Tv-overvågningsudvalgets betænkning har været sendt til høring hos:Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for KøbenhavnsByret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten iÅlborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening,Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Politidirektøren i København, For-eningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet i Dan-mark, Advokatrådet, Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Datatilsynet, Institut for Men-neskerettigheder, Det Kriminalpræventive Råd, Kommunernes Landsforening, Forbrugerrådet,Dansk Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Finansforbundet, Finansrådet,HK/Danmark, HTSI Erhvervsorganisationen, Dansk Handel og Service og HTS-A Arbejdsgiver-og Erhversorganisationen.Desuden har foreningen SikkerhedsBranchen (Den Danske Brancheforening for Sikkerhed ogSikring) afgivet et høringssvar.Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført i kursiv.

2. Generelt

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Kø-

benhavns Byret og præsidenterne for retterne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Dom-

stolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen

HTSI Erhvervsorganisationen

har ikkebemærkninger til betænkningen.

Datatilsynet

HK Handel

har om valg af lovgivningsmodel anført, at man er enig med udval-get i, at en sammenskrivning af tv-overvågningslovens og persondatalovens bestemmelser i per-sondataloven kan have væsentlige fordele i relation til gennemskuelighed mv. på tv-overvågningsområdet.

Retssikkerhedsfonden

har om valg af lovgivningsmodel anført, at man er enig med udvalget i,at en sammenskrivning af tv-overvågningslovens og persondatalovens bestemmelser i personda-taloven vil være ønskelig. Retssikkerhedsfonden finder endvidere, at en samlet overvejelse afalle de retspolitiske spørgsmål, som tv-overvågning aktualiserer, bør foretages.

SikkerhedsBranchen

har anført, at der i dag hersker en stor usikkerhed med hensyn til, hvilkeområder der kan tv-overvåges. Det skyldes, at lovgivningen på området ikke er tilstrækkelig, ogat de gældende regler ikke er samlet i ét regelsæt. De lovændringer, som udvalget har lagt op til,er endvidere utilstrækkelige til at opnå den fornødne beskyttelse mod misbrug af personoplys-ninger, der tilvejebringes ved tv-overvågning. Således vil det være langt mere hensigtsmæssigt,hvis reguleringen af tv-overvågningsområdet bliver samlet i ét regelsæt.Som anført under pkt. 5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger finder Justitsministeriet detmest hensigtsmæssigt, at det som hidtil i en særskilt lov om tv-overvågning reguleres, i hvilketilfælde og på hvilken måde tv-overvågning kan foretages, mens den behandling af personoplys-ninger, som en tv-overvågning indebærer, ligesom enhver anden behandling af personoplysnin-ger reguleres i persondataloven. Det bemærkes herved, at en indsættelse af tv-overvågningslovens regler i persondataloven ikke ville udgøre en udtømmende regulering afspørgsmålet om adgangen til at foretage tv-overvågning, idet en række andre regelsæt efter om-stændighederne også skal iagttages, herunder f.eks. straffeloven, forvaltningsloven og almindeli-ge forvaltningsretlige principper samt ved tv-overvågning på arbejdspladser forskellige arbejds-retlige regler og principper.Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at ministeriet i givet fald umiddelbart efter lovforsla-gets vedtagelse vil tage initiativ til i samarbejde med Datatilsynet at udarbejde en pjece om tv-overvågning særligt med henblik på at informere om de regler, som skal iagttages i forbindelsemed tv-overvågning, herunder om samspillet mellem bl.a. tv-overvågningslovens og persondata-lovens regler. Pjecen vil hurtigst muligt efter lovens ikrafttræden blive gjort tilgængelig bl.a. på

Justitsministeriets og Datatilsynets hjemmesider, jf. pkt. 7.8.2. i lovforslagets almindelige be-mærkninger.

Datatilsynet

har om ressourcemæssige forhold anført, at udvalgets forslag medfører en udvidetadgang til at foretage tv-overvågning. Denne adgang må forventes at blive udnyttet, hvilket vilmedføre en øget behandling af personoplysninger og dermed også en forøgelse af tilsynets ar-bejdsopgaver (i relation til vejledning, rådgivning, tilsyn og kontrol). Datatilsynet bør derfor til-føres de fornødne ressourcer til varetagelse af denne opgave.Som anført under pkt. 10 i lovforslagets almindelige bemærkninger udvides med lovforslagetadgangen til at foretage tv-overvågning. Lovforslaget indebærer endvidere, at enhver form forbehandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning omfattes af persondataloven,og at Datatilsynets tilsynsbeføjelser udvides. På den baggrund og med henblik på en styrkelse afretsbeskyttelsen i øvrigt ved behandling af personoplysninger tilføres Datatilsynet med lovfors-laget en merbevilling på 3 mio. kr. årligt.

3. Forslag til ændringer af tv-overvågningsloven

3.1. Tv-overvågning med billedoptagelse af egne facader og indgange samt arealer i direk-

te tilknytning hertil

Dansk Retspolitisk Forening

har anført, at tv-overvågning af det offentlige rum bør begrænsestil det absolut nødvendige. Den udvidelse af adgangen til at foretage tv-overvågning, som udval-get har foreslået, vil medføre, at betydelige dele af forretningskvarterer vil kunne tv-overvåges afprivate. Det finder foreningen ubegrundet og uantageligt.Som anført under pkt. 5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger kan Justitsministeriet til-træde udvalgets overordnede synspunkt om, at der bør ske en vis udvidelse af adgangen til atforetage tv-overvågning med henblik på bekæmpelse af kriminalitet. Justitsministeriet har hervedlagt vægt på, at den foreslåede udvidelse af adgangen til at foretage tv-overvågning gennemføresi sammenhæng med regler, der tager sigte på at modvirke, at der sker misbrug af de personop-lysninger, der tilvejebringes gennem tv-overvågning.

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Foreningen af Politimestre i Danmark

Retssikkerhedsfon-

den

kan tilslutte sig udvalgets forslag om, at pengeinstitutter, hotel- og restaurationsvirksomhe-der samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg, får adgang til at foretage tv-overvågning med billedoptagelse af egne indgange og facader, og, når dette er klart nødvendigtaf hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, af arealer i direkte tilknytning hertil.

Foreningen af Poli-

timestre i Danmark

har i den forbindelse anført, at det bør overvejes også at give kasinoer og

spillehaller adgang til at foretage denne form for overvågning, idet samme kriminalitetsforebyg-gende hensyn også gør sig gældende for disses vedkommende.Justitsministeriet er enig i, at der også i forhold til spillekasinoer kan foreligge en særlig risikofor kriminalitet i form af bl.a. røveri, og det er derfor i forhold til udvalgets forslag i lovforslagettilføjet, at spillekasinoer omfattes af den foreslåede bestemmelse om en udvidet adgang til tv-overvågning, jf. herved pkt. 6.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Med hensyn til spil-lehaller henvises der til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2. Heraf fremgår det om af-grænsningen af den foreslåede bestemmelse, at den bl.a. omfatter faste forretningssteder, hvorder sker salg af billetter, spil om penge i forbindelse med gevinstgivende spilleautomater, totali-satorvirksomhed eller tips- og lottovirksomhed mv. over for private.

