4) Første behandling af lovforslag nr. L 194:
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Opfølgning af anbefalinger fra arbejdsskadeudvalgene m.v.). Af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen). (Fremsat 28/3 2007).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Venstre kan naturligvis støtte dette forslag om en opdatering af vores arbejdsskadesystem.
     Vi lægger bl.a. vægt på, at arbejdsmarkedets parter - det er jo dem, der er tættest på virksomheder og derfor er meget gode rådgivere, når det gælder om at sikre, at vi får så få arbejdsskader som muligt - faktisk er blevet enige om de forslag, der lægges op til i det her lovforslag.
     Det, som vi især glæder os over i Venstre, er, at der i meget højere grad lægges op til, at man på virksomhederne skal forebygge, at der overhovedet sker arbejdsskader. Det er klart, at det jo er ude på de enkelte virksomheder, man for alvor har en chance for at sikre, at vi har gode og sikre arbejdspladser. Ud fra en lønmodtagervinkel er det naturligvis helt afgørende, at man kan gå sikkert på job, altså at arbejdspladserne er så sikre som overhovedet muligt.
     Hvis omvendt skaden er ude, er det så også vigtigt, at vi får et arbejdsskadesystem, som sikrer, at man så bliver honoreret på passende vis, og også at man som borger har visse friheder med hensyn til, hvordan man får udbetalt pengene, at det ikke betinges af, hvor stort et beløb der er tale om.
     I Venstre er det meget magtpåliggende, at vi har et sådant arbejdsskadesystem, der er godt og tager hånd om de mennesker, der kommer til skade. Forslaget går mere konkret ud på, at vi tilpasser erstatningen, sådan at de tilskadekomne i princippet kan få samme beløb, uanset om de får udbetalt beløbet løbende, eller om de får det som et engangsbeløb, der så er skattefrit. Så der lægges op til en ændring af beregningsmetoden, så man altså som lønmodtager frit kan vælge, hvordan man ønsker at få sin arbejdsskadeerstatning. Et andet hovedpunkt er, at der foreslås færre, men større branchegrupper. Det er jo bl.a. for at undgå det kedelige eksempel, vi har som følge af den nuværende lovgivning, om, at f.eks. en bagerafdeling i et supermarked skal betale meget mindre end en selvstændig bager. Det er klart, at det selvfølgelig giver en vis form for konkurrenceforvridning, hvis den ene af to bagere, som laver det samme brød, skal betale mere til arbejdsskadesystemet end den anden. Det undgår vi med forslaget her, og derfor er vi tilfredse med, at der også lægges op til den afbureaukratisering, der er, ved at der kommer færre hovedgrupper.

     Et tredje punkt er et oplæg til at gennemføre en pay as you go-ordning. Det vil sige, at virksomheder, der finansierer arbejdsskaden, indbetaler det beløb, der er brug for til at give arbejdsskadeunderstøttelsen eller til at give erstatningen, men man går væk fra at bygge en meget stor fond op, som så bare har pengene liggende, som så udbetales løbende.
     Det er klart, at det giver virksomhederne en likviditetsfordel, og vi mener, at punktet her også har en stor betydning for overhovedet at få strikket et lovforslag sammen, som hænger sammen økonomisk. Det er også noget af det, vi synes er vigtigt på det her punkt.
     Det sidste væsentlige punkt er en belønningsordning. Det var så det, jeg startede med at sige, at noget af det, der er utrolig vigtigt ved forslaget her, er, at man faktisk lægger op til, at de virksomheder, der får færre arbejdsskader, der gør en indsats for at undgå arbejdsskader, også kan få en økonomisk belønningsordning, for det er vi helt sikre på kan være med til at forbedre adfærden.

Der er vist ikke nogen spørgsmål. Jeg tror lige, vi kan nå fru Lone Møller også, inden klokken falder i slag. Fru Lone Møller som ordfører.

