GRUNDNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
20. december 2006
Eksp.nr.
JAV/
Europa-Kommissionens hvidbog om forbedring af EU´s
indre marked reguleringen for investeringsfonde
KOM(2006)686
Resumé
I hvidbogen opridser Kommissionen en række forslag til fremme af det
indre marked for investeringsfonde. Hvidbogen anvender betegnelsen
"investeringsfonde". Det såkaldte UCITS-direktiv regulere disse fonde,
som i Danmark omfatter investeringsforeninger. Denne betegnelse an-
vendes i dette notat, idet investeringsforeninger er den danske udgave af
investeringsfonde.
1.
Baggrund og indhold
Europa-Kommissionen offentliggjorde den 14. juli 2005 en grønbog om
forbedring af EU-rammerne for investeringsfonde. I Danmark omfatter
UCITS-direktivet investeringsforeninger. På grundlag af bemærkningerne
til grønbogen har Kommissionen den 15. november 2006 offentliggjort
en hvidbog.
Udgangspunktet i hvidbogen er, at der ikke i øjeblikket er et presserende
behov for en gennemgribende revision af EU-reguleringen. Der er dog be-
hov for en revision af EU-reguleringen på enkelte områder.
Kommissionen har især sat fokus på:
1. En styrkelse af det indre marked, så investeringsforeningerne får
bedre mulighed for at drive virksomhed over grænserne.
2. At investorerne kan træffe investeringsbeslutninger på et mere op-
lyst grundlag.
3. Muligheden for at skabe et indre marked for visse typer af investe-
ringsforeninger, der i dag ikke er EU-regulerede.
4. At undersøge hvilke typer af markedsførings- og salgsrestriktioner,
der bør afskaffes og erstattes af en øget ansvarlighed hos sælgerne
af disse produkter.
1.1 Effektivisering af den europæiske investeringsforeningsindustri
1.1.1 Fjernelse af administrative barrierer for grænseoverskridende
markedsføring.