Socialministeriet Att. Lisa Ibenfeldt Schultz
|
    |
19-01-2007
Høringssvar om ændringsforslag til lov om retssikkerhed og administration på det sociale område – Pligt til at vurdere hjælpen til personer, som udsættes af beboelseslejemål.
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) vil hermed gerne takke for muligheden for at kommentere det fremsendte lovudkast.
BKF har i sit høringssvar hovedsageligt haft fokus på servicelovens regler vedrørende kommunens tilsynsforpligtelse over for børn og unge.
BKF finder det positivt, at det i lovforslaget præciseres, at kommunen på baggrund af en indberetning fra fogedretten, skal genvurdere en allerede iværksat indsats over for borgeren. Ligeledes forpligtes kommunen til efter modtagelsen af en sådan indberetning af egen drift at foretage en vurdering af borgerens behov.
Mange kommuner har i forbindelse med kommunalreformen etableret Børne-/ungeforvaltninger, som administrerer servicelovens børneregler. Mens dette giver rigtig god mening med henblik på at sikre sammenhæng på hele børne-/ungeområdet vil det uden tvivl give en udfordring i forhold til en helhedsorienteret sagsbehandling i de tilfælde, hvor en udsættelse omfatter en børnefamilie.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Per B. Christensen, Tlf. 55 88 30 01, [email protected], eller
Bruno Borella, Tlf. 99 88 77 70, [email protected]
PÃ¥ bestyrelsen vegne
Bruno Borella.