Udkast
NOTAT
DEPARTEMENTET
Dato
J. nr.
15. marts 2007
051-8
Grundnotat vedrørende Kommissionens meddelelse af 2. februar
2007 til Rådet og Europa-Parlamentet om beskyttelse af Europas
kritiske energi- og transportinfrastruktur SEK(2006)1697.
Resumé
Meddelelsen er en sektorspecifik beskrivelse af de første skridt i gennemførel-
sen af den såkaldte EPCIP-pakke (European Progamme for Critical Infra-
structure Protection), som Kommissionen offentliggjorde d. 12. december
2006. I den nu fremlagte meddelelse koncentrer Kommissionen sig om trans-
port og energi, og målet er det samme som for EPCIP: at sikre transporten af
varer og mennesker og energiforsyning til kunderne.
Meddelelsen fokuserer på udformning af objektive kriterier for udpegning af
europæisk kritisk infrastruktur, og grundlaget er undersøgelser og omfatten-
de partshøringer, som nærmere er beskrevet i en konsekvensanalyse, der led-
sager meddelelsen. Af hensyn til de specifikke oplysninger om kriterier mv.,
der er indeholdt i dokumenterne, er disse klassificerede, og ikke tilgængelige
for offentligheden.
Kommissionen anfører i meddelelsen, at når EPCIP-direktivforslaget er ved-
taget, vil der blive fremsat direktivforslag om transport- og energisektorerne,
således at arbejdet med at identificere og udpege europæisk kritisk infrastruk-
tur indenfor disse sektorer kan påbegyndes hurtigt.
Fra dansk side kan man støtte det overordnede mål om at sikre en forsvarlig
beskyttelse af europæisk kritisk infrastruktur og bestræbelserne på indenfor
de enkelte sektorer at fastlægge relevante kriterier, som kan medvirke til at
identificere og udpege eventuel europæisk kritisk infrastruktur.
1. Baggrund og indhold
Med baggrund i terroranslagene i Madrid og London i 2004 og 2005, over-
svømmelserne i Centraleuropa i august 2002 og tørkesommeren 2003 anmo-
dede Det Europæiske Råd i marts og juni 2004 Kommissionen, Ministerrådet
og medlemsstaterne om at gøre en indsats for at beskytte kritisk infrastruktur.
Dette skal ses som led i en samlet indsats for at forebygge, beskytte mod og af-
hjælpe virkningerne af terrorisme.