Der er ingen tvivl om, at det, hvis man er så uheldig at blive ramt af en arbejdsskade, er utrolig vigtigt, at arbejdsskadeloven er retfærdig, at den kan forstås, og at den kan forklares. Og det er mildest talt ikke det, der er fremherskende i den nuværende arbejds- og erstatningsskadelovgivning.
     Derfor er det bestemt også rigtig rart, at vi i dag behandler et forslag, som betyder forbedringer for de personer, som uheldigt er blevet arbejdsskadet. Det er bestemt heller ikke et øjeblik for tidligt.
     Lovforslaget er som sagt en udmøntning af en anbefaling fra et enigt arbejdsskadeudvalg med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, som først og fremmest retter op på en 28 år gammel renteregel, der i årevis har snydt især unge med alt for lave erstatninger.
     Ifølge Arbejdsskadestyrelsens statistik for 2005 fik ca.
16.000 anerkendt en arbejdsskade, og mere end to ud af tre, der fik anerkendt en skade, var under 50 år. Årsagen til, at det især er arbejdsskadede under 50 år, der er blevet snydt, er den måde, man har udregnet erstatningen på. Det var sådan, at når pengene blev udbetalt kontant, så regnede man med, at den skadelidte kunne sætte pengene i banken og forøge værdien med en høj rente. Men i 1978 var renten altså anderledes, end den er i dag, og på det tidspunkt blev reglen låst fast, når erstatningerne skulle udregnes, uden skelen til at renten siden er styrtdykket. Hermed har forsikringsselskaberne scoret kassen, mens den skadelidte har oplevet, at værdien af erstatningerne er blevet mere og mere udhulede. Fremover vil vi se mere retfærdige erstatninger, især til de helt unge, som ulykkeligvis i mange tilfælde får smadret deres arbejdsliv og i mange år må være uden arbejde. Forslaget sikrer også, at man fremover i princippet får samme erstatning, uanset om erstatningen udbetales som en løbende ydelse eller som en kapitalpension. En anden stor forbedring i forslaget er, at det fremover sikres, at en arbejdsskadet ikke længere snydes for erstatning, fordi en arbejdsgiver ikke anmelder skaden inden for 1 år. Mange sager er desværre blevet afvist, fordi anmeldelsesfristen på 1 år ikke er overholdt af arbejdsgiveren. Loven vil desværre først gælde for sager, der er rejst efter den 1. august. Socialdemokratiet ønsker, at sager, der allerede er under behandling, kan afgøres af de nye regler, hvis de ikke stiller skadelidte ringere, end loven gør i dag. Selv om læger og tandlæger i årevis har haft pligt til at anmelde formodede erhvervsbetingede lidelser, er det stadig væk sådan i år 2007, at der ikke bliver anmeldt, som der skal, bl.a. når der er mistanke om kræftsygdomme, som klart er arbejdsrelaterede såsom lungehindekræft og kirtelcellekræft, og det er virkelig et problem. Derfor er det bestemt også et løft, at et nyt register under Sundhedsstyrelsen fremover skal sikre, at patienter, som får stillet en kræftdiagnose, kontaktes med henblik på, om de vil rejse en arbejdsskadesag. Det kan ikke være meningen, at mennesker, som udsættes for kræftpåvirkning, mange gange med døden til følge, ikke får den erstatning, som de har krav på, blot fordi læger og andre sløser med anmeldelserne.

