Dato:            10. maj 2007

Kontor:         Kommunal sundhed

J.nr.:             2006-1433-269

Sagsbeh.:   HNM

Fil-navn:       Røgfri miljøer: L 191-Spm-49-bevisbyrde


Besvarelse af spørgsmål nr. 49 (L 191), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 25. april 2007

 

Spørgsmål 49:

"Er det den ansatte, der har bevisbyrden, hvis hun eller han mener, at være blevet udsat for passiv rygning mod sin vilje?"

 

Svar:

Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at hvis en ansat som led i sit arbejde skal færdes i lokaler, hvor det er besluttet, at der frit må ryges, jf. §§ 13 og 22 i lovforslaget, er der i relation til rådighedsreglerne formodning for, at den ansatte udsættes for passiv rygning, og den ansatte vil derfor have en gyldig grund til at opsige det pågældende arbejde.

 

Beskæftigelsesministeren har over for mig tilkendegivet, at dette vil blive gennemført i form af en ændring af de relevante administrativt fastsatte regler, så det kan træde i kraft samtidig med lov om røgfrie miljøer.