Datatilsynet

har anført, at tilsynet kan tiltræde udvalgets forslag. For så vidt angår udvalgetsforslag om, at der under visse betingelser kan foretages tv-overvågning af arealer i direkte til-knytning til egen indgang og facade, finder tilsynet det helt afgørende, at ændringen gennemfø-res i overensstemmelse med udvalgets forslag, hvorefter kravet er, at det skal være klart nødven-digt med henblik på kriminalitetsbekæmpelse at foretage tv-overvågning af arealer i direkte til-knytning til egne indgange og facader.Som det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 2, kan tv-overvågning af arealer, som ligger i direktetilknytning til egne indgange og facader, og som naturligt anvendes eller kan anvendes som ad-gangs- eller flugtvej i forhold til egne indgange, kun foretages, når overvågningen er klart nød-vendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.Forslaget indebærer, at der efter den foreslåede bestemmelse ikke kan foretages tv-overvågningf.eks. med henblik på at opgøre antallet af dagligt forbipasserende eller af andre grunde, derikke vedrører kriminalitetsbekæmpelse. Afgørende vil derimod være, om det hensyn til kriminali-tetsbekæmpelse, der begrunder den omtalte adgang til at tv-overvåge egne indgange og facader,gør det klart nødvendigt også at foretage tv-overvågning af direkte tilknyttede arealer, jf. pkt.6.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.Det anførte betyder eksempelvis, at pengeinstitutter vil få adgang til at tv-overvåge fortovsarea-ler mv., idet det er en almindelig erfaring, at arealer, der ligger i direkte tilknytning til et penge-institut, ofte anvendes til rekognoscering forud for røverier, og at en røvers maske-ring/afmaskering kan foregå ude på f.eks. fortovet (og ikke i indgangen til eller inden for i pen-geinstituttets lokaler).I en række andre tilfælde end det nævnte eksempel med pengeinstitutter vil det kunne bero pånærmere erfaringer med kriminalitet rettet mod lokale områder eller bestemte brancher mv., om

hensynet til kriminalitetsbekæmpelse gør det klart nødvendigt også at tv-overvåge arealer, derligger i direkte tilknytning til egne indgange og facader.I sidste ende må det bero på en konkret vurdering af de lokale forhold, i hvilken udstrækning deomtalte betingelser for tv-overvågning af arealer i direkte tilknytning til egne indgange og faca-der kan anses for opfyldt.Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at ministeriet, hvis lovforslaget vedtages, vil udarbejdeen beretning til Folketinget om erfaringerne med den foreslåede nye bestemmelse om en vis ud-videlse af adgangen til at foretage tv-overvågning. Beretningen vil blive afgivet i folketingsåret2010-11, dvs. 3-4 år efter bestemmelsens foreslåede ikrafttræden. Der henvises til forslaget til ny§ 6 a i tv-overvågningsloven og pkt. 6.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Advokatrådet

har anført, at man tager udvalgets forslag til efterretning. I den forbindelse harrådet lagt vægt på den retssikkerhedsmæssige forbedring, som følger af forslaget om at udvidepersondatalovens anvendelsesområde til at omfatte enhver behandling af personoplysninger iforbindelse med tv-overvågning.

Landsforeningen af Beskikkede Advokater

har anført, at foreningen kan tilslutte sig, at ud-valgte erhvervsdrivende, f.eks. pengeinstitutter, får mulighed for i videre omfang end hidtil at tv-overvåge udvendige facader. Det skyldes, at en sådan overvågning kan have betydning for opkla-ringen af bl.a. sager, hvor bankkunder udsættes for røveri, tyveri eller andre overgreb i forbindel-se med, at der hæves penge i en automat placeret uden for pengeinstituttet.

Finansforbundet

har anført, at forbundet kan tilslutte sig udvalgets forslag. Finansforbundet hari den forbindelse anført, at op mod 25 pct. af forbundets medlemmer har været udsat for eller erblevet påvirket af et eller flere røverier, og at mange af disse medlemmer har mistet evnen til atvaretage et arbejde på almindelige vilkår. Endvidere forulempes ved røverier også pengeinstitut-ternes kunder.Finansforbundet har endvidere anført, at der i de senere år har været en stigende tendens til”bagdørsrøverier” og røverier uden for pengeinstitutternes åbningstid, hvor gerningsmændenehar ligget på lur eller på anden måde har tiltvunget sig adgang til filialer. Forbundet glæder sig iden forbindelse over forslaget om tv-overvågning af arealer i direkte tilknytning til egne indgan-ge og facader, idet det typisk er disse områder, som benyttes som adgangs- og flugtvej i forbin-delse med røveri samt til maskering/afmaskering.

Finansrådet

har anført, at man i en årrække har ønsket en adgang til at foretage udendørs tv-overvågning af arealet foran banker og sparekasser, idet området ofte anvendes af kriminelle til

maskering/afmaskering i forbindelse med røveri. På den baggrund kan Finansrådet støtte udval-gets forslag.

Dansk Handel & Service

har anført, at organisationen kan tiltræde udvalgets forslag og den heriindeholdte ”personelle” afgrænsning, idet mange forskellige erhvervsdrivende udsættes for røve-rier, herunder også guldsmede, tankstationer, byggemarkeder, supermarkeder, døgnkiosker mv.Dansk Handel & Service har i den forbindelse anført, at tv-overvågning af arealer, som ligger idirekte tilknytning til egne indgange og facader, er af stor betydning, eftersom sådanne områderanvendes til maskering/afmaskering, rekognoscering mv.

Det Kriminalpræventive Råd, Forbrugerrådet

HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorga-

nisationen

har anført, at man kan tilslutte sig tv-overvågningsudvalgets forslag, når der samtidigforetages de ændringer i persondataloven, som udvalget har lagt op til. Forbrugerrådet har i denforbindelse anført, at udvalgets afgrænsning af ”arealer i direkte tilknytning til egne indgange ogfacader” bør defineres mere præcist.Om den begrænsning i adgangen til at foretage tv-overvågning af arealer i direkte tilknytning tilegne indgange og facader, som er indeholdt i kravet om, at overvågningen skal være klart nød-vendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse, henvises til det, der er anført ovenfor.Ved den geografiske afgrænsning af arealer, som ligger i direkte tilknytning til egne indgange ogfacader, og som naturligt anvendes eller kan anvendes som adgangs- eller flugtvej i forhold tilegne indgange, skal der ifølge lovforslaget lægges vægt på, om der er tale om arealer, som iforhold til forretningsstedets indgange er placeret således, at arealerne naturligt anvendes ellerkan anvendes ved rekognoscering og anden forberedelse af kriminalitet rettet mod forretnings-stedet (f.eks. ved en bankrøvers forudgående iagttagelser af en bank), ved selve udførelsen af enkriminel handling med særlig tilknytning til forretningsstedet (f.eks. ved vold foran indgangen tilen restauration eller et diskotek) eller ved den umiddelbare flugt mv. efter begået kriminalitet(f.eks. ved, at en indbrudstyvs eller røvers flugtbil holder på en parkeringsplads umiddelbartuden for forretningsstedet), jf. pkt. 6.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger og bemærk-ningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.I hvilken udstrækning arealer uden for et forretningssted vil være omfattet af det netop anførtemå afhænge af de lokale forhold. Det er dog som også anført af udvalget klart, at der i sagensnatur skal være tale om arealer, der ligger tæt på egne indgange mv. I den forbindelse forudsæt-tes det, at der ved bestemmelsens anvendelse i almindelighed kan gås ud fra, at fortovsarealer ogandre tilsvarende gangarealer uden for det pågældende forretningssteds indgange, herunderbagindgange, og facader vil være omfattet. Hvis forretningsstedet ligger ud til en gågade, mågågade-arealet foran forretningsstedet i almindelighed kunne anses for omfattet.

Hvis forretningsstedet ligger ud til en åben plads (et butikstorv eller lignende), kan den del afpladsen, der ligger inden for en kort afstand fra forretningsstedets indgange og facader, væreomfattet. Den præcise afgrænsning må som anført bero på de konkrete forhold, men det forud-sættes, at der i almindelighed vil være tale om et område, der højst kan strække sig ca. 10-15meter fra forretningsstedets indgange og facader. I tilfælde, hvor forretningsstedet ligger umid-delbart ud til en parkeringsplads, forudsættes det på tilsvarende måde, at arealet kan omfatte etområde inden for en kort afstand fra forretningsstedets indgange og facader. Det gælder, hvadenten der er tale om et særligt indrettet parkeringsområde eller om, at der f.eks. kan ske parke-ring i kanten af en vej foran forretningsstedet.Kravet om arealernes direkte tilknytning til forretningsstedet vil i almindelighed ikke være op-fyldt, når det drejer sig om fortovsarealer mv., der i forhold til det pågældende forretningsstedsegne indgange og facader ligger på modsatte side af en vej eller gågade. Afhængigt af de kon-krete forhold vil fortovsarealer og lignende, der ligger foran naboejendomme, kunne være om-fattet, idet kravet om, at arealerne skal ligge i direkte tilknytning til egne indgange og facader,dog i almindelighed vil medføre, at der alene kan være tale om fortovsarealer mv. i få metersafstand fra egne indgange og facader.

3.2. Dispensationsregel

Rigsadvokaten, Politidirektøren i København, Rigspolitiet

Foreningen af Politimestre i

Danmark

kan tilslutte sig den dispensationsregel, som 7 af udvalgets 14 medlemmer har fore-slået, og som giver politidirektørerne mulighed for at meddele private tilladelse til i en tidsbe-grænset periode at foretage tv-overvågning med billedoptagelse af egne indgange og facader, nårdenne overvågning må anses for klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsforebyggelse rettetmod de pågældende bygninger eller disses brugere.