     Også i dette tilfælde ønsker vi i Socialdemokratiet at se på, om det ikke er muligt, at vi kan registrere tilfælde fra før den 1. august, så de også kunne blive omfattet af loven, så man kunne gå i gang med at undersøge, om der forelå en arbejdsskade.
     Til sidst vil jeg lige nævne muligheden for belønningsordningen, som Venstres ordfører også var inde på, som meget gerne skulle sætte initiativer i gang for at forbedre arbejdsmiljøet i gang. Vi må jo sige, at trods talrige forsøg gennem årene har vi stadig væk et arbejdsmiljø, som producerer arbejdsskader og nedslidte mennesker, og måske kan vi med det her forslag få lavet nogle modeller, som kan styrke det område.
     Det sidste, jeg vil sige noget om, for jeg kan se, at tiden render ud, er sagsbehandlingstiden. Jeg ved godt, at sagsbehandlingstiden ikke er med i lovforslaget og heller ikke har været med i udvalgsarbejdet, men der er vel ingen ordfører herinde, som har beskæftiget sig med det her område, som ikke er blevet bombarderet med henvendelser om oceaner lange sagsbehandlingstider.
     Jeg ved, at der er taget nogle tiltag, men det er noget, som Socialdemokratiet vil følge meget nøje. Det er ikke rimeligt, at mennesker skal vente i årevis for at få behandlet en skade. Nogle risikerer endda at afgå ved døden, inden de nogensinde får deres sager færdigbehandlet. Så det er noget af det, som vi også meget gerne vil kigge på i udvalgsarbejdet.
     Socialdemokratiet kan støtte forslaget, som det ligger her.

Jeg skal her afbryde forhandlingen og udsætte mødet. Det genoptages i dag kl. 13.15.

Mødet udsat kl. 12.02

Mødet genoptaget kl. 13.15

Forhandlingen genoptoges

Vi starter med fortsættelsen af første behandling af lovforslag nr. L 194, og den næste ordfører er hr. Bent Bøgsted.

Vi fortsætter så behandlingen af lovforslag om arbejdsskader. Der har været nedsat et udvalg, som skulle se på, hvordan arbejdsskadesikringen kunne forbedres og forenkles. De er så kommet med deres anbefalinger, og det har ført til indholdet
i lovforslaget. Der laves nye principper for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer, der tager udgangspunkt i, at værdien af erstatning i princippet skal være den samme, uanset om erstatningen udbetales løbende eller som kapitalbeløb. Faktorerne vil fremover justeres årligt, og kompetencen bliver så flyttet fra Beskæftigelsesministeriet til Arbejdsskadestyrelsen. Der ændres på anmeldelsesreglerne, således at der kan dispenseres for 1-års-reglen, når det kan dokumenteres, at der er sket en arbejdsskade, selv om arbejdsgiver eller læge ikke har anmeldt det. En klar forbedring også her. Der laves større branchegrupper, der fjerner det urimelige i, at små brancher har haft en forholdsmæssig alt for stor betaling til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. F.eks. har opdrætterne af fisk i dambrug været meget hårdt ramt med meget store stigninger, da det er en forholdsvis lille branche, men også rigtig mange andre brancher har været ramt. Det ændres med dette forslag til et mere stabilt bidrag, der står i forhold til udgifterne til erhvervssygdomme. Der indføres også en pay as you go-ordning, der forstås sådan, at udgifterne til erstatning vedrørende skader finansieres ved bidragsopkrævning i de år, udgiften skal betales. Branchegrupperne er selvbærende, og det nye er, at de økonomisk selvbærende grupper kan udligne overskud eller underskud over 2 år mod i dag 1 år. Der indføres en belønningsordning til virksomheder, der yder en særlig indsats for at forbedre arbejdsmiljøet på virksomheder og dermed får rabat på bidrag til erhvervssygdomsforsikringen. Det er ikke helt på plads, og derfor gives en bemyndigelse til direktøren for Arbejdsskadestyrelsen til at fastsætte regler for rabatordningen. Den nuværende arbejdsmiljøcertificeringsordning kan være et udgangspunkt i rabatordningen. Lovforslaget indeholder samtidig en justering som følge af velværdsaftalens øgede pensionsalder. Herudover sker der en ændring, der skal sikre en bedre anmeldelse af kræftformer, der er erhvervsbetingede. Derfor skal Arbejdsskadestyrelsen underrettes om anmeldelse, der tilgår Sundhedsstyrelsen. Det er en overbygning, der supplerer de anmeldelser, der sker i dag efter de almindelige anmeldelsesregler. Der sker en præcisering af, at det er forsikringsselskaber og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der betaler alle udgifter til sagsoplysninger, og der gives Arbejdsskadestyrelsen ret til at videregive oplysninger til andre myndigheder til kontrol af misbrug af dagpenge og sociale ydelser. Der sker også en udvikling i samarbejdet mellem kommunerne og Arbejdsskadestyrelsen. Det er alt sammen klare forbedringer, som Dansk Folkeparti selvfølgelig kan støtte.

