NOTAT
	Dato:	3. oktober 2006
	Kontor:	Integrationskontoret
	J.nr.:	2005/5000-44
	Sagsbeh.:	hTo
	Fil-navn:	Hto/lovgivning/finansiering/Høringsnotat

Notat om høringssvarene vedrørende forslag til lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Reform af integrationslovens finansieringssystem og omlægning af finansieringen af danskuddannelse til udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven m.v.)

 

1. Indledning

 

Integrationsministeriet har ved brev af 1. september 2006 hørt en række myndigheder og organisationer over udkast til lov om ændring af integrationsloven og lov om danskuddannelse:

 

Advokatrådet, Amnesty International, Amtsrådsforeningen, AOF Danmark, Beskæftigelsesrådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, De Samvirkende Invalideorganisationer, Den Danske Dommerforening, Ankestyrelsen, Det Centrale Handicapråd, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Finansrådet, Flygtningenævnet, Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser (FLD), Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsamtsjurister, FOF’s Landsorganisation, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Brancheforening, KL, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere (LVU), Landsorganisationen i Danmark, Liberalt Oplysningsforbund (LOF), Lærernes Centralorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Politidirektøren i København, Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, retssikkerhedsfonden, retterne i København, Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde og UNHCR.

 

Følgende hørte myndigheder og organisationer har haft bemærkninger til lovudkastet:

 

AOF Danmark, Beskæftigelsesrådet, Dansk Retspolitisk Forening, Datatilsynet, De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser (FLD), FTF - Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte, KL, Kristelig Fagbevægelse, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere (LVU), Liberalt Oplysningsforbund (LOF), Rådet for Etniske Minoriteter.

 

 

Følgende hørte myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til lovforslaget:

 

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Finansrådet, Flygtningenævnet, FOF’s Landsorganisation, Institut for Menneskerettigheder, Københavns Byret, Politiforbundet i Danmark, Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret.

 

Følgende hørte myndigheder og organisationer har ikke besvaret høringen:

 

Amnesty International, Amtsrådsforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Den Danske Dommerforening, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Det Centrale Handicapråd, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsamtsjurister, Jobrådgivernes Brancheforening, Kristelig Arbejdsgiverforening, Lærernes Centralorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Politidirektøren i København, Politifuldmægtigforeningen, Retssikkerhedsfonden, retterne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen og UNHCR.

2. Bemærkninger til lovforslaget

 

Høringssvarene afspejler generel enighed i forslagets intentioner om at styrke integrationsindsatsen i kommunerne, herunder ved indførelse af højere og nye resultattilskud.

 

De bemærkninger, som lovforslaget har givet anledning til, kommenteres i det følgende.

 

2.1. Bemærkninger til forslag til lov om ændring af integrationsloven

 

2.1.1. Grundtilskuddets størrelse

 

Arbejdsgiversiden i Beskæftigelsesrådet finder det ulogisk og inkonsekvent at bevare grundtilskuddet på det nuværende niveau og finder, at grundtilskuddet bør reduceres med henblik på at udnytte de frigjorte midler til at fastsætte resultatbelønningen til kommunerne på et højere niveau end det foreslåede.

 

Ifølge arbejdsgiverne vil dette øge den positive effekt på arbejdsudbuddet af den foreslåede finansieringsreform og mindske risikoen for overkompensation af kommuner, som ikke leverer gode resultater.

 

Integrationsministeriet finder det væsentligt at opretholde grundtilskuddet på det nuværende niveau med henblik på at bevare den økonomiske frihed i kommunerne til at tilrettelægge integrationsopgaven mest hensigtsmæssigt efter lokale forhold og til at realisere lokale integrationsinitiativer, som ikke udløser refusion eller tilskud i øvrigt efter integrationsloven.

 

2.1.2. Nedsættelse af refusionsprocenten på introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde fra 75 til 50 pct.

 

KL har bemærket, at man ikke kan støtte forslaget om en nedsættelse af refusionsprocenten på ydelser. KL har herved henvist til, at forslaget især vil ramme de kommuner, der modtager de udlændinge, det er sværest at integrere.

