Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. marts 2007

2. udkast

(Ændringsforslag fra skatteministeren)

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven,
aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove

(Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsreglerne m.v.)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

 

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 34 ændringsforslag til lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 13. december 2006 og var til 1. behandling den 26. januar 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte en 23. oktober 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 10. Den 18. januar, 19. januar og 25. januar 2007 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Ernst & Young,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Investerings Forenings RÃ¥det og

Revitax.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 61 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af   skatteministeren, tiltrådt af <>:

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

   1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove. (Skattefri omstrukturering af selskaber og justering af sambeskatningsregler m.v.)« omfattende § 1, indledningen, nr. 1, 2, 4-12, 14-22 og 26-30, §§ 2-4, § 5, indledningen, nr. 3 og 5, § 6, indledningen, nr. 1-7 og 10, §§ 7-12, § 13, indledningen og nr. 4, § 14 og § 15, stk. 1-3, 5, 7-10 og 12.

B. »Forslag til lov om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og ligningsloven. (Hybride finansieringsinstrumenter, genbeskatning af underskud og selskabers salg af aktier til udstedende selskab m.v.)« omfattende § 1, indledningen, nr. 3, 13 og 23-25, § 2, indledningen, § 3, indledningen, § 5, indledningen, nr. 1, 2 og 4, § 6, indledningen, nr. 8 og 9, § 13, indledningen og nr. 1-3, og § 15, stk. 1, 4, 6 og 11.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

Til § 1

   2) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 5, stk. 3, udgår i 1. pkt. »jf. dog 2. pkt.,«, og 2. pkt. ophæves.«

 [Forenkling]

   3) I det under nr. 18 foreslåede § 31, stk. 3, 6. pkt., indsættes efter »etableret ved indkomstårets begyndelse«: », og hele selskabets indkomst for det pågældende indkomstår medregnes ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten«.

[Præcisering af medregning af skuffeselskabers indkomst under sambeskatning]

   4) Efter nr. 25 indsættes som nyt nummer:

»02. I § 31 B, stk. 1, indsættes efter 3. pkt.:

»Skatterådet kan beslutte, at afgørelser om omlægning af indkomstår efter 3. pkt. træffes af told- og skatteforvaltningen.««

[Skatterådet gives mulighed for at uddelegere kompetence vedrørende omlægning af indkomstår]

   5) Det under nr. 29 foreslåede § 31 D, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Dette gælder dog kun, hvis tilskudsyderen direkte eller indirekte er moderselskab for tilskudsmodtageren eller hvis tilskudsyderen og tilskudsmodtageren har fælles direkte eller indirekte moderselskab (søsterselskaber).«

[Præcisering af bestemmelsens anvendelsesområde]

   6) Det under nr. 29 foreslåede § 31 D, stk. 1, 6. pkt., affattes således:

»Hvis det fælles moderselskab eller mellemliggende ejerled er udenlandske, skal de være omfattet af direktiv 90/435/EØF eller opfylde betingelserne for frafald eller nedsættelse af udbyttebeskatningen efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«

[Præcisering af bestemmelsens anvendelsesområde]

   7) I det under nr. 29 foreslåede § 31 D, stk. 2, 2. pkt., udgår »eller tilskud til indirekte aktionærer«.

[Tilskud til indirekte aktionærer behandles efter gældende regler]

Til § 2

   8) Efter nr. 2 indsættes som nye numre:

»01. § 23, stk. 5, 5. pkt., udgår, og i stedet indsættes:

»Ved værdien af aktier og investeringsforeningsbeviser m.v., som er udstedt af et investeringsselskab, forstås markedskursen. Kan en markedskurs ikke fastlægges, eller er denne lavere end tilbagekøbsværdien opgjort efter § 19, stk. 2, nr. 2, anvendes tilbagekøbsværdien.«

02. I § 36 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 19, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 19. Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 22 eller § 21, stk. 1, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af § 22 henholdsvis § 21, stk. 1. Hvis det erhvervede selskab har valgt beskatning efter § 21, stk. 2, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige har valgt beskatning efter § 21, stk. 2.««

[Justering af opgørelsen af urealiseret gevinst på aktier m.v. i investeringsselskaber og tilpasning af reglerne om skattefri aktieombytning til de skattemæssige betingelser for investeringsselskaber og investeringsforeninger]

   9) Det under nr. 3 foreslåede § 36 A, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»§ 36, stk. 1, 2. og 5. pkt., § 36, stk. 4 og 5, og fusionsskattelovens § 9, § 10, § 11, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 11, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.«

[Rettelse af teknisk karakter]

   10) I det under nr. 3 foreslåede § 36 A, stk. 6, indsættes efter »§ 8, stk. 2 og 3,«: »og § 17, stk. 1 og 2,«.

[Fradragsbegrænsningen for tab skal også omfatte næringsaktier.]

   11) I det under nr. 3 foreslåede § 36 A, stk. 7, udgår 1.-3.pkt., og i stedet indsættes:

»En aktieombytning, der er sket uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, anses som en afståelse af aktierne i det erhvervede selskab til tredjemand på ombytningstidspunktet, hvis det erhvervende selskab i en periode på 3 år regnet fra ombytningstidspunktet modtager skattefrit udbytte af aktierne i det erhvervede selskab, der overstiger det erhvervende selskabs andel af det ordinære resultat i den godkendte årsrapport for det regnskabsår, som udlodningen vedrører. Det gælder dog ikke, i det omfang udbytte som nævnt i 1. pkt. overstiger det ordinære resultat med et beløb, der højst svarer til det erhvervende selskabs andel af et tidligere års ordinære resultat, som ikke tidligere er blevet udloddet. 2. pkt. omfatter kun ikkeudloddede resultater for regnskabsår, der svarer til indkomståret før det indkomstår, hvor ombytningen gennemføres, og de følgende indkomstår. Viser det erhvervede selskabs godkendte årsrapport et negativt ordinært resultat, modregnes det erhvervende selskabs andel af dette resultat ved opgørelsen af det beløb, der kan udloddes til det erhvervende selskab efter 1. og 2. pkt.«

[Præcisering af bestemmelsen]

   12) I den under nr. 3 foreslåede § 36 A indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:

»Stk. 8. Stk. 7 finder ikke anvendelse, når det erhvervende selskab er omfattet af § 19, § 21, stk. 1, eller § 22.«

Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.

[Tilpasning af de foreslåede regler om skattefri aktieombytning uden tilladelse til de skattemæssige betingelser for investeringsselskaber og udloddende investeringsforeninger]

Til § 3

   13) I det under nr. 8 foreslåede § 15 a, stk. 1, 6. pkt., indsættes efter »og samtidig er«: »eller ved spaltningen bliver«.

[Præcisering af bestemmelsen.]

   14) Det under nr. 8 foreslåede § 15 a, stk. 1, 7. pkt., affattes således:

»4. pkt. finder heller ikke anvendelse på spaltning omfattet af stk. 3, hvis en selskabsdeltager, der kan modtage skattefrit udbytte af aktierne i det indskydende selskab og som helt eller delvis vil være skattepligtig efter aktieavancebeskatningsloven ved salg af disse aktier, vederlægges med andet end aktier i det eller de modtagende selskaber.«

[Nyaffattelse af bestemmelsen, som medfører, at en skattefri grenspaltning ikke kan gennemføres uden tilladelse i visse tilfælde, hvor der sker vederlæggelse med andet end aktier. Det oprindelige forslag til § 15 a, stk. 1, 7., pkt., udgår som følge af nyaffattelsen og dermed muliggøres kombinationsomstruktureringer.]

   15) I det under nr. 13 foreslåede § 15 b, stk. 7, 2. pkt., ændres »3.-6. pkt. « til: »3.-5. pkt.«.

[Rettelse af teknisk karakter.]

   16) Det under nr. 13 foreslåede § 15 b, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse på spaltning, der er sket uden told- og skatteforvaltningens tilladelse, hvis selskabsdeltageren efter spaltningsdatoen for det indskydende selskab og op til 3 år efter vedtagelsen af spaltningen modtager skattefrit udbytte af sine aktier i de deltagende selskaber, der overstiger selskabsdeltagerens andel af det ordinære resultat i de respektive selskabers godkendte årsrapport for det regnskabsår, som udlodningen vedrører. Det gælder dog ikke, i det omfang udbytte som nævnt i 1. pkt. overstiger det ordinære resultat for det pågældende selskab med et beløb, der højst svarer til selskabsdeltagerens andel af samme selskabs ordinære resultat for et tidligere år, som ikke tidligere er blevet udloddet. 2. pkt. omfatter kun ikkeudloddede resultater for regnskabsår, der svarer til indkomståret før det indkomstår, hvor spaltningen er vedtaget, og de følgende indkomstår. Viser det pågældende selskabs godkendte årsrapport et negativt ordinært resultat, modregnes selskabsdeltagerens andel af dette resultat ved opgørelsen af det beløb, der kan udloddes til selskabsdeltageren efter 1. og 2. pkt. Til udbytte efter 1. og 2. pkt. medregnes ethvert tilskud eller udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af de i spaltningen deltagende selskaber samt af koncernselskaber, som de i spaltningen deltagende selskaber direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til koncernselskaber, som de i spaltningen deltagende selskaber ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C.«

[Nyaffattelse af bestemmelsen, som dels udvides, dels præciseres.]

   17) I den under nr. 13 foreslåede ændring af § 15 b indsættes som skt. 9:

»Stk. 9. Stk. 8 finder ikke anvendelse, når selskabsdeltageren er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, § 21, stk. 1, eller § 22.«

[Tilpasning af de foreslåede regler om skattefri spaltning uden tilladelse til de skattemæssige betingelser for investeringsselskaber og udloddende investeringsforeninger.]

   18) Nr. 15 udgår.

 [Bestemmelse om værdi af vederlaget ved skattefri tilførsel af aktiver udgår.]

   19) I det under nr. 18 foreslåede § 15 d, stk. 7, indsættes efter »§ 8, stk. 2 og 3,«: »og § 17, stk. 1 og 2,«.

[Fradragsbegrænsningen for tab skal også omfatte næringsaktier.]

   20) I det under nr. 18 foreslåede § 15 d, stk. 8, udgår 1.-3. pkt., og i stedet indsættes:

»Stk. 1-7 finder ikke anvendelse pÃ¥ tilførsel af aktiver, der er sket uden tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, hvis det indskydende selskab efter tilførselsdatoen og op til 3 Ã¥r efter vedtagelsen af tilførslen modtager skattefrit udbytte af sine aktier i det modtagende selskab, der overstiger det indskydende selskabs andel af det ordinære resultat i den godkendte Ã¥rsrapport for det regnskabsÃ¥r, som udlodningen vedrører. Det gælder dog ikke, i det omfang udbytte som nævnt i 1. pkt. overstiger det ordinære resultat med et beløb, der højst svarer til det indskydende selskabs andel af et tidligere Ã¥rs ordinære resultat, som ikke tidligere er blevet udloddet. 2. pkt. omfatter kun ikkeudloddede resultater for regnskabsÃ¥r, der svarer til indkomstÃ¥ret før det indkomstÃ¥r, hvor tilførslen er vedtaget, og de følgende indkomstÃ¥r. Viser det modtagende selskabs godkendte Ã¥rsrapport et negativt ordinært resultat, modregnes det indskydende selskabs andel af dette resultat ved opgørelsen af det beløb, der kan udloddes til det indskydende selskab efter 1. og 2. pkt.«

[Præcisering af bestemmelsen.]

