Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 12. december 2006

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af integrationsloven og lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
(Reform af integrationslovens finansieringssystem og omlægning af finansieringen af
danskuddannelse til udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven m.v.)

[af integrationsministeren (Rikke Hvilshøj)]

 

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2006 og var til 1. behandling den 27. oktober 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Integrationsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og den 4. oktober 2006 sendte integrationsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget med undtagelse af EL indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget kan tilslutte sig lovforslaget, herunder at det har til formÃ¥l at fremme kommunernes incitament til at gøre en aktiv indsats for at integrere flygtninge i vores samfund. Vi kan ogsÃ¥ i høj grad støtte den forenkling af finansieringssystemet, som lovforslaget lægger op til. For Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti er det imidlertid afgørende, at den ændrede refusionsprocent ikke indebærer, at færre økonomisk trængte personer vil kunne modtage »hjælp i særlige tilfælde«, da dette vil kunne medføre større fattigdom frem for bedre integration. Det er ligeledes af afgørende betydning, at vedtagelsen af lovforslaget ikke betyder, at der bliver færre start- og kontanthjælpsmodtagere, som deltager i danskundervisningen.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Anne‑Mette Winther Christiansen (V) fmd.  Kristian Pihl Lorentzen (V) Â  Irene Simonsen (V) Â  Eyvind Vesselbo (V) Â  Jørgen Winther (V) Â  Jesper Langballe (DF) Â  Søren Krarup (DF) Â  Henriette Kjær (KF) Â  Allan Niebuhr (KF) Â  Lotte Bundsgaard (S) nfmd.  Bjørn Medom Nielsen (S) Â  Troels Ravn (S) Â  Rasmus Prehn (S) Â  Simon Emil Ammitzbøll (RV) Â  Morten Ã˜stergaard (RV) Â  Steen Gade (SF) Â  Jørgen Arbo‑Bæhr (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	52		Enhedslisten (EL)	6
Socialdemokratiet (S)	47		Siumut (SIU)	1
Dansk Folkeparti (DF)	24		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	18		Fólkaflokkurin (FF)	1
Det Radikale Venstre (RV)	17		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	11

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 16

Bilagsnr.	Titel
1	Høringssvar og høringsnotat, fra integrationsministeren
2	Udkast til tidsplan for L 16
3	Endelig tidsplan for L 16
4	1. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 16

Spm. nr.	Titel
1	Spm. om, hvor mange personer der modtager hjælp i særlige tilfælde efter de nugældende refusionsregler, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
2	Spm., om færre vil modtage »hjælp i særlige tilfælde« ved en ændret refusionssats, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
3	Spm. om sammenhængen mellem nugældende refusionsregler og de foreslåede regler for mennesker i introduktionsperioden, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå
4	Spm. om ministeren vurderer, at der ved en lovændring vil blive færre eller flere start- og kontanthjælpsmodtagere, der deltager i danskundervisningen, jf. lovforslagets punkt 4.8.2, til integrationsministeren, og ministerens svar herpå

 

+++Bilag+++Bilag 2

To af udvalgets spørgsmål til integrationsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og integrationsministeren svar herpå er optrykt efter ønske S, RV og SF.

Spørgsmål 2:

Ministeren bedes vurdere om færre vil modtage »hjælp i særlige tilfælde« ved en ændret refu-sionssats.

Svar:

Den foreslåede refusionsprocent på kommunernes udgifter til hjælp i særlige tilfælde svarer til den refusionsprocent, som vil gælde kommunernes udgifter til introduktionsydelse og introduktionsprogrammer, og som i dag gælder i lov om en aktiv socialpolitik. Samlet vil dette betyde en væsentlig forenkling for kommunerne, da de fremover alene skal operere med en refusionsprocent på integrationslovens område.

Det er næppe sandsynligt, at færre personer vil modtage hjælp i særlige tilfælde som følge af en nedsættelse af refusionsprocenten fra 75 pct. til 50 pct.

Først og fremmest foretages der ingen ændring i forhold til, hvornår og på hvilke betingelser kommunerne kan yde hjælp i særlige tilfælde.

Dernæst er der forholdsvis få personer på landsplan, der modtager hjælp i særlige tilfælde efter integrationsloven. Det betyder, at den enkelte kommunes udgifter til hjælp i særlige tilfælde til personer omfattet af integrationsloven er forholdsvis små, hvorfor jeg ikke kan tro, at kommunerne vil lade den lavere refusionsprocent betyde, at færre vil modtage hjælp i særlige tilfælde.

Spørgsmål 4:

Vurderer ministeren, at der ved en lovændring vil blive færre eller flere start- og kontanthjælpsmodtagere, der deltager i danskundervisningen, jf. lovforslagets punkt 4.8.2, hvorefter det foreslås, at de kommunale udgifter til aktivering for fremtiden alene vil blive refunderet af staten efter reglerne om en aktiv beskæftigelsesindsats på lige fod med kommunens øvrige tilbud?

Svar:

Nyankomne udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, vil modtage danskuddannelse og aktivering de første tre år, de opholder sig i Danmark. Den foreslåede ændring af integrationslovens finansieringsregler vil ikke medføre en ændring af kommunernes forpligtelse til at tilbyde danskuddannelse og aktivering til nyankomne udlændinge.

For så vidt angår ledige udlændinge, som har været i Danmark i mere end tre år, vil kommunerne fortsat kunne tilbyde danskuddannelse, og kommunernes udgifter hertil vil blive refunderet efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der ydes her 50 procents refusion svarende til den foreslåede refusionsprocent i integrationsloven.

De forslåede ændringer af integrationslovens finansieringsregler ændrer ikke ved refusionsreglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.