|
Â
|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
 22. marts 2007
|
|
Besvarelse af spørgsmÃ¥l 2 ad L 152 stillet af Folketingets Erhvervsudvalg den 13. marts 2007Â
Spørgsmål 2: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. marts 2007 fra Dialogforum for Selvejende Sociale Institutioner – bilag 7.
Svar: Lovforslaget indebærer, at der skal ske en annoncering af de såkaldte bilag B-ydelser. Forslaget medfører, at opgaver på social- og sundhedsområdet, kulturområdet, det juridiske område og dele af transportområdet skal annonceres. Kommunernes driftsaftaler med de selvejende institutioner om fx drift af plejehjem, krisecentre, daginstitutioner mv. vil således også blive omfattet af annonceringspligten. Jeg kan dog oplyse, at lovforslaget ikke vil have nogen umiddelbar virkning på de driftsaftaler, der allerede er indgået.
Formålet med forslaget er at styrke konkurrencen og åbenheden om offentlige opgaver.
Lovforslaget indeholder enkle og ubureaukratiske regler om annoncering forud for indgåelse af en kontrakt. Dette betyder, at tilrettelæggelsen af processen overlades helt til den ordregivende myndighed. Der er således ingen detaljerede procedureregler for, hvordan en kontrakt indgås. Ordregiver skal blot sørge for, at udvælgelsen af interesserede virksomheder/institutioner sker på grundlag af objektive, saglige og ikke-diskriminerende kriterier, ligesom der ikke må finde forskelsbehandling sted. Det vil sige, at virksomheder/institutioner skal have adgang til de samme oplysninger, og at de skal bedømmes på grundlag af de samme kriterier.
Det er min opfattelse, at en ansvarsbevidst myndighed på forhånd bør gøre sig en række overvejelser, inden der indgås kontrakt med en leverandør/institution. Det gælder fx overvejelser om opgavens/kontraktens omfang, myndighedens behov, den ønskede kvalitet, den mulige økonomi og vilkårene for opgaven. Dette gælder uanset, om en aftale indgås efter annoncering eller ved direkte kontraktindgåelse.
Det kan tilføjes, at offentlige myndigheder i dag er forpligtede til at overholde EF-traktatens principper, herunder om blandt andet gennemsigtighed og ligebehandling. Annonceringspligten, der skal skabe mere konkurrence om offentlige opgaver, vil bevirke, at offentlige myndigheder automatisk har opfyldt EU-forpligtelsen om gennemsigtighed.
Annonceringspligten indebærer som nævnt ikke et krav om et egentlig udbud. En ordregivende myndighed kan selvfølgelig vælge at gennemføre et udbud, der er inspireret af de gældende udbudsregler, men der er også andre veje at gå.
Annonceringspligten hindrer således ikke, at den ordregivende myndighed forhandler sig frem til en kontrakt.
Det vil også være muligt for den ordregivende myndighed at opstille en kvalifikationsliste, hvor der bliver indgået kontrakter med alle de virksomheder/institutioner, der opfylder nogle nærmere angivne krav. Anvender en kommune en sådan kvalifikationsliste, indebærer annonceringspligten blot, at kommunen på forhånd skal have annonceret, at den ønsker at kvalificere virksomheder/institutioner, der kan løse opgaven. Annoncen skal blot indeholde relevante oplysninger om fx krav og betingelser.
I den forbindelse er det værd at bemærke, at det på baggrund af annonceringspligten er muligt at indgå en form for rammeaftaler, således at der ikke skal annonceres ved hver eneste opgaveløsning, men at der indgås aftale om opgaveløsning for en nærmere bestemt periode.
I lyset af, at forslaget skaber åbenhed om offentlige kontrakter og alene pålægger en annonceringspligt, der ikke forhindrer offentlige myndigheder i at tilrettelægge en hensigtsmæssig proces, finder jeg det formålstjenligt, at lovforslaget også omfatter indgåelse af driftsaftaler med selvejende institutioner på det sociale område.
|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85
|