Til § 6

   21) Det under nr. 1 foreslåede § 2, stk. 1, nr. 6, affattes således:

»6) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med fast driftssted efter kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,«.

[Fysiske personer med fast driftssted efter kulbrinteskatteloven omfattes af transfer pricing regler]

   22) I det under nr. 3 foreslåede § 2, stk. 6, indsættes efter 1. pkt.:

»Det er en forudsætning for forhøjelse af anskaffelsessummer, at der foretages en korresponderende ansættelse af den anden part.«

[Ingen transfer pricing forhøjelse af anskaffelsessummer uden korresponderende ansættelse]

Til § 10

   23) Det under nr. 1 foreslåede § 3 B, stk. 1, nr. 6, affattes således:

»6) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med fast driftssted efter kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,«.

[Fysiske personer med fast driftssted efter kulbrinteskatteloven omfattes af transfer pricing regler]

   24) Efter § 10 indsættes som ny paragraf:

Ny paragraf

Ȥ 01

I lov om beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 834 af 29. august 2005, foretages følgende ændring:

1. I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres »Ligningslovens § 2, stk. 2-5,« til: »Ligningslovens § 2, stk. 2-6,«.«

[Konsekvensrettelse som følge af indsættelsen af et nyt stk. 6 i ligningslovens § 2]

Til § 15

   25) I stk. 3 ændres »§ 1, nr. 1, 2, 4-7, 9-12, 14-16, 21« til: »§ 1, nr. 1, 01, 4-7, 9, 11, 12, 14-17, 21«.

[Indsættelse af virkningstidspunkt for lovforslagets § 1, nr. 17, og ændringsforslag nr. 2]

   26) I stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 1, nr. 8,« til: »»§ 1, nr. 2, 8, 10 og 02,«.

[Ændret virkningstidspunkt for præciseringer og virkningstidspunkt for ændringsforslag nr. 4]

   27) I stk. 8 ændres »§ 6, nr. 1-3 og 5-6, og § 10« til: »§ 6, nr. 1-3, 5 og 6, § 10 og § 01«.

[Indsættelse af virkningstidspunkt for ændringsforslag nr. 24]

   28) Stk. 9 affattes således:

»Stk. 9. § 1, nr. 20, § 2, nr. 01, og § 6, nr. 7, har virkning fra og med indkomståret 2006.«

[Indsættelse af virkningstidspunkt for ændringen af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5]

   29) Stk. 10 affattes således:

»Stk. 10. § 2, nr. 02 og 3, § 3, nr. 1 og 6-18, og § 9 har virkning for fusioner, spaltninger, tilførsel af aktiver og aktieombytninger med fusionsdato, spaltningsdato, tilførselsdato og ombytningsdato den 1. januar 2007 eller senere.«

[Indsættelse af virkningstidspunkt for ændringen af aktieavancebeskatningslovens § 36 og rettelse af teknisk karakter]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte forslag

Til § 1

   30) I det under nr. 3 foreslåede § 2 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »fordringen m.v. efter udenlandske skatteregler anses for at være egenkapital« til: »fordringen m.v. efter udenlandske skatteregler anses for at være indskudt kapital«.

[Sproglig forbedring]

Til § 2

   31) Efter indledningen indsættes som nye numre:

»01. I § 2, stk. 2, indsættes efter »beskatning som udbytte«: », og i tilfælde omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 12,«.

02. I § 2, stk. 3, indsættes som nr. 6:

»6) Når aktierne er afstået af et selskab, der opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og § 13, stk. 1, nr. 2.«

03. I § 8, stk. 2, indsættes som 3. og 4. pkt.:

»I tilfælde omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 12, og ligningslovens § 16 B, stk. 3, 2. pkt., kan tab ikke fradrages, hvis selskabet m.v. ejer aktier i det pågældende selskab efter afståelsen. Tab som nævnt i 3. pkt. tillægges anskaffelsessummen for selskabets m.v. resterende aktier i det pågældende selskab.«

04. I § 17, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»I tilfælde omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 12, og ligningslovens § 16 B, stk. 3, 2. pkt., kan tab ikke fradrages, hvis selskabet m.v. ejer aktier i det pågældende selskab efter afståelsen. Tab som nævnt i 2. pkt. tillægges anskaffelsessummen for selskabets m.v. resterende aktier i det pågældende selskab.««

[Præcisering af aktieavancebeskatningslovens anvendelsesområde som følge af lovforslagets § 6, nr. 8 og 9, og udskydelse af tabsfradrag for selskaber ved kapitalnedsættelser og salg til udstedende selskab m.v.]

Til § 3

   32) Efter indledningen indsættes som nyt nummer:

»01. I § 15 b, stk. 4, 4. pkt., indsættes efter »som udbytte«: », jf. dog ligningslovens § 16 A, stk. 12,«.«

[Vederlag ved grenspaltning til selskaber, som kan modtage skattefrit udbytte, beskattes efter aktieavancebeskatningsloven]

Til § 15

   33) I stk. 1 udgår », jf. dog stk. 2«.

[Rettelse som følge af lovforslagets deling]

   34) Efter stk. 6 indsættes:

»Stk. 01. § 2 og § 3 har virkning for aktier, som afstås den 2. marts 2007 eller senere.«

[Indsættelse af virkningstidspunkt for ændringsforslag nr. 31 og 32]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås, at lovforslaget deles i to dele, således at den del af forslaget, der vedrører lukning af huller, udskilles i et særskilt forslag. Den del af forslaget, der udskilles, vedrører:

-          Hybride finansieringsinstrumenter (forslagets § 1, nr. 3).

-          Nettoopgørelsesprincippet for livsforsikringsselskaber - fast ejendom (forslagets § 1, nr. 13).

-          LÃ¥n –ellem sambeskattede selskaber – Genbeskatning af tidligere udnyttede udenlandske underskud (forslagets § 1, nr. 23-25, og § 13, stk. 1-3).

-          LÃ¥n mellem sambeskattede selskaber – Tab pÃ¥ fordringer (forslagets § 5, nr. 1-2 og 4).

-          Selskabers salg af aktier til udstedende selskab (forslagets § 6, nr. 8-9).

Til nr. 2

Efter selskabsskattelovens § 5, stk. 1, fortsætter skattepligten ved opløsning af de selskaber og foreninger mv., som er hjemmehørende her i landet, indtil tidspunktet for opløsningen.

Efter § 5, stk. 3, 1. pkt., skal likvidator eller ledelsen - såfremt en likvidator ikke er valgt eller b–skikket - inden 1 måned efter opløsningen, jf. dog 2.–pkt., indsende en anmeldelse til SKAT med opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår.

Efter § 5, stk. 3, 2. pkt., skal ledelsen - nÃ¥r der er tale om et anpartsselskab, som s–ges opløst efter § 59 i lov om anpartsselskaber - inden 1 mÃ¥ned efter ophør af den erhvervsmæ–sige aktivitet indsende en anmeldelse til told- og skatteforvaltningen med opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstÃ¥r.

Ved lov nr. 246 af 27. marts 2006 om ændring af lov om aktieselskaber, lov om anpartsselskaber, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om det europæiske selskab (SE-loven) og lov om Det Centrale Virksomhedsregister.
(Forenklinger og lettelser af administrative byrder samt ændringer som følge af reduktion af revisionspligten for visse små virksomheder m.v.) blev der indsat en ny bestemmelse i aktieselskabslovens § 126 a. Bestemmelsen giver aktieselskaber mulighed for at anvende den samme forenklede opløsningsmetode, som er muligt for anpartsselskaber efter § 59 i lov om anpartsselskaber. Loven trådte i kraft den 1. april 2006.

Efter aktieselskabslovens § 126 a kan aktionærerne i selskaber, der har betalt alle kreditorer, således over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen afgive en erklæring om, at al gæld, forfalden som uforfalden, er betalt, og at selskabet er opløst. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan kun registrere opløsningen, hvis erklæringen er modtaget i styrelsen senest 2 uger efter underskrivelsen. Erklæringen skal vedlægges en erklæring fra told- og skatteforvaltningen om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende selskabet.

Aktionærerne hæfter i øvrigt personligt, solidarisk og ubegrænset for gæld, forfalden som uforfalden eller omtvistet, som bestod på tidspunktet for erklæringens afgivelse. Er der overskydende midler, fordeles disse til aktionærerne.

I forbindelse med ovennævnte lovændring blev selskabsskattelovens § 5, stk. 3, ikke ændret i lighed med den ændring, som § 59 i lov om anpartsselskaber affødte.

Da pligten til inden 1 måned efter opløsningen at indsende en anmeldelse til told- og skatteforvaltningen med opgørelse af indkomsten for det afsluttende indkomstår ved opløsning af anpartsselskaber og aktieselskaber imidlertid allerede fremgår af § 5, stk. 1, i både § 59-situationen og § 126a-situationen, synes der ikke at være behov for at tilføre bestemmelsen i stk. 3 et yderligere punktum om opløsning af aktieselskaber efter § 126 a i aktieselskabsloven.

Derimod er der grundlag for at forenkle bestemmelsen i stk. 3.

Forslaget går derfor ud på at henvisningen til 2. pkt. i selskabsskattelovens § 5, stk. 3, 1. pkt., udgår og at ophæve 2. pkt.

Til nr. 3

Efter lovforslaget anses koncernforbindelsen med et skuffeselskab eller et nystiftet selskab for etableret ved indkomstårets begyndelse, uanset det faktiske erhvervelses- eller stiftelsestidspunkt. Formålet er at undgå delårsopgørelser ved erhvervelse af skuffeselskaber og nystiftelse af selskaber, således at en koncern kan anvende sådanne selskaber i forbindelse med koncerninterne omstruktureringer uden at skulle foretage en indkomstopgørelse efter selskabsskattelovens § 31, stk. 3. Konsekvensen af forslaget er, at fusionsdatoen i henhold til fusionsskattelovens § 5 i disse tilfælde bliver tidspunktet for begyndelsen af koncernens indkomstår. Det gælder også, hvis et skuffeselskab ved erhvervelsen ikke har samme indkomstår som den erhvervende koncern.

Behandlingen af (rente)indkomsten i skuffeselskabet i de tilfælde, hvor skuffeselskabet og den erhvervende koncern har forskelligt indkomstår, fremgår ikke klart af lovforslaget. Det foreslås derfor tydeliggjort, at indkomsten i et skuffeselskab medregnes i sambeskatningsindkomsten i den koncern, som skuffeselskabet er en del af ved udløbet af dets indkomstår.

Eksempel: Erhverver en koncern med et indkomstår, der følger kalenderåret, den 1. maj 2007 et skuffeselskab, hvis indkomstår 2007 løber fra 1. juli 2006 – 30. juni 2007, vil skuffeselskabets indkomstår 2007 blive omlagt, så det slutter den 31. december 2007. Hvis koncernen den 1. juni 2007 foretager en tilførsel af aktiver fra et andet koncernselskab, der har været en del af koncernen hele indkomståret, til skuffeselskabet, vil tilførselsdatoen være den 1. januar 2007. Skuffeselskabet vil således succedere i det indskydende selskabs skattemæssige værdier pr. 1. januar 2007. Til skuffeselskabets indkomst medregnes hele (rente)indkomsten fra 1. juli 2006 og indkomsten vedrørende den tilførte gren af virksomheden fra 1. januar – 31. december 2007. Hele denne indkomst medregnes til sambeskatningsindkomsten.

