Europaudvalget 2006-07
KOM (2006) 0636 Bilag 3
Offentligt
361342_0001.png
MILJØstyrelsen
Kemikalier/FJE/ASC
Jord & Affald/AN
Miljøministeriet
EU-koordination
27. marts 2007
J.nr. DEP 240-00008
REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om eksportforbud og sikker oplagring
af metallisk kviksølv
KOM(2006) 636 endelig
Resumé
Kommissionen har 26. oktober 2006 fremsat et forslag til forordning om eksportforbud og sikker
oplagring af metallisk kviksølv. Eksportforbudet dækker metallisk kviksølv med undtagelse af kvik-
sølv i produkter, mens kravet om sikker oplagring gælder for metallisk kviksølv stammende fra
kloralkali-industrien, kviksølv fra rensning af naturgas og kviksølv fra non-ferro minedrift og
smeltning. Forslaget vurderes at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og i
EU. Det skønnes ikke, at forslaget vil få økonomiske eller administrative konsekvenser for danske
virksomheder eller myndigheder.
1. Status
Kommissionen sendte den 26. oktober 2006 ovennævnte forslag til forordning til Rådet.
Forslaget har hjemmel i artikel 133 og 175 i TEF og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret
flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF.
Der er oversendt et nærhedsnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 6. november 2006.
Der er oversendt et grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 6. december 2006.
2. Formål og indhold
Kommissionen anfører, at forslaget sigter mod at forbyde eksport af metallisk kviksølv fra Fælles-
skabet og at sikre, at det pågældende kviksølv ikke vender tilbage til markedet, men oplagres sikkert
i tråd med fællesskabsstrategien for kviksølv. Det grundlæggende formål er at begrænse yderligere
tilførsler til den globale mængde af kviksølv.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
361342_0002.png
2
Forslaget er udarbejdet som et led i opfølgningen på den meddelelse om en kviksølv-strategi, som
Kommissionen fremsendte den 28. januar 2005, og som Rådet vedtog den 24. juni 2005. Rådet gav
udtryk for sin tilfredshed med meddelelsen og understregede betydningen af forslaget om at afvikle
eksporten af kviksølv fra Fællesskabet. Det opfordrede også Kommissionen til blandt andet at fore-
lægge passende forslag om navnlig afvikling af eksport af kviksølv fra Fællesskabet og foranstalt-
ninger til sikker opbevaring eller lagring af kviksølv fra bl.a. kloralkaliindustrien efter en tidsplan,
som er i overensstemmelse med den påtænkte afvikling af kviksølveksporten.
Forslaget til forordning vil indføre et eksportforbud fra EU af metallisk kviksølv fra den 1. juli 2011
samt fra samme dato krav om, at metallisk kviksølv, der ikke længere anvendes i kloralkaliindustri-
en, kviksølv fra rensning af naturgas og kviksølv som biprodukt fra non-ferro minedrift og smelt-
ning oplagres på en måde, der uden ændringer i tilstand og koncentration er sikker for menneskers
sundhed og miljøet. Forslaget omfatter ikke kviksølv i produkter eller kviksølv i kemiske forbindel-
ser.
EU er i dag en af de større eksportører af metallisk kviksølv. Eksportforbudet vil således forhindre
den handel med metallisk kviksølv, der i dag eksisterer med f. eks. 3. verdenslande. Ved et eksport-
forbud vil det samlede forbrug på verdensplan derfor blive reduceret, og EU vil have større trovær-
dighed i forhandlinger om reduktioner i forbrug af kviksølv på globalt plan.
EU’s deponeringsdirektiv omfatter ikke flydende affald. Da kviksølv i metallisk form er flydende,
har Kommissionen i forslaget undtaget kviksølv fra forbudet i deponeringsdirektivet mod depone-
ring af flydende affald, således at flydende kviksølv kan oplagres underjordisk i saltminer, der er
tilpasset formålet.
