|
Arbejdsskadestyrelsen, Internationalt og Politisk Sekretariat
|
|
|
Høringsnotat
|
|
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (opfølgning af anbefalinger fra arbejdsskadeudvalgene m.v.) blev sendt i høring den 14. december 2006 med en høringsfrist til 4. januar 2007.
Der vedlægges en høringsliste.
Der er modtaget svar fra følgende organisationer m.fl.:
Herudover har Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsskadestyrelsen, holdt et møde med repræsentanter fra Forsikring & Pension og Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Høringsrunden har givet anledning til, at Arbejdsskadeudvalget har været indkaldt til et ekstra møde om forudsætningerne for de økonomiske beregninger af meromkostningerne ved forslaget til nye kapitaliseringsfaktorer.
På baggrund af det ekstra møde i udvalget er Arbejdsskadeudvalgets forslag for så vidt angår nye kapitaliseringsfaktorer justeret i lovforslaget.
Repræsentanterne i Arbejdsskadeudvalget er orienteret herom og har ikke haft bemærkninger til de justeringer, der er foretaget i lovforslaget.
Der vedlægges kopi af alle høringssvar, herunder referat af ovennævnte møde med Forsikring & Pension og Arbejdsmarkedets Tillægspension.
I dette notat gennemgås de modtagne høringssvar, og det beskrives, hvilke ændringer af lovforslaget høringssvarene har givet anledning til. Det bemærkes, at mange høringssvar indeholder både en overordnet tilfredshed med lovforslaget og en tilfredshed med de enkelte elementer i lovforslaget. Disse bemærkninger er ikke medtaget i høringsnotatet.
Systematikken i dette notat følger systematikken i lovforslaget.
Justitsministeriets lovtekniske bemærkninger er indarbejdet i lovforslaget.
Til § 1, nr. 3 – 6, ændringer af § 17, og § 27
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring peger på, at de bestemmelser, der foreslås ændret, også er ændret ved § 4 lov 2006 1587, og at det derfor bør præciseres, hvilke regler der skal gælde.
Kommentar: Lovforslaget er ændret i overensstemmelse med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings bemærkninger.
Socialministeriet peger ligeledes på et lovteknisk problem i forhold til ikrafttrædelse af de nye bestemmelser sammenholdt med ændringerne i lov 2006 1587.
Kommentar: Problemet er opstået på grund af tidsmæssigt sammenfald mellem Folketingets behandling af lov 2006 1587 og udarbejdelse af det aktuelle lovforslag.
Lovforslaget er ændret på dette punkt.
Til § 1, nr. 3, ændring af § 17, stk. 7
Ankestyrelsen har bemærket, at retsvirkningstidspunktet for obligatorisk udbetaling af kapitalbeløb er ændret fra arbejdsskadens tidspunkt til afgørelsestidspunktet.
Kommentar: Gældende lovs retsvirkningstidspunkt giver anledning til retsusikkerhed i de sager, hvor arbejdsskaden sker umiddelbart, før pågældende fylder 63 år, men afgørelse først træffes efter, at tilskadekomne er fyldt 63 år.
Ved ændringen undgÃ¥s denne retsÂÂusikkerhed.
Landsforeningen af Arbejdsskadede LFA og Arbejdsskadeforeningen AVS ønsker, at det bliver muligt at omsætte en løbende erstatning til kapitalerstatning, selvom der er mindre end 2 år til folkepensionsalderen.
Kommentar: Både gældende lov og forslaget er bygget op på den måde, at udbetaling af løbende erstatning ophører, når modtageren når folkepensionsalderen. Adgangen til at omsætte den løbende erstatning til en kapitalerstatning ophører 2 år, før tilskadekomne når folkepensionsalderen.
Er tilskadekomne 2 år eller mindre fra at nå folkepensionsalderen på det tidspunkt, hvor Arbejdsskadestyrelsen træffer afgørelse om erstatning, udbetales erstatningen som et engangsbeløb.
På denne måde undgås, at tilskadekomne vælger at kapitalisere sin erstatning umiddelbart, før pågældende når folkepensionsalderen (for eksempel 1 måned før) og på den måde i princippet opnår dobbeltkompensation (både løbende erstatning og kapitalerstatning) for tab af erhvervsevne for de sidste 2 år, før pågældende når folkepensionsalderen.
Reglerne skal ses i sammenhæng med, at loven giver mulighed for at give erstatning til personer, der udnytter deres erhvervsevne, efter at de har nået folkepensionsalderen. Erstatning for tab af erhvervsevne til denne personkreds udbetales som et engangsbeløb, der beløbsmæssigt svarer til den erstatning, pågældende ville have fået 2 år før folkepensionsalderen. Det betyder, at den mindste erstatning for tab af erhvervsevne altid vil være den erstatning, tilskadekomne er berettiget til, 2 år før pågældende når folkepensionsalderen.
Skulle ønsket fra Landsforeningen af Arbejdsskadede LFA og Arbejdsskadeforeningen AVS imødekommes, ville det indebære, at kapitalfaktorerne for personer, der er mindre end 2 år fra folkepensionsalderen, skulle nedsættes og være 0, når tilskadekomne nåede folkepensionsalderen. Samtidig ville det indebære, at det ikke ville være muligt at tilkende erstatning for tab af erhvervsevne til personer, der udnytter deres erhvervsevne, efter at de har nået folkepensionsalderen.
Bemærkningen fra Landsforeningen af Arbejdsskadede LFA og Arbejdsskadeforeningen AVS har ikke medført ændring af lovforslaget.
Socialministeriet foreslår en anden formulering af bestemmelsen.
Kommentar: Lovforslaget er ændret i overensstemmelse med Socialministeriets forslag. Der er ikke indholdsmæssige forskelle på formuleringerne.
Til § 1, nr. 4, ny § 17, stk. 8 og 9
Kristelig Fagbevægelse tilkendegiver et ønske om, at det bør være muligt at lade den løbende erstatning forud for en kapitalerstatning starte på et tidspunkt, der ligger før anmeldelsen (før anmodningen om genoptagelse). Man henviser i den forbindelse også til, at lovforslaget indeholder andre elementer, der skal eliminere uheldige virkninger af for sen anmeldelse. Landsforeningen af Arbejdsskadede LFA og Arbejdsskadeforeningen AVS har ligeledes bemærkninger herom.