Det har været hensigten med forslaget, at der aldrig skal udarbejdes delårsopgørelser for skuffeselskaber. Derfor skal hele indkomsten i et skuffeselskab for det pågældende indkomstår indgå i sambeskatningsindkomsten. Som det fremgår af eksemplet, vil det sige, at hele skuffeselskabets indkomst fra indkomstårets begyndelse skal medregnes i sambeskatningsindkomsten - uanset om skuffeselskabet har påbegyndt ind–omståret før eller efter selskaberne i koncernen. Det har den konsekvens, at hvis skuffeselskabet i eksemplet er erhvervet fra en anden koncern, vil denne koncern ikke skulle medregne nogen del af indkomsten i skuffeselskabet for indkomståret 2007 til sambeskatningsindkomsten.

Hvis ovennævnte eksempel »vendes om«, således at det er koncernen, der har indkomstår fra 1. juli – 30. juni, og skuffeselskabet, der har kalenderårsregnskab, vil skuffeselskabets indkomstår ved erhvervelsen blive omlagt, så det slutter den 30. juni 2007. Tilførselsdatoen efter fusionsskattelovens § 5 vil være den 1. juli 2006, selv om skuffeselskabets skæringsdag er den 1. januar 2007. Til skuffeselskabets indkomst for indkomståret 2007 medregnes indkomsten vedrørende den tilførte virksomhed fra 1. juli 2006 – 30. juni 2007 og skuffeselskabets (rente)indkomst i dets indkomstår 2007, som løber fra 1. januar 2007- 30. juni. Hvis skuffeselskabet er erhvervet fra en anden koncern, medregnes (rente)indkomsten indtil 31. december 2006 i denne koncerns sambeskatningsindkomst. Derved undgås, at den sælgende koncerns selvangivne indkomst (for indkomståret 2006) ændres som følge af, at skuffeselskabet sælges til en koncern med bagudforskudt indkomstår.

Til nr. 4

Alle selskaber skal ved bÃ¥de national og international sambeskatning have samme indkomstÃ¥r som administrationsselskabet, der â€“ som udgangspunkt – er det øverste dansk skattepligtige moderselskab, som deltager i sambeskatningen, jf. SEL § 31, stk. 4, og SEL § 31 A, stk. 4.

Det indebærer eksempelvis, at når et moderselskab erhverver et datterselskab, der har en række datterselskaber, skal såvel datterselskab som datterdatterselskaber have samme indkomstår som moderselskabet (administrationsselskabet). Er det ikke tilfældet, skal indkomståret for alle de erhvervede selskaber omlægges efter reglerne i selskabsskattelovens § 10, stk. 5.

I henhold til selskabsskattelovens § 31 B, stk. 1, 3. pkt., kan Skatterådet imidlertid tillade, at omlægningen sker på en anden måde end foreskrevet i den foreslåede § 10, stk. 5, hvis det af administrative grunde er at foretrække, og det ikke fører til særlige skattemæssige fordele. Denne mulighed er især relevant, når det er enklere at omlægge administrationsselskabets indkomstår, så det svarer til indkomståret i erhvervede datterselskaber, end omvendt.

I forbindelse med indførelsen af de nye sambeskatningsregler blev kompetencen tillagt Skatterådet, fordi Skatterådet også har andre kompetencer vedrørende sambeskatningsreglerne, og fordi det var hensigtsmæssigt, at der centralt blev skabt et overblik og en praksis vedrørende en sådan dispensationsmulighed i forbindelse med de nye regler.

Skatterådet har nu behandlet en række anmodninger om omlægning af indkomstår efter bestemmelsen, og der er offentliggjort flere afgørelser herom. SKAT har endvidere offentliggjort en meddelelse med en omfattende beskrivelse af Skatterådets praksis, jf. SKM 2006.773 SKAT. Det vurderes derfor, at der nu er skabt tilstrækkelig praksis til, at det bør være muligt for Skatterådet at uddelegere kompetencen til told- og skatteforvaltningen.

Det foreslås på den baggrund, at Skatterådet kan beslutte, at afgørelser om omlægning af indkomstår efter selskabsskattelovens § 31 B, stk. 1, 3. pkt., træffes af told- og skatteforvaltningen.

En sådan uddelegering vil alt andet lige være en administrativ fordel for både selskaber og skatteforvaltning. Konsekvensen af en eventuel uddelegering vil være, at Skatterådet ikke kommer til at behandle ukomplicerede sager, hvor der ikke er uenighed mellem selskabet og skatteforvaltningen, og selskabet skal ikke afvente Skatterådets afgørelse, inden omlægning kan foretages.

Da det efter forslaget fortsat er Skatterådet, der som udgangspunkt har kompetencen, forudsættes det, at selskaberne - hvis kompetencen uddelegeres - vil have kla–eadgang til Skatterådet i de t–lfælde, hvor told- og skatteforvaltningen ikke har imødekommet en anmodning om omlægning af indkomstår.

Det foreslås, at bemyndigelsen tillægges virkning for indkomståret 2005, jf. ændringsforslag nr. 26. Derved omfatter den foreslåede bemyndigelse alle anmodninger om omlægning af indkomstår efter bestemmelsen. Skatterådet er herved stillet frit med hensyn til at sikre den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse af en eventuel uddelegering.

Til nr. 5

Der foreslås en præcisering af anvendelsesområdet for skattefrie tilskud. Det foreslås, at der kun kan ydes skattefrie tilskud, hvis tilskudsyderen direkte eller indirekte er moderselskab for tilskudsmodtageren eller hvis tilskudsyderen og tilskudsmodtageren har fælles direkte eller indirekte moderselskab (søsterselskaber). Der gælder dog nogle særlige betingelser, hvis der er tale om tilskud mellem søsterselskaber.

Deklarerede udbytter omfattes ikke af § 31 D. De omfattes af ligningslovens § 16 A.

Andre udbytter omfattes som udgangspunkt ikke af § 31 D, medmindre tilskudsyderen har fradrag for betalingen efter udenlandske regler. I givet fald omfattes disse andre udbytter af § 31 D og modtageren beskattes af betalingen.

Til nr. 6

Der er tale om en præcisering af, at det kun er i forhold til de særlige betingelser for søsterselskaber (3.-5. pkt.), at det fælles moderselskab (og mellemliggende ejerled) skal være omfattet af moder-/datterselskabsdirektivet eller skal kunne opfylde betingelserne for at være omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Til nr. 7

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 5, der præciserer, at tilskud kun kan gives skattefrit til datterselskaber eller søsterselskaber. Det følger heraf, at tilskud til indirekte aktionærer ikke vil være omfattet af bestemmelsen, og angivelsen heraf i det foreslåede § 31 D, stk. 2, 2. pkt., er derfor overflødig. Tilskud til indirekte aktionærer er således altid skattepligtige for modtageren – ligesom efter gældende regler.

Til nr. 8

Der er tale om ændringer vedrørende to forskellige regelsæt.

Opgørelse af værdistigningen på andele i investeringsselskaber

Den første ændring har til formål at lette de administrative byrder ved selvangivelsen for ejere af aktier m.v. i investeringsselskaber.

Disse investeringsselskaber, som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, er skattefri. Beskatningen sker i stedet hos ejerne af det pågældende selskab. Efter lovens § 23, stk. 5, skal ejerne hvert år beskattes af årets stigning i værdien af deres andel af selskabet (eller have fradrag for årets fald i denne værdi) – såkaldt lagerbeskatning. Lagerbeskatning sker generelt på grundlag af forskel mellem værdien ved årets slutning og begyndelse, jf. lovens § 23, stk. 1. For aktier m.v. i investeringsselskaber medfører lovens § 23, stk. 5, 5. pkt., at indkomst eller tab opgøres som forskellen mellem tilbagekøbsværdien ved årets slutning og begyndelse. Tilbagekøbsværdien er det beløb, hvormed selskabet på forlangende af en ejer skal tilbagekøbe aktier i selskabet – for midler af selskabets formue. Denne værdi er lidt lavere end den indre værdi, idet der tages hensyn til selskabets handelsomkostninger ved salg af underliggende værdipapirer. Tilbagekøbsværdien er den samme som indløsningskursen.

Anvendelsen af tilbagekøbsværdien medfører administrative problemer for ejerne af investeringsbeviser i et investeringsselskab, idet denne værdi ikke beregnes løbende og ikke offentliggøres.

Det foreslås derfor, at ejere af aktier og investeringsbeviser i investeringsselskaber skal anvende markedskursen som grundlag for lagerbeskatningen, når den kendes. Ved markedskursen forstås en kurs, der ligger i et snævert bånd omkring indre værdi. Markedskursen ligger i mellem emissionskurs og indløsningskurs, der ligger på hver sin side af indre værdi.. Forskellen imellem emissionskurs og indløsningskurs bestemmes af den del af foreningens omkostninger ved at købe eller sælge værdipapirer som følge af emissioner og indløsninger, som indtrædende og udtrædende medlemmer skal bære. Ejerne får i forvejen tilsendt oplysning om markedskursen fra deres banker m.fl.

Hvis en markedskurs ikke kan fastslås med tilstrækkelig sikkerhed, eller hvis markedskursen ligger under indløsningskursen, anvendes indløsningskursen.

Det foreslås, at denne ændring skal have virkning fra og med indkomståret 2006, jf. ændringsforslag nr. 28.

Aktieombytning af andele i investeringsselskaber og investeringsforeninger

Ændringsforslaget medfører, at andele i investeringsselskaber og investeringsforeninger kun kan ombyttes skattefrit efter den gældende regel i aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 3, og den tilsvarende foreslåede regel i aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 2, med andele i en anden forening af samme slags. Forslaget gælder således både, når der søges om tilladelse til ombytning, og når der ikke søges om tilladelse til ombytning, jf. ændringsforslag nr. 9 og bemærkningerne hertil. Bevisindehavere, der ombytter deres beviser, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandle de tilbyttede beviser, som om de var erhvervet for samme anskaffelsessum og på samme anskaffelsestidspunkt som de ombyttede beviser (successionsprincippet). Det gælder både ombytning med tilladelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 3, jf. fusionsskattelovens § 11, og ombytning uden tilladelse, jf. forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 4.

Den gældende retstilstand vedrørende ombytning af andele i investeringsselskaber og investeringsforeninger kan sammenfattes således, at det er uklart, hvornår der kan ske ombytning efter tilladelse. De gældende skatteregler udelukker således ikke, at andele i investeringsforeninger kan ombyttes, når der søges om tilladelse til ombytning. Det er dog uklart i hvilket omfang, der hidtil har været sager om ombytning. Det er derfor også uklart, hvornår tilladelse vil kunne nægtes.

I praksis har ombytning været uinteressant som følge af investeringsforeningslovgivningen. Den stiller krav om en vis spredning af ejerskabet til de aktiver, som foreningen investerer i. Det betyder, at en konstruktion, hvorefter en investeringsforening ejer alle andele i en anden investeringsforening hidtil vanskeligt har kunnet forekomme. Der er imidlertid i lovgivningen omkring investeringsforeninger en tendens til at svække spredningskrav m.v. I de investeringsforeninger, der henvender sig til særligt kvalificerede investorer, opgives de særlige krav til investeringerne. Herudover gælder, at investeringsselskaber, som er et nyt skattemæssigt begreb, også kan være aktieselskaber, der er helt uden for de tilsynsregler, der gælder for investeringsforeninger. Endelig gælder, at det skattemæssige investeringsforeningsbegreb er bredere end det tilsynsmæssige investeringsforeningsbegreb, således at der muligvis vil kunne forekomme små lukkede foreninger, der skattemæssigt behandles som investeringsforeninger.

