Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 1 af 2. marts 2007 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om forbud mod tv-overvågning m.v. og lov om behandling af personoplysninger (Udvidelse af adgangen til v-overvågning og styrkelse af retsbeskyttelsen ved behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning) (L 162).

 

Spørgsmål:

 

          ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra 19/2-07 fra Poul Granum-Jensen, Aalborg vedrørende L 162, jf. L 162 – bilag 1.”

 

Svar:

 

1. Hovedsynspunktet i Poul Granum-Jensens henvendelse af 19. februar 2007 er, at der ikke bør ske en udvidelse af adgangen for private til at foretage tv-overvågning i det offentlige rum.

 

Om baggrunden for sit synspunkt har Poul Granum-Jensen anført, at en rapport fra Det Kriminalpræventive Råd fastslår, at tv-overvågning ikke kan antages at virke kriminalitetsforebyggende. Desuden har han bl.a. anført, at den foreslåede udvidelse af visse privates adgang til at foretage tv-overvågning over en årrække vil få et meget stort omfang.

 

2. Som omtalt under pkt. 4.2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger har tv-overvågningsudvalget med henblik på at belyse den kriminalpræventive effekt af tv-overvågning indhentet en udtalelse fra Justitsministeriets Forskningsenhed. Udtalelsen, der i vidt omfang er baseret på udenlandske undersøgelser, viser, at det er vanskeligt at angive en entydig, overordnet konklusion med hensyn til den kriminalpræventive effekt af tv-overvågning. Det skyldes bl.a., at mange undersøgelser ikke giver klare resultater. Resultaterne afhænger således bl.a. dels af stedet, hvor tv-overvågningen foretages, dels af arten af den kriminalitet, som overvågningen særligt er rettet mod.

 
Der kan ifølge udtalelsen fra Justitsministeriets Forskningsenhed heller ikke gives et entydigt svar på, hvilken virkning tv-overvågning har på opklaring af forbrydelser. Nogle undersøgelser viser således, at opklaringsværdien af tv-overvågning i nogle situationer ikke er særlig stor, bl.a. fordi mange billedoptagelser på grund af den tekniske kvalitet ikke er gode nok som bevismateriale i retssager. Andre undersøgelser viser, at tv-overvågning kan have en væsentlig betydning for f.eks. identifikation af bankrøvere og som middel til opklaring af indbrudstyverier.

 

I tv-overvågningsudvalgets betænkning er endvidere omtalt en rapport fra Det Kriminalpræventive Råd om befolkningens holdning til tv-overvågning, jf. betænkningens side 131-135. Rapporten, der er optrykt i sin helhed som bilag 4 til betænkningen, bygger på en meningsmåling, som AIM foretog i november 2004 (telefoninterview med ca. 1000 personer på 15 år eller derover).

 

Det fremgår af rapporten bl.a., at over halvdelen (56 pct.) af de adspurgte opfatter det som en positiv udvikling, at tv-overvågning bliver mere og mere udbredt. I 1999, hvor en tilsvarende undersøgelse blev lavet, udgjorde dette tal 60 pct. De personer, som indgik i 2004-undersøgelsen, blev endvidere spurgt om deres holdning til tv-overvågning på en række nærmere angivne steder. De steder, hvor flest af de adspurgte er positivt stemt over for tv-overvågning, er i banker og på posthuse (92 pct.), uden for banker og posthuse (84 pct.), på togstationer (82 pct.), uden for diskoteker, restauranter og barer (70 pct.), i butikker (70 pct.), i toge og busser (69 pct.), på fællesarealer i overdækkede butikscentre (63 pct.) og inden for i diskoteker, restauranter og barer (54 pct.).

 

Om tv-overvågningsudvalgets overvejelser om en udvidelse af adgangen for private til at foretage tv-overvågning er det i betænkningen bl.a. angivet, at en tv-overvågning, der er effektiv, efter udvalgets opfattelse i større eller mindre omfang kan bidrage til at forebygge og opklare kriminalitet, herunder også grove forbrydelser som f.eks. røverier. Udvalget har i den forbindelse fremhævet, at tv-overvågning ikke alene har til formål at beskytte økonomiske værdier for den virksomhed mv., der etablerer overvågningen, men også tilsigter at beskytte bl.a. ansatte og kunder mod fysiske overgreb i form af f.eks. røveri eller anden grov kriminalitet.

En samlet afvejning af hensynet til privatlivets fred over for ønsket om at kunne forebygge og opklare mest mulig kriminalitet kan efter tv-overvågningsudvalgets opfattelse begrunde, at der sker enkelte lempelser i privates adgang til at foretage tv-overvågning. Udvalget har samtidig understreget, at dette skal ses i sammenhæng med udvalgets forslag til ændringer af persondataloven, der har til formål at sikre, at personoplysninger, der tilvejebringes gennem tv-overvågning, i videst muligt omfang behandles på en måde, der sikrer imod, at der sker misbrug.

 

Som anført under pkt. 5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger kan Justitsministeriet tiltræde udvalgets overordnede synspunkt om, at der bør ske en vis udvidelse af adgangen til at foretage tv-overvågning med henblik på bekæmpelse af kriminalitet. Justitsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at den foreslåede udvidelse af adgangen til at foretage tv-overvågning i givet fald gennemføres i sammenhæng med nye regler, der tager sigte på at modvirke, at der sker misbrug af de personoplysninger, der tilvejebringes gennem tv-overvågning.

 

Om den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, restaurations- og hotelvirksomheder samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår detailsalg, får mulighed for at foretage tv-overvågning med billedoptagelse af egne indgange og facader samt under visse betingelser af arealer i direkte tilknytning til egne indgange og facader, henvises til pkt. 6.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.