Kommentar: Forslaget om, at en løbende erstatning for tab af erhvervsevne forud for en afgørelse om kapitalerstatning først kan starte, når skaden er anmeldt, svarer til princippet i gældende lovs § 17, stk. 7, om starttidspunktet for en løbende erstatning.
Bemærkningen fra Kristelig Fagbevægelse og fra Landsforeningen af Arbejdsskadede LFA og Arbejdsskadeforeningen AVS har ikke medført ændring af lovforslaget.
Til § 1, nr. 5, ændring af § 27, stk. 1
Ankestyrelsen har bemærket, at retsvirkningstidspunktet for obligatorisk udbetaling af kapitalbeløb er ændret fra arbejdsskadens tidspunkt til afgørelsestidspunktet.
Kommentar: Ændringen skyldes, at gældende lovs retsvirkningstidspunkt giver anledning til retsusikkerhed i de sager, hvor arbejdsskaden sker umiddelbart, før pågældende fylder 63 år, men afgørelse først træffes efter, at tilskadekomne er fyldt 63 år. Ved ændringen undgås denne retsusikkerhed.
Socialministeriet foreslår en anden formulering af bestemmelsen.
Kommentar: Lovforslaget er ændret i overensstemmelse med Socialministeriets bemærkning. Der er ikke indholdsmæssige forskelle på formuleringerne.
Til § 1, nr. 6, ny § 27, stk. 2
Socialministeriet foreslår, at ændringen udgår, da formuleringen svarer til ændringen, der er gennemført ved lov nr. 1587 af 20. december 2006.
Kommentar: Ændringen ved lov nr. 1587 af 20. december 2006 træder i kraft den 1. juli 2009, hvor det aktuelle lovforslag foreslås at træde i kraft den 1. juli 2007. Den pågældende ændring har sammenhæng med andre elementer i det aktuelle lovforslag og kan ikke afvente en ikrafttræden i 2009. Problemet er opstået på grund af tidsmæssigt sammenfald mellem Folketingets behandling af lov nr. 1587 af 20. december 2006 og udarbejdelse af det aktuelle lovforslag.
Bemærkningen fra Socialministeriet har medført ændring af lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelse.
Til § 1, nr. 7, ny § 27, stk. 4
De Samvirkende Invalideorganisationer efterlyser konsekvensændringer i erstatningsansvarsloven af de nye principper for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer i arbejdsskadesikringsloven.
Kommentar: De overordnede principper for udbetaling af kapitalerstatning i erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven er ikke identiske, hverken før eller efter lovændringen.
Faktoren for beregning af erstatning efter erstatningsansvarsloven er fast, og den beregnede erstatning nedsættes efter faste regler på grund af skadelidtes alder. Omvendt bygger kapitaliseringsfaktorerne i arbejdsskadesikringsloven både før og efter lovændringen på et princip om aktuarmæssigt fastsatte kapitaliseringsfaktorer, hvori der indgår en række elementer.
Erstatningsansvarsloven hører under Justitsministeriet, der deltog i Arbejdsskadeudvalgets arbejde.
Det bemærkes, at kapitaliseringsfaktorerne efter gældende regler i arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven (før lovændringen) stort set er sammenfaldende, bortset fra ældre erstatningsmodtagere.
Niveauet efter arbejdsskadesikringsloven hæves for de yngre erstatningsmodtagere ved forslaget.
Bemærkningen fra De Samvirkende Invalideorganisationer har ikke medført ændring af lovforslaget.
Til § 1, nr. 8, ny § 34, stk. 2
Sundhedsstyrelsen gør opmærksom på, at Patologiregisteret ikke er et administrativt register, men et forskningsregister. Det indebærer, at Patologiregisteret ikke kan anvendes til at underrette Arbejdsskadestyrelsen om visse kræftformer.
Kommentar: Det indebærer, at der skal oprettes et nyt register i Sundhedsstyrelsens regi som forudsætning for, at Arbejdsskadestyrelsen kan modtage den underretning, der er nødvendig for at sikre kvaliteten af de data, der modtages. Det skyldes, at det vil være for usikkert at basere underretningen på Landspatientregisteret alene.
Lovforslaget er justeret i overensstemmelse hermed.
Til § 1, nr. 9, præcisering af § 35, stk. 4
Dansk Arbejdsgiverforening foreslår, at baggrunden for forslaget tydeliggøres.
Kommentar: Rækkevidden af den eksisterende bestemmelse om, at forsikringsselskaberne/Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler alle faktiske udgifter til sagsoplysning i konkrete sager, har givet anledning til tvivl i enkelte sager. Det er derfor foreslået at præcisere bestemmelsen. Der vil alene være tale om bagatelagtige merudgifter.
Lovforslaget er ikke justeret på baggrund af kommentaren fra Dansk Arbejdsgiverforening.
Landsforeningen af Arbejdsskadede LFA og Arbejdsskadeforeningen AVS spørger om anvendelsen af 2 procent-besparelsen i relation til denne udgiftsdækning.
Kommentar: Den generelle 2 procents besparelse omfatter ikke de udgifter, der er omfattet af § 35, stk. 4. § 35, stk. 4, drejer sig om betaling af faktiske udgifter til sagsbehandling – for eksempel udgiften til lægeerklæringer.
Den generelle 2 procents besparelse gælder for alle statslige institutioner og vedrører, for så vidt angår arbejdsskadeområdet, betalingen for Ankestyrelsens og Arbejdsskadestyrelsens administration efter § 59. Det vil primært sige udgifter til aflønning af Ankestyrelsens og Arbejdsskadestyrelsens personale.
Bemærkningen fra Landsforeningen af Arbejdsskadede LFA og Arbejdsskadeforeningen AVS har ikke medført ændring af lovforslaget.
Til § 1, nr. 10, ny § 35a
Datatilsynet anbefaler, at det i lovforslaget udtrykkeligt præciseres, at bestemmelsen giver en dårligere retsstilling for de registrerede end efter persondataloven, og at der redegøres for baggrunden for, at det vurderes at være nødvendigt på dette område.