Tak til ordføreren.
     Vi går videre i ordførerrækken. Så er det fru Henriette Kjær.

Da vores ordfører på området, hr. Lars Barfoed, desværre ikke kan være til stede, skal jeg fremføre følgende:
     Dette lovforslag er resultatet af et omfattende udvalgsarbejde. Dels har der været arbejdet med erhvervssygdomsforsikringsordningen, dels med en række spørgsmål angående arbejdsskade, herunder bl.a. mulighederne for bedre fastholdelse af arbejdsskadede medarbejdere på normale vilkår i virksomheden.
     Der er grund til at rose de to udvalg for et grundigt og effektivt arbejde, og det er glædeligt, at der i begge udvalg har været stort set enighed om konklusionerne.
     Fra konservativ side har vi ikke mindst lagt vægt på at få konkluderet på de mange års diskussion om indretningen af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Nu bliver branchegrupperne gjort større, og det vil dels give en højere grad af udjævning af udgifterne til ordningen mellem arbejdsgiverne, dels begrænse udsvingene i bidragene fra år til år. Samtidig indfører vi en belønningsordning, der vil være til gavn for de arbejdsgivere, der mere end andre gør en indsats for et godt arbejdsmiljø og dermed oplever færre, som bliver syge på grund af deres arbejde.
     På kort sigt vil overgangen fra den nugældende finansieringsmodel til en såkaldt pay as you go-ordning betyde en mindre udgift for arbejdsgiverne, men på længere sigt vil den samlede udgift naturligvis være den samme.
     Når det gælder arbejdsskadeområdet, så sker der en større modernisering af kapitaliseringsfaktorerne med henblik på at sikre, at der i højere grad i alt sker samme udbetaling, uanset om der er tale om kapitalerstatning eller løbende udbetaling.
     Der er også grund til at fremhæve den liberalisering, der sker af mulighederne for at opnå dispensation fra anmeldelsesfristen for arbejdsskader, der vil betyde, at flere opnår den kompensation, som de reelt er berettiget til.

     Det er samlet set et fornuftigt lovforslag, der på en række væsentlige områder moderniserer og forbedrer reglerne om erhvervssygdomsforsikring og arbejdsskader, vel at mærke også på en måde, der er bred tilslutning til blandt arbejdsmarkedets parter. Det Konservative Folkeparti kan derfor støtte forslaget.

Tak til ordføreren.
     Næste ordfører er fru Elisabeth Geday.

