Den næste sag på dagsordenen var:
31) Tredje behandling af lovforslag nr. L 162:
Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tv-overvågning m.v. og lov om behandling af personoplysninger. (Udvidelse af adgangen til tv-overvågning og styrkelse af retsbeskyttelsen ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning). Af justitsministeren (Lene Espersen). (Fremsat 28/2 2007. Første behandling 22/3 2007. Betænkning 24/5 2007. Anden behandling 29/5 2007).
Der var ikke stillet ændringsforslag.
Lovforslaget sattes til forhandling.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Lovforslaget vedtoges med 86 stemmer (V, S, DF, KF og Leif Mikkelsen (UFG)) mod 17 (RV, SF og EL).