 

Også Landsorganisationen i Danmark (LO) stiller sig kritisk over for forslaget om at nedsætte refusion til kommunernes udgift til hjælp i særlige tilfælde.

 

Integrationsministeriet skal herved bemærke, at det fremgår af integrationsaftalen af 17. juni 2005 om regeringens integrationsplan ”En ny chance til alle” mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, at der skal fremsættes lovforslag om, at refusionssatserne for kommunernes udgifter til introduktionsydelse og hjælp i særlige tilfælde nedsættes fra 75 pct. til 50 pct. med henblik på at øge kommunernes incitamenter til at få gennemført danskundervisning og opkvalificering inden for den treårige periode hurtigst muligt.

 

En fastholdelse af refusionssatsen på 75 pct. vil efter Integrationsministeriets opfattelse modvirke lovforslagets intentioner om en styrket kommunal integrationsindsats. Med en sats på 50 pct. sikres kommunerne en rimelig dækning samtidig med, at det økonomiske incitament til at få udlændinge ud af forsørgelse styrkes. Dertil kommer, at grundtilskuddet bevares, og at der således sikres en grundfinansiering af den kommunale integrationsindsats over for svagere udlændingegrupper.

 

2.1.3. Afskaffelse af programtilskud og indførelse af 50 pct. refusion af kommunens udgifter til introduktionsprogrammer inden for et rådighedsbeløb på 70.000 kr.

 

KL har anført, at det er væsentligt at finde en fair balance mellem på den ene side incitamenter til at gøre en effektiv og målrettet indsats og på den anden side, at der ikke opstår en situation, hvor kommuner med særligt vanskelige vilkår lades i stikken.

 

Landsorganisationen i Danmark (LO) finder det positivt at øge kommunerne økonomiske incitamenter til at yde en tilfredsstillende integrationsindsats over for den enkelte, men finder det stærkt kritisabelt, at rådighedsbeløbet fastsættes til 70.000 kr. pr. år. pr. udlænding, der modtager tilbud efter integrationsloven (helårspersoner). LO har herved henvist til, at hvis man sammenligner med de økonomiske udgifter under lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er det i forslaget til finanslov 2007 lagt til grund, at den gennemsnitlige pris pr. helårsaktiveret er 82.660 kr. (2007-PL).

LO har bemærket, at det virker besynderligt at fastsætte et rådighedsbeløb, der er 12.660 kr. lavere end den gennemsnitlige pris, der budgetteres med i finansieringssystemet i Beskæftigelsesministeriets lovgivning, når det samtidig fremgår af lovforslaget, at målgruppen for integrationsloven har behov for andre og dyrere tilbud end målgruppen under lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

LO har endvidere bemærket, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, at udgifter over 70.000 kr. skal finansieres af kommunerne selv. LO finder, at der hermed opstår stor risiko for, at kommunerne vælger de lette og billige løsninger for at få udlændinge i job her og nu (og 6 måneder frem) frem for at tænke mere langsigtet både i forhold til den enkelte udlændings fremtid og i forhold til samfundsøkonomien. LO er derfor stærkt kritisk over for det fastsatte rådighedsbeløb på 70.000 kr. pr. helårsperson.

LO har på den baggrund foreslået, at rådighedsbeløbet fastlægges over gennemsnitprisen pr. helårsaktiverede på 82.660 kr. (2007-priser), som ligger til grund for budgetteringen af den aktive indsats i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 

Integrationsministeriet skal bemærke, at rådighedsbeløbet pr. helårsperson skal beregnes på grundlag af såvel modtagere af introduktionsydelse, som skal tilbydes et fuldt introduktionsprogram bestående af aktive tilbud og danskuddannelse, og på grundlag af udlændinge, som er omfattet af programmet, men som ikke modtager introduktionsydelse og derfor alene skal tilbydes danskuddannelse.