Jeg kan på Det Radikale Venstres vegne slutte mig til kredsen af ordførere, som sådan helt fundamentalt er meget glade for det lovforslag, der ligger her. Forslaget betyder netop, som de andre ordførere også har været inde på, at det bliver en lillebitte smule nemmere at være arbejdsskadet, ikke mindst bliver det en lille smule nemmere at få anerkendt sin arbejdsskade.
     I Arbejdsmarkedsudvalget havde vi sidste år besøg af nogle læger, som kunne fortælle os, hvor svært det var at stå med en patient, hvor man først lidt sent i et sygdomsforløb finder ud af, at grunden til, at vedkommende er syg, faktisk er forhold på hans eller hendes arbejdsplads. Først på det tidspunkt, altså lang tid efter, måske et år efter eller flere år efter, at skaden faktisk er opstået, erkender lægen, at der er tale om en arbejdsskade. Situationen har for mange af de mennesker været, at de er faldet for 1-års-forældelsesfristen. De har altså ikke kunnet anmelde deres arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen, fordi der er gået mere end 1 år, fra arbejdsskaden er opstået, til den er blevet opdaget. Det ændres med det her forslag, så man ikke længere risikerer ikke at få anerkendt sin arbejdsskade, bare fordi lægen alt for sent har fundet ud af, at det, man fejler, rent faktisk skyldes forhold på ens arbejdsplads. Det tror jeg for den enkelte borger vil blive oplevet som en rigtig stor fordel, ikke mindst er det en sejr for retssikkerheden. Derudover kommer der nu en sammenhæng mellem de virksomheder, som er gode til at forebygge arbejdsmiljøskader og i det hele taget er gode til at forbedre arbejdsmiljøet, og den præmie, som den enkelte virksomhed skal betale i erhvervssygdomspræmie. Her synes jeg også, det er godt, at man nu går ind her og belønner de virksomheder, som evner at have et så godt arbejdsmiljø, at de ikke på nogen måde overtræder loven, og at man belønner dem på en måde, så de får en lavere præmie i de øvrige forsikringer. Det er i hvert fald en mekanisme, som jeg gerne ser brugt på andre områder. Endelig sker der nogle ændringer i den måde, hvorpå man regner ud, hvor mange penge man skal have udbetalt som erstatning for en arbejdsskade. Ændringerne betyder samlet, at den enkelte, specielt den unge person, som får en arbejdsskade, kan regne med at få flere penge, fordi der regnes på, hvor meget den enkelte kan tjene i løn over et samlet liv, i stedet for det vedkommende tjener i dag. Det er også en forbedring. Der er nogle småting rundtomkring i lovgivningen, som vi skal have set lidt nærmere på. Bl.a. har jeg lagt mærke til i høringssvaret, at De Samvirkende Invalideorganisationer fortsat er lidt bekymrede over den manglende sammenhæng, der er mellem udregning af den erstatning, man kan få efter arbejdsskadeforsikringsloven, og erhvervsansvarsforsikringsloven. Det synes jeg er noget af det vi i hvert fald skal gå ind og se på under udvalgsbehandlingen. Derudover kan det også være, at vi får et problem med, at vi fra lovens vedtagelse får givet de mennesker, der fremtidig får en arbejdsskade, en lang række rettigheder. Men vi ved jo, at det tager rigtig lang tid at få en arbejdsskade behandlet igennem systemet, og derfor synes jeg, at vi skal overveje, om det ikke er rimeligt at sige, at de mennesker, som endnu ikke har fået færdigbehandlet en ansøgning om erstatning for en arbejdsskade, også får mulighed for at få de forbedringer, som det her lovforslag lægger op til. Endelig er der nogle betragtninger fra LO omkring retssikkerheden for den enkelte, fordi forslaget her også giver en udvidet mulighed for at udveksle oplysninger fra myndighed til myndighed. LO lægger i deres høringsbidrag vægt på, at den enkelte borger skal have besked, hvis myndighederne begynder at udveksle oplysninger om den pågældende. Det er en kritik, som jeg også gerne vil have at vi ser lidt nærmere på i udvalgsarbejdet, så vi sikrer os, at vi med de udvidede beføjelser, som myndighederne får til at udveksle oplysninger om den enkelte, ikke går for langt i forhold til at knægte den enkeltes retssikkerhed. Med de ord vil vi gå positivt ind i udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren.
     Den næste ordfører er fru Anne Baastrup.