Udviklingen i investeringsforeningslovgivningen skaber behov for at klargøre den skattemæssige retstilstand. Lovgivningen er nødt til at tage højde for, at aktieombytninger eller ombytning af investeringsforeningsbeviser vil kunne forekomme for investeringsselskaber og udloddende investeringsforeninger m.v. Behovet er blevet særlig aktuelt på grund af det foreliggende lovforslag, hvor det foreslås, at skattefri aktieombytning skal kunne ske uden tilladelse.

Ændringsforslaget vedrørende ombytning af beviser i investeringsselskaber og investeringsforeninger har således til formål at klargøre retstilstanden.

 Indehavere af investeringsforeningsbeviser og deltagere i investeringsselskaber kan beskattes efter vidt forskellige regler. Beviser i investeringsselskaber beskattes efter lagermetoden. Beviser i aktiebaserede udloddende foreninger beskattes som aktier efter realisationsmetoden. Beviser i andre udloddende investeringsforeninger beskattes ligeledes efter realisationsmetoden, men som kapitalindkomst.

Reglerne er så forskelligartede, at ombytning af beviser m.v., uden at der sker afståelsesbeskatning af bevisindehaveren, kun bør kunne forekomme, når en forening erhverver beviser i en forening af samme slags.

Dette skyldes successionsprincippet, som medfører, at aktionærer, der ombytter aktier i et selskab (det erhvervede) med aktier i et andet selskab (det erhvervende), skal behandle de tilbyttede aktier, som om de var erhvervet for samme anskaffelsessum og på samme anskaffelsestidspunkt som de ombyttede aktier, jf. fusionsskattelovens § 11, der finder anvendelse ved aktieombytning efter de gældende regler, jf. aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 3. For så vidt angår de foreslåede regler om ombytning uden tilladelse følger successionsprincippet af forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 4.  Hvis successionsprincippet skulle overføres til alle tilfælde, hvor der sker ombytning af investeringsforeningsbeviser og andele i investeringsselskaber, ville det skattemæssige resultat være uhensigtsmæssigt i en række situationer.

 I nogle tilfælde ville medlemmet således blive undergivet en uforholdsmæssigt strengere beskatning på grund af en ombytning, hvis denne kunne ske skattefrit. I sådanne tilfælde er der derfor ikke behov for regler om skattefri ombytning. Som eksempel kan nævnes en ombytning, som medfører, at en aktiebaseret udloddende forening (den erhvervende forening), erhverver investeringsforeningsbeviser i en udloddende obligationsbaseret forening eller investeringsselskab (den erhvervede forening). Den erhvervende forening vil allerede af den grund ophøre med at være aktiebaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 3, nr. 1. Foreningen omdannes som følge af ombytningen til en obligationsbaseret (evt. blandet) forening. Det er ikke nogen fordel for medlemmerne, at der ikke sker beskatning i forbindelse med omdannelsen. Det skyldes, at en avance, der ellers ville skulle beskattes som aktieindkomst, i stedet ville blive beskattet som kapitalindkomst.

I andre tilfælde vil en skattefri ombytning reelt være en omgåelse af skattereglerne. Et eksempel på en omgåelsessituation, som ville kunne opstå, hvis det erhvervende og det erhvervede selskab ikke var af samme art, er den, hvor indehavere af beviser i en obligationsbaseret udloddende forening, har haft et ikke fradragsberettiget tab. Hvis der kunne ske skattefri ombytning med investeringsbeviser i et investeringsselskab, ville successionsprincippet medføre, at indehaverne af beviset ville få fradrag for tabet i kapitalindkomsten.

Derfor medfører den foreslåede § 36, stk. 5, at der kun kan ske skattefri ombytning af investeringsforeningsbeviser m.v., med beviser m.v. i en investeringsforening henholdsvis et investeringsselskab af samme type.

Bestemmelsen udelukker dermed skattefri ombytning i følgende situationer:

For det første kan der ikke ske skattefri ombytning, når kun det erhvervende selskab er et investeringsselskab eller en investeringsforening, mens det erhvervede selskab er noget andet, f. eks et almindeligt beskattet aktieselskab. Den foreslåede § 36, stk. 5, medfører således, at f.eks. aktier ikke kan ombyttes skattefrit med investeringsforeningsbeviser m.v.

Om disse tilfælde bemærkes, at hvis aktionærerne i et aktieselskab har lidt et tab og skattefrit kunne ombytte deres aktier med beviser i et investeringsselskab, ville de via ombytningen opnå, at deres tab på aktier i aktieselskabet ville kunne fradrages i kapitalindkomsten, hvor tabet ellers højst ville kunne fradrages i aktieindkomsten. Endvidere ville en værnsregel, som den der er foreslået i aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 5, vedrørende beskatning af det erhvervende selskab, være uden betydning, når det erhvervende selskab er et investeringsselskab, da et investeringsselskab altid er skattefrit.

For det andet kan der ikke ske skattefri ombytning i den situation, hvor det erhvervede selskab er et investeringsselskab eller investeringsforening, mens det erhvervende selskab er noget andet, f.eks. et aktieselskab. Den foreslåede § 36, stk. 5 medfører således, at investeringsforeningsbeviser m.v. ikke kan ombyttes skattefrit med f.eks. aktier.

Om disse tilfælde bemærkes, at hvis det erhvervende selskab f. eks. er et aktieselskab, mens det erhvervede selskab er en obligationsbaseret udloddende investeringsforening, ville bevisindehaverne via ombytningen opnå, at en gevinst på investeringsbeviset, der ellers skal beskattes som kapitalindkomst, i stedet ville blive beskattet som aktieindkomst.

Til nr. 9

Der er tale om en rettelse af teknisk karakter.

Rettelsen medfører for det første, at en henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 2, udelades. Forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 2, svarer til aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 3, der definerer en aktieombytning som en transaktion, der medfører erhvervelse af hele eller en yderligere del af aktiekapitalen i et selskab. I § 36 A, stk. 2, skal der derfor ikke henvises til aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 2, som definerer, hvornår der er tale om en aktieombytning efter fusionsskattedirektivet – nemlig når der opnås stemmeflertal i det erhvervede selskab. 

Rettelsen medfører for det andet, at en henvisning til fusionsskattelovens § 10 medtages. I aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 3, der svarer til den foreslåede § 36 A, stk. 2, er der henvist til fusionsskattelovens § 10. Der skal derfor være en tilsvarende henvisning i den foreslåede § 36 A, stk. 2.

Endelig medfører ændringsforslaget, at der i forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 2, indsættes en henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 36, stk. 5, som affattet ved ændringsforslag nr. 8, 02.

Til nr. 10

Det foreslås at indsætte en henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1 og 2, i forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 6, der i forvejen henviser til aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2 og 3.

Efter den foreslåede § 36 A, stk. 6, kan det erhvervende selskab ikke fradrage et uudnyttet tab på aktier i gevinst ved salg af aktier i det erhvervede selskab. Bestemmelsen er en undtagelse til aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2 og 3, som ellers hjemler fradrag for tab på aktier, i det omfang tabet overstiger skattefrit udbytte af de pågældende aktier. Den foreslåede ændring af forslaget til § 36 A, stk. 6, medfører, at bestemmelsen også bliver en undtagelse til aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1 og 2, der for så vidt angår tab på næringsaktier svarer til aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2 og 3.

Til nr. 11

Ændringsforslaget præciserer den foreslåede § 36 A, stk. 7, i aktieavancebeskatningsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 3. Bestemmelsen sætter en begrænsning på, hvor stort et skattefrit udbytte det erhvervende selskab kan modtage i en nærmere afgrænset periode efter en skattefri aktieombytning, der er gennemført uden tilladelse. Hvis det erhvervende selskab modtager et større udbytte, end bestemmelsen giver mulighed for, fortabes skattefriheden for aktieombytningen. Hensigten med bestemmelsen er at forhindre, at det erhvervede selskab efter gennemførelsen af en skattefri aktieombytning uden tilladelse bliver tømt via udlodning af store skattefrie udbytter til det erhvervende selskab, således at en eventuel aktieavance ved salg af aktierne i det erhvervede selskab umiddelbart efter ombytningen bliver elimineret.

Ændringsforslaget medfører, at hvis aktieombytningen gennemføres, før det erhvervede selskab har udloddet udbytte for regnskabsåret før ombytningen, vil der efter ombytningen kunne ske udbytteudlodning på grundlag af dette regnskabsår.

Ændringsforslaget præciserer, at det er det erhvervede selskabs ordinære resultat, det vil sige resultatet før skat og ekstraordinære poster, der er relevant ved bedømmelsen af, hvor stort et beløb, der kan udloddes til det erhvervende selskab efter ombytningen. Det er således det erhvervende selskabs andel af det ordinære resultat i henhold til det erhvervede selskabs godkendte årsrapport, der kan udloddes til det erhvervende selskab i en periode på tre år regnet fra ombytningstidspunktet (ombytningsdatoen). Det er den godkendte årsrapport for det regnskabsår, som udlodningen vedrører, der er relevant. Summen af ekstraordinære og ordinære udlodninger vedrørende det pågældende regnskabsår må således ikke overstige det erhvervende selskabs andel af det ordinære resultat, således som det fremgår af den godkendte årsrapport for det pågældende regnskabsår.

Udbyttet kan dog overstige det erhvervende selskabs andel af det ordinære resultat med et beløb, som højst svarer til det erhvervende selskabs andel af et ikke-udloddet resultat for et tidligere år, uden at skattefriheden for ombytningen fortabes. Det præciseres, at der dermed menes et ikke-udloddet resultat for regnskabsår, der svarer til indkomståret før det indkomstår, hvor ombytningen gennemføres og de følgende indkomstår.

Til nr. 12

Ved ændringen tilpasses reglerne om skattefri aktieombytning uden tilladelse til de skattemæssige betingelser, der gælder for investeringsselskaber og udloddende investeringsforeninger. Det foreslås, at den foreslåede § 36 A, stk. 7, i aktieavancebeskatningsloven ikke skal gælde, når det erhvervende selskab er et investeringsselskab eller en udloddende investeringsforening.

Den foreslåede § 36 A, stk. 7, sætter en begrænsning på, hvor store skattefrie udbytter m.v. det erhvervende selskab kan modtage i en treårig periode efter, at en skattefri aktieombytning er gennemført uden tilladelse. Udloddes der for meget, bliver aktieombytningen skattepligtig. Bestemmelsen skal forhindre, at det erhvervede selskab tømmes for værdier bl.a. via udlodning af skattefrit udbytte til det erhvervende selskab, jf. bemærkningerne til ændringsforslag nr. 11.

Både investeringsselskaber og udloddende investeringsforeninger er skattefrie. Til gengæld sker der en umiddelbar beskatning hos de selskaber og personer, der måtte være deltager i investeringsselskabet henholdsvis medlem af investeringsforeningen. For beviser i investeringsselskaber gælder en lagerbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5. Ved beviser i udloddende investeringsforeninger sker beskatningen som følge af foreningens udlodningsforpligtelse efter ligningslovens § 16 C. Det bemærkes herved, at reglerne om skattefrit datterselskabsudbytte, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, aldrig omfatter udbytte, som udloddes fra en udloddende investeringsforening, uanset hvor mange andele modtageren har i foreningen. Endvidere er udbytte, som modtages af en udloddende investeringsforening altid udlodningspligtigt, og kommer dermed altid til beskatning hos ejeren af investeringsforeningsbeviset.