Kommentar: Persondataloven er i vidt omfang en implementering af databeskyttelsesdirektivet. Lovens § 8, stk. 3, er imidlertid ikke direktivbestemt.
Af persondataloven følger, at regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning, som giver den registrerede en bedre retsstilling, går forud for reglerne i persondataloven. Efter persondatalovens forarbejder følger det omvendt af bestemmelsen, at persondataloven finder anvendelse, hvis regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning giver den registrerede en dårligere retsstilling. Dette gælder dog ikke, hvis den dårligere retsstilling har været tilsigtet og i øvrigt ikke strider mod direktivet om behandling af personoplysninger.
Af forarbejderne til persondataloven fremgÃ¥r endvidere, at hvis der er tale om â€nye særlovsbestemmelser†– det vil sige om særlovsbestemmelser, der træder i kraft efter ikrafttrædelsen af persondataloven – bør der i forslaget til særloven eller i bemærkningerne hertil udtrykkeligt tages stilling til, om den registrerede skal have en dÃ¥rligere retsstilling end den, der er fastsat i persondataloven.
Forslaget er et yderligere tiltag i regeringens bestræbelser pÃ¥ at eliminere â€sort arbejde†og misbrug af sociale ydelser.
Det vurderes herefter, at der er vægtige samfundsmæssige hensyn, der taler for at give de registrerede en dårligere retsstilling end efter persondataloven.
Lovforslagets bemærkninger er justeret i overensstemmelse med ovenstående.
Landsorganisationen i Danmark udtrykker bekymring for mulige, utilsigtede bivirkninger i forhold til arbejdsskadesikringslovens hovedsigte.
Kommentar: Bestemmelsen har til formÃ¥l at understøtte indsatsen mod blandt andet â€sort arbejde†og misbrug af sociale ydelser. Bestemmelsen forventes kun anvendt i ganske fÃ¥ sager. Bestemmelsen indebærer ikke, at de tilskadekomne mister ret til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven.
Bemærkningen fra Landsorganisationen i Danmark har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.
Til § 1, nr. 11, ændring af § 36
Ankestyrelsen har foreslået en alternativ formulering, for så vidt angår dokumentationen for årsagssammenhængen.
Kommentar: Ankestyrelsens forslag har ikke medført ændring af lovforslaget. Det skyldes, at den formulering, der er foreslået i lovforslaget, indeholder den fornødne klarhed.
FTF kan ikke støtte forslaget om, at formodningsreglen i § 12, stk. 2, ikke skal anvendes ved vurderingen af årsagssammenhængen efter den foreslåede ændring af § 36. Kristelig Fagbevægelse har i tråd hermed foreslået, at formodningsreglen i § 12, stk. 2, skal anvendes i sager om bevis i forbindelse med dispensation fra anmeldelsesfristen.
Kommentar: Anvendelsen af § 12, stk. 2, på dette punkt er beskrevet i betænkning 1482/2006. Forslaget fastholder således hidtidig administrativ praksis i Ankestyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen.
Bemærkningen fra FTF og Kristelig Fagbevægelse har ikke medført ændring af lovforslaget.
Landsforeningen af Arbejdsskadede LFA og Arbejdsskadeforeningen AVS giver udtryk for, at 1-årsfristen for anmeldelse bør ophæves.
Kommentar: Forslaget er på dette punkt i overensstemmelse med forslaget fra Arbejdsskadeudvalget, der i betænkning 1482 finder, at anmeldelsesfristen på 1 år bør opretholdes og suppleres med en dispensationsadgang.
Bemærkningen fra Landsforeningen af Arbejdsskadede LFA og Arbejdsskadeforeningen AVS har ikke medført ændring af lovforslaget.
§ 1, nr. 12, ny § 37, stk. 1, 2. pkt.
Landsorganisationen i Danmark foreslår, at det i selve lovteksten præciseres, at udveksling af selve den oplysning eller afgørelse, som det elektroniske advis vedrører, kræver samtykke fra den person, oplysningen vedrører. FTF og 3F har samme ønske. FTF ønsker tillige, at det præciseres, at det elektroniske advis kun omfatter relevante og nødvendige oplysninger.
Kommentar: Kravet om samtykke til den efterfølgende udveksling af oplysningen eller afgørelsen følger allerede af forvaltningsloven. Det er derfor ikke nødvendigt at præcisere det i arbejdsskadesikringsloven. For så vidt angår FTF’s bemærkninger om relevante og nødvendige oplysninger bemærkes, at dette krav følger af persondataloven, og at det elektroniske advis skal være i overensstemmelse med reglerne i persondataloven, som det også fremgår af lovforslagets bemærkninger.
Bemærkningerne fra Landsorganisationen i Danmark, 3F og FTF har ikke medført ændring af lovforslaget.
Dansk Landbrug har udtalt sig imod den udvidede adgang til elektronisk advis, specielt for så vidt angår elektronisk advis om indhentelse af oplysninger. Det anføres, at det elektroniske advis kan indebære, at myndighederne venter på hinanden. Videre anføres, at vurderingsgrundlaget ikke er identisk i arbejdsskadesikringsloven og i de sociale love.
Kommentar: Udvidelsen af det elektroniske advis har til formÃ¥l at nedbringe sagsbehandlingstiden i bÃ¥de kommunerne og i Arbejdsskadestyrelsen ved at genbruge oplysninger, der er indhentet af den anden myndighed. Det er korrekt, at de sociale love anvender et arbejdsevnebegreb, og at arbejdsskadesikringsloven anvender et erhvervsevnetabsÂbeÂgreb.
Bemærkningen fra Dansk Landbrug har ikke medført ændring af lovforslaget.
Til § 1, nr. 13, ny § 52a
Datatilsynet finder, at det bør fremgå af selve bestemmelsen, præcist hvilke oplysninger forsikringsselskaberne har adgang til. Endvidere finder Datatilsynet, at bemærkningerne bør præciseres.
Lovforslaget er justeret i overensstemmelse med Datatilsynets bemærkninger.
På et møde i Arbejdsskadestyrelsen den 3. januar 2007 med deltagelse af repræsentanter fra Forsikring & Pension og Arbejdsmarkedets Tillægspension blev det besluttet at lade den del af lovforslaget, der giver forsikringsselskabernes adgang til ATP’s registre, udgå. Høringssvarene fra Forsikring & Pension og fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring afspejler ligeledes denne beslutning.
