Erhvervsudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2006) 0594
Offentligt
Udkast
NOTAT
FÆRDSELSSTYRELSEN
Dato: 21. januar 2008
J. nr.: 004-U05-7
Notat vedrørende de britiske erfaringer med liberalisering af post-
markedet
Oplysningerne i dette notat om det britiske postmarked er et sammendrag af
rapporter, pressemeddelelser og regnskabsmeddelelser, der er offentliggjort i
perioden 2006 til august 2007 af Storbritanniens postregulatør ”Postcomm”,
den befordringspligtige postvirksomhed ”Royal Mail” og forbrugerorganisatio-
nen ”Postwatch”.
Storbritannien åbnede postmarkedet for fuld konkurrence den 1. januar 2006.
Brevmarkedet blev dog allerede i april 2003 åbnet for distribution af såkaldt
”bulkmail”. ”Bulkmail” er store partier af ensartede breve (eksempelvis 10.000
stk. eller mere) fra én afsender – bl.a. kontoudtog fra et pengeinstitut, adresse-
rede reklameforsendelser (direct mail), o.l.
Royal Mail er udpeget til at være den postvirksomhed, der skal varetage den
landsdækkende befordringspligt på det britiske marked.
Reguleringen af det britiske postmarked
Den britiske postlovgivning fra 2000 implementerer EU-postdirektivet fra
1997, og fastsætter bl.a. kravene til befordringspligten, herunder opgaver og
pligter for posttilsynet, The Postal Service Commission, Postcomm, og forbru-
gerorganisationen Postwatch.
Såvel Postcomm som Postwatch er etableret som to uafhængige og selvstændi-
ge institutioner, der varetager hhv. tilsynet med postvirksomhederne og for-
brugernes interesser på det britiske marked. Postcomm og Postwatch’s virk-
somhed er 100 pct. finansieret via årlige licensbetalinger fra postbranchen –
største bidragsyder er i sagens natur Royal Mail.
Postcomm
fører tilsyn og fastsætter pligter overfor den befordringspligtige
postvirksomhed ”Royal Mail” med henblik på at sikre den universelle service i
Storbritannien, bl.a. virksomheds takster, service, kvalitet og postbetjenings-
nettet.
Endvidere forestår Postcomm udstedelse af licenser til andre postvirksomhe-
der, der ønsker at operere indenfor det regulerede område (befordring af breve
op til 350 gram), herunder tilsyn med disse virksomheders befordring.