Endvidere tillades oplagring på anlæg, der udelukkende er bestemt til og udstyret med henblik på
midlertidig oplagring af metallisk kviksølv inden den endelige bortskaffelse. Det er uklart om for-
slaget følger deponeringsdirektivets bestemmelser, hvor kravene til anlægget er afhængige af, om
oplagringen er mindre end et år eller mere end et år.
Når kviksølv betragtes som affald forbliver det omfattet af de generelle regler i affaldsrammedirek-
tivet og transportforordningen. Da der i Europa kun er ganske få anlæg, der er egnede til at modtage
kviksølv til oplagring, fremgår det af forslaget, at indsigelser mod overførsler af kviksølv, der be-
tragtes om affald, ikke kan begrundes med en henvisning til principperne om nærhed, prioritering af
nyttiggørelse og tilstrækkelig egenkapacitet.
3. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
361342_0003.png
3
4. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at handel med kviksølv er underlagt indre markedsregler og som affald re-
guleres kviksølv via fællesskabets lovgivning om affald. Kommissionen vurderer således, at forsla-
gets bestemmelser skal fastsættes på fællesskabsniveau. Regeringen kan tilslutte sig Kommissio-
nens vurdering og finder således, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
5. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Da der er tale om en forordning, vil reglerne umiddelbart være gældende. Der skal dog udstedes en
bekendtgørelse i medfør af lov om kemikalier, der henlægger tilsynet med forbudet mod eksport af
metallisk kviksølv til Miljøstyrelsen.
Forslaget forventes ikke i sin nuværende form at medføre en ændring af de danske regler for import
og eksport af affald til bortskaffelse, som undtager kviksølv fra reglerne om forbud mod import og
eksport til bortskaffelse.
Økonomiske og administrative konsekvenser:
Kloralkaliindustri og non-ferro minedrift (udvinding af andre metaller end jernholdige metaller) og
smeltning forekommer ikke i Danmark. Kviksølv anvendes ikke ved rensning af naturgas i Dan-
mark.
Forslaget forventes således ikke at få økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet
Forslaget forventes ikke at få økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner eller
kommuner.
Forslaget forventes ikke at få nævneværdige økonomiske og administrative konsekvenser for staten.
Forbudet mod eksport af metallisk kviksølv skal håndhæves af Miljøstyrelsen. Eventuelle merom-
kostninger afholdes inden for Miljøministeriets egne rammer.
Beskyttelsesniveau: Forslaget vurderes at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i
Danmark og i EU.
6. Høring
Forslaget er den 15. november 2006 sendt i almindelig høring til en række interessenter. Der er ved
høringsfristens udløb den 1. december 2006 modtaget høringssvar fra de følgende høringsparter:
Advokatrådet, Affald Danmark, Lysteknisk Selskab, Danmarks Apotekerforening, De Danske Bil-
importører og Dansk Industri havde ingen bemærkninger.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
361342_0004.png
4
HTSI ser gerne en præcisering af indberetningspligten, således at der bliver tale om en bagatelgræn-
se under forudsætning af, at indberetningspligten også omfatter handel med produkter, da dette vil
give en stor administrativ byrde for de berørte virksomheder.
Forslaget er den 16. januar 2007 sendt i høring til EU-Specialudvalget vedrørende miljøspørgsmål.
Der er ved høringsfristens udløb modtaget høringssvar fra de følgende høringsparter:
Dansk Industri havde ingen bemærkninger.
Forbrugerrådet oplyser at rådet af ressourcemæssige årsager ikke har mulighed for at forholde sig til
forslaget og kan ikke kan tages til indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte.
Fagligt Fælles Forbud (3F) kan støtte den foreslåede danske indstilling.
