Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 2 af 23. januar 2007 fra Folketingets Retsudvalg om forslag til Arvelov (L 100).

 

Spørgsmål:

 

          ”Kan ministeren bekræfte, at nedsættelse af livsarvingernes tvangsarv i forhold til sammenbragte familier i praksis vil bevirke, at biologiske børns arv bliver relativt mindre i forhold til arveladeres ikke-biologiske børn, og hvilke overvejelser har ministeren gjort sig i den anledning?”

 

Svar:

 

Både efter gældende ret og efter lovforslaget er det alene biologiske børn eller børn, som arveladeren har adopteret efter reglerne i adoptionslovgivningen, der har legal arveret, herunder tvangsarveret, efter arveladeren. 

 

Hvis arveladeren ønsker at tilgodese et stedbarn i arveretlig henseende, må det derfor ske ved testamente og under iagttagelse af reglerne om ægtefællens og livsarvingernes tvangsarveret.

 

Der vil efter lovforslaget være mulighed for at testere over en større del af boet, end det er tilfældet efter gældende ret, fordi livsarvingernes (og ægtefællens) tvangsarvebrøk foreslås nedsat fra ½ til ¼ af den legale arv.

 

Muligheden for at begrænse en livsarvings arv til tvangsarven på ¼ af den legale arv giver således bl.a. arveladeren bedre muligheder for at begunstige bestemte arvinger i forhold til andre arvinger, herunder f.eks. for at begunstige et stedbarn, der er indsat som arving ved testamente.

 

En sådan testamentarisk begrænsning af en livsarvings arv til tvangsarven kan være relevant i flere situationer. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor et stedbarn skal videreføre en virksomhed, som ejes af arveladeren og dennes ægtefælle, men hvor en fordeling af arven efter de legale arveregler vil føre til en underkapitalisering af virksomheden, fordi arvingen må belåne virksomheden for at kunne indfri de øvrige arvingers arvekrav. 

 

Den foreslåede nedsættelse af livsarvingernes tvangsarvebrøk og den deraf følgende forøgelse af den testationsfrie del af boet vil desuden skabe bedre muligheder for ved testamente at bestemme, at børn i sammenbragte familier skal arve ens.  

 

For en mere udførlig redegørelse for baggrunden for den foreslåede nedsættelse af livsarvingernes tvangsarveret henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2. og 2.3.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

 

Som det fremgår ovenfor, vil nedsættelsen af livsarvingernes tvangsarv alene være relevant i de tilfælde, hvor arveladeren f.eks. af de anførte grunde vælger at oprette testamente. Arveladerens ikke-biologiske børn vil således som hidtil ikke arve, hvis arveladeren ikke opretter testamente.