Betænkning afgivet af Retsudvalget den 24. maj 2007

Betænkning

over

 Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tv-overvågning m.v. og lov om behandling af personoplysninger

(Udvidelse af adgangen til tv-overvågning og styrkelse af retsbeskyttelsen ved behandling af
personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning)

[af justitsministeren (Lene Espersen)]

 

1. Ændringsforslag

Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Justitsministeren har stillet ændringsforslag nr. 4. Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2 og 6. Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 5.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2007 og var til 1. behandling den 22. marts 2007. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.

Herudover har udvalget den 10. maj 2007 afholdt et møde med Tv-overvågningsudvalgets formand, professor, dr. jur. Peter Blume.

Høring

Lovforslaget bygger på Tv-overvågningsudvalgets betænkning nr. 1483/2006 om tv-overvågning. Betænkningen har været sendt i høring. Justitsministeren sendte den 10. november 2006 betænkningen til Retsudvalget, jf. alm. del - bilag 120. Den 12. marts 2007 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Advokat Jacob Goldschmidt, København K,

Poul Granum-Jensen, Aalborg,

Torben H. Hansen, Højbjerg og

SikkerhedsBranchen.

Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har HK Handel og SikkerhedsBranchen mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 38 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 4 af udvalgets spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af justitsministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 2-4 og 6 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod ændringsforslag nr. 1 og 5.

Socialdemokratiet støtter lovforslaget og mener, ligesom det er fremført i betænkningen fra Tv-overvågningsudvalget, at afvejningen af hensynet til privatlivets fred og ønsket om at kunne forebygge og opklare mest mulig kriminalitet kan begrunde, at der sker en vis udvidelse i adgangen til at foretage tv-overvågning.

For Socialdemokratiet er det ikke mindst hensynet til at ville beskytte ansatte mod eksempelvis røverier, som taler for at udvide adgangen til at foretage tv-overvågning.

I sin tilslutning til lovforslaget lægger Socialdemokratiet vægt på, at der med lovforslaget sker en udvidelse af persondataloven, så borgerne sikres en styrket retsbeskyttelse ved tv-overvågning.

Persondataloven skal nu omfatte enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning, uanset om databehandlingen foretages af private eller offentlige myndigheder. Socialdemokratiet er tilfreds med, at udvidelsen af persondataloven betyder, at der i loven nu præciseres helt særlige regler for sletning og videregivelse af billed- og lydoptagelser.

Sideløbende med behandlingen af L 162 har Folketinget behandlet Socialdemokratiets forslag til folketingsbeslutning nr. B 101 om at styrke de ansattes retssikkerhed i forbindelse med overvågning. I den forbindelse har Socialdemokratiet argumenteret for væsentlige sammenfald mellem de to forslag og derfor fremsat to ændringsforslag til lovforslaget; dels ændringsforslag om indførelse af godtgørelse for krænkelser af ansatte og grove krænkelser af andre end ansatte ved tv-overvågning i strid med loven, og dels et ændringsforslag om, at firmaer, der opsætter tv-overvågning, skal have autorisation hertil. Begrundelserne for ændringsforslagene fremgår af bemærkningerne til disse.

Socialdemokratiet ønsker en anmeldelsesordning til Datatilsynet for privates og offentlige myndigheders brug af tv-overvågning. Men for at en anmeldelsesordning skal give mening, skal Datatilsynet dels have mulighederne for at administrere en sådan, dels kunne anvende anmeldelserne til at udfylde mulighederne for inspektioner. Socialdemokratiet finder ikke, at den ressourcemæssige styrkelse af Datatilsynet, som sker med lovforslaget, er tilstrækkelig til, at tilsynet kan pålægges at administrere og anvende mulighederne for inspektioner ved en anmeldelsesmodel. Derfor vil Socialdemokratiet fortsat arbejde for at styrke Datatilsynet, så tilsynet får bedre muligheder for eksempelvis at føre tilsyn med overholdelse af persondataloven.