Advokatrådet

kan ikke støtte en sådan dispensationsregel, idet der altid vil være tale om en van-skelig afvejning af de hensyn, som taler for og imod tv-overvågning. Denne afvejning bør efterAdvokatrådets opfattelse ikke overlades til den enkelte politidirektør. I stedet bør privates ad-gang til at foretage tv-overvågning som hidtil være fastlagt direkte i loven.

Datatilsynet

har anført, at de medlemmer af Datarådet, som har deltaget i rådets drøftelse af tv-overvågningsudvalgets betænkning, har været delt i spørgsmålet om den foreslåede dispensati-onsregel. 3 medlemmer kan støtte forslaget om en dispensationsregel, mens 3 medlemmer erimod.

Det Kriminalpræventive Råd

har anført, at det er den overvejende opfattelse i rådet, at en di-spensationsregel, som foreslået af 7 af udvalgets 14 medlemmer, bør gennemføres.

Forbrugerrådet, Retssikkerhedsfonden

HK Handel

har anført, at man ikke kan støtte denforeslåede dispensationsregel. Det skyldes bl.a., at privates adgang til at foretage tv-overvågningsom hidtil bør være fastlagt direkte i loven, og at det fortsat bør være en politimæssig opgave atyde beskyttelse til borgere, som i enkeltstående tilfælde måtte have et sådant behov.Som det fremgår, har nogle høringsparter udtalt sig for at indføre den nævnte dispensationsre-gel, mens en række andre høringsparter har udtalt sig imod.Det forhold, at tv-overvågning principielt indebærer en indskrænkning i andres ret til at færdesuovervåget, taler efter Justitsministeriets opfattelse med betydelig vægt for, at afgrænsningen af,i hvilket omfang privates tv-overvågning kan ske, som hidtil bør være fastlagt direkte i tv-overvågningsloven i stedet for at burde fastlægges i forbindelse med forvaltningens administra-tion af et muligvis meget stort antal dispensationsansøgninger.Hertil kommer, at politiet har til opgave bl.a. at træffe fornødne foranstaltninger, herunder even-tuelt i form af tv-overvågning, i det omfang det anses for nødvendigt i tilfælde, hvor f.eks. be-stemte personer udsættes for trusler eller i øvrigt anses for at være udsat for en særlig sikker-hedsrisiko. Der er derfor efter Justitsministeriets opfattelse ikke noget betydeligt behov for atindføre en dispensationsadgang af den omtalte karakter.På den anførte baggrund finder Justitsministeriet, at der ikke bør stilles forslag om at tilveje-bringe den omtalte dispensationsadgang, jf. pkt. 6.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

3.3. Kommunal tv-overvågning på frit tilgængelige steder

Rigsadvokaten

Rigspolitiet

har anført, at der ikke findes behov for at tilvejebringe en hjem-mel til, at kommuner efter forelæggelse for politiet kan foretage tv-overvågning af frit tilgænge-lige steder med et generelt kriminalitetsforebyggende formål. Rigsadvokaten og Rigspolitichefenhar i den forbindelse lagt vægt på, at denne form for overvågning må anses for en politimæssigopgave.

Foreningen af Politimestre i Danmark

finder ikke, at den aktuelle situation på terror- og kri-minalitetsområdet nødvendiggør en hjemmel af den nævnte karakter.

Landsforeningen af Beskikkede Advokater

har anført, at en generel kompetence for kommu-nerne til at foretage tv-overvågning af det offentlige rum ikke kan anbefales, uanset om formålet

måtte være at beskytte kommunal ejendom eller at forbedre mulighederne for at opklare terrorre-lateret kriminalitet.

Forbrugerrådet

har anført, at problemstillingen reelt angår spørgsmålet om, hvorvidt overvåg-ning af frit tilgængelige områder med henblik på kriminalitetsbekæmpelse bør foretages udeluk-kende af politiet, eller om en sådan overvågning også bør kunne foretages af kommunerne. For-brugerrådet er af den opfattelse, at den omhandlede hjemmel ikke bør tilvejebringes, idet denneform for overvågning bør varetages af politiet.

Retssikkerhedsfonden

har anført, at man stærkt vil fraråde, at den omhandlede hjemmel tilveje-bringes. Det skyldes bl.a., at der ikke findes grundlag for at antage, at en sådan adgang til tv-overvågning vil indebære en væsentlig styrkelse af kriminalitetsforebyggelsen. Desuden vil dervære tale om et væsentligt brud med den nuværende opgavefordeling mellem politiet og kom-munerne.

Kommunernes Landsforening

har anført, at der i givet fald bør ske en indskrænkning i be-stemmelsens anvendelsesområde således, at den kun kan bringes i anvendelse i helt særlige nød-situationer og udelukkende med henblik på bekæmpelse af terror.Kommunernes Landsforening har endvidere gentaget det synspunkt, som tv-overvågningsudvalget har omtalt i sin betænkning, om, at der bør indføres en klar hjemmel til, atkommuner kan foretage tv-overvågning af områder, hvortil der er almindelig adgang, hvis detteer nødvendigt med henblik på at forhindre ødelæggelse eller væsentlig beskadigelse af kommu-nens ejendom.

Datatilsynet

har anført, at tilsynet ikke finder, at den lovregulering, som udvalget har skitseret,og som giver kommunerne en generel adgang til at foretage tv-overvågning af frit tilgængeligesteder, bør gennemføres. Datatilsynet har i den forbindelse anført, at tilsynet er enig i de syns-punkter, som udvalget har anført imod en sådan lovregulering.

Dansk Retspolitisk Forening

har anført, at inddragelse af kommunerne i en mere generel kri-minalitetsforebyggelse er af tvivlsom værdi. Det skyldes bl.a., at kompetencefordelingen mellempolitiet og kommunerne vil blive uklar. Der er efter foreningens næppe heller behov for, atkommunerne påtager sig egentlige politimæssige opgaver.Som anført under pkt. 6.3.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger er Justitsministeriet enigi, at det mest nærliggende må anses for en politimæssig opgave at foretage tv-overvågning i til-fælde, hvor der findes anledning til, at en offentlig myndighed foretager en sådan overvågningpå frit tilgængelige steder med et generelt kriminalitetsforebyggende formål.

I overensstemmelse hermed har politiet inden for rammerne af gældende regler, herunder per-sondataloven og almindelige forvaltningsretlige principper, en mulighed for at tv-overvåge påfrit tilgængelige steder med henblik på at forebygge og opklare kriminalitet, herunder med hen-blik på terrorbekæmpelse.På den anførte baggrund finder Justitsministeriet ikke, at der er grundlag for at tilvejebringe enadgang for kommunerne til efter forelæggelse for politiet at foretage tv-overvågning med et ge-nerelt kriminalitetsforebyggende formål.Med hensyn til Kommunernes Landsforenings forslag om, at der indsættes en bestemmelse i tv-overvågningsloven, hvorefter offentlige myndigheder kan foretage tv-overvågning, såfremt det ernødvendigt med henblik på at forhindre ødelæggelse eller væsentlig beskadigelse af den pågæl-dende offentlige myndigheds ejendom, skal Justitsministeriet bemærke følgende:Datatilsynet har under høringen over tv-overvågningsudvalgets betænkning om forslaget fraKommunernes Landsforening bl.a. anført, at der i almindelighed ikke foreligger en nærliggenderisiko for, at kommunale myndigheder udsættes for kriminalitet på samme måde som de er-hvervsdrivende, der ifølge udvalgets forslag gives mulighed for tv-overvågning med billedopta-gelse af arealer i direkte tilknytning til egne indgange og facader. Datatilsynet finder det derforikke godtgjort, at det er klart nødvendigt for kommunale myndigheder at foretage denne form forovervågning. Efter Datatilsynets opfattelse må kommunernes behov for i nødvendigt omfang atbeskytte deres ejendom og værdier mod ødelæggelse mv. således antages at kunne imødekommesved den tv-overvågning, som kan finde sted inden for rammerne af gældende ret.I den forbindelse har Datatilsynet anført, at tilsynet har forståelse for, at det f.eks. i forhold til enværdifuld (kommunalt ejet) skulptur, som er opstillet på et frit tilgængeligt sted, efter omstæn-dighederne kan være nødvendigt at foretage tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed.En sådan overvågning vil Datatilsynet i fremtidig praksis være indstillet på at acceptere betingetbl.a. af, at mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, og at overvågning af area-ler i direkte tilknytning til skulpturen så vidt muligt undgås eller i hvert fald begrænses mest mu-ligt.Justitsministeriet finder på den baggrund, at kommunernes behov for i nødvendigt omfang atbeskytte deres ejendom og værdier mod ødelæggelse mv. vil kunne varetages ved den tv-overvågning, som kan finde sted inden for rammerne af gældende ret (persondataloven mv.),herunder den praksis, som Datatilsynet har tilkendegivet at ville anlægge fremover.