På den baggrund gør det hensyn, der ligger bag den foreslåede § 36 A, stk. 7, i aktieavancebeskatningsloven sig ikke gældende, når det erhvervende selskab er et investeringsselskab eller en udloddende investeringsforening. Det foreslås derfor, at § 36 A, stk. 7, ikke finder anvendelse, hvis det erhvervende selskab er et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, eller en udloddende investeringsforening, jf. § 21, stk. 1, og § 22, på det tidspunkt, hvor udbytte m.v. modtages. 

Til nr. 13

I tilfælde, der er omfattet af den foreslåede § 15 a, stk. 6, kan der ikke gennemføres en spaltning uden tilladelse. Med den foreslåede ændring af bestemmelsen bliver det præciseret, at det gælder både, hvor det modtagende selskab er et eksisterende selskab, og hvor det modtagende selskab er et nystiftet selskab.

Til nr. 14

Den foreslåede § 15 a, stk. 1, 7. pkt., i fusionsskatteloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 8, forhindrer i samspil med den foreslåede § 15 a, stk. 1, 6. pkt., at der uden tilladelse kan gennemføres først en skattefri aktieombytning og umiddelbart derefter en skattefri spaltning af det ved ombytningen etablerede holdingselskab (kombinationsomstrukturering). Som lovforslaget er formuleret nu, kan holdingselskabet først spaltes skattefrit uden tilladelse tre år efter aktieombytningen. Da ændringsforslaget medfører, at den foreslåede § 15 a, stk. 1, 7. pkt., udgår, bliver det som følge af ændringsforslaget muligt at gennemføre en sådan kombinationsomstrukturering skattefrit uden tilladelse.

Med ændringsforslaget indsættes i stedet en bestemmelse om, at en skattefri grenspaltning, jf. fusionsskattelovens § 15 a, stk. 3, i visse tilfælde ikke kan gennemføres skattefrit uden tilladelse. Det drejer sig om de tilfælde, hvor en selskabsdeltager, der kan modtage skattefrit udbytte fra det indskydende selskab, og som helt eller delvist vil være skattepligtig ved salg af aktier i det indskydende selskab, vederlægges med andet end aktier i de(t) modtagende selskab(er).

Som udgangspunkt beskattes vederlag med andet end aktier i det eller de modtagende selskaber ved en grenspaltning som udbytte, jf. fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4. Hvis aktionæren er et selskab, der kan modtage skattefrit udbytte fra det indskydende selskab, og selskabsaktionæren nedbringer sin ejerandel i det indskydende selskab, vil vederlaget dog blive beskattet efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. lovforslagets § 6, nr. 8, og ændringsforslag nr. 32.

Forslaget skal forhindre, at grenspaltninger, hvor den nominelle aktiekapital i det indskydende selskab ikke ændres, anvendes til at konvertere en ellers skattepligtig fortjeneste på aktier til skattefrit udbytte. Hvis eksempelvis (selskabs)aktionæren ved grenspaltningen vederlægges kontant - og ikke med aktier i det modtagende selskab–- vil aktionæren reelt helt eller delvist hav– modtaget fortjenesten skattefrit, selv om kapitalandelen i det indskydende selskab er uændret. Det skyldes, at værdien af det indskydende selskab - og derved fortjenesten ved afståelse af akt–erne i det indskydende selskab - er nedsat med værdien af den udspaltede gre–.

Skatteforvaltningen får på denne måde mulighed for at vurdere, om hovedformålet eller et af hovedformålene med grenspaltningen er at nedsætte værdien af aktierne i det indskydende selskab, så en selskabsaktionær kan undgå beskatning af en ellers skattepligtig aktieavance. I så fald kan skatteforvaltningen nægte tilladelse til den skattefri grenspaltning eller stille vilkår for en tilladelse.

Til nr. 15

Der er tale om en rettelse af teknisk karakter. Rettelsen skyldes, at den foreslåede § 15 b, stk. 7, indeholder 5 punktummer og ikke 6.

Til nr. 16

Ændringsforslaget nyaffatter den foreslåede § 15 b, stk. 8, i fusionsskatteloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 13, og medfører en udvidelse og en præcisering af bestemmelsen. Bestemmelsen sætter en begrænsning på, hvor stort et skattefrit udbytte selskabsdeltageren kan modtage i en nærmere afgrænset periode efter en skattefri spaltning, der er gennemført uden tilladelse. Hvis selskabsdeltageren modtager et større udbytte, end bestemmelsen giver mulighed for, fortabes skattefriheden for spaltningen. Hensigten med bestemmelsen er at forhindre, at de selskaber, der deltager i en spaltning uden tilladelse, bliver tømt via udlodning af store skattefrie udbytter, således at en eventuel aktieavance ved salg af aktier umiddelbart efter spaltningen bliver elimineret.

For det første udvides bestemmelsen til at omfatte udbytte, som selskabsdeltageren modtager efter spaltningsdatoen og op til tre år efter vedtagelsen af spaltningen. Det afgørende er spaltningsdatoen for det indskydende selskab henholdsvis datoen for vedtagelsen af spaltningen i det indskydende selskab. Det har betydning, hvis det indskydende og det eller de modtagende selskaber ikke har samme spaltningsdato. Spaltningsdatoen fastlægges efter fusionsskattelovens § 5. Vedtagelsen af spaltningen i det indskydende selskab sker på generalforsamlingen.

For det andet udvides bestemmelsen til at omfatte udbytte, som selskabsdeltageren modtager af sine aktier i de selskaber, der deltager i spaltningen. Det vil sige, at bestemmelsen både omfatter udbytte af selskabsdeltagerens aktier i det indskydende selskab, hvis der er tale om en grenspaltning, og udbytte af selskabsdeltagerens aktier i det eller de modtagende selskaber. For så vidt angår udbytte af aktier i det modtagende selskab omfatter bestemmelsen både udbytte af vederlagsaktier og af aktier, som selskabsdeltageren i forvejen måtte eje i det modtagende selskab.

Ændringsforslaget præciserer, at det er selskabets ordinære resultat, det vil sige resultatet før skat og ekstraordinære poster, der er relevant ved bedømmelsen af, hvor stort et beløb, der kan udloddes til selskabsdeltageren. Det er således selskabsdeltagerens andel af det ordinære resultat i henhold til selskabets godkendte årsrapport, der kan udloddes til selskabsdeltageren efter spaltningsdatoen og frem til tre år efter vedtagelsesdatoen. Det er den godkendte årsrapport for det regnskabsår, som udlodningen vedrører, der er relevant. Summen af ekstraordinære og ordinære udlodninger vedrørende det pågældende regnskabsår må således ikke overstige selskabsdeltagerens andel af det ordinære resultat, således som det fremgår af den godkendte årsrapport for det pågældende regnskabsår.

Udbyttet kan dog overstige selskabsdeltagerens andel af det ordinære resultat med et beløb, som højst svarer til selskabsdeltagerens andel af et ikke-udloddet resultat for et tidligere år, uden at skattefriheden for spaltningen fortabes. Det præciseres, at der dermed menes et ikke-udloddet resultat for regnskabsår, der svarer til indkomståret før det indkomstår, hvor spaltningen vedtages, og de følgende indkomstår.

En spaltning kan tillægges tilbagevirkende kraft. Ændringsforslaget medfører, at bestemmelsen også omfatter udbytte, der i den såkaldte mellemperiode bliver udloddet til selskabsdeltageren på dennes aktier i det indskydende selskab og udbytte, der udloddes af det modtagende selskab på aktier, som selskabsdeltageren ejede inden vedtagelsen af spaltningen. Udbytte, der er udloddet på et tidspunkt, som ligger før tidspunktet for vedtagelsen af spaltningen men efter spaltningsdatoen, når denne er valgt med tilbagevirkende kraft, er således omfattet af bestemmelsen. Det skyldes, at værdiansættelsen af aktierne sker på spaltningsdatoen, jf. fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, 8. pkt. Derfor ville en udbytteudlodning i mellemperioden ellers kunne reducere værdien af det indskydende og det modtagende selskab og således eliminere en eventuel skattepligtig avance ved salg af aktier umiddelbart efter vedtagelsen af spaltningen. Ændringsforslaget medfører, at denne mulighed for at undgå det skattemæssige resultat, der er hensigten med forslaget til fusionsskattelovens § 15 b, stk. 7, bliver minimeret.

Ændringsforslaget ændrer ikke på den under § 3, nr. 13, foreslåede § 15 b, stk. 7, i fusionsskatteloven. Efter denne bestemmelse skal en selskabsdeltager, der er et selskab, anse vederlagsaktierne for anskaffet på tidspunktet for spaltningen. Vederlagsaktierne tegnes på generalforsamlingen i det modtagende selskab, og anskaffelsestidspunktet for vederlagsaktierne er derfor tidspunktet for denne generalforsamling (retserhvervelsestidspunktet). Efter den foreslåede § 15 b, stk. 7, i fusionsskatteloven, skal en selskabsdeltager, der er et selskab, anse aktierne i det indskydende selskab for anskaffet på samme tidspunkt som vederlagsaktierne, det vil sige på tidspunktet for (gren)spaltningen. Efter samme bestemmelse skal en selskabsdeltager, der er et selskab, anse aktier, som selskabsdeltageren i forvejen måtte eje i det modtagende selskab, for at være anskaffet på samme tidspunkt som vederlagsaktierne.

Den foreslåede § 15 b, stk. 7, værner dermed mod, at en skattefri spaltning uden tilladelse bliver benyttet til at lave et skattepligtigt salg af aktiver om til et skattefrit salg af aktier. Et hurtigt salg af aktier efter en skattefri spaltning uden tilladelse vil således udløse skattepligtig avance. Den foreslåede § 15 b, stk. 8, værner mod at det indskydende og/eller det modtagende selskab bliver tømt via udlodning af skattefri udbytter. Det er nødvendigt, idet en skattefri tømning af selskabet, ellers ville muliggøre, at aktierne kunne sælges uden nogen nævneværdig skattepligtig avance umiddelbart efter spaltningen.

Til nr. 17

Ved ændringen tilpasses reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse til de skattemæssige betingelser, der gælder for investeringsselskaber og udloddende investeringsforeninger. Det foreslås, at den foreslåede § 15 b, stk. 8, i fusionsskatteloven ikke skal gælde, når den selskabsdeltager, der modtager udbytte af sine aktier i det modtagende selskab, er et investeringsselskab eller en udloddende investeringsforening.

Den foreslåede § 15 b, stk. 8, sætter en begrænsning på, hvor store skattefrie udbytter m.v. selskabsdeltageren kan modtage af sine aktier i de i spaltningen deltagende selskaber i en nærmere afgrænset periode efter spaltningsdatoen. Udloddes der for meget, bliver spaltningen skattepligtig. Bestemmelsen skal forhindre, at de deltagende selskaber tømmes for værdier bl.a. via udlodning af skattefrit udbytte til selskabsdeltageren, jf. bemærkningerne til ændringsforslag nr. 16.