Ændringsforslaget fremsat af justitsministeren kan Socialdemokratiet støtte.

Et andet mindretal i udvalget (RV og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Enhedslisten er glad for, at der med denne lov kommer øget kontrol og regulering af overvågning, men da loven samtidig øger overvågningen af det offentlige rum og dermed indskrænker den personlige frihed, stemmer Enhedslisten imod det samlede lovforslag.

Regeringen har nu adskillige gange øget overvågningen med et eller to skridt ad gangen og hver gang med argumentet om, at man vil gøre det gode. Men tiden har længe været inde til at stoppe op og overveje, om alle de overvågningstiltag, denne regering har gennemført, som indskrænker privatlivets fred og den personlige frihed, efterhånden tilsammen betyder, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, om vi kan sige, at vi lever i et retssamfund og i et demokrati. Det er værd at bide mærke i, at det ikke kun er Enhedslisten, som rejser dette grundlæggende spørgsmål. Også en internationalt anerkendt menneskeretsorganisation som Amnesty International har rejst spørgsmålet specifikt i forhold til terrorlovgivningen.

Det at have friheden til at kunne bevæge sig omkring, uden at nogen ved, hvor man er, og det at have friheden til at gøre, som det passer en, når man ikke gør noget ulovligt, er utrolig vigtigt, og det er ikke noget, man kan måle og veje.

I resumeet fra rapporten »Danskernes udsathed for kriminalitet (2005-2006)« skriver Det Kriminalpræventive Råd bl.a.: »Tendensen viser, at danskernes udsathed for tyveri, hærværk og vold er faldet betydeligt de sidste tyve år. Og selvom man ikke skal overfortolke de små forskelle mellem 2005 og 2006, så peger de seneste resultater på, at det fortsat går i den rigtige retning.« Det går altså allerede i den rigtige retning, og derfor burde ressourcerne bruges på yderligere tiltag omkring forebyggelse af kriminalitet frem for øget overvågning.

Enhedslisten ønsker mindre overvågning end den, vi har i dag. Men Enhedslisten bidrager gerne til at øge folks tryghed ved andre tiltag. Vi kunne f.eks. i meget højere grad bruge erfaringerne fra det såkaldte Ringstedprojekt eller »Ringstedforsøget. Livsstil og forebyggelse i lokalsamfundet« fra 2005, hvor det lykkedes at halvere kriminaliteten blandt 12-14-årige gennem forebyggende projekter. Man kunne have mennesker til stede på stationer og andre offentlige steder i stedet for bare et kamera, som jo kun kan bruges, når overfaldet er sket. Den slags tiltag støtter Enhedslisten gerne. Desuden mener Enhedslisten, at man skal samle de berørte parter i de forskellige brancher og snakke om, hvad der kan gøres for at forebygge risikoen for røverier og for at mindske følgerne af de røverier, der så alligevel sker. Det kunne f.eks. være fælles forsikringsordninger, aftaler med politiet om meget hurtig reaktion ved anmeldelse osv.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af   et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (RV og EL):

   1) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 2 indsættes som nr. 5:

»5) Anlæg, som anvendes til tv-overvågning omfattet af nr. 3 skal anmeldes til Datatilsynet. Billede- og lydoptagelser omfattet af nr. 3 skal krypteres, så alene politiet har adgang til billede- og lydoptagelserne. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om anmeldelse af anlæg til Datatilsynet og kryptering af billede- og lydoptagelser.««

[Krav om anmeldelse af tv-overvågningsanlæg og krav om kryptering af billede- og lydoptagelser]

Af   et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (RV og EL):

   2) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»02. Efter § 3 a indsættes:

»§ 3 b. Anlæg, som anvendes til tv-overvågning, må kun installeres af personer, som er autoriserede hertil. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om autorisation af personer, som kan foretage installationer af tv-overvågningsanlæg, og om kontrol med tv-overvågningsanlæg.««

[Autorisationsordning for installation af og kontrol med tv-overvågningsanlæg]

Af   et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (RV, SF og EL):

   3) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»03. Efter § 5 indsættes:

»§ 5 a. En arbejdsgiver, som foretager tv-overvågning af en lønmodtager i strid med lovens bestemmelser, skal betale lønmodtageren en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyntagen til sagens omstændigheder.

