Europaudvalget 2006-07
KOM (2006) 0649
Offentligt
334148_0001.png
TALEPUNKT
Udenrigsministeriet
Nordgruppen
Til:
Udenrigsministeren
CC:
Fra:
Emne:
J.nr.:
Bilag:
400.E.9.
Diverse
6. december 2006
Udenrigspolitik
Dato:
Folketingets Europaudvalg 08.12.2006:
Åbent samråd om EU's
absorptionskapacitet ifm. nuværende og fremtidige udvidelsesprocesser.
Samrådsspørgsmål A stillet af Europaudvalget den 16. november 2006:
”
Ministeren bedes redegøre for den danske regerings holdning til begrebet
absorptionskapacitet, herunder regeringens vurdering af begrebets betydning for EU's
nuværende og fremtidige udvidelsesprocesser, jf. Kommissionens specialrapport om EU's
evne til at integrere nye medlemslande (Anneks 1 til Kommissionens udvidelsesstrategi, KOM
(2006) 0649).
”
***
Det Europæiske Råd opfordrede den 15. – 16. juni i år som forberedelse af den
generelle drøftelse af EU's udvidelsesstrategi på december-topmødet
Kommissionen til ”samtidig med fremlæggelsen af de årlige
fremskridtsrapporter om udvidelsen og førtiltrædelsesprocessen at udarbejde en
sær-rapport om alle relevante aspekter i relation til EU's absorptionskapacitet.
Denne specifikke analyse bør også behandle spørgsmålet om, hvordan
udvidelsen nu og i fremtiden opfattes af borgerne, og den bør tage hensyn til
behovet for at forklare udvidelsesprocessen fyldestgørende for EU-
offentligheden.”. Den bestilling afspejlede en erkendelse af, at der var behov for
en mere systematisk analyse af det begreb om absorptionskapacitet, som jo
siden fastlæggelsen i 1993 af Københavnskriterierne har (skullet) indgå(et) i
EU's håndtering af kommende videre udvidelser.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
334148_0002.png
Baggrunden er den, at det allerede efter Kommissionens fremlæggelse af sin
udvidelsespakke sidste år stod klart – og bl.a. fremgik af konklusionerne fra
udenrigsminister-rådsmødet i december – at EU i 2006 burde have, som det
hed, ”en nødvendig videre drøftelse” af udvidelsesstrategien. Fra dansk side
byder vi denne drøftelse af udvidelsen, herunder af EU’s absorptionskapacitet,
velkommen. Det står klart, at der er behov for ny enighed i EU for at sikre en
solid forankring af den fortsatte udvidelsesproces.
Begrebet absorptionskapacitet har som nævnt eksisteret siden 1993. Der er ikke
tale om at opfinde et nyt kriterium.
På dansk side finder vi, at beslutninger om EU’s absorptionskapacitet må
baseres på politiske afgørelser blandt medlemslandene. Som det fremgår af
konklusionerne fra København 1993: én ting er de krav, som stilles til ansøger-
og kandidatlande; en anden er EU's egen evne til at optage nye medlemmer – og
det kan i sidste ende kun medlemslandene forholde sig til. Vi mener ikke, at
man kan betragte absorptionskapacitet som en rent teknisk størrelse, der kan
måles og vejes af Kommissionen med et klart facit som resultat. Og det er dét
Kommissionen i nogen udstrækning lægger op til, når de i sær-rapporten taler
om integrationskapacitet og sætter sig selv i førersædet for en bedømmelse af
om denne kapacitet er tilstede. Derfor foretrækker jeg også den oprindelige
betegnelse ”absorptionskapacitet” i stedet for Kommissionens nye forslag
”integrationskapacitet”. Men det afgørende er naturligvis indholdet.
Uagtet, at der altså i sidste ende er tale om en politisk afgørelse, er vi fra dansk
side helt enige med Kommissionen i, at der med fordel kan udarbejdes
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
konsekvensvurderinger (”impact assessments”) på vigtige punkter og
tidspunkter i udvidelsesprocessen for et givent kandidatland. Det kan f.eks.
være ved stillingtagen til medlemskabsansøgninger, ved indledning af
optagelsesforhandlinger samt i forbindelse med selve tiltrædelsen på centrale
politikområder såsom fri bevægelighed for personer, grænsekontrol, landbrug
og transport. Hermed styrkes grundlaget for de politiske beslutninger, som
medlemslandene skal træffe.
Det er efter dansk opfattelse – og igen på linje med Kommissionens –
afgørende, at konditionalitet fortsat er omdrejningspunkt for EU's
udvidelsesproces. Lad mig derfor, i forhold til de konkrete forhandlinger med et
kandidatland – nuværende eller fremtidigt, i denne sammenhæng fremhæve et
enkelt forhold: Danmark finder det vigtigt, at den opstrammede
forhandlingsramme udstukket af Det Europæiske Råd i december 2004
udmøntes i praksis. Det indebærer, at fremdrift i forhandlingerne med det
enkelte kandidatland alene bestemmes af landets faktiske fremskridt i
tilpasningen til [europæiske standarder og] EU's acquis.
Kun ved at vise i praksis, at der er tale om en forsvarlig og kontrolleret
udvidelsesproces, og ved parallelt at vise at EU er i stand til at skabe resultater,
kan man sikre og fastholde den nødvendige tilslutning og i sidste ende:
befolkningens opbakning bag EU, der jo er en forudsætning for, at de enkelte
lande til sin tid vil stemme for optagelse af nye lande.
***
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Som tidligere nævnt, er der ikke tale om at opfinde et nyt kriterium. Og fra
dansk side ønsker vi f.eks. ikke i forbindelse med en generel drøftelse af
udvidelsen at stille spørgsmålstegn ved EU's gentagne løfter til Vestbalkan om
et europæisk perspektiv og altså, på sigt, EU-medlemskab. Men fuldstændig på
linje med Kommissionen opfordrer vi til påpasselighed i forhold til indgåelse af
nye forpligtelser. Både fordi potentielle kandidatlande (i overensstemmelse med
de grundlæggende principper om ’konditionalitet’ og ’egne meritter’) konkret
skal vise sig klar til næste skridt, før det tages. Og fordi EU samtidig i
nuværende såvel som kommende medlemslandes almindelige interesse skal
kunne klare en udvidelse uden at sætte EU's sammenhængskraft og
samarbejdets effektivitet over styr. Det har jo hverken medlemslande eller
kandidatlande nogen gavn af.
Udenrigspolitik
4