Vedlagt fremsendes ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tv-overvågning m.v. og lov om behandling af personoplysninger (Udvidelse af adgangen til tv-overvågning og styrkelse af retsbeskyttelsen ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning) (L 162).

 

 

 

Lene Espersen

                                      /

                                                         Lars Hjortnæs

 


Æ n d r i n g s f o r s l a g

 

til

 

Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tv-overvågning m.v. og lov om behandling af personoplysninger

(Udvidelse af adgangen til tv-overvågning og styrkelse af retsbeskyttelsen ved behandling af personoplysninger i forbindelse

med tv-overvågning) (L 162).

 

 

Af justitsministeren, tiltrådt af …:

 

Til § 2

 

x)  Nr. 2 affattes således:

 

     »2. I § 6, stk. 2, 2. pkt., og § 12, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres »markedsføringslovens § 6 a« til: »markedsføringslovens § 6«.

 

[Konsekvensændring af persondatalovens § 6, stk. 2, 2. pkt., og § 12, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.]

 

 

B e m æ r k n i n g e r

 

 

Til § 2

 

Det følger af den gældende bestemmelse i persondatalovens § 6, stk. 2, 1. pkt., at en virksomhed ikke må videregive oplysninger om en forbruger til en anden virksomhed til brug ved markedsføring eller anvende oplysningerne på vegne af en anden virksomhed i dette øjemed, medmindre forbrugeren har givet sit udtrykkelige samtykke. Samtykket skal efter ordlyden af persondatalovens § 6, stk. 2, 2. pkt., indhentes i overensstemmelse med reglerne i markedsføringslovens § 6 a.

 

Tilsvarende følger det af persondatalovens § 12, stk. 1, nr. 3, at dataansvarlige, der med henblik på markedsføring sælger fortegnelser over grupper af personer, eller som for tredjemand foretager adressering eller udsendelse af meddelelser til sådanne grupper, kun må behandle andre oplysninger, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke dertil. Dette samtykke skal efter bestemmelsen indhentes i overensstemmelse med markedsføringslovens § 6 a.

 

Markedsføringslovens § 6 a blev ophævet ved lov nr. 1389 af 21. december 2005 og videreført i markedsføringslovens § 6.

 

Som konsekvens heraf foreslås det at ændre ordlyden af persondatalovens § 6, stk. 2, 2. pkt., og § 12, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., således at der i disse bestemmelser henvises til markedsføringslovens § 6 i stedet for § 6 a.