 

Kommunernes gennemsnitlige driftsudgifter til den sidstnævnte gruppe må forventes at være lavere end de gennemsnitlige udgifter pr. introduktionsydelsesmodtager.

 

Det bemærkes herved, at det på Beskæftigelsesministeriets område alene er modtagere af kontanthjælp eller starthjælp, som tilbydes aktive tilbud.

 

2.1.4. Indførelse af flere og højere resultattilskud

 

KL er enig i princippet om en mere resultatorienteret finansiering, hvor der lægges vægt på effekten af indsatsen. Dette opnås ved, at den direkte finansiering af kommunernes udgifter undervejs i programmet mindskes mod til gengæld at belønne de kommuner, der får udlændingene i arbejde, ordinær uddannelse og afslutter danskuddannelsen med en prøve.

 

AOF har bemærket, at det kan være vanskeligt at opnå resultattilskud i kommuner, der har et stort antal udlændinge, der ikke er arbejdsmarkedsparate, eller som har vanskeligt ved at gennemføre danskuddannelsen inden for tre-års perioden. Denne problemstilling gør sig også gældende i kommuner og områder af landet, hvor der er ringe efterspørgsel på arbejdskraft eller andre problemer på det lokale arbejdsmarked.

 

Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet er opmærksomt på, at integration af nogle grupper af udlændinge kan være mere vanskelig i forhold til integration af andre grupper af udlændinge. Hensigten med finansieringsreformen, herunder det højere resultattilskud, er bl.a. at give kommunerne et større økonomisk medansvar for, at udlændinge integreres i det danske samfund. Hensigten med resultattilskuddet er desuden at indbygge en incitamentsstruktur i finansieringssystemet, der giver kommunerne en økonomisk tilskyndelse til at sikre en effektiv integrationsindsats over for den enkelte udlænding med udgangspunkt i  den pågældendes situation, herunder medbragte kvalifikationer.

 

Dertil kommer, at boligplaceringsreglerne i integrationsloven sikrer, at alle kommuner modtager flygtninge, og at fordelingen af svage flygtninge vil fordele sig jævnt over hele landet. De større kommuner, der oprettes som følge af kommunalreformen, vil endvidere skabe en mere jævn fordeling og større ressourcer i den enkelte kommune.

 

Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser (FLD) finder, at det bør præciseres, hvorvidt aktiviteter i introduktionsperioden kan udløse mere end ét resultattilskud.

 

Integrationsministeriet skal herved bemærke, at det fremgår af § 17, stk. 8, i bekendtgørelse nr. 119 af 24. februar 2005 om statsrefusion og tilskud, samt regnskabsaflæggelse og revision på Socialministeriets, Beskæftigelsesministeriets, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressortområder, at hvert af tilskuddene for henholdsvis ordinær beskæftigelse og bestået danskprøve kun kan komme til udbetaling én gang.

 

Arbejdsgiversiden i Beskæftigelsesrådet og Landsorganisationen i Danmark (LO) støtter forhøjelsen af resultattilskud ved ordinær beskæftigelse og bestået danskprøve, men finder, at perioden for resultattilskud i forbindelse med påbegyndt uddannelse skal udvides fra de foreslåede 6 måneder til f.eks. 12 måneder. Arbejdsgiverne har herved bemærket, at det er væsentligt, at kommunen har incitamenter til at sikre ikke blot påbegyndelsen af et uddannelsesforløb, men også i videst muligt omfang fuldførelsen af uddannelsesforløbet. Samtidig vil en længere periode, førend tilskuddet kan udløses for erhvervs- og studiekompetencegivende uddannelse, sikre, at beskæftigelse altid har forrang og højeste prioritet i indsatsen. 

 

LO har bemærket, at undersøgelser fra bl.a. Undervisningsministeriet viser, at frafaldet blandt unge udlændinge på f.eks. erhvervsskolerne er en del større end blandt etniske danskere. Studerende oplever typisk først krav, når de møder eksaminer og stopprøver, hvor frafaldet må forventes at være størst. LO finder derfor, at man kan øge kommunernes incitamenter til at yde en aktiv fastholdelsesindsats i uddannelsesforløbet, hvis man først yder resultattilskud, når de studerende har gennemført første år af uddannelsen.