For adskillige år siden blev der nedsat et udvalg, jeg tror, det er 15 år siden, som skulle kigge på kapitaliseringsproblemerne. Derfor er det jo rart, at vi nu kan sige, at det problem i hvert fald efter vores bedste overbevisning er løst, så man ikke som ung løber ind i en diskrimination.
     Vi siger i SF naturligvis ja til det her forslag. Det er et godt forslag, og det er et godt skridt frem i forsøget på at gøre det nemmere og bedre for mennesker, der har været aktive på arbejdsmarkedet, som udsættes for en arbejdsulykke, udsættes for en erhvervsbetinget lidelse, og derved helt eller delvist mister deres erhvervsevne. Disse mennesker skal kompenseres, og disse mennesker skal behandles ordentligt.
     Det har været nævnt, at et af problemerne med at få gennemført en arbejdsskadesag er tidsperspektivet. Det er fint, at vi nu har fået ændret tidspunktet for, hvornår en eventuel arbejdsskade kan forældes. Fint nok, men det er ikke så fint - det er jo ikke lovforslaget som sådan, der kan løse det her problem - at vi gang på gang kan løbe ind i mennesker, der har været udsat for en arbejdsskade og så kommer ind i systemet og får besked på, at om to måneder får de svar, og så får de to måneder efter besked på, at om to måneder kan man tage sagen op.
     Jeg har fået en henvendelse fra en konkret person. Jeg tror, at han har fået det brev fra styrelsen 6 eller 7 gange, og til sidst blev han altså en anelse ked af det, plus at han fik en oplevelse af, at han ikke blev betragtet som et menneske, der har værdighed, og som skal behandles ordentligt.
     For så igen at vende tilbage til lovforslaget. Vi synes, at det er en god idé, at man også går i gang med registrering af kræfttilfælde. Vi skal så bare se sådan på det her lovforslag, at nu starter man på det for fremtiden, men kunne vi ikke se på, hvornår vi i virkeligheden skulle give mulighed for at lave den her registrering af kræfttilfælde, så de også kan se en forebyggelseseffekt i at lave lovgivningen på en lidt anden måde?
     Så har jeg altså en lille kæphest, og det er beskyttelse af persondata. Jeg er fuldstændig klar over, at databeskyttelseslovgivningen ikke totalt svarer til persondatabeskyttelsesdirektivet, og grunden til, at den ikke ord til andet svarer til det, er, at vi var en flok i Folketingets Retsudvalg, som fik overbevist den daværende justitsminister om, at der er et ønske i det danske Folketing om at beskytte persondataoplysninger yderligere end det, der var på EU-niveau.
     Vi fik forbedret databeskyttelsesdirektivet, så vores lov er bedre, og så er det altså lidt træls, hver gang man kommer ind på spørgsmålet om persondatabeskyttelse, at løbe ind i den der argumentation om, at det ikke er i strid med direktivet. Det er sådan en lidt anden måde at fortolke loven på end det, der var vores lov og vores hensigt med den - jeg var selv lovgiver den gang. Vi vil ikke have sort arbejde. Derom er vi ikke uenige. Men jeg synes, at vi lige skal se på, hvilke reelle muligheder vi har for at opnå, at de intentioner, der ligger i persondatabeskyttelsesloven, kan komme ind i den her lovgivning.
     Men igen: Rent hurra heroppefra, men der er lige nogle småting, som vi skal bruge udvalgsarbejdet til at få afklaret.

Tak til ordføreren.
     Næste ordfører er hr. Jørgen Arbo-Bæhr.

Det kan blive en rigtig god dag i dag. Vi skal her i løbet af eftermiddagen behandle ikke mindre end fem forslag, som alle sammen udmærker sig ved at kunne give fremskridt for almindelige arbejdende mennesker i det her land. Det første af forslagene, som vi behandler her, retter op på en række af de helt åbenlyse problemer, der har været i arbejdsskadelovgivningen, som alle har erkendt, og som alle har været enige om at vi skal gøre noget ved.