Lovforslaget er justeret på grundlag af mødet mellem ATP, Forsikring & Pension og Arbejdsskadestyrelsen.
FTF kan generelt ikke støtte en adgang for forsikringsselskaberne til oplysninger i Indkomstregisteret og i ATP’ s registre.
Kommentar: Spørgsmålet om forsikringsselskabernes adgang til Indkomstregisteret er ikke anfægtet af Skatteministeriet, og spørgsmålet om forsikringsselskabernes adgang til ATP’s registre er afhandlet på et møde med ATP og Forsikring & Pension.
Bemærkningen fra FTF har ikke medført ændring af lovforslaget.
Til § 1, nr. 14 – 21, ny bidragsfastsættelse i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
Håndværksrådet har foreslået, at det bør overvejes, om en udligning af overskud og underskud skal ske over 3 eller 4 år i stedet for de foreslåede 2 år.
Kommentar: Forslaget om udjævning over 2 år sammenholdt med de øvrige forslag med hensyn til ny bidragsopkrævning i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring bidrager samlet til at eliminere store udsving i de årlige bidrag. Hertil kommer, at opkrævningen af bidrag nu ved lov nr. 1538 af 20. december 2006 (fællesopkrævning) – som Håndværksrådet også anfører – fra 1. januar 2008 sker kvartalsvist og ikke årligt. Forslaget om udjævning over 2 år er i overensstemmelse med det samlede forslag fra AES-udvalget.
Forslaget fra Håndværksrådet har ikke medført ændring af lovforslaget.
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger har i høringssvaret udtalt sig mod overgangen til det nye bidragssystem i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Landbrugsrådet har tilsluttet sig Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeningers bemærkninger for så vidt angår pay-as-you-go ordningen.
Kommentar: Tilkendegivelsen fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger er sammenfaldende med den mindretalsudtalelse, som blev afgivet i udvalget. Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af forslagene fra flertallet i udvalget.
Bemærkningerne fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Landbrugsrådet har ikke medført ændringer af lovforslaget.
Økonomi- og Erhvervsministeriet har i sit høringssvar bemærket, at overgangen til en pay-as-you-go ordning i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er et skridt i den modsatte retning af de generelle tendenser i såvel Danmark som på europæisk og internationalt plan. Ministeriet finder, at ændringen er et politisk spørgsmål.
Kommentar: Dette synspunkt er indgået i overvejelserne i AES-udvalget. Udvalgets flertal har herefter anbefalet en overgang til en pay-as-you-go ordning.
Bemærkningerne fra Økonomi- og Erhvervsministeriet har ikke medført ændringer af lovforslaget.
Til § 1, nr. 15, ny § 58a - § 58c
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har efterlyst en beskrivelse af de kriterier, der skal være opfyldt, for at man kan flytte en arbejdsgiver fra en branchegruppe til en anden branchegruppe.
Kommentar: AES-udvalget har i sin rapport beskrevet problemerne, der opstår i forbindelse med for eksempel outsourcing og branchetilhør. Det fremgår, at udvalget har peget på følgende elementer som grundlag for et eventuelt brancheskift:
- Virksomhedernes klassifikation i DB03-systemet sker på grundlag af den økonomiske aktivitet i Danmark og efter samme principper som den almindelige klassifikation i DB03 (der skal blot ses bort fra den udenlandske produktion). Virksomhederne skal anmode Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring om brancheskift
- Brancheskift forudsætter, at virksomheden kan dokumentere ændringen i den økonomiske aktivitet i Danmark. Dokumentationen kan eksempelvis indbefatte et aktivitetsbaseret virksomhedsregnskab med revisorpåtegning eller eksempelvis Arbejdstilsynets vurdering af den tilbageværende produktion. Virksomhedens anmodning om brancheskift skal være underskrevet af virksomhedens ejer/administrerende direktør eller bestyrelse, der personligt hæfter for oplysningernes rigtighed.
På baggrund af bemærkningen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er ovenstående skrevet ind i lovforslaget som eksemplifikation.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har foreslået, at der bliver tale om en samlet reservefond for alle branchegrupper og ikke en reservefond for hver branchegruppe.
Kommentar: FormÃ¥let med reservefonden er, at der inden for hver branchegruppe skal kunne udlignes overskud og underskud over to Ã¥r. De enkelte branchegrupper er lukkede økonomiske kredsløb. FormÃ¥let med de lukkede økonomiske kredsløb vil blive tilsidesat, hvis der bliver tale om en samlet reservefond for alle branchegrupper. Der er – som det fremgÃ¥r at lovforslagets bemærkninger – ikke tale om en egentlig â€fond,†men om en buffer, der skal bidrage til at sikre mod store udsving i de Ã¥rlige bidrag. Se om et nyt navn til reservefonden/bufÂfeÂren nedenfor.
Bemærkningen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har ikke medført ændring af lovforslaget.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring efterlyser retningslinier for, hvornÃ¥r en branche kan betragtes som â€nødlidende.â€
Kommentar: Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at en branche anses for nødlidende, når der er store udgifter til erstatning m.v. vedrørende tidligere anmeldte skader i en branche med beskæftigelsesmæssig nedgang. Dette er i overensstemmelse med rapporten fra AES-udvalget. En præcisering er ønskelig. Der henvises til rapporten fra AES-udvalget, hvor der blandt andet er beskrevet følgende model for en præcisering af, hvornår en branche kan anses for nødlidende:
- Der skal være tale om en branche i varig nedgang. Nærmere bestemt skal der være en halvering af antallet af beskæftigede i branchen inden for en periode på højst 10 år. Desuden skal erstatningsudgiften stige ganske betydeligt i samme periode.
- Branchens udgifter skal samtidig påvirke bidraget for den samlede branchegruppe i et sådant omfang, at det gennemsnitlige bidrag for branchegruppen bliver forøget med mindst 50 procent.
- Vurderer Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, at branchens udgifter skal udlignes over alle branchegrupper, kan der kun foretages udligning på den del af branchens udgifter, der overstiger den gennemsnitlige udgift per  beskæftiget i branchegruppen. Den gennemsnitlige udgift per beskæftiget for branchegruppen fastsættes først, når udgifterne i den omhandlede branche er trukket ud.