»§ 5 b. Den, som groft krænker en anden person ved tv-overvågning i strid med lovens bestemmelser, skal betale den krænkede en godtgørelse. Godtgørelsen fastsættes under hensyntagen til sagens omstændigheder.««

[Indførelse af godtgørelse for krænkelser af ansatte og grove krænkelser af andre end ansatte ved tv-overvågning i strid med loven]

Til § 2

Af   justitsministeren, tiltrådt af udvalget:

   4) Nr. 2 affattes således:

»2. I § 6, stk. 2, 2. pkt., og § 12, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres »markedsføringslovens § 6 a« til: »markedsføringslovens § 6«.

[Konsekvensændring af persondatalovens § 6, stk. 2, 2. pkt., og § 12, stk. 1, nr. 3, 2. pkt.]

Af   et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (RV og EL):

   5) I den under nr. 3 foreslåede § 26 a udgår stk. 1, nr. 1 og 2.

[Konsekvensændring af ændringsforslag nr. 1]

Af   et mindretal (S og SF), tiltrådt af et mindretal (RV og EL):

   6) Den under nr. 3 foreslåede § 26 c udgår.

[Krav om anmeldelse til Datatilsynet ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 5

Lovforslaget indebærer, at der indsættes en ny bestemmelse i tv-overvågningsloven om, at pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksomheder samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg, får mulighed for at foretage tv-overvågning med billedoptagelse af egne indgange og facader. Den nævnte gruppe af erhvervsdrivende får endvidere mulighed for at foretage tv-overvågning med billedoptagelse af arealer, som ligger i direkte tilknytning til egne indgange og facader, og som naturligt anvendes eller kan anvendes som adgangs- eller flugtvej i forhold til egne indgange, når overvågningen er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.

Det foreslås, at denne væsentlige og principielle udvidelse af adgangen til at foretage tv-overvågning bør følges op med skærpede krav til tv-overvågningsudstyret, til de personer, som har ansvaret for at installere dette, samt hvem der skal have adgang til at gennemse tv-optagelserne. Lovforslaget vil sammen med den teknologiske udvikling medføre en udvikling, hvor overvågning i det offentlige rum bliver stadigt mere udbredt – en udvikling som vil øge truslen mod privatlivets fred.

Det foreslås derfor, at der indføres krav om anmeldelse af tv-overvågningsanlæg til Datatilsynet samt et krav om kryptering af billede- og lydoptagelser, så alene politiet får adgang til at gennemse disse. For så vidt angår autorisationsordning, henvises til ændringsforslag nr. 2.

Til nr. 2

 

Ændringsforslaget indebærer, at firmaer, der opsætter tv-overvågning, skal have autorisation hertil.

Det kan gennemføres ved at fastsætte regler om, at alle virksomheder, der installerer tv-overvågning, skal være ISO 9001-certificerede i henhold til en allerede eksisterende ordning.

Flere virksomheder sætter udstyr op uden at overholde lovgivningen og de etiske regler for opsætning. Eksempelvis kan nævnes, at

–     ansatte i butikker af deres arbejdsgivere er blevet konfronteret med, hvad de har talt med kunder og kolleger om, og derved tilfældigt har erfaret, at der er sket tv-overvågning med lyd i strid med straffelovens § 263, hvorved medarbejderne er blevet krænket,

–     nogle firmaer har reklameret på internettet med, at deres udstyr kan optage med lyd; der oplyses ikke om, at det er ulovligt at sætte udstyret op i butikken, og de ansatte informeres ikke, og at

–     der er firmaer, som har opsat skjult overvågningsudstyr i kundernes prøverum og de ansattes omklædningsrum, hvorved straffelovens § 232 er blevet overtrådt og personerne krænket.