7. Forhandlingssituationen
Forslaget har været drøftet i Rådets miljøarbejdsgruppe, hvor alle medlemsstater generelt bakkede
op om et eksportforbud mod metallisk kviksølv. Opbevaringsbestemmelserne blev problematiseret
af en række medlemslande. Kun to medlemslande - herunder Danmark – udtrykte ønske om en
fremrykning af ikrafttrædelsesdatoen og udvidelse af forordningens anvendelsesområde. Kommissi-
onen afviste forslaget om en udvidelse af anvendelsesområdet med henvisning til at det pt. ikke er
muligt at analysere konsekvenserne af et eksportforbud mod produkter og kemiske forbindelser på
grund af manglende data.
8. Regeringens foreløbige generelle holdning
Overordnet set støtter Regeringen Kommissionens forslag om, at metallisk kviksølv fra kloralkali-
industrien, naturgasrensning og non-ferro-minedrift oplagres i EU frem for eksporteres. Regeringen
har arbejdet aktivt for et EU-forbud mod eksport af metallisk kviksølv, og støtter det grundlæggende
formål med forslaget, nemlig at begrænse yderligere tilførsler til den globale mængde af kviksølv.
Der udvindes ikke jomfrueligt kviksølv i EU i dag, alligevel er EU nettoeksportør af kviksølv, som
primært er affald eller genvundet fra affald fra kloralkaliindustrien, naturgasrensning og non-ferro-
minedrift. For kviksølvholdigt affald er der allerede et forbud i EU mod at eksportere det til ikke-
OECD lande. Danmark eksporterer kviksølvholdigt affald til nyttiggørelse i andre EU-lande. Denne
eksport vil kunne fortsætte.
Forbudet dækker i den fremsatte form kun metallisk kviksølv som stof og omfatter således ikke
produkter indeholdende metallisk kviksølv. Det betyder, at det vil være muligt at eksportere pro-
dukter indeholdende metallisk kviksølv, selvom disse produkter er forbudt ifølge anden EU-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
361342_0005.png
5
lovgivning. Denne mulighed vil kunne medføre, at der stadig eksporteres metallisk kviksølv ud af
EU. Fra dansk side finder man derfor, at forbudet mod eksport principielt bør udvides til også at
omfatte sådanne produkter. Tilsvarende bør forslaget principielt også omfatte kviksølv i kemiske
forbindelser. I lyset af forhandlingssituationen vil Danmark arbejde for dels at der indsættes en revi-
sionsbestemmelse i forordningen, dels at Rådet opfordrer Kommissionen til at undersøge konse-
kvenserne af et eksportforbud mod kviksølvholdige produkter og kemiske forbindelser.
Eksportforbudet vil først træde i kraft 1. juli 2011. Der er ingen faglige grunde til, at forbudet ikke
kunne træde i kraft tidligere. Kommissionen anfører, at den foreslåede dato er den dato, der efter
Kommissionens mening kan opnå størst flertal blandt medlemsstaterne samtidig med, at den kan
opnå støtte fra Europa-Parlamentet.
Danmark har ikke egnede anlæg til endelig deponi af affald af metallisk kviksølv. Med hensyn til
bestemmelserne i forslaget om midlertidig oplagring, lægger Danmark vægt på at midlertidig oplag-
ring ud over et år forbydes, jf. deponeringsdirektivets (direktiv 1999/31/EC) bestemmelser om mid-
lertidig oplagring. Det er dansk holdning at en midlertidig oplagring forud for bortskaffelse, som går
ud over et år, skal ske på et anlæg, der lever op til definitionen af et deponeringsanlæg i depone-
ringsdirektivet. Miljøstyrelsen er ikke bekendt med danske anlæg, der kan opfylde kravene til mid-
lertidig oplagring ud over et år. Der findes imidlertid i dag flere miljøgodkendte anlæg, som kan
oplagre affald af kviksølv og kviksølvholdige produkter i mindre end et år.
Det er dansk holdning, at det heller ikke skal være muligt at importere kviksølvaffald til midlertidig
oplagring. Såfremt der ikke kan samles flertal imod import til midlertidig oplagring, vil Danmark
arbejde for en løsning der giver mulighed for at indføre forbud mod import fra lande der selv har
anlæg til midlertidig oplagring.