Forsvarsudvalget 2006-07, Forsvarsudvalget 2006-07
KOM (2006) 0787 Bilag 1, FOU Alm.del Bilag 69
Offentligt
338896_0001.png
NÆRHEDSNOTAT
vedrørende
Forslag til Rådets direktiv om indkredsning og klassificering af europæisk kritisk infrastruktur
og vurdering af behovet for at beskytte den, af 12. december 2007
KOM(2006)787
Baggrund
Kommissionen fremsatte den 12. december 2006 ovennævnte forslag til direktiv. Den danske
oversættelse af forslaget blev modtaget den 10. januar 2007.
Direktivforslaget er fremsat i henhold til artikel 308 i TEF, hvoraf fremgår:
”Såfremt en handling fra Fællesskabets side viser sig påkrævet for at virkeliggøre et af Fæl-
lesskabets mål inden for fællesmarkedets rammer, og denne traktat ikke indeholder fornøden
hjemmel hertil, udfærdiger Rådet på forslag af Kommissionen og efter at have indhentet udta-
lelse fra Europa-Parlamentet med enstemmighed passende forskrifter herom.”
Et af Fællesskabets mål, som opregnet i TEF art. 2 jf. art. 3, stk. 1, litra u), er civilbeskyttelse.
Med baggrund i terroranslagene i Madrid marts 2004 anmodede Det Europæiske Råd i juni
2004 Kommissionen og den høje repræsentant i udenrigsanliggender om at forberede en over-
ordnet strategi til beskyttelse af kritisk infrastruktur. I oktober 2004 offentliggjorde Kommissi-
onen fire meddelelser om indsatsen mod terrorisme, herunder en meddelelse om beskyttelse
af kritisk infrastruktur.
Kommissionen offentliggjorde i november 2005 en grønbog om udarbejdelsen af et europæisk
program for beskyttelse af kritisk infrastruktur. Grønbogen var et diskussionsoplæg, hvor det
overordnede formål var at give Kommissionen et grundlag for at fremsætte forslag til et euro-
pæisk program vedrørende kritisk infrastrukturbeskyttelse.
Indhold
Formålet med direktivet er at indkredse og klassificere europæisk kritisk infrastruktur. Direk-
tivet har til formål at sikre at der findes passende beskyttelsesniveauer for europæisk kritisk
infrastruktur, at alle berørte parter i forbindelse med europæisk kritisk infrastruktur har de
samme rettigheder og forpligtelser, samt at det indre markeds stabilitet bevares.
Der eksisterer for nuværende ingen generelle bestemmelser for beskyttelse af kritisk infra-
struktur, om end der eksisterer en række sektorbaserede foranstaltninger inden for sektorer-
ne for IT, sundhed, finans, transport, den kemiske sektor og den nukleare sektor.
Direktivet fastlægger, at Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne skal udvikle over-
ordnede og sektoropdelte kriterier, som skal anvendes til at indkredse europæisk kritisk infra-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
338896_0002.png
struktur. De overordnede kriterier udvikles på grundlag af, hvor alvorlige følgerne af afbry-
delse eller ødelæggelsen af den kritiske infrastruktur vil være, herunder for befolkningen samt
de økonomiske, miljømæssige, politiske og psykologiske virkninger samt følger for folkesundhe-
den.
Hver medlemsstat skal udpege infrastruktur, som opfylder kriterierne for europæisk kritisk in-
frastruktur, og give Kommissionen meddelelse herom. På basis heraf foreslår Kommissionen
en liste over europæisk kritisk infrastruktur, som vedtages gennem komitologi-procedure.
Ejere/operatører af europæisk kritisk infrastruktur skal til de nationale myndigheder udarbej-
de sikkerhedsplaner, som indkredser den kritiske infrastrukturs aktiver og fastsætter relevan-
te beskyttelsesforanstaltninger. Derudover skal ejere/operatører af kritisk infrastruktur ud-
pege en sikkerhedsforbindelsesofficer, som skal være kontaktpunkt til de nationale myndighe-
der om sikkerhedsmæssige forhold.
Medlemsstaterne skal foretage en risiko- og trusselsvurdering i forbindelse med den europæi-
ske kritiske infrastruktur, der er beliggende på nationalt territorium. Medlemsstaterne skal
kortfattet rapportere til Kommissionen om de typer sårbarheder, trusler og risici, der er fun-
det i sektorer med kritisk infrastruktur.
1. Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet
Kommissionen har anført følgende vedrørende nærhedsprincippet:
”Subsidiaritetsprincippet er respekteret, da de foranstaltninger, der træffes via dette forslag,
ikke kan gennemføres af nogen enkelt medlemsstat og derfor bedre kan træffes på EU-plan.
Selv om det er den enkelte medlemsstats ansvar at beskytte kritisk infrastruktur inden for
dens jurisdiktion, er det vigtigt for EU's sikkerhed at sikre, at infrastruktur, hvis afbrydelse el-
ler ødelæggelse kan have konsekvenser i to eller flere medlemsstater eller i en enkelt med-
lemsstat, hvis den kritiske infrastruktur er beliggende i en anden medlemsstat, er tilstrækkeligt
beskyttet, og at en eller flere medlemsstater ikke gøres sårbare som følge af svagheder eller
lave sikkerhedsstandarder i andre medlemsstater. Lignende regler vedrørende sikkerhed ville
også være med til at sikre, at konkurrencereglerne på det indre marked ikke forvrides.”
2. Regeringens foreløbige vurdering af nærhedsprincippet
Regeringen lægger i sin vurdering af overholdelsen af nærhedsprincippet vægt på, at det
overordnede ansvar for at beskytte kritisk infrastruktur inden for medlemsstaternes jurisdik-
tion forsat påhviler medlemsstaterne samt ejere og operatører af kritisk infrastruktur, også i
forhold til den kritiske infrastruktur, som efter procedurerne i direktivet klassificeres som eu-
ropæisk kritisk infrastruktur.
Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget ikke strider mod nærhedsprincippet.
Kommissionens forslag til direktiv sigter på de dele af den kritiske infrastruktur, som vil kunne
betegnes som ”europæisk kritisk infrastruktur”, dvs. de aktiver eller dele deraf, der er væ-
sentlige for opretholdelsen af kritiske samfundsmæssige funktioner, herunder forsyningskæ-
den og menneskers sundhed, sikkerhed og økonomiske eller sociale velfærd på europæisk ni-
Side 2/3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
338896_0003.png
veau. Det er derfor vigtigt, at der anvendes brugbare metoder til at identificere ansvarsforde-
lingen mellem europæisk og nationalt niveau. Således er det tilfredsstillende, at fokus er betin-
get af, at konsekvensen af ødelæggelse af den kritiske infrastruktur skal være grænseover-
skridende.
Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at direktivforslaget vil bidrage til at sikre, at
medlemsstaterne fremover vil have en mere ensartet tilgang til beskyttelse af europæisk kritisk
infrastruktur. Det er regeringens målsætning, at det skal undgås, at sårbarheder i en med-
lemsstat medfører omfattende konsekvenser for andre medlemsstater. Regeringen vurderer,
at dette mål mest hensigtsmæssigt kan opnås ved en koordineret indsats på europæisk plan.
Nærhedsnotatet oversendes ligeledes som orientering til Folketingets Forsvarsudvalg og til
Folketingets Retsudvalg.
Side 3/3