Dette er særdeles uheldigt, idet både kunder og de ansatte oplever, at deres privatliv og blufærdighed krænkes.

SikkerhedsBranchen, som er en brancheforening for alle, der arbejder professionelt med sikring og sikkerhed, har gentagne gange gjort opmærksom på, at der er behov for at indføre en autorisationsordning for at højne kvaliteten af udstyr og kravene til installation.

Brancheforeningen, som dækker ca. 85 pct. af omsætningen på markedet, har selv indført en frivillig ISO 9001-certificering, som i korte træk går ud på, at der stilles krav til:

Sælgeres, montørers, teknikeres og projektansvarliges uddannelse.

Installationens teknisk korrekte og lovlige udførelse.

Udstyrets kvalitet.

RÃ¥dgivning og vejledning af kunden om lovgivning, etik, brug m.v.

Ledelsessystemer, der sikrer ensartet kvalitet.

Dokumentation.

Service og vedligeholdelse.

Overholdelse af standarderne kontrolleres en gang om året af SikkerhedsBranchens interne auditorer og ved stikprøver foretaget af Dansk Standard. Systemet og samtlige krav evalueres og forbedres hvert halve år.

Det bør sikres, at der er en løbende kontrol med, at installatørerne følger gældende lovgivning. Det bør ske ved at betinge, at samtlige virksomheder, der installerer tv-overvågning, er ISO 9001-certificerede. Det vil være med til at sikre, at kvaliteten af tv-overvågning forbedres, at tv-overvågning foregår på en etisk og teknisk forsvarlig måde, og at den gældende lovgivning overholdes.

Til nr. 3

Ændringsforslaget indebærer, at der indsættes en bestemmelse (§ 5 a) i tv-overvågningsloven, hvorefter ansatte får adgang til en godtgørelse, hvis en arbejdsgiver foretager tv-overvågning af lønmodtageren i strid med lovens bestemmelser. Bestemmelsen foreslås indsat med henblik på at forebygge misbrug og for at give den enkelte lønmodtager oprejsning ved krænkelser. Krænkelser kan f.eks. være, når en ansat har været uvidende om tv-overvågningen, eller når optagelserne er anvendt til andet formål end det, der har været oplyst over for den overvågede. Det nærmere godtgørelsesniveau bør fastlægges af domstolene på baggrund af de enkelte sagers konkrete omstændigheder.

Praksis viser, at der er en nærliggende og konkret risiko for misbrug af tv-overvågning af ansatte. Der er imidlertid p.t. ikke i noget tilfælde pålagt en overvåger at betale godtgørelse til en krænket lønmodtager. Erstatningsansvarslovens § 26, der er den sædvanlige tortbestemmelse, som gælder for alle borgere, har været påberåbt i flere retsafgørelser, uden at ulovlig overvågning har medført tilkendelse af en tortgodtgørelse. Herudover kan der tilkendes godtgørelser for overtrædelse af overenskomstregler. Bod i sådanne sager tilfalder imidlertid organisationerne og ikke den krænkede.

Ændringsforslaget indebærer endvidere, at der indsættes en bestemmelse (§ 5 b) i tv-overvågningsloven, hvorefter personer, som bliver groft krænket af tv-overvågning i strid med lovens bestemmelser, får ret til en godtgørelse. Ændringsforslaget vedrører andre personer end lønmodtagere, hvis ret til godtgørelse fremgår af forslaget til 5 a.

Bestemmelsen foreslås indsat med henblik på at forebygge misbrug og for at give den krænkede oprejsning ved grove krænkelser. Krænkelser kan f.eks. være, når tv-overvågning sker ved bevidst forkert opsætning af tv-overvågningsudstyret med henblik på at foretage overvågning af konkrete personer i strid med loven.