     Langt om længe - efter meget lang forberedelse - har vi nu et lovforslag, som retter op på en række af de åbenlyse mangler. F.eks., og det har måske været en af mine kæpheste, har vi levet med et system, hvor unge mennesker, der er kommet til skade på deres arbejde og skal have udbetalt deres arbejdsskadeerstatning som et engangsbeløb, konsekvent er blevet snydt - konsekvent er blevet snydt - fordi man har gjort brug af en beregning tilbage fra 1970'erne, hvor inflationen var noget andet, end den er i dag. At få rettet op på det vil gøre det mere retfærdigt og få arbejdsskadeerstatningerne til at nærme sig det niveau, vi alle sammen ønsker. Det er nemlig, at folk, der kommer til skade på deres arbejde, og som af den grund ikke er i stand til at arbejde, skal have fuld erstatning for den skade, de har lidt.
     En anden af de helt åbenlyse mangler har været det, at der har været folk, der er kommet til skade fuldstændig uforskyldt, eller er blevet rodet ud i, at deres arbejdsskadesag er blevet forældet på grund af en række ting, som den enkelte ikke kan gøre for. Også på det plan vil der blive bedre muligheder for at undgå de her forældelsessager.
     Som en tredje åbenlys ting i det forslag vil jeg nævne, at vi fra nu af vil have et system, hvor man kan få udbetalt sin erstatning fra det tidspunkt, hvor man er kommet til skade, og ikke bare fra det tidspunkt, hvor skaden bliver anerkendt.
     På den måde er det her forslag godt. Jeg siger ikke, at forslaget retter op på alle mangler i arbejdsskadesystemet. Vi har stadig væk problemer med nogle arbejdsskader, som det er alt for svært at få anerkendt, ikke mindst hvad angår erhvervssygdomme, og vi har stadig væk problemer med for lave erstatninger på grund af en række faktorer som f.eks. det, at folk får en efter min mening uforklarlig selvrisiko, som de skal betale.
     Jeg mener, at i betragtning af, at det her forslag har været så længe undervejs, i betragtning af, at vi har at gøre med nogle sagsforløb omkring anerkendelse af arbejdsskader, som er lange, må det være oplagt - hvis man også blandt dem, der er kommet til skade på deres arbejde, skal have forståelse for, hvordan vi lovgiver i det her Folketing - og mere end almindelig rimeligt, at dem, der i dag har arbejdsskader, som er under behandling, også bliver omfattet af lovforslaget. Det vil gøre det mere forståeligt for de mennesker, som det handler om.
     Derfor vil jeg bede beskæftigelsesministeren om at kommentere den del af lovforslaget, nemlig hvem det skal omfatte i forhold til tidspunktet i dag, og under udvalgsbehandlingen vil vi i hvert fald arbejde for, at også dem, der har arbejdsskadesager kørende nu, bliver omfattet af lovforslaget.

Tak til ordføreren. Og så giver jeg ordet til beskæftigelsesministeren.

Jeg takker ordførerne for indlæggene her ved førstebehandlingen af lovforslaget om ændring af arbejdsskadeforsikringsloven. Lovforslaget udmønter anbefalingerne fra Arbejdsskadeudvalget og AES-udvalget, der fulgte op på regeringsgrundlaget fra 2005. Det glæder mig, at udvalget har opnået resultater, der støttes bredt af repræsentanter i udvalgene. Det afspejles jo også i høringssvarene.
     Forslaget indeholder en tiltrængt modernisering af kapitaliseringsfaktorerne, og jeg er specielt glad for, at kapitaliseringsfaktorer for unge arbejdsskadede forbedres væsentligt i forhold til gældende regler. De unge skal leve længst med følgerne af en arbejdsskade.
     Derudover sikrer lovforslaget en mere retfærdig erstatningsberegning, der ligestiller skattepligtige løbende erstatninger med skattefrie kapitalerstatninger. Dermed sikres det, at man i princippet får det samme i erstatning, uanset om erstatningen udbetales som en løbende ydelse eller som et kapitalbeløb.

