Dansk Industri's foretræde for Folketingets Miljø - og Planlægningsudvalg

                                                         18. april 2007

 

  1. Branchen ønsker at tilladelser til erhvervsmæssig indvinding primært ikke skal foregå ved offentligt udbud. Hvis det gennemføres, vil det forringe konkurrenceevnen og medføre mangel på råstoffer af nødvendige mængder og kvaliteter.

 

  1. For at hindre et forsyningsmæssigt kollaps i den allernærmeste fremtid bør alle "overgangsområder" snarest udlægges som statslige områder, og "konverteringsområderne” ligeledes efter konverteringsperiodens udløb.

 

  1. Når firmaer foretager efterforskningsaktiviteter, bør de efterfølgende gives afgiftsfri eneret til indvinding i min. 20 % af området i en periode på mindst 10 år for også at kunne få dækket efterforskningsudgifterne.

 

  1. Hvis udbudsformen helt eller delvist fastholdes, bør licensperioden være som i  andre EU-lande for at give virksomhederne mulighed for at kunne afskrive de store udgifter til miljøundersøgelser, efterforskningsaktiviteter, skibs- og anlægsinvesteringer m.m..

 

  1. Når der skal betales et vederlag til staten, bør dette gælde alle indvindere, herunder også statslige indvindere.

 

  1. Der bør fastsættes en maksimum behandlingstid  på 4-8 uger til myndigheders behandling af virksomhedernes ansøgninger om tilladelser til efterforsknings og indvindingstilladelser.

 

  1. Ansøgninger om tilladelser til efterforskning og allerede foretagne efterforskningsaktiviteter før lovens fremsættelse den 22. februar bør behandles efter den hidtidige lov

 

 Â