Endvidere anbefaler LO, at der i lovforslaget indskrives, at ændringen af integrationsloven evalueres efter fx en 2-årig periode med henblik på at sikre, at den nye incitamentsstruktur virker efter hensigten.

Integrationsministeriet skal herved bemærke, at den foreslåede bestemmelse om, at det udløser et resultattilskud, hvis udlændingen inden for introduktionsperioden påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og fortsætter uddannelsesforløbet i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder, skal ses i sammenhæng med den eksisterende bestemmelse i integrationsloven om, at det udløser et resultattilskud, hvis udlændingen inden for introduktionsperioden kommer i ordinær beskæftigelse og fortsat er i ordinær beskæftigelse i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder.

 

Det skal desuden bemærkes, at kommunerne efter finansieringsreformen vil få en økonomisk gevinst både i form af sparede udgifter til introduktionsydelse og aktive tilbud og i form af resultattilskud, hvis en udlænding påbegynder en uddannelse eller kommer i beskæftigelse i mindst 6 sammenhængende måneder.

 

Hvis en udlænding ophører med en påbegyndt uddannelse efter 6 måneder og bliver ledig, vil kommunen få merudgifter til ydelse og aktive tilbud. Kommunen har således et incitament til at fastholde udlændingen i uddannelse. Det er derfor ministeriets vurdering, at indførelsen af resultattilskud ved overgang til studie- og erhvervskompetencegivende uddannelse skal ses som en anerkendelse af, at succeskriteriet for god integration for den enkelte udlænding er uddannelse såvel som beskæftigelse.

 

2.1.5. Fastholdelse af det nugældende tilskud til uledsagede mindreårige

 

Landsorganisationen I Danmark (LO) mener, at det er en god idé at fastholde tillægget for mindreårige uledsagede asylansøgere. På trods af det beskedne antal nyankomne mindreårige uledsagede flygtninge vil LO alligevel henlede Integrationsministeriets opmærksomhed på en mindre regnefejl i lovforslaget. Det anføres, at programtilskuddet efter de gældende regler er 6.959 kr. (2006-pl). Opregnes dette til 2007-pl (med satsreguleringsprocenten), som angivet i indeværende lovforslag, så er der sparet 1,8 pct. på dette programtilskud. Det virker besynderligt, når der i Integrationsministeriets egne bemærkninger til indeværende lovforslag står anført, at det nuværende tilskud bibeholdes.

Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet har taget LO’s bemærkninger til efterretning og i overensstemmelse hermed har fastsat programtilskuddet til 7.150 kr. i 2007-pl.

 

KL har anført, at det bør fremgå af integrationsloven, at også mindreårige uledsagede flygtningebørn, der er indrejst i landet som kvoteflygtninge, kan tilbydes et introduktionsprogram, jf. integrationslovens § 16, stk. 6.

 

Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet vil tage dette spørgsmål op ved en senere revision af integrationsloven.

 

2.1.6. Andet

 

Dansk Retspolitisk Forening har bemærket, at lovforslaget ikke giver anledning til bemærkninger af retspolitisk karakter, men at forslaget bidrager til en yderligere komplicering og uoverskuelighed på dette lovgivningsområde.

 

Integrationsministeriet skal herved bemærke, at lovforslaget vil betyde en regelforenkling af integrationslovens finansieringssystem, idet de mange forskellige programtilskud erstattes af en generel refusion på 50 pct. refusion af kommunens udgifter til introduktionsprogrammer inden for et rådighedsbeløb på 70.000 kr. samt resultattilskud.

 

Fjernelse af programtilskuddene vil således også indebære en administrativ lettelse.

 

KL har således også bemærket, at der bliver tale om en forenkling af de nuværende komplicerede tilskudsregler, og at der opnås en bedre sammenhæng mellem opgaver og finansiering på danskuddannelsesområdet.