Både investeringsselskaber og udloddende investeringsforeninger er skattefrie. Til gengæld sker der en umiddelbar beskatning hos de selskaber og personer, der måtte være deltager i investeringsselskabet henholdsvis medlem af investeringsforeningen. For beviser i investeringsselskaber gælder en lagerbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5. Ved beviser i udloddende investeringsforeninger sker beskatningen som følge af foreningens udlodningsforpligtelse efter ligningslovens § 16 C. Det bemærkes herved, at reglerne om skattefrit datterselskabsudbytte, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, aldrig omfatter udbytte, som udloddes fra en udloddende investeringsforening, uanset hvor mange andele modtageren har i foreningen. Endvidere er udbytte, som modtages af en udloddende investeringsforening, altid udlodningspligtigt og kommer dermed altid til beskatning hos ejeren af investeringsforeningsbeviset.

På den baggrund gør det hensyn, der ligger bag den foreslåede § 15 b, stk. 8, i fusionsskatteloven sig ikke gældende, når selskabsdeltageren er et investeringsselskab eller en udloddende investeringsforening. Det foreslås derfor, at § 15 b, stk. 8, ikke finder anvendelse, hvis selskabsdeltageren er et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, eller en udloddende investeringsforening, jf. § 21, stk. 1, og § 22, på det tidspunkt, hvor udbytte m.v. modtages.

Til nr. 18

Efter de gældende regler i fusionsskatteloven § 15 d, stk. 4, skal aktier i det modtagende selskab, som det indskydende selskab modtager i forbindelse med en skattefri tilførsel af aktiver, anses for at være erhvervet for et beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og passiver på tilførselsdatoen. Det følger af fusionsskattelovens § 15 d, stk. 4, at den skattemæssige værdi af de tilførte aktiver og passiver opgøres efter § 4, stk. 2, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Det følger af sidstnævnte bestemmelse, at den skattemæssige værdi opgøres som forskellen mellem handelsværdien og den skattepligtige fortjeneste, der ville være konstateret ved et salg til handelsværdien.

Fusionsskattelovens § 15 d, stk. 4, der således regulerer værdiansættelsen af vederlagsaktierne ved en skattefri tilførsel af aktiver, vil også gælde en tilførsel, der gennemføres uden tilladelse efter de foreslåede regler.

Ved en skattefri tilførsel af aktiver tilgår vederlagsaktierne det indskydende selskab, som derved bliver medejer – eller opnår en yderligere ejerandel - af det modtagende selskab. Fusionsskattelov–ns § 15 d, stk. 4, medfører, at vederlagsaktierne værdiansættes således, at den latente skat, der hviler på de tilførte aktiver på tilførselsdatoen, bliver overført til vederlagsaktierne. Det indskydende selskab kan således ikke via en skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse lave et skattepligtigt salg af aktiver om til et skattefrit salg af aktier ved f.eks. at overføre en uforholdsmæssig stor gæld til det modtagende selskab. Derfor tjener de regler, der er foreslået i § 3, nr. 15, som fusionsskattelovens § 15 c, stk. 2, 3. og 4. pkt., ikke noget formål.

Det vil nemlig påvirke vederlagsaktiernes anskaffelsessum, hvis der overføres en stor gæld til det modtagende selskab. Anskaffelsessummen for vederlagsaktierne bliver med andre ord reduceret som følge af en overførsel af gæld. Og da vederlagsaktierne ved en skattefri tilførsel uden tilladelse skal anses for at være anskaffet på tidspunktet for vedtagelsen af tilførslen i det modtagende selskab (retserhvervelsestidspunktet), vil et salg af aktierne umiddelbart efter tilførslen derfor udløse en skattepligtig aktieavance.

Ændringsforslaget medfører derfor, at lovforslagets § 3, nr. 15, udgår af lovforslaget, da de her foreslåede bestemmelser som nævnt ikke tjener noget formål ved siden af den allerede gældende fusionsskattelovs § 15 d, stk. 4.

Til nr. 19

Det foreslås at indsætte en henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1 og 2, i forslaget til fusionsskattelovens § 15 d, stk. 7, der i forvejen henviser til aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2 og 3.

Efter den foreslåede § 15 d, stk. 7, kan det indskydende selskab ikke fradrage et uudnyttet tab på aktier i gevinst ved salg af aktier i det modtagende selskab. Bestemmelsen er en undtagelse til aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2 og 3, som ellers hjemler fradrag for tab på aktier, i det omfang tabet overstiger skattefrit udbytte af de pågældende aktier. Den foreslåede ændring af forslaget til § 15 d, stk. 7, medfører, at bestemmelsen også bliver en undtagelse til aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1 og 2, der for så vidt angår tab på næringsaktier, svarer til aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2 og 3.

Til nr. 20

Ændringsforslaget præciserer den foreslåede § 15 d, stk. 8, i fusionsskatteloven, jf. lovforslagets § 3, nr. 18. Bestemmelsen sætter en begrænsning på, hvor stort et skattefrit udbytte det indskydende selskab kan modtage i en nærmere afgrænset periode efter tilførselsdatoen, når en skattefri tilførsel af aktiver er gennemført uden tilladelse. Hvis det indskydende selskab modtager et større udbytte, end bestemmelsen giver mulighed for, fortabes skattefriheden for tilførslen. Hensigten med bestemmelsen er at forhindre, at det modtagende selskab bliver tømt via udlodning af store skattefrie udbytter efter gennemførelsen af en skattefri tilførsel af aktiver uden tilladelse, således at en eventuel aktieavance ved salg af aktier umiddelbart efter tilførslen bliver elimineret.

Ændringsforslaget medfører for det første, at bestemmelsen kommer til at omfatte udbytte, som det indskydende selskab modtager efter tilførselsdatoen og op til tre år efter vedtagelsen af tilførslen. Tilførselsdatoen fastlægges efter fusionsskattelovens § 5. Datoen for vedtagelsen er datoen for vedtagelsen på generalforsamlingen i det modtagende selskab.

Ændringsforslaget medfører for det andet en præcisering af, at det er det ordinære resultat, det vil sige resultatet før skat og ekstraordinære poster, der er relevant ved bedømmelsen af, hvor stort et beløb, der kan udloddes til det indskydende selskab. Det er således det indskydende selskabs andel af det ordinære resultat i henhold til det modtagende selskabs godkendte årsrapport, der kan udloddes til det indskydende selskab efter tilførselsdatoen og frem til tre år efter vedtagelsesdatoen. Det er den godkendte årsrapport for det regnskabsår, som udlodningen vedrører, der er relevant. Summen af ekstraordinære og ordinære udlodninger må således ikke overstige det indskydende selskabs andel af det ordinære resultat, således som det fremgår af den godkendte årsrapport for det pågældende regnskabsår.

Udbyttet kan dog overstige det indskydende selskab andel af det ordinære resultat med et beløb, som højst svarer til det indskydende selskabs andel af et ikke-udloddet resultat for et tidligere år. Det præciseres, at der dermed menes et ikke-udloddet resultat for regnskabsår, der svarer til indkomståret før det indkomstår, hvor tilførslen vedtages, og de følgende indkomstår.

En tilførsel af aktiver kan tillægges tilbagevirkende kraft. Ændringsforslaget medfører, at bestemmelsen også omfatter udbytte, der i den såkaldte mellemperiode bliver udloddet til det indskydende selskab på de aktier, som selskabet i forvejen måtte eje i det modtagende selskab inden vedtagelsen af tilførslen. Udbytte af sådanne aktier, der er udloddet på et tidspunkt, som ligger før tidspunktet for vedtagelsen, men efter tilførselsdatoen, når denne er valgt med tilbagevirkende kraft, er således omfattet af bestemmelsen. Det skyldes, at værdiansættelsen af vederlagsaktierne sker på tilførselsdatoen, jf. fusionsskattelovens § 15 d, stk. 4. Derfor ville en udbytteudlodning i mellemperioden ellers kunne reducere værdien af det modtagende selskab og således eliminere en eventuel skattepligtig avance ved salg af aktier umiddelbart efter vedtagelsen af tilførslen. Ændringsforslaget medfører, at denne mulighed for at undgå det skattemæssige resultat, der er hensigten med forslaget til fusionsskattelovens § 15 d, stk. 7, bliver minimeret.

Ændringsforslaget ændrer ikke på den under § 3, nr. 17, foreslåede ændring af § 15 d, stk. 4, i fusionsskatteloven. Efter denne bestemmelse skal det indskydende selskab anse vederlagsaktierne for anskaffet på tidspunktet for tilførslen. Vederlagsaktierne tegnes på generalforsamlingen i det modtagende selskab, og anskaffelsestidspunktet for vederlagsaktierne er derfor tidspunktet for denne generalforsamling (retserhvervelsestidspunktet). Efter den foreslåede ændring af § 15 d, stk. 4, i fusionsskatteloven, skal det indskydende selskab anse aktier, som selskabet i forvejen måtte eje i det modtagende selskab, for at være anskaffet på samme tidspunkt som vederlagsaktierne.

Den foreslåede ændring af § 15 d, stk. 4, værner dermed mod, at en tilførsel af aktiver uden tilladelse bliver benyttet til at lave et skattepligtigt salg af aktiver om til et skattefrit salg af aktier. Et hurtigt salg af aktier efter en skattefri tilførsel uden tilladelse vil således udløse en skattepligtig avance. Den foreslåede § 15 d, stk. 8, værner mod, at det modtagende selskab bliver tømt via udlodning af skattefri udbytter. Det er nødvendigt, idet en skattefri tømning af selskabet ellers ville muliggøre, at aktierne kunne sælges uden nogen nævneværdig skattepligtige avance umiddelbart efter tilførslen.

Til nr. 21 og 23

I lovforslagets § 6, nr. 1, og § 10, nr. 1, foreslås, at selskaber, der alene er skattepligtige til Danmark efter reglerne i kulbrinteskatteloven, udtrykkeligt nævnes i reglerne om transfer pricing - herunder reglerne om dokumentations- og opl–sningspligt. Der er tale om tilfælde, hvor udenlandske selskaber er skattepligtige til Danmark af deres aktiviteter, selv om de ikke har fast driftssted efter den almindelige definition.

Med ændringsforslaget sikres, at også fysiske personer, der alene har fast driftssted i Danmark efter reglerne i kulbrinteskatteloven også omfattes af reglerne om transfer pricing.

Til nr. 22

Det foreslås, at det ikke er muligt at opnå en forhøjelse af anskaffelsessummer ved en transfer pricing korrektion, medmindre der sker en korresponderende ansættelse af den anden part. Hvis den anden part er et udenlandsk selskab eller en udenlandsk person er det en forudsætning, at den korresponderende indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen i det pågældende andet land.

Eksempel: Et moderselskab overdrager hele aktiekapitalen i et datterselskab til sit danske datterselskab for 100.000 kr., men værdien er 10 mio. kr. Overdragelsen skal efter ligningslovens § 2 ske til armslængdepriser. Det danske datterselskab vil skulle anses for at have anskaffet aktierne for 10 mio. kr. Købesummen består af dels den betalte sum på 100.000 kr. og dels et skattefrit tilskud på 9,9 mio. kr. Forslaget medfører, at anskaffelsessummen kun forhøjes, hvis moderselskabet ved den udenlandske indkomstopgørelse vil skulle anses for at have afstået aktierne for 10 mio. kr.

Forslaget er en udvidelse af den allerede foreslåede bestemmelse, hvorefter der ikke kan foretages en transfer pricing nedsættelse af indkomsten, medmindre der foretages en korresponderende forhøjelse af den anden part.