4. Forslag til ændringer af persondataloven

Foreningen af Politimestre i Danmark

Advokatrådet

har anført, at man kan tiltræde ud-valgets forslag til ændringer af persondataloven.

4.1. Persondatalovens anvendelsesområde

Datatilsynet

har anført, at tilsynet kan støtte udvalgets forslag om, at persondataloven skal om-fatte enhver behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning. Efter Datatilsy-nets opfattelse må de nuværende forskelle i reguleringen af henholdsvis digital og analog tv-overvågning anses som en væsentlig årsag til, at den gældende retstilstand på tv-overvågningsområdet kan opleves som unødigt kompliceret og uigennemsigtig.

Forbrugerrådet

Dansk Retspolitisk Forening

støtter ligeledes udvalgets forslag om, at per-sondataloven skal omfatte enhver behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning. Herigennem sikres de registrerede personers retssikkerhed bedst.Justitsministeriet er enig i, at persondataloven bør omfatte enhver behandling af personoplys-ninger i forbindelse med tv-overvågning, og i overensstemmelse med tv-overvågningsudvalgetsforslag er en sådan bestemmelse indeholdt i lovforslagets § 2, nr. 1.Forslaget indebærer, at både privates og offentlige myndigheders behandling af personoplysnin-ger i forbindelse med tv-overvågning omfattes af persondataloven, uanset om der finder elektro-nisk databehandling sted, og uanset om personoplysninger, som tilvejebringes gennem tv-overvågning, skal indgå i et register eller gøres til genstand for anden ikke-elektronisk behand-ling.Som anført under pkt. 7.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger medfører den foreslåedebestemmelse bl.a., at de grundlæggende principper, som er indeholdt i persondatalovens § 5 omgod databehandlingsskik, saglighed og proportionalitet skal være opfyldt. Også de krav til be-handlingens fortrolighed og datasikkerhed, som er indeholdt i persondatalovens §§ 41 og 42,skal iagttages. Disse regler indebærer bl.a., at den dataansvarlige skal iværksætte de fornødnetekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger kommer til uved-kommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven. Eksempelvis vil dervære tale om en behandling i strid med loven, hvis en erhvervsdrivende eller dennes ansattegennemser optagelser fra en tv-overvågning, uden at det har et sagligt formål.

4.2. Sletning og videregivelse

Forbrugerrådet

har anført, at rådet kan tiltræde udvalgets forslag om, at optagelser skal slettessenest 30 dage efter optagelsen, og at det kun i de særlige tilfælde, hvor opbevaring i længere tider nødvendig med henblik på behandling af en konkret tvist, bør være muligt at opbevare opta-gelserne ud over 30-dagesfristen. Forbrugerrådet kan endvidere tilslutte sig den foreslåede regelom videregivelse, som vil kunne sikre bl.a. mod, at optagelser udveksles mellem virksomhederog myndigheder mv.

Finansforbundet, Finansrådet

Dansk Retspolitisk Forening

kan ligeledes tiltræde udval-gets forslag om at indføre særlige bestemmelser om sletning og videregivelse af optagelser medpersonoplysninger.

Datatilsynet

har anført, at den lempelse i adgangen til at foretage tv-overvågning, som udvalgetmed sine forslag har lagt op til, bør følges op af en gennemførelse af udvalgets forslag til æn-dringer i persondataloven med henblik på at sikre mod misbrug af personoplysninger tilvejebragtved tv-overvågning. På den baggrund lægger tilsynet afgørende vægt på, at de foreslåede be-stemmelser om sletning og videregivelse gennemføres.Datatilsynet har i den forbindelse anført, at tv-overvågningsudvalgets forslag om at lade lydopta-gelser i tilknytning til tv-overvågning være omfattet af de særlige regler om opbevaring og vide-regivelse efter tilsynets opfattelse rejser spørgsmål om, på hvilket grundlag lydoptagelse i for-bindelse med tv-overvågning kan foretages. Tv-overvågningsloven regulerer ikke dette spørgs-mål, mens persondataloven inden for sit anvendelsesområde finder anvendelse også på lydopta-gelser. Datatilsynet har i den forbindelse understreget, at behandling af lydoptagelser i forbindel-se med tv-overvågning kun vil kunne ske inden for rammerne af persondataloven, hvis den sketelydoptagelse ikke er sket i strid med straffelovens regler.

Dansk Handel & Service

har anført, at det bør præciseres, at optagelser kan indgå i civile rets-sager om f.eks. erstatning eller berettigelsen af en opsigelse eller bortvisning. Om spørgsmåletom opbevaring har Dansk Handel & Service anført, at organisationen gerne havde set, at opta-gelser kunne opbevares i et længere tidsrum end 30 dage. Det skyldes bl.a., at forbrydelser ikkealtid konstateres straks. Organisationen kan i øvrigt tiltræde udvalgets forslag om, at optagelserkan opbevares i et længere tidsrum, hvis det er nødvendigt med henblik på behandlingen af enkonkret tvist. Det kan være relevant f.eks. i tilfælde, hvor en virksomhed har opsagt eller bortvisten medarbejder på grund af tyveri, og hvor der efterfølgende kan rejses civilt søgsmål mod virk-somheden med påstand om uberettiget opsigelse eller bortvisning.Som anført af tv-overvågningsudvalget bør det efter Justitsministeriets opfattelse sikres, at mis-brug af billed- og lydoptagelser, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsfo-rebyggende øjemed, ikke finder sted. Justitsministeriet kan derfor tiltræde udvalgets forslag om,

at der i persondataloven fastsættes udtrykkelige bestemmelser om sletning og videregivelse afsådanne optagelser. Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse hermed.Den foreslåede slettefrist på 30 dage skal ses bl.a. i lyset af, at det for efterforskningen af visseformer for kriminalitet i praksis kan være nødvendigt at have adgang til optagelser foretaget envis kortere periode forud for selve det tidspunkt, hvor kriminaliteten er begået. F.eks. gælder detmed hensyn til tilfælde, hvor en røver i perioden forud for røveriet har foretaget rekognosceringpå stedet.Som anført i den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 3, gælder 30-dagesfristen ikke,hvis opbevaring af en optagelse i et længere tidsrum er nødvendig af hensyn til den dataansvar-liges behandling af en konkret tvist (f.eks. en sag om bortvisning af en ansat). I disse tilfælde skalden dataansvarlige inden 30-dagesfristens udløb underrette den, som tvisten vedrører, og efteranmodning udlevere en kopi af optagelsen til den pågældende. Bestemmelsen medfører alene, atden dataansvarlige kan opbevare oplysninger om den, som tvisten vedrører. Opbevaring af så-kaldt "overskudsinformation" skal den dataansvarlige undgå ved i videst muligt omfang at ano-nymisere de pågældende oplysninger.Om spørgsmålet om lydoptagelse i forbindelse med tv-overvågning kan Justitsministeriet henvisetil, at straffelovens § 263, stk. 1, nr. 3, indeholder et forbud mod ved hjælp af et apparat uberet-tiget hemmeligt at aflytte eller optage udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller andensamtale mellem andre eller forhandlinger i lukket møde, som vedkommende ikke selv deltager i,eller hvortil vedkommende uberettiget har skaffet sig adgang. Der ses ikke at foreligge retsafgø-relser om, hvorvidt – og i givet fald i hvilket omfang – det vil være berettiget efter straffelovens §263, stk. 1, nr. 3, at optage lyd i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggendeøjemed. I lyset af bestemmelsens forarbejder vil det imidlertid som den almindelige regel gælde,at der ikke lovligt kan ske optagelse af lyd i tilknytning til tv-overvågning, medmindre den, derforetager tv-overvågningen, selv deltager i den samtale, der optages, eller en af deltagerne isamtalen har givet sit samtykke til optagelsen. Der henvises herom i øvrigt til pkt. 3.3. i lovfors-lagets almindelige bemærkninger.