 

Datatilsynet har bemærket, at tilsynet forudsætter, at behandling af personoplysninger i medfør af lovforslaget vil ske inden for rammerne af persondataloven og databeskyttelsesdirektivet.

 

Integrationsministeriet skal herved bemærke, at personoplysninger, der skal behandles i medfør af lovforslaget, skal behandles i overensstemmelse med persondataloven.

 

Rådet for Etniske Minoriteter finder det hensigtsmæssigt, at kommunerne i fremtiden skal belønnes yderligere for en aktiv integrationsindsats, og især at incitamenterne for f.eks. at få flere i ordinær beskæftigelse styrkes.

 

Rådet for Etniske Minoriteter udtrykker dog bekymring for, at kommunernes økonomiske incitamenter fjerner fokus fra den enkelte person, således at den enkeltes egne ønsker og motivation for en bestemt retning i forhold til uddannelse og arbejde tilsidesættes. Rådet savner i den forbindelse, at lovforslaget indeholder mekanismer, der kan være med til at sikre mod denne problematik.

 

Integrationsministeriet skal herved bemærke, at det er hensigten med lovforslaget, at kommunerne netop skal tilskyndes til at opnå fastsatte mål og resultater for den enkelte udlænding, frem for at fokusere på programmer, som måske ikke er hensigtsmæssige for udlændingen, men som udløser et attraktivt programtilskud for kommunen.

 

Endvidere bemærkes, at udlændinge, som tilbydes et introduktionsprogram, skal indgå en integrationskontrakt med kommunen, og at udlændingen har indflydelse på indholdet af kontrakten.

 

2.2. Bemærkninger til forslag til lov om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

 

2.2.1. Muligheden for at forlænge uddannelsesretten i forbindelse med deltidsarbejde

 

Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere (LVU) er grundlæggende positive over for muligheden for, at forlængelse af den treårige uddannelsesret også kan ske for personer, der opnår ustøttet deltidsbeskæftigelse, og ikke som hidtil kun ustøttet heltidsbeskæftigelse.

 

LVU foreslår dog, at beskæftigelseskravet i forhold til forlængelse af uddannelsesretten nedsættes til 20 timer ugentlig i stedet for 30 timer. LVU henviser til, at der i forbindelse med forlængelse af uddannelsesretten skal foretages en samlet vurdering af den enkelte persons forhold, hvilket betyder, at beskæftigelseskravet alene ikke er nok til at udvirke en forlængelse af uddannelsesretten. Endvidere vil det efter LVU´s opfattelse sikre en harmonisering i forhold til, hvornår en kommune kan opnå resultattilskud for beskæftigelse.

 

LVU foreslår samtidig, at ustøttet beskæftigelse over 20 timer ugentligt i sig selv skal give ret til forlængelse af den treårige uddannelsesret.

 

Integrationsministeriet skal herved bemærke, at det bør sikres, at udlændinge, der opnår ustøttet deltidsbeskæftigelse, har mulighed for at udskyde deres deltagelse i danskuddannelsen, hvis deltidsbeskæftigelsen er af et sådant omfang, og udlændingens forhold i øvrigt indebærer, at denne ikke har mulighed for at deltage i dansktilbuddet. En ugentlig beskæftigelsesgrad på under 30 timer bør derimod ikke efter ministeriets opfattelse afskære nogen fra at deltage i danskuddannelse.

 

2.2.2. Fravigelse af modultakstprincippet og harmonisering af betalingsregler for AF- henviste og for start- og kontanthjælpsmodtagere

 

Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere (LVU) finder, at forslaget om, at kommunerne og staten får mulighed for at tilrettelægge betaling for danskuddannelse, der tilbydes som et aktivt tilbud, efter ens principper, er uheldig, fordi en sådan ordning kan betyde likviditetsproblemer for udbydere af danskuddannelse. LVU anfører, at udbyderne i dag modtager betaling pr. undervisningsmodul ved modulstart, dvs. før undervisningens påbegyndelse, medens AF betaler for afsluttede undervisningsforløb. Hvis kommunerne vælger den samme betalingsmåde som AF, vil det efter landsforbundets opfattelse betyde, at udbyderne først får dækket sine udgifter, når undervisningsforløbet er afsluttet. Dette vil især være et problem for de mindre udbydere.