Det bemærkes, at hvis der erhverves afskrivningsberettigede aktiver eller oparbejdede immaterielle aktiver, vil det erhvervende selskab indtræde i det overdragende selskabs anskaffelsessummer og –tidspunkter, når overdragelsen ikke har medført dansk eller udenlandsk beskatning eller den udenlandske beskatning er udskudt, jf. selskabsskattelovens § 8 B.

Til nr. 24

Der er tale om en konsekvensrettelse i tonnageskatteloven som følge af, at der indsættes et nyt stk. 6 i ligningslovens § 2.

Til nr. 25

I forslagets § 1, nr. 17, foreslås det præciseret, at straksfradrag efter afskrivningslovens § 18 - ligesom skattemæssige afskrivninger - skal –eregnes forholdsmæssigt, når der skal–foretages en indkomstopgørelse for en del af indkomståret som følge af, at koncernforbindelsen for et selskab ændres. Ved en fejl var virkningstidspunktet ikke angivet. Med ændringsforslaget tillægges denne del af forslaget - ligesom de fleste andre præciseringer - vir–ning fra og med indkomståret 2007.

Ændr–ngsforslaget indebærer samtidig, at den foreslåede forenkling af selskabsskattelovens § 5, stk. 3, jf. ændringsforslag nr. 2, tillægges virkning fra og med indkomståret 2007.

Til nr. 26

Det foreslås, at Skatterådets bemyndigelse til at uddelegere kompetencen vedrørende omlægning af indkomstår tillægges virkning fra og med indkomståret 2005. Derved omfatter den foreslåede bemyndigelse alle anmodninger om omlægning af indkomstår efter bestemmelsen. Skatterådet er herved stillet frit med hensyn til at sikre den mest hensigtsmæssige tilrettelæggelse af en eventuel uddelegering.

I bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen i stk. 5 anføres, at lovforslagets § 1, nr. 10, har virkning fra og med indkomståret 2005. Baggrunden er, at denne ændring retter en henvisning, der ved en fejl blev slettet. Bestemmelsen er imidlertid tillagt virkning fra og med indkomståret 2007, jf. forslagets stk. 3. Med ændringsforslaget bliver fejlrettelsen som anført i bemærkningerne tillagt virkning fra og med indkomståret 2005.

Endelig foreslås, at rettelsen af henvisningsfejlen i selskabsskattelovens § 2 A, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, også får virkning for indkomståret 2005.

Til nr. 27

Det foreslås, at virkningstidspunktet for den foreslåede konsekvensrettelse i tonnageskatteloven, jf. ændringsforslag nr. 24, tillægges virkning fra samme tidspunkt, som den ændring af ligningsloven, der foranledigede konsekvensrettelsen.

Til nr. 28

Det foreslås, at ændringen af aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 5, jf. ændringsforslag nr. 8, tillægges virkning fra og med indkomståret 2006.

Til nr. 29

Der er tale om en rettelse af teknisk karakter. Formuleringen af den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse i lovforslagets § 15, stk. 10, tager ikke højde for, at ændringerne i lovforslagets § 3, nr. 1, 6 og 7, vedrører fusioner. Ændringsforslaget medfører, at det kommer til at fremgå, at disse ændringer har virkning for fusioner med fusionsdato den 1. januar 2007 eller senere.

Endvidere foreslås tilpasningen af aktieombytningsreglerne til de skattemæssige betingelser for investeringsselskaber og investeringsforeninger tillagt virkning fra samme tidspunkt som lovforslagets øvrige ændringer af reglerne om skattefri aktieombytninger.

Til nr. 30

Der er tale om en sproglig rettelse.

Til nr. 31

Det foreslås i lovforslagets § 6, nr. 8 og 9, at selskaber, der kan modtage skattefrit udbytte, skal behandle salg til udstedende selskab, udlodninger i forbindelse med kapitalnedsættelser og udlodning af likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Med ændringsforslaget tilpasses aktieavancebeskatningslovens anvendelsesområde hertil.

Formålet med ændringerne er at forhindre, at et selskab ved at sælge aktier til udstedende selskab m.v. kan konvertere en ellers skattepligtig aktieavance til skattefrit udbytte.

En generel behandling af udlodninger i forbindelse med kapitalnedsættelser efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven kan dog føre til uhensigtsmæssigheder. Det kan illustreres ved følgende eksempel:

Et moderselskab har et 100 pct. ejet datterselskab. Aktierne i datterselskabet er anskaffet den 1. januar 2006 for 1 mio. kr. Datterselskabet har en nominel aktiekapital på 200.000 kr. Den 1. januar 2007 foretages en kapitalnedsættelse uden udlodning på nom. 100.000 kr.

Hvis aktieavancebeskatningslovens regler finder anvendelse vil kapitalnedsættelsen indebære, at moderselskabet konstaterer et tab på 500.000 kr. Datterselskabet har fortsat en værdi på 1 mio. kr. Der hviler således en latent skat på moderselskabets resterende aktier i datterselskabet på 500.000 kr. Denne latente skat kan imidlertid elimineres ved at udlodde skattefrit udbytte fra datterselskabet. Da det skattefri udbytte falder efter tabet er konstateret, vil tabsbegrænsningsreglerne i aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, 2. pkt., og § 17, stk. 2, ikke finde anvendelse.

Det foreslås på den baggrund, at tab ved afståelser omfattet af de foreslåede bestemmelser i ligningslovens § 16 A, stk. 12, og ligningslovens § 16 B, stk. 3, 2. pkt., ikke kan fradrages, hvis selskabet m.v. ejer aktier i det pågældende selskab efter afståelsen. Hvis selskabet afstår alle sine aktier i selskabet vil der være tale om et endeligt og reelt tab. Derfor gives der efter forslaget tabsfradrag i disse tilfælde.

Det tab, som ikke kan fradrages, tillægges anskaffelsessummen for selskabets m.v. resterende aktier i det pågældende selskab. Selskabet vil derved få fradrag for tabet i takt med, at de resterende aktier i selskabet afstås.

De foreslåede regler gælder for selskaber, der anvender gennemsnitsmetoden ved opgørelsen af fortjeneste og tab. For selskaber, der er næringsskattepligtige og som anvender lagerprincippet ved opgørelse af fortjeneste og tab, er der ikke behov for tilsvarende regler. Det skyldes, at værdien af selskabet ikke ændres som følge af kapitalnedsættelsen uden udlodning. Hvis der sker en udlodning i forbindelse med kapitalnedsættelsen, vil udlodningen indgå ved opgørelsen af aktiernes værdi ved udløbet af indkomståret.

Til nr. 32

I henhold til fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4, 4. pkt., beskattes vederlag med andet end aktier eller anparter i det eller de modtagende selskaber som udbytte, når der er tale om en spaltning, hvor det indskydende selskab ikke ophører. Med ændringsforslaget præciseres, at denne bestemmelse ikke finder anvendelse, hvis aktionæren er et selskab, der kan modtage skattefrit udbytte fra det indskydende selskab. Formålet er at præcisere, at det ikke er muligt at konvertere en ellers skattepligtig avance ved salg af aktier til skattefrit udbytte ved at gennemføre en grenspaltning.

Hvis en selskabsaktionær, der kan modtage skattefrit udbytte, nedbringer sin kapitalandel i det indskydende selskab i forbindelse med en skattefri grenspaltning, skal andet vederlag end aktier i det eller de modtagende selskaber således beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. også lovforslagets § 6, nr. 8, om beskatning af udlodninger ved kapitalnedsættelser. Tilsvarende gælder ved skattepligtige spaltninger, hvor selskabsaktionæren nedbringer sin kapitalandel i det indskydende selskab.

Det bemærkes, at i de tilfælde, hvor selskabsaktionæren ikke nedbringer sin kapitalandel i det indskydende selskab, vil grenspaltningen ikke være omfattet af de foreslåede regler om skattefri omstrukturering uden tilladelse.

Til nr. 33

Der er tale om en redaktionel rettelse som følge af, at ændringerne af sømandsbeskatningsloven - hvis forslaget deles - vil indgå i den ande– del af forslaget.

Til nr. 34

Bestemmelsen fastsætter virkningstidspunktet for de foreslåede justeringer og præciseringer, jf. ændringsforslag nr. 31 og 32, i relation til de foreslåede regler om selskabers tilbagesalg til udstedende selskab m.v. Det foreslås, at bestemmelserne tillægges virkning for aktier, der afstås på tidspunktet for ændringsforslagenes oversendelse til Folketingets Skatteudvalg - den 2. marts 2007 - eller senere.

  Kim And–rsen (V) Â  Charlott– Antonsen (V) Â  Peter Christensen (V) nfmd.  Lars Christian Lilleholt (V) Â  Torsten Schack Pedersen (V) Â  Mikkel Dencker (DF) Â  Colette L. Brix (DF) Â  Charlotte Dyremose (KF) Â  Jakob Axel Nielsen (KF) Â  Frode Sørensen (S) Â  René Skau Björnsson (S) fmd.  Jens Peter Vernersen (S) Â  John Dyrby Paulsen (S) Â  Klaus Hækkerup (S) Â  Poul Erik Christensen (RV) Â  Poul Henrik Hedeboe (SF) Â  Frank Aaen (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	52		Enhedslisten (EL)	6
Socialdemokratiet (S)	47		Siumut (SIU)	1
Dansk Folkeparti (DF)	24		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	18		Fólkaflokkurin (FF)	1
Det Radikale Venstre (RV)	17		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	11

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 110

Bilagsnr.	Titel
1	Henvendelse af 12/1-07 fra Ernst & Young
2	Høringssvar fra skatteministeren
3	Høringssvar fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, fra skatteministeren
4	Henvendelse af 24/1-07 fra Revitax
5	Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6	Høringssvar fra skatteministeren
7	Supplerende henvendelse fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, fra skatteministeren
8	Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 12. januar 2007 fra Ernst & Young
9	Skatteministerens kommentar til høringssvar fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
10	Skatteministerens kommentar til høringssvar fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
11	1. udkast til betænkning
12	Ændringsforslag fra skatteministeren
13	Henvendelse af 8/3-07 fra Investerings Forenings RÃ¥det
14	Ændringsforslag fra skatteministeren
15	Skatteministerens kommentar til henvendelse af 8. marts 2007 fra InvesteringsForeningsRÃ¥det
16	Yderligere ændringsforslag fra skatteministeren

