Dato:	27. november 2006
	Kontor:	Udlændingelovskontoret
	J.nr.:	2006/4099-68
	Sagsbeh.:	LEJ

Besvarelse af spørgsmål nr. 8 ad L 17 stillet af Folketingets udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 1. november 2006.

 

Spørgsmål:

”Ministeren bedes i forlængelse af sit løfte under 1. behandlingen give udvalget en så præcis beskrivelse af indholdet i en kommende bekendtgørelse om tilknytningskravet som muligt, med henblik på et optryk i forbindelse med udvalgets betænkning.”

Svar:

Integrationsministeriets notat af 1. december 2005 indeholder en samlet beskrivelse af anvendelsen af tilknytningskravet ved ægtefællesammenføring. Notatet er sendt til Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik den 5. december 2005 (UUI alm. del - bilag 53).

 

I notatet er der foretaget en gennemgang af de enkelte elementer i tilknytningsafvejningen med udgangspunkt i bemærkningerne til lov nr. 365 af 6. juni 2002, der indførte det gældende tilknytningskrav. Den mest præcise beskrivelse af indholdet af en kommende bekendtgørelse findes således i notatet, der indeholder følgende retningslinjer for vurderingen af tilknytningskravet:

 

Ved afgørelsen af, om tilknytningskravet må anses for opfyldt, skal der altid foretages en konkret vurdering og afvejning på grundlag af alle foreliggende omstændigheder.

 

I denne afvejning lægges der bl.a. vægt på længden og karakteren af ægtefællernes ophold i de respektive lande, herunder på hvor de har haft deres opvækst, og hvor de har gået i skole. Hvis den herboende er født i Danmark, eller er kommet hertil som barn og derfor har haft sin opvækst og skolegang i Danmark, må den pågældende som udgangspunkt antages at have opnået en væsentlig tilknytning til Danmark. Er den herboende født og opvokset i et andet land og således ikke har haft sin opvækst i Danmark, kræves der et længerevarende ophold her i landet for, at den herboende kan anses for at have opnået en væsentlig tilknytning til Danmark. Efter praksis skal den herboende have haft ophold (opholdstilladelse) i ca. 12 år, forudsat, at den pågældende har gjort en indsats for at blive integreret i det danske samfund, for at opholdet kan anses for længerevarende.

 

Ægtefællernes uddannelses- eller arbejdsmæssige tilknytning til Danmark m.v. tillægges betydning. Der lægges ved vurderingen af den herboendes tilknytning til arbejdsmarkedet vægt på fastheden og tilknytningen til arbejdsmarkedet, typen af beskæftigelse, varigheden af beskæftigelsen og på, om arbejdsmarkedstilknytningen er opnået i kraft af kvalifikationer, der er erhvervet gennem uddannelse i Danmark.

 

Har den herboende gennem mindst ca. 4-5 år haft en fast arbejdsmarkedstilknytning, vil dette være et moment, der under hensyn til beskæftigelsens karakter og graden af den herboendes integration i Danmark taler for, at den herboende anses for at have opnået en væsentlig tilknytning til landet.

 

Har den herboende gennem mindst 7-8 år haft en fast arbejdsmarkedstilknytning, vil dette være et moment, der taler for at anse den herboende for at have opnået en væsentlig tilknytning til landet, uanset den pågældendes beskæftigelse ikke kan anses for særligt egnet til at medvirke til den pågældendes integration i Danmark.

 

Der lægges endvidere vægt på ægtefællernes familiemæssige tilknytning til Danmark og til ansøgerens hjemland. Der lægges herved vægt på, om den herboende har forældre og andre nærtstående familiemedlemmer i Danmark. Hensynet til herboende børn, der kan blive berørte af afgørelsen om ægtefællesammenføring, vil herunder altid indgå i tilknytningsvurderingen.

 

Herudover lægges der vægt på sproglige færdigheder. Det vil herunder indgå i tilknytningsafvejningen, om ægtefællen kan tale dansk. Det indgår endvidere i afvejningen, hvorvidt ægtefællerne kommunikerer sammen på et fælles modersmål, som ikke er dansk.