Det nærmere godtgørelsesniveau bør fastlægges af domstolene på baggrund af de enkelte sagers konkrete omstændigheder.

Til nr. 4

Det følger af den gældende bestemmelse i persondatalovens § 6, stk. 2, 1. pkt., at en virksomhed ikke må videregive oplysninger om en forbruger til en anden virksomhed til brug ved markedsføring eller anvende oplysningerne på vegne af en anden virksomhed i dette øjemed, medmindre forbrugeren har givet sit udtrykkelige samtykke. Samtykket skal efter ordlyden af persondatalovens § 6, stk. 2, 2. pkt., indhentes i overensstemmelse med reglerne i markedsføringslovens § 6 a.

Tilsvarende følger det af persondatalovens § 12, stk. 1, nr. 3, at dataansvarlige, der med henblik på markedsføring sælger fortegnelser over grupper af personer, eller som for tredjemand foretager adressering eller udsendelse af meddelelser til sådanne grupper, kun må behandle andre oplysninger, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke dertil. Dette samtykke skal efter bestemmelsen indhentes i overensstemmelse med markedsføringslovens § 6 a.

Markedsføringslovens § 6 a blev ophævet ved lov nr. 1389 af 21. december 2005 og videreført i markedsføringslovens § 6.

Som konsekvens heraf foreslås det at ændre ordlyden af persondatalovens § 6, stk. 2, 2. pkt., og § 12, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., således at der i disse bestemmelser henvises til markedsføringslovens § 6 i stedet for § 6 a.                                                                                                                                             

Til nr. 6

Med lovforslaget foreslås indført en bestemmelse i persondataloven, hvorefter der ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning ikke skal ske anmeldelse til Datatilsynet.

Det foreslås, at denne bestemmelse udgår af lovforslaget. Da der er tale om systematisk overvågning af personer, finder forslagsstillerne, at der skal være krav om anmeldelse til Datatilsynet. Hermed sikrer man, at virksomhederne m.v. sætter sig ind i tv-overvågningslovens og persondatalovens regler, inden tv-overvågning finder sted. Virksomhederne får et bedre kendskab til reglerne, og dermed forebygges krænkende overtrædelser. Anmeldelsespligten vil samtidig give overblik over tv-overvågning og give Datatilsynet et konkret værktøj ved behandling af sager herom.

 

  Birthe Rønn Hornbech (V) Â  Michael Aastrup Jensen (V) Â  Karsten Nonbo (V) Â  Søren Pind (V) Â  Peter Skaarup (DF) fmd.  Kim Christiansen (DF) Â  Hans Kristian Skibby (DF) Â  Tom Behnke (KF) Â  Allan Niebuhr (KF) Â  Simon Pihl Sørensen (S) Â  Mette Frederiksen (S) Â  Lissa Mathiasen (S) Â  Frode Sørensen (S) Â  Morten Østergaard (RV)  Simon Emil Ammitzbøll (RV) Â   Anne Baastrup (SF) nfmd.  Line Barfod (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	51		Enhedslisten (EL)	6
Socialdemokratiet (S)	47		Siumut (SIU)	1
Dansk Folkeparti (DF)	23		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	18		Fólkaflokkurin (FF)	1
Det Radikale Venstre (RV)	17		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	11		Uden for folketingsgrupperne (UFG)	4

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 162

Bilagsnr.	Titel
1	Henvendelse af 19/2-07 fra Poul Granum-Jensen, Aalborg
2	Kommenteret høringsoversigt og høringssvar
3	Henvendelse af 12/3-07 fra Poul Granum-Jensen, Aalborg
4	Udkast til tidsplan
5	Endelig tidsplan
6	Henvendelse af 27/3-07 fra SikkerhedsBranchen
7	Vedr. evt. møde med SikkerhedsBranchen
8	Henvendelse af 22/4-07 fra Torben H. Jensen, Højbjerg
9	Henvendelse af 23/4-07 fra SikkerhedsBranchen
10	Henvendelse af 24/4-07 fra advokat Jacob Goldschmidt, København K
11	Ændringsforslag fra justitsministeren
12	Materiale fra SikkerhedsBranchen udleveret i forbindelse med foretræde for udvalget 3/5-07
13	1. udkast til betænkning
14	2. udkast til betænkning