 

Liberalt Oplysningsforbund (LOF) og Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser (FLD) peger ligeledes på udbydernes forventede likviditetsproblemer, hvis kommunerne vælger at betale for danskuddannelse, når denne har fundet sted og ikke som nu forud for undervisningens begyndelse.

 

Integrationsministeriet skal bemærke, at baggrunden for den foreslåede ændring af betalingsreglerne er, at det er hensigtsmæssigt, at kommunerne og staten i de nye jobcentre får mulighed for at tilrettelægge betaling for danskuddannelse, der tilbydes som et aktivt tilbud, efter ens principper.

 

Da reglerne om modulbetaling ikke gælder for AF´s afregning for danskuddannelse til dagpengemodtagere, foreslås det, at kommunerne selv kan vælge, om modultakstbetaling skal finde anvendelse på start- og kontanthjælpsmodtagere eller om kommunerne vil vælge en anden betalingsform, f.eks. timebetaling.

 

Dette betyder efter Integrationsministeriets opfattelse ikke, at udbyderne af den grund vil få likviditetsproblemer, idet en udbyder ikke kan påtvinges en aftale med en kommune om, at betaling for undervisningen sker bagud. Der skal således indgås en aftale.

 

AF har ikke mulighed for at anvende forskudsbetaling i forbindelse med AF´s afregning for danskuddannelse til voksne udlændinge. Men AF har dog mulighed for at afregne bagud månedsvis eller kvartalsvis svarende til modydelsen, idet det forudsættes, at den endelige afregning først finder sted, når aktiviteten er afsluttet og endelig opgjort.

 

2.2.3. Indførelse af 50 pct.´s statslig refusion af kommunernes udgifter til danskuddannelse til udlændinge, som ikke er omfattet af integrationsloven eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

 

Høringssvarene afspejler generel tilfredshed med forslaget om, at det statslige timetilskud erstattes af en 50 pct.’s statslig refusion af kommunernes udgifter til danskuddannelse til udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

 

AOF finder dog, at refusionsordningen også bør omfatte udlændinge på kontanthjælp, der modtager tilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, således at kommunerne fortsat har en økonomisk tilskyndelse til at tilbyde danskuddannelse.

 

Arbejdsgiversiden i Beskæftigelsesrådet finder det uheldigt, at kommunernes direkte udgifter til aktivering af start- og kontanthjælpsmodtagere i danskundervisningstilbud forøges. For at danskundervisningen ikke skal blive nedprioriteret, foreslår Arbejdsgiversiden, at kommunerne forpligtes til at fortsætte finansieringen af danskundervisning udover den treårige uddannelsesperiode, indtil en afsluttende prøve er nået. Endvidere bør både kommuner og AF generelt forpligtes til at tilbyde danskundervisning som led i virksomhedsrettede aktiveringstilbud til modtagere af kontanthjælps- og dagpengemodtagere med sprogproblemer.

 

Landsforbundet af voksen- og ungdomsundervisere bemærker, at en begrænsning af den gruppe udlændinge, der er omfattet af den foreslåede refusionsordning, er uheldig, og foreslår, at også start- og kontanthjælpsmodtagere bliver omfattet af refusionsordningen for at sikre kvaliteten i danskundervisningstilbuddet til denne gruppe og herved undgå at personerne fastholdes i ledighed.

 

Integrationsministeriet skal hertil bemærke, at forslaget skal ses i sammenhæng med de øvrige elementer i finansieringsreformen som samlet skal give kommunerne en øget tilskyndelse til at yde effektive introduktionsprogrammer, herunder danskuddannelse.