4.3. Oplysningspligt

Datatilsynet

har anført, at tilsynet kan tiltræde udvalgets forslag om, at persondatalovens be-stemmelser i §§ 29 og 30 om oplysningspligt skal finde anvendelse, uanset en eventuel skiltningi medfør af tv-overvågningslovens regler.

Dansk Retspolitisk Forening

kan ligeledes tiltrædedette forslag.

HK Handel

har anført, at Justitsministeriet tidligere har udtalt, at skiltningskravet i tv-overvågningsloven ikke omfatter en pligt for arbejdsgivere, der foretager tv-overvågning på ar-bejdspladsen, til at informere om de enkelte kameraers antal og placering, og at arbejdsgivere,der foretager tv-overvågning, heller ikke i dag oplyser arbejdstagerne herom. HK Handel er afden opfattelse, at arbejdsgiveres undladelse af at oplyse arbejdstagere om de enkelte kameraersantal og placering ikke synes forenelig med den oplysningspligt, som følger af persondataloven,og som har til formål at sikre gennemsigtighed for den registrerede.Som anført under pkt. 7.3.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger finder tv-overvågningsudvalget, at tv-overvågningslovens regler om skiltning mv. og persondatalovensregler om oplysningspligt bør opretholdes som to parallelle regelsæt, der begge skal iagttagesved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning. Det skyldes, at den skilt-ningspligt, der følger af tv-overvågningslovens regler, ikke giver de berørte personer (de regi-strerede) ret til de samme oplysninger, som vedkommende har krav på efter persondataloven,herunder oplysning om bl.a. den dataansvarliges identitet og formålet med behandlingen. Hertilkommer, at reglerne om oplysningspligt i persondatalovens §§ 28-29 er formuleret i nøje over-ensstemmelse med direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesdirektivet) for at sikre en korrekt danskgennemførelse af direktivet.Af de grunde, som udvalget har anført, foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i personda-taloven, der udtrykkeligt præciserer, at denne lovs regler om oplysningspligt i §§ 29-30 gælderved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning uanset en eventuel skilt-ning mv. om overvågningen i medfør af tv-overvågningslovens regler, jf. pkt. 7.3.2. i lovforsla-gets almindelige bemærkninger.For så vidt angår tv-overvågning af steder, som benyttes til almindelig færdsel, medfører denforeslåede bestemmelse, at der normalt ikke – ud over den skiltning mv., som følger af tv-overvågningslovens regler – vil være oplysningspligt over for de registrerede personer. Detskyldes, at et sådant krav i praksis normalt vil være umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligtfor den dataansvarlige at opfylde, jf. persondatalovens § 29, stk. 3.Det vil derimod ikke være umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt for en arbejdsgiver, derforetager tv-overvågning af en arbejdsplads, at opfylde oplysningspligten over for sine ansatte.Ved en sådan overvågning vil det derfor – ud over den skiltningspligt mv., som følger af tv-overvågningslovens regler – som udgangspunkt påhvile den dataansvarlige forud for tv-overvågningens iværksættelse at give meddelelse til den enkelte ansatte om tv-overvågningenmed de oplysninger, som fremgår af § 29, stk. 1. Denne meddelelse skal i overensstemmelse medDatatilsynets hidtidige praksis omfatte oplysning om bl.a. formålet med den behandling, hvortiloplysningerne er bestemt (f.eks. at formålet med overvågningen er at forebygge og opklare an-

sattes eventuelle kriminalitet). Meddelelsen skal desuden omfatte alle yderligere oplysninger, derunder hensyn til de særlige omstændigheder, hvorunder oplysningerne er indsamlet, er nødven-dige for den registreredes varetagelse af sine interesser.

4.4. Anmeldelse og tilsyn

Rigsadvokaten

Finansrådet

har anført, at der som foreslået af udvalgets flertal ikke bør stil-les krav om anmeldelse til Datatilsynet af behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning.Desuden har Finansrådet anført, at Datatilsynet ikke bør tillægges inspektionskompetence i for-hold til private, idet den behandling af personoplysninger, som den foreslåede udvidelse af ad-gangen til at foretage tv-overvågning indebærer, på grund af omfanget og formålet ikke findes atindebære en særlig risiko for at krænke de registreredes rettigheder.

Datatilsynet

har anført, at tilsynet af de grunde, som udvalgsflertallet har anført, er enig i, at derikke bør stilles krav om anmeldelse til Datatilsynet af behandling af personoplysninger i forbin-delse med tv-overvågning. Med hensyn til de ressourcemæssige overvejelser, som også blev til-lagt vægt ved persondatalovens gennemførelse, har tilsynet supplerende anført, at den gældendeanmeldelsesordning for offentlige myndigheder på tv-overvågningsområdet i praksis oplevessom meget ressourcekrævende for såvel tilsynet som for de offentlige myndigheder, der skalforetage anmeldelse.Datatilsynet har endvidere anført, at tilsynet kan tilslutte sig udvalgets forslag om, at Datatilsynettillægges inspektionskompetence også i relation til private dataansvarliges behandling af person-oplysninger i forbindelse med tv-overvågning. Datatilsynet hat i den forbindelse anført, at tilsy-net ikke kun opfatter inspektioner som en kontrolforanstaltning, men derimod også som en godmulighed for at komme i dialog med de dataansvarlige virksomheder og myndigheder mv. medhenblik på information og vejledning om reglerne for behandling af personoplysninger.

Forbrugerrådet

HK Handel

har – som også foreslået af udvalgets mindretal, herunder For-brugerrådets og HK Handels repræsentanter i udvalget – anført, at privates tv-overvågning børanmeldes til Datatilsynet senest 30 dage før kameraets opsætning, og at Datatilsynet bør tillæg-ges kompetence til at standse tv-overvågningstiltag, som udføres i strid med lovens regler. Data-tilsynet bør endvidere kunne pålægge en dataansvarlig tvangsbøder, hvis behørig anmeldelseikke er sket. Endelig bør private også have pligt til at indhente tilladelse fra Datatilsynet indeniværksættelse af en tv-overvågning, der indebærer systematisk overvågning af personer.

Om baggrunden for forslaget om anmeldelsespligt mv. har Forbrugerrådet og HK Handel bl.a.anført, at reglerne vil sikre, at private sætter sig ind i tv-overvågningslovens og persondatalovensregler, inden tv-overvågning iværksættelse. Anmeldelsespligten vil desuden give et samlet over-blik over omfanget af privates tv-overvågning. HK Handel har desuden anført, at retstillingen iDanmark med hensyn til anmeldelse mv. herefter vil svare til retsstillingen i de øvrige nordiskelande.Forbrugerrådet har supplerende anført, at det foreslåede anmeldelsessystem ikke bør belaste res-sourceforbruget i Datatilsynet unødigt, og at anmeldelse derfor bør kunne ske elektronisk ved atudfylde en blanket om den påtænkte tv-overvågning.Forbrugerrådet kan i øvrigt tilslutte sig udvalgets forslag om, at Datatilsynet tillægges tilsyns-kompetence i forhold til private dataansvarlige, der i forbindelse med tv-overvågning behandlerpersonoplysninger.

