Udkast
NOTAT
DEPARTEMENTET
Dato
J. nr.
11. januar 2007
504-22
Banekontoret
Kommissionens forslag til Europaparlamentets og Rådets direktiv
om interoperabilitet i Fællesskabets jernbanesystem KOM(2006)783
endelig
Notat om nærhedsprincippet
Forslaget er vedtaget af Europakommissionen den 13. december 2006, og er
fremsat i henhold til Traktaten, særligt artikel 71, dvs. vedtagelse efter procedu-
ren for fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. artikel 251.
Formålet med forslaget er at omarbejde og sammenskrive Rådets direktiv
96/48/EF af 23. juli 1996 om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbane-
system for højhastighedstog, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/16/EF af 19. marts 2001 om interoperabilitet i det transeuropæiske jern-
banesystem for konventionelle tog. Med forslaget foretages en kodificering,
omarbejdelse og integrering af direktiverne om interoperabilitet på jernbane-
området. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget om ændring af for-
ordning (EF) nr. 881/2004 om oprettelse af et europæisk jernbaneagentur og
af direktiv 2004/49/EF om jernbanesikkerhed.
Forslaget indgår således i et bredere initiativ, hvis formål er at forbedre den
tekniske side af jernbaneregelsættet, dvs. interoperabilitetsdirektiverne, jern-
banesikkerhedsdirektivet og forordningen om det europæiske jernbaneagentur.
Kommissionens initiativ er et led i en række forslag, der sigter mod at løse det
problem, at rullende materiel, der er godkendt til ibrugtagning i én medlems-
stat, ikke automatisk accepteres i en anden. Problemet går på tværs af med-
lemsstaterne. Da ingen medlemsstat alene kan beslutte, at de ibrugtagningstil-
ladelser, som medlemsstaten udsteder, har gyldighed på andre medlemsstaters
område, finder Kommissionen, at der må tages initiativ på fællesskabsplan til
at harmonisere de nationale procedurer, forenkle dem og benytte sig af gensi-
dig anerkendelse.
Regeringen er derfor enig med Kommissionen i, at justering af fælles regler
kræver aktion på EU-niveau. Regeringen finder således, at forslaget er i over-
ensstemmelse med nærhedsprincippet.