 

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 162

Spm.nr.	Titel
1	Spm. om kommentar til henvendelsen af 19/2-07 fra Poul Granum-Jensen, Aalborg, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
2	Spm. om kommentar til henvendelsen af 12/3-07 fra Poul Granum-Jensen, Aalborg, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
3	Spm. om, hvordan Datatilsynet kan finde ud af, hvilke butikker og andre der foretager tv-overvågning, som de så er forpligtet til at kontrollere, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
4	Spm. om, hvor langt fra facade m.v. der må optages billeder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
5	Spm. om adgang til billede- og lydoptagelser, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
6	Spm. om, at billede- og lydoptagelser skal opbevares på en måde, så ingen ansatte eller ejer kan få adgang hertil, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
7	Spm. om, hvordan det sikres, at leverandører/sikkerhedsfolk, der sætter overvågningsudstyret op, har kompetence hertil, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
8	Spm. om, hvorfor offentlige bygninger ikke er medtaget i lovforslaget, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
9	Spm. om en præcisering af, at overvågning af arealer i tilknytning til egne indgange skal være »klart nødvendigt«, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
10	Spm. om en præcisering af, hvilke områder som må tv-overvåges, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
11	Spm. om at udvide fristen for sletning af optagelser fra 30 dage til f.eks. 3 måneder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
12	Spm. tilbagetaget
13	Spm. om kommentar til forslag om at nedsætte et Tv-overvågningsråd, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
14	Spm. om i, hvilket omfang skjulte tv-optagelser til brug for fjernsynsudsendelser i stil med »skjult kamera« er lovlige, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
15	Spm., om lovforslaget vil få betydning for journalisters og tv-selskabers arkivering af tv-optagelser, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
16	Spm. om, i hvor lang tid private må optage levende billeder i det offentlige rum, før det kan kaldes tv-overvågning, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
17	Spm. om private optagelser til et kulørt blad, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
18	Spm., om Datatilsynet vil få inspektionskompetence hos tv-selskaber og disses optagelser og arkiver, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
19	Spm., om Vejdirektoratet eller anden vejmyndighed må foretage trafikovervågning uden tydelig skiltning, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
20	Spm., om der foretages tv-overvågning med optagelse og lagring på Storebæltsbroen, og om dette vil være omfattet af 30-dages-fristen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
21	Spm., om transmission på nettet af optagelser fra trafikknudepunkter er omfattet af lov om forbud mod tv-overvågning, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
22	Spm., om der må foretages lagring af videooptagelser fra metro, S-toge, bybusser, m.v., til justitsministeren, og ministerens svar herpå
23	Spm. om kommentar til henvendelsen af 22/4-07 fra Torben H. Jensen, Højbjerg, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
24	Spm. om kommentar til henvendelsen af 23/4-07 fra SikkerhedsBranchen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
25	Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/4-07 fra advokat Jacob Goldschmidt, København K, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
26	Spm. om kommentarer til udkast til ændringsforslag, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
27	Spm. om kommentar til materialet fra SikkerhedsBranchen modtaget i forbindelse med deres foretræde for udvalget 3/5-07, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
28	Spm. om at sikre, at videoptagelser kun bliver brugt i sagligt øjemed, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
29	Spm. om overvågning i f.eks. et storcenter, hvor der zoomes ind og iagttages bestemte personer, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
30	Spm., om det er lovligt, hvis en direktør sidder hjemme og kigger med på tv-overvågningen i sin forretning, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
31	Spm., om det i fortsættelse af spørgsmål 30 er lovligt at lagre sådan tv-overvågning, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
32	Spm., om ministeren er enig i, at en godtgørelsesbestemmelse vil virke præventivt over for potentielle krænkede, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
33	Spm. om tortbestemmelsen i erstatningslovene, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
34	Spm., om bod i Arbejdsretten vedrørende uberettiget overvågning tilfalder organisationerne og ikke den krænkede, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
35	Spm. om bod for krænkelse af medarbejdere, som er omfattet henholdsvis ikke omfattet af overenskomst, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
36	Spm., om ministeren vil være indstillet på, når loven har virket i 2 år, at give Folketinget en redegørelse om erfaringerne med loven, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
37	Spm. om kommentar til udkast til ændringsforslag vedrørende godtgørelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå
38	Spm. om kommentar til udkast til ændringsforslag vedrørende autorisationsordning, til justitsministeren, og ministerens svar herpå