Dansk Retspolitisk Forening

finder i overensstemmelse med forslaget fra udvalgets mindretal,at privates tv-overvågning bør anmeldes til Datatilsynet senest 30 dage før kameraets opsætning,og at Datatilsynet bør tillægges kompetence til at standse tv-overvågningstiltag, som udføres istrid med lovens regler. Endvidere bør private have pligt til at indhente tilladelse fra Datatilsynet,inden tv-overvågning, der indebærer systematisk overvågning af personer, iværksættes.Som anført af tv-overvågningsudvalget vil den behandling af personoplysninger, der sker ved tv-overvågning, som udgangspunkt alene omfatte ikke-følsomme oplysninger, jf. persondatalovens§ 6. Det betyder, at der i langt de fleste tilfælde blot vil kunne iagttages og optages personer isædvanlige dagligdags situationer. Justitsministeriet er på den baggrund enig med udvalgetsflertal i, at der ikke bør påhvile den, som foretager behandling af personoplysninger i forbindel-se med tv-overvågning, en pligt til at foretage anmeldelse til Datatilsynet. Det gælder, uanset ombehandlingen foretages af private dataansvarlige eller for den offentlige forvaltning.I overensstemmelse med det anførte indeholder lovforslaget en ny bestemmelse i persondatalo-ven, hvorefter behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning undtages frapersondatalovens §§ 43, 48 og 52 om anmeldelse til Datatilsynet (eller Domstolsstyrelsen, hvisbehandlingen foretages for domstolene), jf. pkt. 7.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.Samtidig bør det som anført af tv-overvågningsudvalgets flertal sikres, at der i tilfælde, hvor entv-overvågning måtte afsløre f.eks. et strafbart forhold, som hidtil ikke sker overførsel af sådannefølsomme personoplysninger til tredjelande, der ikke måtte have samme beskyttelsesniveau som iDanmark og de øvrige EU-lande. I overensstemmelse med udvalgets flertals forslag foreslås detderfor, at bestemmelsen i persondatalovens § 50, stk. 2, om indhentelse af tilladelse fra Datatil-

synet til en sådan overførsel altid skal overholdes, uanset at den dataansvarliges behandling afde pågældende personoplysninger er undtaget fra anmeldelse. Herefter vil det som hidtil værenødvendigt at indhente Datatilsynets tilladelse f.eks. i tilfælde, hvor en privat dataansvarlig øn-sker at overlade en optagelse af et butikstyveri (dvs. oplysninger om strafbart forhold) til en da-tabehandler i Japan med henblik på denne databehandlers forbedring af billedoptagelsens kvali-tet.For så vidt angår spørgsmålet om inspektionskompetence er Justitsministeriet som anført underpkt. 7.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger enig med udvalget i, at Datatilsynet børhave kompetence til at foretage inspektion i relation til enhver behandling af personoplysninger iforbindelse med tv-overvågning. Justitsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at den be-handling af personoplysninger, der sker ved tv-overvågning, består i at indsamle billeder ogdermed udgør en særlig form for behandling af personoplysninger, og at tv-overvågning efteromstændighederne kan berøre mange mennesker, som færdes de steder, hvor der kan blive fore-taget tv-overvågning.Det foreslås i overensstemmelse hermed at ændre persondatalovens § 62, stk. 3, med henblik påat sikre, at Datatilsynet af egen drift eller efter henvendelse fra en borger uanmeldt og udenretskendelse også kan få adgang til lokaler, hvor behandlingen af de pågældende personoplys-ninger i forbindelse med tv-overvågning foretages for en privat dataansvarlig.Som anført i lovforslaget bør det i praksis overlades til Datatilsynet at vurdere, i hvilket omfangder skal gennemføres inspektioner i forbindelse med tv-overvågning i medfør af den foreslåedebestemmelse, herunder om inspektioner på dette område mest hensigtsmæssigt foretages uan-meldt, eller – som det er tilfældet for langt de fleste af de inspektioner, som tilsynet gennemføreri dag – efter varsling af den pågældende virksomhed mv. Fordelen ved at varsle om inspektionener, at de relevante medarbejdere hos den dataansvarlige kan være til stede. Det bemærkes her-ved, at Datatilsynets inspektioner typisk tager udgangspunkt i en samtale med de relevante med-arbejdere hos den dataansvarlige, herunder om iværksatte sikkerhedsforanstaltninger, arbejds-rutiner mv. Endvidere besigtiges relevante lokaler, og der foretages opslag i og udtræk fra depågældende edb-systemer og opslag i eventuelle manuelle registre.Det kan i øvrigt oplyses, at Datatilsynet i medfør af persondatalovens § 59, stk. 1, kan påbyde enprivat dataansvarlig at ophøre med en behandling, der ikke må finde sted efter denne lov, og atberigtige, slette eller blokere bestemte oplysninger, som er omfattet af en bestemt behandling.Tilsynet kan endvidere forbyde en privat dataansvarlig at anvende en nærmere angiven frem-gangsmåde i forbindelse med behandlingen af oplysninger samt påbyde, at der træffes bestemtetekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger bl.a. mod, at oplysninger kommer til

uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven, jf. lovens § 59,stk. 2 og 3.Undladelse af at efterkomme et påbud eller forbud meddelt af Datatilsynet kan straffes med bødeeller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,jf. persondatalovens § 70, stk. 1, nr. 6.I medfør af den almindelige bestemmelse i retsplejelovens § 997, stk. 3, er der endvidere mulig-hed for, at retten kan fastsætte en fortløbende bøde (dvs. tvangsbøder) med henblik på at gen-nemtvinge et påbud eller forbud meddelt af Datatilsynet.

4.5. Økonomisk godtgørelse

Advokatrådet

har anført, at spørgsmålet om økonomisk godtgørelse ved krænkelse af den en-kelte borgers rettigheder ved tv-overvågning som anført af udvalgets mindretal bør overvejesnærmere.

Forbrugerrådet

HK Handel

har – i lighed med forslaget fra disse organisationers repræsen-tanter i udvalget – anført, at en udvidet adgang til tv-overvågning aktualiserer behovet for at ind-føre en bestemmelse i persondataloven, hvorefter der kan tilkendes personer økonomisk godtgø-relse ved en dataansvarligs tilsidesættelse af lovens beskyttelseshensyn. Forbrugerrådet har i denforbindelse bl.a. anført, at den gældende bestemmelse om godtgørelse i erstatningsansvarslovens§ 26 ikke findes at opfylde behovet. Den foreslåede bestemmelse om godtgørelse bør udformesuden godtgørelsesniveau og uden fastsættelse af et maksimalt beløb for godtgørelse, idet godtgø-relsesniveauet bør fastlægges af domstolene. HK Handel har til støtte for sit synspunkt henvist tilen afgørelse fra Østre Landsret optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2005, side 1131 ff., hvor enmedarbejder, der havde været tv-overvåget gennem en længere periode, ikke blev tilkendt tort-godtgørelse.Om den afgørelse, som HK Handel har henvist til i sit høringssvar, kan det oplyses, at der vartale om et civilt søgsmål, som HK Handel havde anlagt mod en arbejdsgiver som mandatar foren bortvist medarbejder.Af byrettens afgørelse i denne sag fremgår, at retten bl.a. på grundlag af de foreviste sekvenserfra arbejdsgiverens videooptagelse fandt det godtgjort, at medarbejderen med føje havde væretmistænkt for tyveri, og at arbejdsgiverens bortvisning af den pågældende var sket med rette. By-retten lagde bl.a. til grund, at videoovervågningen blev etableret efter et generelt ønske på grundaf betydelige problemer med pengesvind, og at arbejdsgiveren havde orienteret personalet omvideoovervågningen ved udlevering af personalehåndbog og skiltning. Under disse omstændig-

heder fandt byretten ikke, at arbejdsgiverens videoovervågning af den pågældende medarbejderhavde indebåret en retsstridig krænkelse af sagsøgerens fred, og medarbejderens påstand omgodtgørelse for tort i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 blev afvist.Byrettens afgørelse blev anket til landsretten, der stadfæstede byrettens afgørelse om afvisning afarbejdstagerens påstand om godtgørelse for tort.Justitsministeriet finder ikke, at den refererede sag illustrerer, at den almindelige bestemmelse ierstatningsansvarslovens § 26 om tortgodtgørelse er utilstrækkelig. Det bemærkes herved, atlandsretten ved sin afgørelse bl.a. lagde vægt på, at personalet var blevet orienteret om over-vågningen, der var blevet iværksat som følge af konstateret pengesvind i den pågældende forret-ning.Det følger af retspraksis i øvrigt, at uberettiget anvendelse af tv-overvågningsoptagelser efter enkonkret vurdering kan udløse godtgørelse for tort, jf. en afgørelse fra Vestre Landsret optrykt iUgeskrift for Retsvæsen 2000, side 2334f.I denne sag var to personer blevet videofilmet af et overvågningskamera i en forretning. Opta-gelsen var blevet udleveret til politiet i forbindelse med, at der havde været tyveri i forretningen.Selve tyveriet blev ikke filmet, men politiet overlod optagelsen af de to personer til en tv-station,som foreviste optagelsen i en udsendelse benævnt ”Politirapporten”. Det blev i udsendelsen op-lyst, at de to personer var mistænkt, og at politiet ønskede oplysninger med henblik på identifika-tion af de pågældende. De to personer blev anholdt og sigtet, men påtale blev senere opgivet.Rigsadvokaten tilkendte i medfør af retsplejelovens § 1018 h erstatning for tort på 5.000 til beg-ge personer i anledning af tv-indslaget. Byretten forhøjede erstatningen til 7.000 kr.Den ene af de to personer indbragte sagen for Vestre Landsret, der af de grunde, som byrettenhavde anført, forhøjede den administrativt fastsatte erstatning til 15.000 kr.Sammenfattende er det Justitsministeriets opfattelse, at dansk rets almindelige bestemmelse omgodtgørelse for tort i erstatningsansvarslovens § 26 udgør et tilstrækkeligt værn for den, deranser sin personlige integritet krænket ved en dataansvarligs tilsidesættelse af persondatalovensbeskyttelseshensyn. Der foreslås derfor ikke indsat en særlig bestemmelse om godtgørelse fortort i persondataloven, jf. pkt. 7.6.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

