumenterne giver Fol-
ketinget en mulighed for at påvirke kommende EU-lovgivning på det tidspunkt, hvor
chancen for indflydelse er størst – nemlig mens bestemmelserne stadig er under udarbej-
delse.
Europaudvalget orienteres løbende om de høringsdokumenter, som Kommissionen frem-
sætter. Europaudvalget overvejer i den forbindelse, om dokumentet vedrører et område,
hvor et andet af Folketingets stående udvalg fagligt er bedre rustet til at substansbehandle
sagen. Europaudvalget fremsender i så fald dokumentet til det/de relevante fagudvalg
sammen med en opfordring til at behandle sagen og orientere Europaudvalget om udval-
gets indstilling.
I relation til Kommissionens grønbog om detektionsteknologier i de retshåndhævende
myndigheders, toldmyndighedernes og andre sikkerhedsmyndigheders arbejde - KOM
(2006) 0474 – besluttede Europaudvalget på udvalgsmødet den 1. december 2006 at anmo-
de Retsudvalget om at behandle grønbogen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-2-
Formålet med høringen er at klarlægge, hvordan et samarbejde om sporing af terrorvåben
(detektionsteknologier) kan etableres. Detektionsteknologier anvendes i højere og højere
grad i sikkerhedsmyndighedernes daglige arbejde til at bekæmpe terrorisme – fx. til at be-
skytte passagerer ved ombordstigning på fly. Kommissionen ønsker at få større viden om
de eksisterende strategier og former for praksis, støtte dem og udbrede dem i hele EU.
Jeg vil derfor gerne opfordre Retsudvalget til at behandle dokumentet og på baggrund
heraf komme med en udtalelse/indstilling til Europaudvalget med henblik på, at Retsud-
valget og Europaudvalget eventuelt kan afgive et høringssvar til Kommissionen.
Jeg kan oplyse, at Kommissionen har sat høringsfristen til den 10. januar 2007. Europaud-
valget er bevidst om, at denne korte frist er problematisk i forhold til en grundig udvalgs-
behandling.
Jeg vedlægger Kommissionens grønbog til orientering.
Med venlig hilsen
Elisabeth Arnold
Formand for Folketingets Europaudvalg