 

+++Bilag+++Bilag 2

4 af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål og svar er optrykt efter ønske af udvalget.

Spørgsmål 28:

Hvordan vil ministeren tilsikre, at videooptagelserne kun ses i et sagligt øjemed? Herunder bedes ministeren oplyse, hvilken saglig adkomst i lovens forstand for eksempel en butiksindehaver kan tænkes at have til systematisk eller i udpluk at gennemse videooptagelser.

Kan ministeren bekræfte, at der i Tyskland anvendes en teknik, hvor indehaveren ikke har en sådan adgang, og hvor man dels krypterer samtlige optagelser, dels ved hjælp af logning tilsikrer muligheden for kontrol med sagligheden af anvendelsen?

Svar:

1. Det fremgår af lovforslagets § 2, nr. 1 (forslag til ny bestemmelse i persondatalovens § 1, stk. 7), at persondataloven vil gælde enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning.

Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 26 til lovforslaget indebærer bestemmelsen bl.a., at den gældende bestemmelse i persondatalovens § 5, stk. 2, der ikke foreslås ændret, vil omfatte enhver behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning. Persondatalovens § 5, stk. 2, fastsætter, at indsamling af oplysninger kun må ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke må være i strid med disse formål.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning vil være omfattet af persondatalovens §§ 41 og 42 om behandlingssikkerhed. Det følger af lovens § 41, stk. 3, at den dataansvarlige skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven.

Som det fremgår, følger det udtrykkeligt af lovforslaget, at enhver behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning skal være saglig.

2. Kravet om saglighed i persondataloven kan efter Justitsministeriets opfattelse eksempelvis være opfyldt, hvis en butiksindehaver, som konstaterer, at vedkommendes forretningsvinduer er blevet knust, gennemser relevante optagelser fra forretningens tv-overvÃ¥gning for at sikre sig, at de optagelser, der i givet fald videregives til politiet, omhandler hærværksforholdet.

Et andet eksempel kan være, at en butiksansat bliver overfaldet, og butiksindehaveren dernæst gennemser den relevante optagelse fra forretningens tv-overvÃ¥gning for at sikre sig, at de optagelser, der videregives til politiet, omhandler overfaldet. Her vil kravet om, at optagelserne kun kan gennemses, hvis det er sagligt, efter Justitsministeriets opfattelse ogsÃ¥ være opfyldt.

3. Hvis en butiksindehaver eller dennes ansatte gennemser optagelser fra en tv-overvågning, uden at det har et sagligt formål, vil der være tale om en behandling i strid med persondataloven. Overtrædelsen af persondataloven vil kunne straffes, idet overtrædelse af bl.a. bestemmelserne i persondatalovens § 5, stk. 2, om saglighed, og § 41, stk. 3, om datasikkerhed, er strafsanktioneret, jf. persondatalovens § 70, stk. 1, nr. 1.

4. Om Datatilsynets tilsyn og kompetence til at foretage inspektion af lokaler, hvor der sker behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning, henvises til lovforslagets pkt. 3.2.7. og 7.5. samt Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 3 til lovforslaget. 

