Besvarelse af spørgsmål nr. 36 (L 191), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 25. april 2007

 

Spørgsmål 36:

"Hvorfor beskytter lovforslaget kun den enkelte mod at lade sig ”ufrivilligt” udsætte for passiv rygning, når der i den øvrige arbejdsmiljølovgivning, f.eks. i forhold til støj eller kemikalier, gælder fuld beskyttelse, der altså ikke er betinget af ”frivillighed".

 

Svar:

Formålet med loven er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning.

 

Udtrykket, ”at forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning” er en del af den politiske aftale af 21. november 2006 om den fremtidige indsats for røgfri miljøer.

 

Udtrykket ”ufrivilligt” afspejler, at lovforslaget pÃ¥ nogle omrÃ¥der indeholder undtagelser for hovedreglen om, at der ikke mÃ¥ ryges indendørs pÃ¥ danske arbejdspladser. Det gælder f.eks. væresteder, varmestuer og lignende tilbud for socialt udsatte, jf. lovforslagets § 13, og smÃ¥ værtshuse under 40 km², hvor det kan besluttes, at rygning er tilladt under en række nærmere angivne forudsætninger, jf. lovforslagets § 22.

 

I disse situationer vil det ikke – efter lovforslaget om røgfri miljøer - være muligt at forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning.

 

I øvrigt ville det have afledte virkninger, hvis udtrykket ”ufrivilligt” udtages af lovteksten. Hvis man skal forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning, vil det som en konsekvens kunne indebære, at hverken ikke-rygere eller rygere kan opholde sig i rum, hvor der ryges, f.eks. særlige rygerum.

 

Med udtrykket ”ufrivilligt” forholder lovforslaget sig til det faktiske forhold, at mange mennesker frivilligt lader sig udsætte for passiv rygning, fordi de eksempelvis vægter et samvær med rygende familiemedlemmer, bekendte og kolleger højere end forebyggelse af de sundhedsmæssige risici ved passiv rygning.