5. Tv-overvågning på arbejdspladser

HK Handel

har i sit høringssvar bl.a. anført, at spørgsmålet om ansattes retssikkerhed i forbin-delse med tv-overvågning på arbejdspladser burde have været behandlet i udvalget, herunder i

relation til skjult tv-overvågning, ansattes indsigtsret, strafniveau og tv-overvågning i privatehjem.Tv-overvågningsudvalget har ikke foretaget nogen særskilt behandling af spørgsmålet om tv-overvågning på arbejdspladser, jf. herved betænkningens kapitel 1, pkt. 1.1. Imidlertid har ud-valget – bl.a. i lyset af de seneste års samfundsmæssige og teknologiske udvikling inden for tv-overvågning – overvejet, om adgangen til at foretage tv-overvågning i kriminalitetsforebyggendeøjemed bør udvides, og givet fald hvilke rammer der bør gælde for en sådan udvidelse. Disseovervejelser omfatter også tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed på arbejdsplad-ser.Udvalget har endvidere overvejet samspillet mellem de gældende regler om tv-overvågning i tv-overvågningsloven og persondataloven. Også disse overvejelser omfatter tv-overvågning på ar-bejdspladser.På baggrund af sine overvejelser har udvalget fundet anledning til at foreslå en vis udvidelse afprivates adgang til at foretage tv-overvågning. Udvalget har samtidig fundet, at der bør foreta-ges en række ændringer af persondataloven med henblik på at sikre, at der ikke ved behandlingaf personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning sker misbrug af de herved indsamledepersonoplysninger.Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 2, nr. 1, medfører, at enhver behandling af person-oplysninger i forbindelse med tv-overvågning omfattes af persondataloven. Det følger herafbl.a., at behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning kun kan ske i det om-fang, lovens grundlæggende principper om god databehandlingsskik, saglighed og proportiona-litet er opfyldt, samt at behandlingen teknisk og organisatorisk skal tilrettelægges således, atoplysninger ikke kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i stridmed loven.Endvidere præciseres det med den foreslåede nye bestemmelse i persondatalovens § 26 b (lov-forslagets § 2, nr. 3), at persondatalovens §§ 29 og 30 (om oplysningspligt) gælder, selv om deroplyses om overvågningen i medfør af tv-overvågningslovens regler. For så vidt angår tv-overvågning af arbejdspladser medfører bestemmelsen, at der ud over den oplysningspligt, somfølger af tv-overvågningslovens §§ 3 og 3 a, skal gives oplysning om overvågningen efter per-sondatalovens regler. Heri ligger bl.a., at der i medfør af persondatalovens § 29, stk. 1, som ud-gangspunkt skal gives en meddelelse til hver enkelt ansat om tv-overvågningen, inden den påbe-gyndes, og at meddelelsen skal indeholde oplysning om bl.a. formålet med overvågningen, mu-ligheden for videregivelse af optagelserne til politiet, opbevaringsperiodens længde, og i hvilkelokaler overvågningen foregår.

Som anført omfatter de omtalte ændringer af persondataloven også tv-overvågning på arbejds-pladser. Med gennemførelsen af disse ændringer opnås der således også en styrket retsbeskyttel-se for ansatte, der måtte blive tv-overvåget på deres arbejdsplads.Tv-overvågning på arbejdspladser er herudover undergivet den arbejdsretlige regulering. Somanført under pkt. 3.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger er de arbejdsretlige spørgsmål,som tv-overvågning kan give anledning til, nærmere omtalt under pkt. 2.5. i de almindelige be-mærkninger til lovforslag nr. L 38 af 8. oktober 1998 (forslag til lov om ændring af lov om for-bud mod privates tv-overvågning (Tv-overvågning af ansatte på arbejdspladsen m.v.)), jf. Folke-tingstidende 1998-99, Tillæg A, sp. 549-564. Det fremgår heraf bl.a., at der ud fra almindeligearbejdsretlige principper og praksis gælder en række begrænsninger i adgangen for arbejdsgi-vere til at indføre kontrolforanstaltninger i form af f.eks. tv-overvågning. De vigtigste begræns-ninger er, at der skal foreligge et driftsmæssigt formål, at det ikke må være krænkende for ar-bejdstagerne, og at der skal søges opnået en aftale med arbejdstagerne, jf. herved pkt. 2.5.5. i dealmindelige bemærkninger til 1998-lovforslaget.Der eksisterer således allerede i dag et arbejdsretligt værn imod, at arbejdsgivere foretager tv-overvågning, som udgør en krænkelse af den enkelte medarbejder. I tilfælde, hvor en tv-overvågning må anses for retsstridig, vil der i det fagretlige system kunne pålægges arbejdsgive-ren at betale en bod, og ved de almindelige domstole vil der efter omstændighederne kunne til-kendes tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, jf. i øvrigt pkt. 4.5. ovenfor.Med hensyn til spørgsmålet om den registreredes indsigtsret i forbindelse med tv-overvågning,herunder ansattes indsigtsret, er det efter tv-overvågningsudvalgets opfattelse næppe muligt atudforme særregler, der er i overensstemmelse med EU’s databeskyttelsesdirektiv, og der findesheller ikke at være et konkret behov for det. Det betyder efter udvalgets opfattelse, at de alminde-lige regler i persondataloven om indsigtsret bør finde anvendelse også ved behandling af per-sonoplysninger i forbindelse med tv-overvågning således, at det overlades til Datatilsynet i sinpraksis at fastsætte den nærmere rækkevidde af indsigtsretten, jf. betænkningens side 153.Som anført i lovforslagets pkt. 7.4.2. kan Justitsministeriet af de grunde, som udvalget har an-ført, tiltræde, at der ikke fastsættes særlige regler om ret til bl.a. indsigt i relation til behandlingaf personoplysninger ved tv-overvågning. Det indebærer, at persondatalovens almindelige reglerom den registreredes ret til indsigt vil finde anvendelse ved behandling af personoplysninger iforbindelse med tv-overvågning.Det bemærkes i den forbindelse, at persondatalovens regler indebærer, at en person, der frem-sætter anmodning om oplysning om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende, som