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 110

Spm.nr.	Titel
1	Spm. om kommentar til henvendelse af 24/1-07 fra Revitax, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2	Spm. om hvilke regler (hvorledes) vil et sådant salg uden nogen nævneværdig skattepligtig avance kunne gennemføres m.v.?, og ministerens svar herpå
3	Spm. om, i bemærkningerne til lovforslaget anføres det på side 12, spalte 2 for neden »Derfor foreslås det, at skattefriheden for omstruktureringer fortabes, hvis der udloddes for store udbytter fra det modtagne selskab,….«. Hvad forstås der ved »for store udbytter«?, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
4	Spm. om, i bemærkningerne til lovforslaget anføres det på side 14, spalte 2 at »Det enkelte sambeskattede selskab hæfter kun for den del af skatten m.v., som vedrører indkomsten i det pågældende selskab m.v.«, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5	Spm. om, i bemærkningerne til lovforslaget anføres det på side 15, spalte 1 for oven, at »I det gældende regelsæt vil den »opmærksomme« skatteyder ofte kunne undgå at blive beskattet af tilskud fra en anden koncern, eksempelvis ved at foretage en kapitalforhøjelse med tegning af aktier til overkurs«. Betyder det, at der ikke sker beskatning hvis selskab A (ejet af person X) køber aktier til overkurs af selskab B (ejet af person Y), altså når der reelt overføres tilskud fra person Y til person X?, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
6	Spm. om, i bemærkningerne til lovforslaget anføres det på side 17, spalte 2 for oven, at »Det foreslås derfor, at der i disse tilfælde gives selskaberne mulighed for at få henført acontoskat, der er betalt inden koncernetableringen, til den tilsvarende indkomstperiode«. Hvorfor gøres dette ikke til en fast regel, der gælder i alle tilfælde?, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
7	Spm. om, i bemærkningerne til lovforslaget anføres det på side 17, spalte 2 for neden, at koncerndefinitionen kan ske efter årsregnskabslovens regler eller efter internationale regnskabsstandarder og at definitionerne ikke er helt identiske m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå
8	Spm. om, i bemærkningerne til lovforslaget anføres det på side 18, spalte 1 og 2, at lovforslaget indebærer en mulighed for at bortse fra underskud i fast driftssted i Danmark. Ministeren anmodes om at fremkomme m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå
9	Spm. om, såfremt lovforslaget gennemføres og der dermed indføres objektivering af reglerne for skattefri omstrukturering, vil der være behov for kontrol af, at vilkårene herfor er opfyldt m.v., til skatteministeren, og ministerens svar herpå
10	Spm. om ministeren vil medvirke til at opdele lovforslaget i en del, der lukker huller og en del, der vedrører skattefri omlægning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
11	Spm. om at beskrive de skattehuller, der lukkes med lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
12	Spm. om at bekræfte, at det med de foreslåede ændringer af reglerne for skattefri omstruktureringer fortsat vil være muligt at bede om forhåndsgodkendelse af omstruktureringer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
13	Spm. om at redegøre for, i hvor stor en andel af de samlede antal skattefri omstruktureringer og hvor stort en antal sager det forventes, at skatteyderen fortsat vil bede skattemyndighederne om tilladelse til den pågældende transaktion, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
14	Spm. om ministeren enig i, at der for mange skatteydere vil være en tilskyndelse til at søge om tilladelse til en skattefri omstrukturering, så der undgås de stramme vilkår, der følger med den tilladelses frie omstrukturering, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
15	Spm. om at redegøre for, hvor mange ressourcer det er påtænkt at tilføre eller omprioritere indenfor SKAT til at administrere et dobbeltsystem, hvor der både gives tilladelser til skattefri omstruktureringer og efterfølgende skal kontrolleres efter de objektiverede regler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
16	Spm. om ministeren kan bekræfte, at der ved omstruktureringer, der gennemføres efter reglerne uden tilladelse, efterfølgende kan søges om tilladelse, hvis der efterfølgende indtræffer uforudsete begivenheder, hvor beskatningen efter reglerne om tilladelse var mere gunstig, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
17	Spm. om ministeren er enig i, at det er en forudsætning for en effektiv kontrol af en række af lovforslagets bestemmelser, at skattemyndighederne har registreringer af skatteydernes beholdninger og transaktioner med unoterede aktier, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
18	Spm. om, hvad ministerens holdning til etablering af et register over unoterede aktier er, jf. betænkning 1392 om aktieavancebeskatningsloven, side 24, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
19	Spm. om at redegøre for, i hvilke tilfælde de foreslåede justeringer af sambeskatningsreglerne vil give skatteydere fordele med tilbagevirkende kraft, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
20	Spm. om at redegøre for, hvilke fordele indførelsen af de nye sambeskatningsregler i 2005 har haft for f.eks. kapitalfondes opkøb af selskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
21	Spm. om at redegøre for sine overvejelser om at indføre en egentlig sambeskatningsselvangivelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
22	Spm. om at bekræfte, at der fortsat er mulighed for at omgå treårsreglen for selskaber, f.eks. ved indgåelse af optionslignende aftaler om overdragelse af aktier, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
23	Spm. om nærmere at oplyse hjemlen til ny § 31D, samt hvad der er gældende praksis, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
24	Spm. om ministeren kan bekræfte, at der skal ske beskatning af S i følgende tilfælde, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 29, indsættelse af en ny § 31D i selskabsskatteloven, side 45, 2. spalte nederst, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
25	Spm. om at oplyse, om et dansk selskab A, der ejes af det amerikanske børsnoterede selskab USA Inc, og har modtaget et skattefrit tilskud, er omfattet af selskabsskattelovens § 31D, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
26	Spm. om at oplyse, om et dansk selskab A, der ejes af det amerikanske børsnoterede selskab USA Inc, og har modtaget et skattefrit tilskud, er omfattet af selskabsskattelovens § 31D, hvis lovforslaget vedtages som foreslået i den nævnte situation, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
27	Spm. om det kan betragtes som et skattefrit tilskud omfattet af den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 31D, hvis et udenlandsk moderselskab ikke opkræver betaling for diverse ydelser til det danske datterselskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
28	Spm. om den foreslåede bestemmelse om skattefrit tilskud i koncernforhold, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
29	Spm. om et tilskud i form af overtagelse af et aktiv til underpris er skattefrit, hvis overdrageren af aktivet ikke er skattepligtig af avance/tab på aktivet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
30	Spm. om et tilskud fra et koncernselskab i et land, hvor der ikke er selskabsbeskatning, er skattefrit for modtageren i Danmark, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
31	Spm. om, nærmere at forklare den foreslåede bestemmelse i § 36 A, stk. 3, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
32	Spm. om den foreslåede bestemmelse i § 36A, stk. 3 skal forstås sådan, at der i det modtagende selskab skal optages værdien af handelsværdien af aktierne i det erhvervede selskab i selskabets selskabsretslige åbningsbalance, hvis der er tale om en aktieombytning, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
33	Spm. om den foreslåede bestemmelse i § 36A, stk. 3 skal forstås sådan, at der skal udstedes aktie/anpartskapital for den samlede værdi af det gennemførte apportindskud, når der foretages aktieombytning, og der således ikke i et nystiftet holdingselskab må udstedes aktier til overkurs, hvor en del af egenkapitalen ikke er bunden nominel kapital, men fri egenkapital, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
34	Spm. om den foreslåede bestemmelse i § 36A, stk. 3 skal forstås sådan, at der ved værdiansættelsen af aktierne, der ombyttes, skal medtages værdi af selskabets goodwill, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
35	Spm. om, at belyse konsekvenserne af lovforslaget for et tilfælde, hvor der er foretaget aktieombytning efter reglerne i den foreslåede § 36A i ABL, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
36	Spm. om at belyse konsekvenserne af den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 36A, stk. 7 i det nævnte tilfælde, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
37	Spm. om at belyse den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 36A, stk. 7 i det nævnte tilfælde, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
38	Spm. om at bekræftet, at den foreslåede bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 36A, stk. 7 skal forstås som i nævnte tilfælde, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
39	Spm. om det ikke kan forventes, at alle, der ønsker at gennemføre en skattefri aktieombytning vil forsøge at få tilladelse efter aktieavanceskatningslovens § 36, inden de gennemføre en aktieombytning efter § 36A, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
40	Spm. om, hvad SKAT’s gennemsnitlige behandlingstid for ansøgning om en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningslovens § 36 er, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
41	Spm. om der ikke burde, af hensyn til overskueligheden, ske en ændring af lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
42	Spm. om det kan bekræftes, at hvis lovforslaget vedtages, kan der i den nævnte situation ske spaltning af ejendomsselskabet uden tilladelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
43	Spm. om det kan bekræftes, at hvis lovforslaget vedtages, kan der i den nævnte situation ske spaltning af Holdingselskabet H Aps uden tilladelse, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
44	Spm. om det kan bekræftes, at hvis lovforslaget vedtages, kan der ikke ske spaltning uden tilladelse i den nævnte situation, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
45	Spm. om det kan bekræftes, at hvis lovforslaget vedtages, så kan der ske skattefri spaltning uden tilladelse i det nævnte tilfælde, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
46	Spm. om at vise, hvordan lovforslaget vil påvirke en situation som beskrevet i Skatterådets afgørelse SKM 2006-105 SR, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
47	Spm. om, hvad baggrunden er for, at lovforslagets § 1, nr. 18 (Nyt 6.-9. pkt. i selskabsskattelovens § 31, stk. 3) er formuleret sådan, at det først beskrives konsekvensen af erhvervelse af et skuffeselskab, og dernæst at stiftelse af et nyt selskab, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
48	Spm. om at bekræfte, at hvis der er givet tilladelse til skattefri aktieombytning af et selskab, der driver en detailbutik, således at det bliver ejet af et holdingselskab, så er denne tilladelse givet på et urigtigt grundlag, hvis indehaveren af anparterne i selskabet, der ejer detailbutikken, har været vidende om, at der er en kapitalfond, der ønsker at overtage hele den pågældende detailhandlerkæde, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
49	Spm. om at bekræfte, at Skatterådet har givet bindende svar til indehavere af holdingselskaber til selskaber, der driver detailbutikker i en større kæde, hvorefter de pågældende holdingselskaber kan udstede købsoptioner til en kapitalfond, samt erhverve en salgsoption fra samme kapitalfond, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
50	Spm. om at bekræfte, at hvis en indehaver af et selskab, der driver detailbutik, har opnået tilladelse til en skattefri aktieombytning af aktierne i det pågældende selskab med aktier i et nystiftet holdingselskab tilhørende denne indehaver, udsteder en købsoption til en kapitalfond, så skal der ske anmeldelse heraf til SKAT, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
51	Spm. om nærmere at redegøre for, hvornår 3-årsfristen ved aktieombytning kan omgås med udstedelse af en købsoption til en potentiel køber eller erhvervelse af en salgsoption fra en potentiel køber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
52	Spm. om at redegøre for, hvornår 3-årsfristen for selskabers skattepligt af afståelse af aktier kan omgås med udstedelse af en købsoption til en potentiel køber eller erhvervelse af en salgsoption fra en potentiel køber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
53	Spm. om at bekræfte, at det foreslåede indgreb mod elevatormodellen i lovforslagets § 6, nr. 8 og 9 kan omgås på den nævnte måde, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
54	Spm. om at oplyse, hvornår aktionærerne, der afstår aktier i forbindelse med en kapitalnedsættelse, anses for skattemæssigt at have afstået aktierne, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
55	Spm. om eksempler på uforudsete begivenheder, hvor beskatningen efter reglerne om tilladelse var mere gunstige, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
56	Spm. om, hvorledes beregnes goodwill ved opgørelsen af aktiernes værdi når der foretages skattefri ombytning af aktier uden tilladelse, jfr. bevarelsen af spørgsmålene 31 og 34, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
57	Spm. om yderligere oplysninger i forbindelse med besvarelsen af spm. 20, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
58	Spm. om, hvad der forstås ved »store skattefrie udbytter«, jfr. besvarelsen af spm. 2 og 3, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
59	Spm. om konkrete eksempler på, hvornår indirekte formueoverførsler fra en skatteyder til en anden skatteyder er skattepligtige og hvornår de ikke er det, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
60	Spm. om, hvorfor det vil give en større administrativ belastning, hvis der skulle foretages omkontering af betalt acontoskat, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
61	Spm. om, hvor mange selskaber der sambeskattes og som ikke anvender de internationale regnskabsstandarder, til skatteministeren, og ministerens svar herpå