 

Med vedtagelsen af forslag til lov om danskuddannelsesloven til voksne udlændinge m.fl. i 2003 blev det besluttet, at timetilskuddet til danskuddannelse til henholdsvis selvforsørgende udlændinge uden for integrationsloven og kursister, som er henvist til danskuddannelse efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skulle bortfalde fra 1. januar 2007. Kommunerne modtager i dag 50 pct.´s refusion af udgifter til aktive tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder, at kommunerne i dag først modtager et timetilskud i henhold til danskuddannelsesloven og dernæst modtager 50 pct.´s refusion af den resterende del af udgiften i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Den faktiske refusion udgør derfor omkring 75 pct. af udgiften.

 

I regeringens forslag til finanslov for 2007 indgår et forslag om videreførelse i 2007 af det statslige timetilskud i henhold til danskuddannelsesloven, således at timetilskuddet først bortfalder med udgangen af 2007.

 

Efter bortfald af timetilskuddet vil kommunerne få 50 pct.´s refusion af hele udgiften til danskuddannelse, hvorfor den faktiske refusion af kommunernes udgifter til danskuddannelse til kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere falder fra 75 pct. til 50 pct. svarende til den refusionssats, som fremover vil gælde vedrørende kommunernes udgifter til danskuddannelse til kursister, der er henvist efter integrationsloven.

 

2.3. Ikrafttrædelsestidspunktet

 

Arbejdsgiversiden i Beskæftigelsesrådet har beklaget, at den samlede finansieringsreform først træder i kraft den 1. januar 2008, idet den mere resultatorienterede finansiering af kommunernes integrationsindsats ikke indføres samtidig med, at hele den beskæftigelsesrettede indsats overgår til de nye jobcentre pr. 1. januar 2007. 

 

Integrationsministeriet skal herved bemærke, at forslaget til en finansieringsreform indgik i regeringens velfærdsudspil, Fremtidens velstand og velfærd, og at lovforslagets fremsættelse har afventet resultatet af forhandlingerne om velfærdsudspillet.

 

Det blev imidlertid under forhandlingerne om velfærdsudspillet besluttet at behandle forslaget om en finansieringsreform særskilt i forbindelse med fremsættelse af lovforslag herom. Det har som følge heraf været nødvendigt at udskyde reformens ikrafttræden fra den 1. januar 2007 til den 1. januar 2008 af hensyn til bl.a. kommunernes budgetplanlægning.

 

2.4. Andre bemærkninger, der ikke har direkte sammenhæng med lovforslaget

 

De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) har bemærket, at de gerne ser, at der gennemføres sektoransvar og klart regelgrundlag i forhold til specialpædagogisk støtte til personer, der modtager tilbud og ydelser i henhold til integrationslovgivningen. Sektoransvar vil i denne forbindelse sige, at den sektor, der har ansvaret for undervisningen, også har ansvar for, at der er mulighed for at få hjælpemidler, kompensation og anden specialpædagogisk støtte, som er nødvendig for at gennemføre undervisningen.

 

Integrationsministeriet skal bemærke, at der i lighed med andre voksenuddannelser, f.eks. Almen Voksenuddannelse, ikke i danskuddannelsesloven er regler om sektoransvar, dvs. et ansvar for, at den sektor i samfundet, der tilbyder og finansierer en bestemt ydelse, også har ansvaret for at tilvejebringe og finansiere støtten til personer med funktionsnedsættelse.

 

Det følger af danskuddannelsesloven, at voksne udlændinge skal have et undervisningstilbud, der skal være afpasset den enkelte kursists behov og forudsætninger. Det betyder, at personer, der på grund af fysiske eller psykiske handicap ikke kan følge den almindelige danskuddannelse, skal have et særligt tilrettelagt undervisningstilbud. Hvis det viser sig, at en kursist med et handicap har behov for specialundervisning enten sideløbende med danskuddannelse, eller inden danskuddannelse kan påbegyndes, varetages denne undervisning af den amtslige specialundervisning med specialundervisningslærere. Tilrettelæggelse af undervisningsforløb til personer med handicap forudsætter et forpligtende samarbejde mellem en specialundervisningsinstitution og et sprogcenter.