Der foreslås i lyset af bemærkningen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring indført en hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan udstede regler herom. Det kan for eksempel ske i den bekendtgørelse, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring udsteder om bidragsfastsættelse.
Lovforslaget er ændret på grundlag af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings bemærkning.
Danmarks Statistik har foreslået en anden formulering af § 58 a, stk. 3, om adgangen til at flytte arbejdsgivere mellem branchegrupper.
Kommentar: Den formulering, som Danmarks Statistik har foreslået, er mere præcis end den oprindeligt foreslåede, og lovforslaget er derfor justeret i overensstemmelse med forslaget fra Danmarks Statistik.
Dansk Arbejdsgiverforening har peget pÃ¥, at henvisningen til â€Danmarks Statistiks 9 branchegrupper†ikke er tilstrækkeligt præcis – ogsÃ¥ henset til Danmarks Statistiks aktuelle forslag om ny branchegruppering. OgsÃ¥ Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har peget pÃ¥ dette problem.
Lovforslaget er derfor ændret, således at anbefalingen om brancheinddeling er skrevet direkte ind i loven.
Med hensyn til § 58 b har Dansk Arbejdsgiverforening foreslÃ¥et, at der vælges et andet ord i stedet for â€reservefond.â€
Kommentar: Reservefonden er en buffer, der skal medvirke til at eliminere store udsving i de Ã¥rlige bidrag. Der er, som det fremgÃ¥r af lovforslagets bemærkninger, ikke tale om en egentlig fond. Ordet â€reservefond†er ikke heldig. Ordet â€bufferâ€, som er anvendt af AES-udvalget, skønnes ikke anvendeligt. I lyset heraf foreslÃ¥s, at ordet â€reservefond†i lovforslaget erstattes af â€pulje til udligning af overskud og underskud.â€
Lovforslaget er ændret i overensstemmelse hermed.
Dansk Arbejdsgiverforening foreslår, at det i en bekendtgørelse fastsættes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan opkræve det særskilte tillæg efter § 58 b, stk. 3, til finansiering af udgifter vedrørende nødlidende brancher. Bekendtgørelsen foreslås udstedt af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Lovforslaget er justeret i overensstemmelse hermed.
Landsorganisationen i Danmark har foreslået en anden formulering af enkelte afsnit i bemærkningerne. FTF har bemærkninger i samme retning
Kommentar: Der er ikke i rapporten fra AES-udvalget mere belæg for Landsorganisationens formulering end for den eksisterende formulering.
Lovforslagets bemærkninger er dog ændret med udgangspunkt i bemærkningerne fra Landsorganisationen i Danmark.
Finansministeriet rejser spørgsmålet, om det ikke bør være Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, der fastsætter regler for belønningsordningen.
Kommentar: Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal have en aktiv rolle med hensyn til udformningen af belønningsordningen. Det foreslås derfor, at bemyndigelsen bliver hos direktøren for Arbejdsskadestyrelsen, der efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring fastsætter regler for belønningsordningen.
Lovforslaget er ændret i overensstemmelse hermed.
Finansministeriet finder, at de økonomiske bemærkninger om arbejdsskadeudvalgets anbefaling om afholdelse af temadage bør udgå, da temadage ikke er en del af lovforslaget.
Kommentar: Lovforslaget er ændret i overensstemmelse hermed.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening foreslår, at der blandt andet til brug for belønningsordningen til hver hovedgruppe knyttes mindst én undergruppe.
Kommentar: En undergruppe for hver hovedgruppe indebærer, at der bliver identitet mellem hovedgruppe og undergruppe. Skal det give mening at knytte undergrupper til en given hovedgruppe, både med hensyn til bidragsopkrævning og belønningsordning, skal der knyttes mindst 2 undergrupper til hver hovedgruppe. Det tilføjes, at hovedgrupperne indføres ved lov, og at undergrupperne løbende kan justeres uden lovændring.
Bemærkningerne fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening har således ikke medført ændring af lovforslaget.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening har tilkendegivet en positiv indstilling til det grundlæggende princip bag indførelse af en belønningsordning. Finanssektorens Arbejdsgiverforening har anført, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring bliver en ny aktør på arbejdsmiljøområdet, og at samspillet med øvrige aktører ikke er beskrevet. Finanssektorens Arbejdsgiverforening er betænkelig ved forslaget, idet der er risiko for, at resurserne til arbejdsmiljøet ikke koordineres.
Kommentar: Den foreslåede belønningsordning følger forslaget fra AES-udvalget. Ordningen administreres af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Arbejdsmarkedets parter, der i vid udstrækning har ansvaret for arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser, indgår i bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og har derfor mulighed for at medvirke til koordineringen. Det er foreslået, at direktøren for Arbejdsskadestyrelsen fastsætter regler for belønningsordningen efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Forslaget fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening har ikke medført ændring af lovforslaget.
ProConsult har i et notat af 17. januar 2007, som Beskæftigelsesministeriet har betragtet som et høringssvar til lovforslaget, kritiseret den gældende lovgivning, specielt reglerne om placering i en branchegruppe og mulighederne for at blive flyttet fra en branchegruppe til en anden.
Kommentar: Gældende lovgivning har ikke været hensigtsmæssig, blandt andet med hensyn til reglerne om placering i branchegrupper og arbejdsgivernes muligheder for at skifte branchegruppe. Det skyldes blandt andet, at der ikke i tilstrækkeligt omfang har været muligheder for at tage højde for arbejdsfunktioner.
Dette har medført, at gældende lovgivning ikke er oplevet som rimelig og retfærdig og har været medvirkende til, at AES-udvalget blev nedsat.
Lovforslaget har i overensstemmelse med anbefalingerne fra AES-udvalget taget konsekvensen heraf.
Arbejdsgiveren vil som hidtil blive placeret i den branchegruppe, der svarer til arbejdsgiverens branche. Der foreslås færre branchegrupper (i alt 16), hvilket vil indebære, at de problemer, som ProConsult peger på, vil blive minimeret.
