Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2006) 0818 Bilag 3
Offentligt
J.nr. 001-00335
Den 13. december
2007
Klima- og Energiministerens bidrag til Miljøministerens besvarelse af
spørgsmål nr. 20-22 (Alm. Del) stillet af Folketingets Miljø- og Plan-
lægningsudvalg.
Spørgsmål 20
Vil ministeren redegøre for sammenhængen mellem risiko for tab af orga-
nisk materiale fra jorden og Danmarks indregning af optag af 2,3 mio. tons
CO2/år (2008-12) som organisk stof i jord og skov, herunder usikkerheden
forbundet med opgørelse af nettotab og nettogevinst jf. regeringens be-
mærkning i samlenotatet om, at erosion, tab etc. ikke har noget ’dramatisk
omfang’ og ”Afdækning af om det vil være nødvendigt at udpege risikoom-
råder i Danmark beror på en faglig analyse”, jf. MPU alm. del – bilag 17?
Svar
Da Klima- og Energiministeriet nu har ressortansvaret vedrørende CO2-
optag i forbindelse med Danmark Kyoto-forpligtelse, har jeg forelagt
spørgsmålet for Klima- og Energiministeren, som har svaret følgende:
”Jeg har forelagt spørgsmålet for DMU, der har svaret nedenstående, hvilke
jeg kan henholde mig til:
”Spørgsmålet forstås hvorvidt tab af organisk materiale fra landbrugsjorde
vil påvirke de danske reduktionsforpligtigelser under Kyoto protokollen.
Tab af organisk materiale som følge af jorderosion er ubetydelig i Danmark.
Det betyder at der er meget lille sammenhæng mellem emissionsopgørel-
serne og Danmarks forpligtigelser under Kyoto protokollen.
For Danmarks vedkommende er det estimeret at de dyrkede ler- og sand-
jorde i øjeblikket samlet set, er i en CO2-mæssig ligevægt, således at den
årlige nedbrydning af organisk materiale svarer til årets tilførsel via plante-
rester og nedmuldet halm. For de dyrkede humusjorde er der estimeret et
tab på ca. ca. 1 mio. tons CO2/år. Hvis det dyrkede areal med humusjorde
ikke ændres vil dette tab ikke påvirke de danske reduktionsforpligtigelser
som følge af de regneregler som skal anvendes.””
Spørgsmål 21
Af samlenotatet fremgår det, at Kommissionen fremhæver de klimamæssige
følger af tab af organisk materiale. Hvor stort er nettotabet af organisk mate-
riale fra EU-landene i forhold til det optag af CO2 der er indregnet i med-