udgangspunkt har ret til snarest muligt at få meddelelse herom fra den dataansvarlige, jf. per-sondatalovens § 31. Der er i øvrigt intet til hinder for, at den registrerede giver en anden – f.eks.en tillidsmand på en arbejdsplads – fuldmagt til at opnå indsigtsret på dennes vegne eller ladersig bistå/repræsentere af en anden. De oplysninger, som den registrerede har ret til i medfør aflovens § 31, omfatter oplysninger om den pågældende selv.Om tv-overvågning i private hjem kan det oplyses, at private hjem efter Justitsministeriets opfat-telse som udgangspunkt ikke kan anses som en ”arbejdsplads” i tv-overvågningslovens forstand,jf. pkt. 4 i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 17 af 6. oktober 1999 (forslag til lovom ændring af lov om forbud mod privates tv-overvågning mv. (Offentlige myndigheders tv-overvågning)), jf. Folketingstidende 1999-2000, Tillæg A, s. 395-403. Af bemærkningerne til detnævnte lovforslag fremgår det også, at hjemmet i tilfælde, hvor hjemmets ejer får et enkeltståen-de besøg, f.eks. af en medarbejder fra kommunens socialforvaltning eller af en håndværker, ikkei forhold til disse personer anses for omfattet af den oplysningspligt, der efter tv-overvågningslovens regler gælder ved tv-overvågning af arbejdspladser. Er der derimod tale omtilfælde, hvor en person som led i et ansættelsesforhold (med hjemmets ejer eller andre) og modvederlag fast eller mere regelmæssigt udfører arbejde af en vis tidsmæssig udstrækning i et pri-vat hjem, f.eks. en hjemmehjælper eller en hjemmesygeplejerske, gælder derimod tv-overvågningslovens krav om information af den ansatte ved tv-overvågning af hjemmet.Adgangen til tv-overvågning i private hjem er endvidere begrænset af straffelovens § 264 a, jf.også Justitsministeriets besvarelse af 14. oktober 2005 af spørgsmål nr. S 57 fra medlem af Fol-ketinget Lone Møller (S).For overtrædelse af straffelovens § 264 a straffes den, som uberettiget fotograferer personer, derbefinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det sammegælder den, der ved hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget iagttager sådanne personer.Tv-overvågning i et privat hjem vil være berettiget, hvis den person, der tv-overvåges, har givetsit samtykke til tv-overvågningen. Hvis den, der foretager tv-overvågningen, på tydelig måde harinformeret den pågældende om tv-overvågningen, vil den overvågedes passivitet efter omstæn-dighederne kunne anses som et stiltiende samtykke. I Kommenteret Straffelov, Speciel del (8.udgave, 2005) af Vagn Greve, Asbjørn Jensen og Gorm Toftegaard Nielsen, side 385, nævnes, atdet fremgår af forarbejderne til § 264 a, at fotografering m.v. også kan være berettiget som følgeaf retshåndhævelsesformål. I de pågældende forarbejder er det anført, at politiets og toldvæse-nets fotografering m.v. kan være berettiget på grund af hensynet til bevissikring og efterforsk-ning, jf. Folketingstidende 1971-72, tillæg A, sp. 562. Der ses ikke at foreligge nyere tryktedomme vedrørende overtrædelse af straffelovens § 264 a.

Hvorvidt tv-overvågning i private hjem også er omfattet af persondataloven, må som udgangs-punkt bero på lovens § 2, stk. 3, hvorefter loven ikke gælder behandlinger, som en fysisk personforetager med henblik på udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter. Datatilsynet har ikke irelation til tv-overvågning haft sager om rækkevidden af denne bestemmelse. Det fremgår imid-lertid af Datatilsynets brev til Justitsministeriet af 13. september 2004 om tv-overvågning, jf.bilag 1 til tv-overvågningsudvalgets betænkning, at der efter Datatilsynets opfattelse kan værehensyn, som taler imod at anse tv-overvågning af personer, der uden at være medlemmer af hus-standen kommer der regelmæssigt, f.eks. en hjemmehjælper, for en aktivitet af rent privat karak-ter.Med hensyn til spørgsmålet om strafniveauet for overtrædelse af tv-overvågningslovens generel-le forbud mod tv-overvågning og af lovens regler om skiltning mv. fremgår det af tv-overvågningslovens § 5, stk. 1, at straffen er bøde. Overtrædelser af persondatalovens regler ombl.a. oplysningspligt mv. kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højerestraf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.Justitsministeriet finder ikke, at der er påvist behov for en ændring af de gældende straffebe-stemmelser. Det bemærkes i øvrigt, at overtrædelser af de omhandlede love efter omstændighe-derne også kan imødegås med andre reaktionsmuligheder end straf. Således kan f.eks. tv-overvågningsudstyr, som er anvendt i strid med tv-overvågningslovens regler, efter omstændig-hederne beslaglægges og konfiskeres efter retsplejelovens og straffelovens almindelige bestem-melser.Endvidere kan Datatilsynet som omtalt ovenfor under pkt. 4.4. påbyde en privat dataansvarlig atophøre med en behandling, der ikke må finde sted efter denne lov, jf. persondatalovens § 59, stk.1. Tilsynet kan desuden forbyde en privat dataansvarlig at anvende en nærmere angiven frem-gangsmåde i forbindelse med behandlingen af oplysninger samt påbyde, at der træffes bestemtetekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger bl.a. mod, at oplysninger kommer tiluvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven, jf. lovens § 59,stk. 2 og 3. Undladelse af at efterkomme et påbud eller forbud meddelt af Datatilsynet kan straf-fes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrigelovgivning, jf. persondatalovens § 70, stk. 1, nr. 6. Efterkommes et påbud eller forbud meddelt afDatatilsynet ikke, kan retten desuden i medfør af den almindelige bestemmelse i retsplejelovens §997, stk. 3, fastsætte en fortløbende bøde (dvs. tvangsbøder) med henblik på at gennemtvingepåbudet eller forbudet.På den anførte baggrund er det sammenfattende Justitsministeriets opfattelse, at de gældenderegler og principper samt de foreslåede ændringer af persondataloven indebærer, at der opnås

en regulering, hvor hensynet til ansattes retssikkerhed i forbindelse med tv-overvågning på ar-bejdspladser tilgodeses på betryggende måde.

6. Lovforslaget

I det fremsatte lovforslag er der foretaget visse redaktionelle ændringer i forhold til betænknin-gens lovudkast.Udvalgets forslag om at give en række erhvervsdrivende en vis udvidet mulighed for tv-overvågning er i lovforslaget ændret til også at omfatte spillekasinoer, jf. pkt. 3.1. ovenfor.Herudover er der i forhold til betænkningens lovudkast tilføjet forslag til konsekvensændring aftv-overvågningslovens §§ 4 a og 4 b (lovforslagets § 1, nr. 4), persondatalovens § 6, stk. 2, 2.pkt. (lovforslagets § 2, nr. 2), og persondatalovens § 36, stk. 3 (lovforslagets § 2, nr. 4).

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

om

tv-overvågningsudvalgets betænkning om tv-overvågning

(1483/2006)

1.

Hørte myndigheder mv.

2. Generelt

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Kø-

benhavns Byret og præsidenterne for retterne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Dom-

stolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen

HTSI Erhvervsorganisationen

Datatilsynet

HK Handel

Retssikkerhedsfonden

SikkerhedsBranchen

Datatilsynet

3. Forslag til ændringer af tv-overvågningsloven

3.1. Tv-overvågning med billedoptagelse af egne facader og indgange samt arealer i direk-

te tilknytning hertil

Dansk Retspolitisk Forening

Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Foreningen af Politimestre i Danmark

Retssikkerhedsfon-

den

Foreningen af Poli-

timestre i Danmark

Datatilsynet

Advokatrådet

Landsforeningen af Beskikkede Advokater

Finansforbundet

Finansrådet

Dansk Handel & Service

Det Kriminalpræventive Råd, Forbrugerrådet

HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorga-

nisationen

3.2. Dispensationsregel

Rigsadvokaten, Politidirektøren i København, Rigspolitiet

Foreningen af Politimestre i

Danmark

Advokatrådet

Datatilsynet

Det Kriminalpræventive Råd

Forbrugerrådet, Retssikkerhedsfonden

HK Handel

3.3. Kommunal tv-overvågning på frit tilgængelige steder

Rigsadvokaten

Rigspolitiet

Foreningen af Politimestre i Danmark

Landsforeningen af Beskikkede Advokater

Forbrugerrådet

Retssikkerhedsfonden

Kommunernes Landsforening

Datatilsynet

Dansk Retspolitisk Forening

4. Forslag til ændringer af persondataloven

Foreningen af Politimestre i Danmark

Advokatrådet

4.1. Persondatalovens anvendelsesområde

Datatilsynet

Forbrugerrådet

Dansk Retspolitisk Forening

4.2. Sletning og videregivelse

Forbrugerrådet

Finansforbundet, Finansrådet

Dansk Retspolitisk Forening

Datatilsynet

Dansk Handel & Service

4.3. Oplysningspligt

Datatilsynet

Dansk Retspolitisk Forening

HK Handel

4.4. Anmeldelse og tilsyn

Rigsadvokaten

Finansrådet

Datatilsynet

Forbrugerrådet

HK Handel

Dansk Retspolitisk Forening

4.5. Økonomisk godtgørelse

Advokatrådet

Forbrugerrådet