Ved inddelingen i branchegrupper har udvalget lagt følgende kriterier til grund:
- Brancheundergrupperne har en størrelse, der holder bidraget stabilt ved at imødegå det statistisk set begrænsede antal erhvervssygdomme
- Brancheundergrupperne sammensættes sådan, at bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring står i et rimeligt forhold til de udgifter til erhvervssygdomme, der faktuelt kan henføres til brancheundergrupperne
- Brancheundergrupperne har en indre sammenhængskraft, som understøtter den solidariske fordeling af udgifter i gruppe og den fælles indsats for et bedre arbejdsmiljø gennem en belønningsordning
Lovforslaget er i overensstemmelse med udvalgets forslag.
Hvad angÃ¥r arbejdsgivernes mulighed for at blive flyttet fra en branchegruppe til en anden er det foreslÃ¥et (§ 58 a, stk. 3), at â€Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan flytte arbejdsgivere til en anden branchegruppe, jf. stk. 1, hvis arbejdsgiverens branchekode ikke svarer til den faktiske virksomhed.â€
Der er ovenfor under kommentaren til høringssvaret fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring beskrevet et forslag fra AES-udvalget til kriterier for, hvornår en virksomhed kan skifte branche.
Lovforslaget tager allerede højde for den kritik, som ProConsult har rejst af den gældende lovgivning. Notatet fra ProConsult har derfor ikke givet anledning til justering af lovforslaget.
Til § 1, nr. 16, ny § 63a
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har foreslået, at opdeling af hensættelser ændres fra hensættelser til løbende ydelser og hensættelser til kapitalerstatninger til hensættelser for løbende ydelser og anden erstatningshensættelse.
Kommentar: Det vil svare til den nuværende opdeling.
Lovforslaget er justeret i overensstemmelse med bemærkningen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Til § 1, nr. 18, ny § 68 a
I § 68 a foreslås indsat en generel bestemmelse om investeringer. Denne bestemmelse findes i den nuværende lovgivning, jf. § 68, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring. Denne bestemmelse vil fortsat være gældende for midler svarende til størrelsen af hensættelser for erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2008. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ser – da ordlyden stort set er ens i de to bestemmelser – at der er en risiko for, at forståelsen af bestemmelsen vil være den samme som forståelsen af bestemmelsen i dag. Den ændrede bestemmelse dækker kortsigtede placeringer, mens den nuværende bestemmelse dækker både kort- og langsigtede placeringer.
Kommentar: Der er ikke denne risiko. Bestemmelsens ordlyd er, at det påhviler ledelsen af sikre, at aktiver, der ikke er omfattet af § 68, er udvalgt således, at de i forhold til arten af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings forpligtelser med hensyn til sikkerhed, afkast og likviditet er af en sådan art og sammensætning, at de er egnede til at fyldestgøre de sikrede. Det er således i bestemmelsen angivet, at aktiverne skal være udvalgt i forhold til arten af forpligtelserne. Det er oplagt, at arten af forpligtelser vil være forskellig for midler svarende til størrelsen af hensættelserne for erhvervssygdomme anmeldt før 1. januar 2008 og for midler svarende til størrelsen af hensættelser for erhvervssygdomme anmeldt den 1. januar 2008 eller senere.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at forslaget – det vil sige den ændrede bestemmelse – understreger vigtigheden af, at bidrag opkrævet efter pay-as-you-go ordningen samt midlerne i reservefonden er placeret i likvide aktiver, så disse når nødvendigt – kan realiseres med kort varsel. Forslaget tager således højde for forskelle ved investeringer af de forskellige midler.
Bemærkningerne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har ikke medført ændring af lovforslaget.
Til § 3 – ikrafttrædelsesbestemmelsen
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring finder ikke, at den foreslåede overgangsbestemmelse om udligning af bidrag for brancher, der oplever bidragsstigning over 25 procent, er i overensstemmelse med forslagene fra AES-udvalget.
Kommentar: Den omtalte bestemmelse afviger ikke fra udvalgets forslag. Bestemmelsen kan, uden at indholdet ændres, formuleres som ønsket af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Lovforslaget er justeret i overensstemmelse med ønsket fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.
Landsorganisationen i Danmark og 3F ønsker 2 ændringer af ikrafttrædelsesbestemmelsen:
- at de nye regler i lovforslaget (vedrørende Arbejdsskadeudvalgets anbefalinger) gælder for afgørelser, der træffes på ikrafttrædelsesdagen eller senere og
- at ikrafttrædelsestidspunktet rykkes frem til 1. marts 2007, alternativt 1. april 2007
De Samvirkende Invalideorganisationer opfordrer til, at bestemmelsen om dispensation fra anmeldelsesfristen får virkning for allerede anmeldte skader.
Landsorganisationen i Danmark anfører, at det i Arbejdsskadeudvalget skulle være aftalt, at de nye regler skulle gælde for alle afgørelser, der træffes på ikrafttrædelsestidspunktet eller senere. Der henvises til betænkningen.
Kommentar: Det anførte sted i betænkningen beskriver ikke ikrafttrædelsesreglen for lovforslaget, men fastsætter alene, at det er afgørelsesåret, der skal anvendes, når en erstatning (efter de nye regler) skal omsættes til kapitalerstatning.
Med hensyn til dispensationsreglen er forslaget i overensstemmelse med udvalgets anbefaling om, at ændringerne kun skal have virkning for nye sager.
Beregningerne af de økonomiske konsekvenser af udvalgets forslag blev – som LO og De Samvirkende Invalideorganisationer er bekendt med – foretaget med det udgangspunkt, at de nye regler kun skulle gælde for nye sager.
Den 1. juli 2007 er det tidligst mulige ikrafttrædelsestidspunkt, hvis Folketinget skal have mulighed for en forsvarlig behandling af lovforslaget.
Specielt med hensyn til LO’s bemærkninger om ikrafttrædelsestidspunktet for så vidt angår underretningen af visse kræftformer bemærkes, at det ikke vil være muligt at lade forslaget træde i kraft på den måde, LO ønsker. Det skyldes, at data indsamlet i de eksisterende registre er indsamlet med det formål, som registrene har – og ikke med det formål at sikre underretning til arbejdsskadesystemet. En videregivelse vil derfor være i strid med persondataloven.
