Høring af udkast til forslag til lov om et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP)

 

I dette notat gennemgås hovedtrækkene i de indkomne høringssvar til udkastet til forslag til lov om et Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP).

 

Energistyrelsen sendte udkastet til lovforslag i høring til en række organisationer m.v. den 2. februar med frist til den 19. februar 2007. Der henvises til høringslisten i afsnit 8 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

 

Der er indkommet 31 høringssvar. Alle svarene er positive, og der bakkes generelt op om lovforslaget og om formål, organisering og anvendelsesområde. De konkrete problemstillinger og forslag, der er berørt i høringssvarene, berører således ikke generelle eller principielle forhold.

 

Enkelte høringsparter har tilkendegivet, at de ikke har bemærkninger, og en enkelt part har tilkendegivet, at man på grund af ressourcemangel ikke har kunnet forholde sig til forslaget.

 

I det følgende gennemgås de væsentligste bemærkninger i høringssvarene. Energistyrelsens kommentarer til emnerne er anført i kursiv, og det oplyses herunder, hvorvidt der er sket ændringer i udkastet til lovforslag.

 

Udover de ændringer, der er omtalt i nedenstående, er der på baggrund af høringssvarene foretaget enkelte redaktionelle præciseringer i selve lovteksten samt en række mindre korrektioner af primært præciserende eller redaktionel karakter i bemærkningerne.

 

Særligt om bestyrelse og sekretariat

 

Der lægges i en række svar generelt vægt på bestyrelsens uafhængighed. En enkelt part mener, at det skal fremgå af selve loven og ikke kun bemærkningerne, at et flertal af medlemmer skal have erhvervsmæssig baggrund. Enkelte parter tilbyder at indstille et medlem til bestyrelsen. Flere svar understreger vigtigheden af, at sekretariatet har den fornødne kompetence og uafhængighed i sin betjening af bestyrelsen. Herunder efterlyses en nærmere kompetencebeskrivelse.

 

De fremkomne synspunkter giver ikke anledning til ændringer. Det er vigtigt for hele EUDP-konstruktionen at holde fast i, at bestyrelsesmedlemmerne udpeges efter deres kompetence og ikke med udgangspunkt i forskellige erhvervs-, organisations- eller myndighedsinteresser. Miljøministerens og videnskabsministerens indstillingsret til hver et bestyrelsesmedlem er begrundet i den særlige sammenhæng med miljøhensyn og forskningsforhold og kan ikke begrunde, at andre også får indstillingsret. Ministeren stiller et sekretariat til rådighed, der ifølge bemærkningerne til lovforslaget placeres i Energistyrelsen. Sekretariatets opgaver er nærmere beskrevet i bemærkningerne, hvor det bl.a. angives, at sekretariatet i sin betjening skal varetage en række nærmere angivne forhold, der matcher bestyrelsens kompetencer, og at sekretariatet i sin betjening af bestyrelsen er underlagt dennes instruktionsbeføjelse. De fremførte synspunkter vurderes således tilstrækkeligt tilgodeset.

 

Særligt om indsatsområder

 

En række høringssvar efterlyser mere præcise indsatsomrÃ¥der for udmøntningen af tilskud efter lovforslaget. Navnlig efterlyses henvisning til produktion, hÃ¥ndtering, udnyttelse og anvendelse af biomasse samt biogas. Enkelte høringsparter foreslÃ¥r, at der ikke bør gives tilskud til projekter, der vedrører fossile brændsler, f.eks. olie/gas-indvinding, eller deponering af CO₂. Andre understreger vigtigheden af teknologier pÃ¥ netop disse omrÃ¥der. Det pÃ¥peges ligeledes, at der bør kunne ydes støtte til kombination af teknologier.

 

IndsatsomrÃ¥derne er i bemærkningerne angivet i generelle kategorier, som indbefatter de indsatsomrÃ¥der, som regeringen særligt har peget pÃ¥ i sit energiudspil af 19. januar i Ã¥r (2. generations biobrændstoffer, vind, brint/brændselsceller og lavenergihuse). Der er særskilt henvist til aftalen om programmet for 2. generations bioethanol. Det er hensigten, at den uafhængige bestyrelse herudover foretager den konkrete prioritering af, hvilke teknologier og dermed projekter, der har størst effekt i forhold til de hensyn, lovforslaget skal varetage. Med hensyn til biomasse m.v. er indsatsomrÃ¥det nu generelt angivet som ”biomasseteknologier og -systemer til transport og energi”, hvilket dækker alle former for biomasse (herunder flydende biobrændstoffer og biogas) og hele teknologikæden frem til anvendelsen. Med hensyn til teknologier vedrørende fossile brændsler og CO₂-lagring vil Danmark endnu i lang tid i væsentligt omfang være afhængig af anvendelsen af fossile brændsler, og det forekommer derfor ikke hensigtsmæssigt pÃ¥ forhÃ¥nd at udelukke teknologier, der kan støtte op om de energipolitiske og erhvervspolitiske mÃ¥l i relation til anvendelsen heraf. Muligheden for at støtte udviklingen af en kombination af forskellige teknologier er nu særligt omtalt.

 

Særligt om små virksomheders muligheder

 

En række høringssvar har påpeget, at en for stærk fokusering på større projekter i længerevarende forløb kunne få uheldige konsekvenser dels for konkurrencen om tilskudsmidlerne, dels i forhold til mindre virksomheders muligheder for at gennemføre afgrænsede projekter med en kortere kommercialiseringshorisont. Navnlig det sidste er fremhævet som en dansk styrke.

 

I medfør af disse bemærkninger er bestemmelsen om, at der ”fortrinsvis” gives tilskud til større og længerevarende projekter, justeret til at der ”bl.a.” gives tilskud til sådanne projekter. Dermed illustreres, at gennemførelsen af større projekter fortsat skal være et element i prioriteringen af tilskud, men at der samtidig bør fremmes relevante, mindre omfattende og mere præcist afgrænsede projekter, der bl.a. kan have en kortere kommercialiseringshorisont. Dette er nu fremhævet i bemærkningerne til lovforslaget.

 

Særligt om støtteprocenter

 

En række høringsparter har påpeget, at angivelsen i bemærkningerne af, at der stiles mod en privat medfinansiering af udviklings- og demonstrationsprojekter på mindst 50 % er unødig ufleksibel bl.a. i forhold til projekter med deltagelse af små virksomheder.

 

På baggrund heraf er bemærkningerne justeret, således at der generelt stiles mod en væsentlig privat medfinansiering, idet det konkrete niveau afhænger både af ansøgerkredsen og projektets nærmere karakter. I alle tilfælde vil loftet for den offentlige finansiering være maksimalsatserne efter EU's statsstøtteregler.

 

Særligt om forskning contra demonstration

 

En række høringssvar har bl.a. under henvisning til, at Energiforskningsprogrammet lægges sammen med EUDP, påpeget, at en fokusering på udvikling og demonstration, som der generelt bakkes op om, ikke bør føre til en udhuling af den egentlige forskningsindsats.

 

Lovforslaget understreger sammenhængen mellem forskningsindsatsen og demonstration af forskningsresultater, og der er nærmere gjort rede for den overordnede arbejdsdeling og det nødvendige samarbejdet mellem navnlig Det Strategiske Forskningsråd under Videnskabsministeriet og EUDP. Det falder uden for lovforslagets rammer at tage stilling til størrelsen og fordelingen af bevillinger. 

 

Andet

 

En række høringssvar har bemærkninger og forslag til den videre implementering af loven, som Energistyrelsen har noteret.

 

I øvrigt henvises til vedlagte høringssvar.