Man kan jo godt undre sig lidt over, at der ikke er en eneste ordfører fra regeringspartierne og Dansk Folkeparti, der vil gå op og forsvare denne her lov.
Der bliver snakket så meget om kvalitet i øjeblikket, og regeringen siger, at den vil komme med en kvalitetsreform. Men når man ser på det, der så reelt kommer, ser det ud, som om det ikke har noget som helst med kvalitet for borgerne at gøre, for slet ikke at tale om kvalitet for børnene. Hvis det, der kommer, når regeringen løfter sløret for kvalitetsreformen, er det, som vi kan se i denne her lov om dagtilbud, fører det tværtimod til endnu mere af det bureaukrati, tidspres og markedsgørelse, som flere og flere offentligt ansatte i denne tid siger fra overfor.
Denne lov er absolut ikke det, der er brug for, hvis man gerne vil have en bedre kvalitet for børnene i Danmark, og det er der i allerhøjeste grad brug for. Der er brug for, at børnene får nogle voksne, der har tid til dem, og at vi som forældre kan være sikker på, at vores børn har det godt. I dag er vi rigtig sikre på, at de voksne, der er i børnehaverne, vuggestuerne og dagplejen, er nogle, der vil børnene det rigtig godt, og som tager sig rigtig godt af dem, men de har bare for lidt tid til at gøre det. Derfor er der desværre også flere og flere af dem, der bliver slidt ned og ikke kan holde til det arbejde.
Hvis man derfor for alvor ville satse på at få en bedre kvalitet, burde perspektivet have været at se på: Hvordan får vi flere hænder til at tage sig af vores børn? Hvordan sikrer vi, at der bliver ordentlig tid til børnene? Hvordan sikrer vi, at der f.eks. ikke er en dagplejer, der skal tage sig af fem små børn under 3 år på en gang? Hvordan sikrer vi, at nogen vil påtage sig det arbejde i fremtiden? Ja, det handler bl.a. om at sikre, at der kommer flere ansatte, og at de får nogle bedre løn- og ansættelsesvilkår; at de får en højere løn og får sat tempoet ned, så de kan holde til det. Men det handler også om, at arbejdet er meningsfyldt, og at folk selv har indflydelse på det.
Det er det stik modsatte, regeringen cementerer med dette lovforslag. For det første cementeres profitbørnehaverne, hvor der altså er åbnet op for, at man kan åbne børnehaver, hvor man for at tjene penge kan have en højere brugerbetaling, fordi der ikke er et loft over brugerbetalingen, og hvor vi dermed kan få nogle børnehaver for de forældre, der har råd, mens de andre børn, hvis forældre ikke har råd, må blive i de offentlige tilbud eller
i de selvejende tilbud, som samtidig bliver mere og mere udsultet. Det andet, der ligger i denne lov, er, at man nu fremover går ind og siger, at for samtlige børn i dette land skal staten, fra børnene er 6 måneder gamle, bestemme, hvad de skal opdrages til. Jeg synes, det er ret utroligt, at et parti, der engang har kaldt sig et liberalt parti - det står vist stadig væk i partinavnet for Venstre, at man er et liberalt parti - vil gå ind og bestemme, hvad samtlige børn skal opdrages til, og at samtlige børn i dette land nu skal opdrages til at føle samhørighed med det danske samfund.
Hvad nu, hvis man gerne vil opdrage sine børn til at lære, at man kan lave samfundet om? Hvad nu, hvis man gerne vil opdrage sine børn på en måde, hvor man selv kan bestemme, hvordan de skal opdrages, og hvor de skal lære, at det her samfund er blevet til, ved at nogle har ment, at det kunne laves om, ved at man kunne ændre på tingene, og ved, at man ikke nødvendigvis skulle føle en samhørighed med dem, der til enhver tid var ved magten?
Jeg synes faktisk, det er ret uhyggeligt, at et parti, som engang startede med at være det, der var med til at lave en borgerlig revolution og var med til at sikre et demokratisk samfund, nu mener, at tiden er moden til, at staten skal bestemme, at samtlige børn skal opdrages til at føle samhørighed med det danske samfund og med statsministeren og dronningen, og hvem man ellers mener måtte være symbolet på det danske samfund.
Derudover indeholder forslaget også en indskrænkning af forældrebestyrelsernes mulighed for at have indflydelse på deres egne børns hverdag. Noget af det, som har været det stærke i det demokrati, der er blevet bygget op igennem de sidste mange år, er muligheden for at have indflydelse på sin egen hverdag og på sine børns hverdag, og forældrebestyrelserne er en vigtig del af det. Derfor er det et stort problem, at man går ind og indskrænker indflydelsen. Selv om ministeren efter kritikken har måttet rette lidt op, ligger der stadig væk en indskrænkning af forældrebestyrelserne, og det er uhyggeligt, at man overhovedet kan få den tanke at indskrænke forældrebestyrelsernes mulighed for indflydelse.
Så kommer det, som fru Mette Frederiksen også var inde på, at man med dette lovforslag opdeler børnene. Det gjorde regeringen jo allerede for nogle år siden, da man besluttede, at der nu ikke skulle være en minister, der tog sig af alle børn, nej, nu skulle vi have en minister for de artige børn og en minister for de vanartede børn, og det cementerer man nu med dette lovforslag. Det er et meget stort problem, at man på den måde går ind og laver en opdeling af børnene. Derfor kan vi under ingen omstændigheder støtte forslaget, og vi ville ønske, at nogen ville gå op og forsvare, at de kan støtte forslaget.