Bemærkningerne fra Landsorganisationen i Danmark og De Samvirkende Invalideorganisationer har ikke medført ændring af lovforslaget.
Forsikring & Pension har i høringssvaret antaget, at ikrafttrædelsesbestemmelsen indebærer, at de nye kapitaliseringsfaktorer ej heller skal anvendes ved genoptagelse af sager før 1. juli 2007.
De nye kapitaliseringsfaktorer skal alene anvendes i nye sager efter 1. juli 2007.
Bemærkningen fra Forsikring & Pension har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.
Forsikring & Pension har samtidig anmodet om, at ikrafttrædelsestidspunktet rykkes til 1. januar 2008 for så vidt angår de nye kapitaliseringsfaktorer. Forsikring & Pension henviser til administrative hensyn.
Kommentar: Ikrafttrædelsesbestemmelsen for de enkelte elementer i lovforslaget er fastsat ud fra modstående hensyn. På den ene side hensynet til, at de nye regler træder i kraft så hurtigt, det er muligt, og på den anden side hensynet til, at de interessenter, der berøres af lovforslaget, får mulighed for at indrette sig på de nye regler.
Det er derfor valgt at lade forslaget træde i kraft den 1. juli 2007. Det er det ikrafttrædelsestidspunkt, der udgør et naturligt kompromis mellem de modstående synspunkter og samtidig giver Folketinget mulighed for en forsvarlig behandling af lovforslaget.
Bemærkningerne fra Forsikring & Pension har ikke medført ændringer af lovforslaget.
Til § 4
Forsikring & Pension har anmodet om, at det i bemærkningerne præciseres, at bestemmelsen også omfatter fremtidige præmieforhøjelser.
Bemærkningerne er justeret i overensstemmelse med ønskerne fra Forsikring & PenÂsion.
Til § 5
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring peger på, at loven af administrative grunde og af hensyn til regelforenkling bør sættes i kraft i Grønland samtidig med, at den sættes i kraft i Danmark. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har specielt peget på de særlige problemer, der kan opstå med hensyn til en særlig brancheopdeling (efter hidtidige regler) i Grønland.
Kommentar: Ændringer af reglerne om arbejdsskadesikring i Grønland forhandles med Det grønlandske Landsting, inden reglerne sættes i kraft i Grønland. Reglerne sættes i kraft i Grønland ved kongelig anordning med de ændringer, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Det bemærkes videre, at arbejdsskadesikringsloven (med ikrafttræden 1. januar 2004 i Syddanmark) endnu ikke er sat i kraft i Grønland.
Særligt med hensyn til brancheopdelingen, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring peger på, bemærkes, at selve brancheopdelingen efter gældende regler ikke følger af lov eller anordning direkte, men det hidtidige dobbelte homogenitetskrav er beskrevet i forslaget til den danske lov 1998 278. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring vil således kunne anvende den samme nye brancheopdeling for så vidt angår grønlandske arbejdsgivere, så længe det falder inden for § 59 i anordning om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsskade i Grønland..
Bemærkningerne fra Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring har ikke medført ændringer af lovforslaget.
Til de økonomiske og administrative bemærkninger til lovforslaget
Forsikring & Pension er ikke enig i Arbejdsskadestyrelsens beregninger af de økonomiske konsekvenser af lovforslaget. Videre har Forsikring & Pension foreslået en anden gennemsnitlig skatteprocent end foreslået i lovforslaget for så vidt angår principperne for fastsættelse af kapitaliseringsfaktorer.
Kommentar: Bemærkningerne fra Forsikring & Pension har medført, at Arbejdsskadestyrelsen har holdt møde med Forsikring & Pension herom. På mødet fremlagde Forsikring & Pension andre forudsætninger for beregningen af omkostningerne ved de nye kapitaliseringsfaktorer end dem, der blev anvendt af Arbejdsskadeudvalget.
De beregningsforudsætninger, som Forsikring & Pension fremlagde på mødet, er efter Arbejdsskadestyrelsens vurdering mere fremadrettede og dermed mere retvisende end de beregningsforudsætninger, som Arbejdsskadeudvalget anvendte.
På denne baggrund har der været afholdt et ekstra møde i Arbejdsskadeudvalget, hvor udvalget blev præsenteret for de nye beregningsforudsætninger.
Arbejdsskadestyrelsen har i lyset af de ændrede beregningsforudsætninger justeret lovforslagets økonomiske bemærkninger.
Lovforslagets økonomiske bemærkninger for så vidt angår nye kapitaliseringsfaktorer er justeret med udgangspunkt i Forsikring & Pension’s ændrede beregningsforudsætninger på følgende punkter:
- Ændret skatteprocent for beskatning af kapitalafkast
- Datagrundlaget (erstatningsudbetalinger 2000-2006) er korrigeret for virkningerne af arbejdsskadereformen
- Ændrede regler vedrørende fastsættelse af erstatning til personer i fleksjob
Samlet set forrykker ændringerne økonomien i Arbejdsskadeudvalgets anbefalinger med 187,2 millioner kr. Hertil kommer en yderligere merudgift på 26,8 millioner kr. som følge af krydseffekten med velfærdsaftalen.
Kommunernes Landsforening bemærker i sit høringssvar, at Finansministeriet under udvalgsarbejdet i AES-udvalget har tilkendegivet, at kommunernes besparelse på AES-bidraget i overgangsperioden ikke vil medføre en reduktion af bloktilskuddet.
Kommentar: Grundlaget for Finansministeriets holdning baserer sig på, at besparelsen på AES-bidraget er en besparelse for kommunen som arbejdsgiver ligesom andre udgifter til arbejdsskadesikring i kommunalt regi. Ifølge Vejledning om Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT), vejledning nr. 172 af 5. november 1998 punkt 2.3. a, opfatter staten DUT-princippet på følgende måde:
â€I en række konkrete sager har staten fortolket DUT-reglerne sÃ¥ledes, at spørgsmÃ¥let om hjemmel til kompensation afhænger af, om den pÃ¥gældende arbejdsgiverafgift pÃ¥virker de kommunale arbejdsgivere pÃ¥ samme mÃ¥de som private arbejdsgivere, eller om den er rettet specielt mod de kommunale arbejdsgivere. I sidstnævnte tilfælde giver regelændringen anledning til tilskudsregulering.â€
Da indførelse af pay-as-you-go ordningen indebærer, at alle arbejdsgivere i en overgangsperiode får en besparelse i bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, er det opfattelsen, at kommunernes bloktilskud ikke skal reguleres som følge af lovændringen.