     Forslaget løser også det problem, der er opstået med hensyn til dispensation fra anmeldelsesfristen. Løsningen indebærer, at anmeldelsesfristen blødes op, så en lønmodtager ikke længere går glip af sin erstatning, fordi arbejdsgiveren glemmer at anmelde skaden.
     Forslaget indeholder endvidere en løsning på problemet med underanmeldelse af visse arbejdsbetingede kræftlidelser. Et register giver Arbejdsskadestyrelsen viden om visse kræftsygdomme, der med stor sandsynlighed skyldes arbejde. Registeret skal sikre, at patienterne får den erstatning, som de eventuelt har krav på. Underretningen supplerer de eksisterende regler om anmeldelse af erhvervssygdomme. Det glæder mig også, at forslaget ændrer bidragsbetalingen til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
     Det indebærer, at arbejdsgiverne undgår de store udsving
i de årlige bidrag, som mange arbejdsgivere har oplevet under den nuværende ordning. Samtidig tager vi nu fat på at etablere en belønningsordning for de arbejdsgivere, der gør en særlig indsats for arbejdsmiljøet. Det har været et stort ønske især fra fagbevægelsen. Trods adskillige tilløb til at etablere belønningsordninger gennem de seneste 10-20 år er det ikke lykkedes at tilvejebringe en stabil og holdbar ordning endnu. Jeg håber derfor, at den belønningsordning, som vi nu lægger grundstenen til, er starten på en belønningsordning, der medvirker til at forbedre arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser. Jeg ser frem til et konstruktivt arbejde i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, og jeg vil naturligvis behandle de spørgsmål, der er blevet rejst her under debatten i dag, hvor jeg vil give tilsagn om, at alle spørgsmål bliver afklaret hurtigt.

Tak til ministeren. Og der er et par korte bemærkninger. Først hr. Thomas Adelskov, værsgo.

Ja tak. Jeg skal bede ministeren om at give Folketinget et tilsagn om, at det her også får nogle konsekvenser for sagsbehandlingstiderne og i lovforslaget i hvert fald ikke kommer til at forlænge de sagsbehandlingstider, der er i arbejdsskadesystemet.
     Jeg tror, ministeren ligesom os andre må være noget overrasket og indimellem noget chokeret over de mange sager, man får forelagt, hvor der går adskillige år, inden sager i Arbejdsskadestyrelsen bliver afgjort. Derfor vil jeg også bede ministeren om her at give et tilsagn om, at der nu også med det her lovforslag og med den nye, ændrede sagsbehandling
i Arbejdsskadestyrelsen kommer styr på sagsbehandlingstiderne, sådan at borgerne kan forvente en rimelig og kort sagsbehandlingstid, inden de får afgjort de her meget vanskelige sager.

Jeg skal give hr. Thomas Adelskov det tilsagn, at det vil jeg redegøre for og fremsende papirer om under udvalgsarbejdet, og så kan vi optage drøftelser der.
     Jeg er jo af mange debatter på det her område blevet belært om, hvad retssikkerhedsgarantier og mulighed for at genoptage sager osv. betyder for sagsbehandlingstidernes længde, så jeg tror, det egner sig til, at vi tager det op i udvalget.

Jeg takker også for ministerens kvittering for, at han vil besvare alle spørgsmålene hurtigt. Det, der har været interessant for mig i forløbet ud over de ting, som hr. Thomas Adelskov nævnte, har været spørgsmålet om forholdet mellem persondatabeskyttelsesdirektivet og persondatabeskyttelsesloven.
     Der er det jo vigtigt for os, at vi sikrer, at folk har tryghed, når de skal anmelde en sag for Arbejdsskadestyrelsen. Og der er det min fortolkning, at det nok er bedre at holde sig til principperne i persondatabeskyttelsesloven frem for bare at sige: Vi overtræder ikke direktivet. Og jeg vil godt lige sikre mig, at ministeren er indforstået med i hvert fald at snakke med mig om det.

Det vil jeg meget gerne give tilsagn om.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Den fg. formand (Birthe Skaarup):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Arbejdsmarkedsudvalget.
     Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.