5. Med hensyn til den del af spørgsmålet, der vedrører tyske forhold, kan det oplyses, at Justitsministeriet ikke umiddelbart er nærmere bekendt med spørgsmål om anvendelse af kryptering og logning i Tyskland.

Spørgsmål 29:

Hvordan er den situation, hvor en person via en monitor foretager overvågning f.eks. i et storcenter og i den forbindelse zoomer ind og iagttager bestemte personer – eventuel uden saglig begrundelse - reguleret? Er der tale om persondatabehandling? Og hvori består i bekræftende fald beskyttelsen i persondataloven?

Svar:

1. Det følger af den gældende bestemmelse i tv-overvågningslovens § 2, nr. 1, som ikke foreslås ændret, at denne lovs generelle forbud mod privates tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, der benyttes til almindelig færdsel, jf. tv-overvågningslovens § 1, stk. 1, ikke gælder tv-overvågning af tankstationer, fabriksområder, overdækkede butikscentre og lignende områder, på hvilke der drives erhvervsvirksomhed, såfremt overvågningen foretages af den, der har rådighed over området.

Der kan således allerede i dag ske tv-overvågning med eller uden optagelse af billeder i f.eks. storcentre.

Som anført i Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 28 til lovforslaget følger det af lovforslagets § 2, nr. 1 (forslag til ny bestemmelse i persondatalovens § 1, stk. 7), at persondataloven vil gælde enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning.

Iagttagelse af tv-overvågede personer på en monitor må anses for at udgøre en behandling af personoplysninger omfattet af persondataloven. Det medfører, at iagttagelsen i sig selv skal være i overensstemmelse med lovens behandlingsregler, herunder lovens § 5, stk. 2, hvorefter indsamling af oplysninger kun må ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke må være i strid med disse formål.

2. I det nævnte eksempel indebærer kravet om saglighed, at der i forbindelse med tv-overvågning i et storcenter i kriminalitetsbekæmpende øjemed ikke kan zoomes ind med henblik på iagttagelse af personer, hvis det vil være i strid med det saglige formål (kriminalitetsbekæmpelse), der begrunder tv-overvågningen.

Der kan i øvrigt henvises til Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 28 til lovforslaget, hvor der er redegjort nærmere for persondatalovens krav om saglighed i relation til gennemsyn af optagelser fra en tv-overvågning og retsvirkningerne af, at tv-overoptagelser gennemses uden et sagligt formål.

Spørgsmål 30:

Er det lovligt, hvis en direktør sidder hjemme og kigger med på tv-overvågningen i sin forretning?

Svar:

Som anført i Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 28 til lovforslaget følger det af lovforslagets § 2, nr. 1 (forslag til ny bestemmelse i persondatalovens § 1, stk. 7), at persondataloven vil gælde enhver form for behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning.

Det indebærer bl.a., at enhver behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning skal være saglig, jf. persondatalovens § 5, stk. 2, der ikke foreslås ændret.

Gennemsyn og lagring af billeder fra en tv-overvågning kan derfor kun ske, hvis det har et sagligt formål. En tilsidesættelse af dette krav om saglighed kan straffes, jf. persondatalovens § 70, stk. 1, nr. 1.

I overensstemmelse med det anførte vil det være i strid med reglerne, hvis eksempelvis en direktør uden noget sagligt formål sidder hjemme og kigger med på en tv-overvågning i sin forretning for at belure en ansat.

Spørgsmål 31:

Er det i fortsættelse af spørgsmål 30 lovligt at lagre sådan tv-overvågning?

Svar:

Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 30 til lovforslaget vil det være i strid med reglerne, hvis eksempelvis en direktør uden noget sagligt formål sidder hjemme og kigger med på en tv-overvågning i sin forretning for at belure en ansat.

Tv-overvågningen vil således i det nævnte eksempel ikke opfylde kravet om saglighed i persondataloven. Det vil derfor også være i strid med persondataloven at foretage lagring af billeder fra en sådan tv-overvågning.