Kommunernes Landsforening anfører, at det ikke er muligt at se de kommunaløkonomiske konsekvenser af ændringen af kapitaliseringsfaktorerne og den gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen, men kun muligt at se konsekvenserne for kommuner og regioner under ét. I forbindelse med forhandlingerne om de kommuneøkonomiske konsekvenser af lovforslaget vil disse blive belyst.
Endvidere fremfører Kommunernes Landsforening, at de samlede økonomiske konsekvenser af forhøjelsen af folkepensionsalderen og de nye kapitaliseringsfaktorer ikke har været belyst i Arbejdsskadeudvalget.
I lovforslaget L 58: â€Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige andre love. (Ændringer som følge af gradvis forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen m.v.)†er merudgiften til erhvervsevnetabserstatning i form af kapitalerstatning ved forhøjelsen af folkepensionsalderen belyst pÃ¥ grundlag de gamle kapitaliseringsfaktorer.
I dette lovforslag er merudgiften ved nye kapitaliseringsfaktorer med den højere folkepensionsalder belyst. Desuden er der i skema 1 oplyst den isolerede merudgift ved forhøjelsen af folkepensionsalderen med de nye kapitaliseringsfaktorer.
Lovforslag L 58 er ikke forhandlet med de kommunale parter. I socialministerens skriftlige forelæggelse for Folketinget og i selve lovforslaget står der følgende om de kommuneøkonomiske forhandlinger:
â€Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forud for det tidspunkt, hvor den gradvise forhøjelse af aldersgrænserne fÃ¥r virkning, forhandles med de kommunale parter.â€
Økonomiforhandlingerne om den gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen vil således først ske senere.
Arbejdsskadestyrelsen udarbejder derfor ikke et notat om de samlede økonomiske konsekvenser for de nye kapitaliseringsfaktorer og forhøjelsen af folkepensionsalderen i forbindelse med forhandlingerne om dette lovforslag.
Det vil være muligt at se den samlede økonomiske virkning for kommunerne af forhøjelsen af folkepensionsalderen og de nye kapitaliseringsfaktorer ved at sammenholde de økonomiske oplysninger i lovforslaget L 58 med oplægget til DUT-forhandlingen af dette lovforslag.
Bemærkningerne fra Kommunernes Landsforening har ikke medført ændring af lovforslaget.
Skatteministeriet har forskellige tekniske bemærkninger til lovforslagets bemærkninger.
Skatteministeriets bemærkninger er indarbejdet i lovforslaget i videst muligt omfang.
Socialministeriet har enkelte bemærkninger til lovforslagets økonomiske bemærkninger.
Lovforslaget er i et vist omfang justeret i overensstemmelse med Socialministeriets bemærkninger.
Økonomi- og Erhvervsministeriet har foreslået en tilføjelse til lovforslagets økonomiske bemærkninger.
Lovforslagets bemærkninger er ændret i overensstemmelse med forslaget fra Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Andre bemærkninger
De samvirkende Invalideorganisationer har i høringssvaret henvist til den særudtalelse, der blev afgivet i Arbejdsskadeudvalgets betænkning 1482. Særudtalelsen drejer sig om samspillet mellem erstatningsansvarsloven og arbejdsskadesikringsloven. De Samvirkende Invalideorganisationer finder, at forslagene fra udvalget er et skridt i den rigtige retning, men at der ikke er gjort tilstrækkeligt for at afdække mulighederne for at forbedre sammenhængen mellem regler i arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven. DSI finder, at der kunne indføres ensartede beregningsregler og udbetalingsregler i de to lovgivninger, således at den eneste forskel fremover ville være, at arbejdsskadesikringsloven ikke indeholdt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte. Landsforeningen for Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede har tilsluttet sig denne udtalelse.
Kommentar: Drøftelserne i Arbejdsskadeudvalget for så vidt angår samspillet mellem arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven fandt sted på grundlag af den økonomiske forudsætning om økonomisk neutralitet for det offentlige samlet set.
På denne baggrund fandt udvalget ikke, at der kunne fremsættes forslag om yderligere samordning mellem arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven. Lovforslaget følger udvalgets anbefaling på dette punkt.
Bemærkningerne fra De Samvirkende Invalideorganisationer og Landsforeningen for Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede har ikke medført ændring af lovforslaget.
Forsikring & Pension foreslår i høringssvaret, at arbejdsskadesikringsloven ændres således, at der sker en tvangsmæssig kapitalisering af den del af erstatningen, der svarer til et tab af erhvervsevne på 50 procent, i de sager, hvor tabet af erhvervsevne er større end 50 procent.
Kommentar: Arbejdsskadeudvalget, hvori Forsikring & Pension deltog, anbefalede, at reglerne om tilskadekomnes adgang til at kapitalisere en løbende erstatning ikke blev ændret.
Forslaget fra Forsikring & Pension har ikke medført ændringer af lovforslaget.
HØRINGSLISTE
Advokatrådet
Akademikernes Centralorganisation
Ankestyrelsen
Amtsrådsforeningen
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring
Arbejdsskadeforeningen AVS
Arbejdsdirektoratet
Arbejdsmarkedsstyrelsen
Arbejdstilsynet
Beskæftigelsesministeriet
Danmarks Statistik
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Industri
Datatilsynet
Den Kristelige Fagbevægelse
De samvirkende Invalideorganisationer
Fagligt Fælles Forbund (3F)
Finansministeriet
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Finanstilsynet
Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (til orientering)
Forsikring & Pension
Forsvarsministeriet
Frederiksberg kommune
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
Håndværksrådet
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Justitsministeriet
Kommunernes Arbejdsskadeforsikring
Kommunernes Landsforening
Københavns kommune
Landbrugsrådet
Landsforeningen af Arbejdsskadede
Landsorganisationen i Danmark
Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger
Skatteministeriet
Socialministeriet
Statsministeriet (til orientering)
Sundhedsstyrelsen
Økonomi- og Erhvervsministeriet